For et par dage siden, da jeg var inde på HBO Nordic, så jeg at de anbefalede at man checkede serien Strike Back ud, da tredje sæson snart ville komme. Og, tja, jeg var tom for andre ting at se lige der, så det gjorde jeg.

Og det viste sig at den passer mig perfekt her i disse varme sommeraftener og nætter: Den handler om en britisk black-ops anti-terrorenhed, som besøger verdens brændpunkter, hvor de prøver at finde frem til bagmanden mod hvad de har en vag idé om er et nærtstående angreb mod UK og USA.

Hovedfigurerne er den glatbarberede englænder, og den grovere amerikaner, som er kommet med i teamet. Ikke ligefrem nogen ny sammensætning, men den fungerer jo. I det hele taget er der ikke så meget nyt - og serien er dejligt blottet for moralske overvejelser og stillingtagen. De har et job, og de prøver at udføre det.

Det går ikke altid skide godt - måske derfor slipper den uden om 24 Timers torturdyrkelse, for de fleste af de mål de helst skal tage i live, ender de med at dræbe - eller de ender ihvertfald med at dø. Ligesom rigtigt mange andre også må lade livet, inklusive på holdet selv. Ingen kan regnes for sikre, og det er nok her serien skiller sig mest ud.

Men hvor den måske ikke er synderligt nyskabende er den dælens effektiv: dens spændingsmomenter virker. Virkeligt godt. Der er garanteret plot huller en masse, stereotype skikkelser, alt muligt - men hvis man lige glemmer det et øjeblik er den ret medrivende.

Den er bygget op, så to afsnit (af cirka 45 minutter) udgør en mission - med en gevaldig, oldschool cliffhanger i mellem de to afsnit - så den er perfekt til bingewatching. Har jeg ihvertfald følt, efter 6 afsnit på et par dage.

Så hvis man godt kunne tænke sig noget effektiv spænding, som bestemt ikke kræver for meget af en, så kan serien altså anbefales. Dog ikke for børn - masse af skud gennem hovedet, lemlæstelser - og sex. Hvis Frederick Forsyth skrev TV-serier, tror jeg den her ville være et godt bud på hvordan de ville være.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.