Leoparddrengens
Public Key
Viser opslag med etiketten twitter. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten twitter. Vis alle opslag

søndag den 18. december 2022

So long, and thanks for all the seeds

Ingen kommentarer
Det er blevet tid. Faktisk er det blevet over tid.

Som så mange andre var jeg engang beundrer af Baby Trump, i hans daværende inkarnation. I virkeligheden var den inkarnationen jo nok den samme, og det var bare sværere at se forbi elbilerne, soltagene & rumraketterne - men han virkede ihvertfald til at have fat i noget fedt.

Men billedet krakelerede langsomt. I starten virkede det egentligt tilforladeligt, som om han bare blev mere og mere excentrisk. Jeg havde det svært med at han overhovedet ville tale med Papa Trump, og han fremstod ikke længere beundringsværdig.

Men det var først ved oversvømmelsen af grotterne i Thailand at jeg for alvor kunne se hvem der gemte sig bag masken - og jeg ikke bare mistede alt for ham, jeg så ham derefter som en fjende & en fare.

Et billede han kun har forstærket i årene siden, men i det mindste kunne jeg undgå ham.

Lige indtil han kom til at købe twitter. Og nu, som den baby han er, er i færd med at ødelægge, som en rangle han ikke kan forstå.

Jeg elskede engang twitter, så det er svært. Ikke for det, twitter var langt fra perfekt før, og jeg brugte det mindre og mindre. Til dels fordi jeg i disse år har mindre tid, men også fordi stemningen var skiftet der - noget flokmentalitet der ikke var der før, var opstået.

Men på trods af uperfektheden rummede det stadig en masse minder, og jeg vidste at det var der, hvis jeg skulle få brug for det.

Men ikke længere. Med Baby Trumps tilkomst er det blevet et værktøj for ondskab, det bliver tydeligere og tydeligere. Og så meget jeg gennem tiden har punket facebook-brugere for ikke at forlade dén ondskab, kan jeg ikke rigtigt se mig selv i øjnene, hvis jeg ikke drager konsekvensen.

I første omgang er det at gå eksil. Jeg lukker ikke min konto på twitter - endnu - jeg har stadig et håb om at det hele på en eller anden måde går over. Men jeg afinstallerer min app, og kontoen kommer til at være i dvale for nu.

Istedet er jeg blevet lukket ind i Helvede på mastodon, og vil der kunne findes som leoparddrengen@helvede.net - hvor meget det kommer til at blive til der er jeg ikke helt klar over endnu, jeg skal vænne mig til at trutte i stedet for at pippe.

Twitterguiden lader jeg foreløbig være. Når jeg tager mig sammen til det, tilføjer jeg en note om at jeg ikke længere kan anbefale twitter, og måske et link til dette indlæg. Men af historiske årsager synes jeg den vil være forkert at fjerne.

Og.... tja... det var vel det.



 

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

torsdag den 11. maj 2017

En problematisk begrundelse

Ingen kommentarer
I går dukkede denne historie fra Fyn op i min twitterstrøm, via @jacobchr: om at Jens Brixtofte, der ellers ønskede at stille op for Socialdemokratiet til Odense byråd, af den lokale formand er blevet bedt om at trække sig - både som kandidat, og i det hele taget som medlem af partiet.

Hvilket Jens Brixtofte så faktisk har efterkommet.

Begrundelsen: at der på Twitter er nogle profiler, der med varianter af navnet Jens Brixtofte, har skrevet racistiske & nazistiske tweets (i meget elendigt sprog, må jeg tilføje). Jens Brixtofte - personen - siger, at det har han intet med at gøre, han er slet ikke på Twitter. Men, det rører ikke Mads Søndergaard Thomsen, formanden, som alligevel i artiklen omtaler det "som hans tidligere udtalelser".

Nu kan jeg umuligt vide, om der ligger mere bag end nogle tweets fra nogle formentligt falske profiler; der kan være så mange intriger og grunde i et parti. Men det er denne forklaring S går ud med, og det er den jeg vil forholde mig til. For den er under alle omstændigheder skadelig, om det er den rigtige eller ej.

Til at starte med: Den begrundelse er dybt godnat & komplet hul i hovedet! Og den vidner om. at Mads Søndergaard Thomsen ikke aner hvordan Twitter fungerer, men tror det er et mini-facebook. For jeg kan godt se, hvis man udelukkende færdes i Facebooks rammer, hvordan man kan komme til at tro, at en profil rent faktisk må være den der står i navnet — for det er der jo regler om på Facebook.

Men sådan er Twitter ikke. Her må du hedde hvad du vil. Du må for den sags skyld også kalde dig noget en anden hedder, du må bare ikke udgive dig for at være en anden — udover at du godt må lave en såkaldt spoof-konto, så skal det bare angives at det er satire.

Men det er ikke hovedsagen, hovedsagen er at der ikke er nogen check af noget som helst. Hvis jeg ikke var den gentleman jeg er, kunne jeg på 5 minutter lave en konto der hedder @MadsSThomsen og begynde at poste sexistiske kommentarer om de kvindelige medlemmer i Odense Byråd og om de kvindelige medlemmer i Socialdemokratiet — at de bare skal have noget kæp, og den slags.

Det ville sikkert ikke være særligt fedt i disse dage, hvis altså folk tog det alvorligt, og faktisk troede det var Mads Søndergaard Thomsen der havde tweetet det.

Men der er der næppe mange der ville tro — og ihvertfald ikke brugere af twitter. For en af de vigtigste og første ting man lærer på Twitter, er at der er konti man bare skal ignorere, eventuelt blokere.

Og at man ikke kan regne med det navn der står.

Altså, jo, man kan da som regel regne med navnene folk opgiver (hvis de opgiver et navn, det gør anonyme superhelte fx ikke), hvis de iøvrigt opfører sig nogenlunde normalt. Men man kan kun være sikker, hvis de er verificeret af Twitter, og det styrer man ikke selv. (Og iøvrigt selv ikke altid da.)

Men rablende racister? Nope, der kan man på ingen måde regne med deres navn. Nu hedder de som regel også mere noget med @HolgerDanske__, @KristenKriger eller @Dansker69, eller noget i den stil. Men har de noget der minder om et navn, har man så godt som altid kunne regne med at det ikke er ægte. Medmindre navnet var Mogens Camre, eller i den dur.

Med andre ord: der er ingen som helst grund til at tro, at en profil der kalder sig noget med @jensbrixtofte123 og skriver om at dræbe jøder og muslimer på elendigt engelsk, skulle være den samme person som i virkeligheden hedder Jens Brixtofte. Snarere tværtimod.

Og hvorfor er det så noget jeg gider skrive om? Jo, det er det, fordi hvis den holdning/tro skulle brede sig, at man kan hænges op på Twitter for noget en eller anden tilfældig profil har skrevet, så vil det jo ingen ende tage. Så kunne jeg lave den førnævnte profil for @MadsSThomsen, og lynhurtigt få ham ekskluderet. Og sådan kunne man blive ved; istedet for at folk / partier lærer noget ganske almindelig kildekritik. Hvilket det nok er vigtigere end nogensinde at vi gør.

Og derfor er jeg også lidt ligeglad med, om der egentligt ligger andet bag den de facto eksklusion. For begrundelsen er det store problem — den må ikke få lov at danne nogen form for præcedens. Og derfor dette skriv om hvor hul i hovedet den er.

(Så er jeg iøvrigt også lidt ked af den rådgivning Jens Brixtofte tilsyneladende har fået; for det første er det faktisk muligt at klage til Twitter (det er dog nok nemmere hvis man faktisk er på Twitter, ellers skal man helst have hjælp) — og for det andet, og vigtigere, er hovedsagen faktisk at forstå at den slags forekommer — og det burde være nok at sige at det må være en syg person, som ikke er en selv.)

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

søndag den 30. november 2014

Fraklip

1 kommentar
Jeg optræder i Politiken i dag — i en artikel om TV-serien 1864 og online-had imod den. På den baggrund var det måske ikke så underligt at det meste jeg skrev blev klippet fra, for jeg var egentligt slet ikke så meget med på basispræmissen. At det skulle være hatewatching vi praktiserer på #mallebrok, for eksempel.

Nåmen, altså, det jeg bliver citeret for er: "For mig gik der lidt sport i at pushe #mallebrok," skriver Leoparddrengen til Politiken.

Det startede egentligt med at Ditte Giese kontaktede mig og ville høre om jeg var med på at besvare nogle spørgsmål, da jeg var den der havde startet #mallebrok, "som det der bliver brugt til sarkasme og kritik af serien".

Det var jeg med på, men måtte specificere at jeg mente basispræmissen var forkert:
Jeg vil gerne understrege, at jeg er meget uenig i at #mallebrok er det hashtag der bruges til kritik. Det er muligt det har været sådan de seneste afsnit (jeg har stort set ikke kigget på #1864DR på det seneste), men i hvert fald de første 3-4 afsnit var #1864DR der hvor de virkeligt DR- og Bornedal-hadske ting foregik, og hvor der blev jamret & politiseret over det ene og det andet. Hvor #mallebrok mest var good fun. Hvilket jeg da også konstaterede (og lagde op til) nogle gange:


Men det er meget muligt, at haderne er dem der stået af på #1864DR (det er jo væsentligt mindre brugt end i starten, i modsætning til #mallebrok), så billedet i dag er anderledes. Men det var i hvert fald ikke udgangspunktet, tværtimod.

Selve Q&A-delen blev så:
Som observatør og flittig bruger af Twitter – hvordan har du så opfattet modtagelsen af 1864 på de sociale medier?
Det jeg har set — forventeligt. Men for at være helt ærlig, er det begrænset hvor meget jeg egentligt selv læser af hvad der sker når der sendes nyt afsnit. Jeg koncentrerer mig om at livetweete, hvis jeg overhovedet reagerer på noget er det svar på/mentions af mine tweets. Jeg kommer vist op og laver et sted mellem 30-50 tweets i løbet af et afsnit, så er det altså begrænset hvad der kan lade sig gøre at følge med i derudover, når man også skal have bare et halvt øje på fjernsynet.

Men hvad angår modtagelse må man huske på at der var kridtet op allerede inden første afsnit blev sendt, for eksempel med DFs (og en historikers) udmelding om det helt fejlagtige i at der optrådte sigøjnere, da de først kom til siden. Det havde vi da på twitter moret os en del over, da de da vist havde glemt at spørge dem selv: på romaernes hjemmeside fremgår det at de har været her siden det 16. århundrede, ligesom der da også har været tatere endnu tidligere.

Så der var vel på et eller andet plan lagt op til at serien skulle blive kampplads for en forskruet værdikamp.


Vil du betegne det som en slags hadekampagne?
Igen er det begrænset hvor meget jeg egentligt har set. Måske var der lidt på #1864DR de første afsnit (hvor jeg skimmede dem efter afsnittene, og var lykkelig for at #mallebrok ikke var sådan), men grundlæggende mener jeg snarere der var tale om førnævnte kampplads. Forskruet, ja, og ikke specielt kønt, men synes ikke man kan sige det var en hadekampagne mod serien, den var blot en anledning.

Senere er de fleste ideologer vist heldigvis faldet fra, og det sjov vi siden har haft mener jeg ikke på nogen måde er had. Men, altså, det er jo en serie der bliver ved at give: fra de mange lussinger, til ko-bolleriet (der ramte lige ned i Dan Jørgensens dyresexturisme) til Søren Mallings geniale jedi-evner midt i et afsnit der ellers mest var Lord of the Rings-inspireret — der har virkeligt været meget at kommentere!

Hvorfor tror du, at det her fænomen med second screen og live-kommentatorer er blevet så stort?
Det er jo et eller andet sted en videreførsel af dengang familien sad samlet og så det samme program i sofaen, og man så kunne diskutere det næste dag, fordi alle havde set det da der kun var en kanal. Det findes ikke så meget mere, fordi alle har deres egen skærm, og man ikke ser det samme; tilgengæld kan man så finde den virtuelle sofa på twitter, og se et program sammen med tusinder af mennesker — det er en genfindelse af tv-samhørighed, nu i anden eller tredje potens.

Og nogle film/serier ville slet ikke fungere uden second screen. Tag en TV-film som #Sharknado — hvis man ikke havde en mulighed for at give udtryk for al genialiteten i den film (eller læse andres tolkning af det) ville man bare sidde og blive indebrændt & synes den er noget lort.

For flow-tv er det jo genialt, da det er hvad der kan holde liv i det i længden — for man kan ikke få den samhørighed med streaming (fordi folk ikke ser tingene samtidigt).

Og for en som mig, der vist altid har kunnet lide at komme med sarkastiske bemærkninger til selskabet, når vi så TV sammen, er det også ganske fedt …

Kan du huske, hvordan og hvorfor du i dit første tweet om serien brugte #mallebrok?
Nu brugte jeg jo hashtagget inden serien blev sendt, så på det tidspunkt var den stadig en abstraktion. Men altså, det var vist rimeligt spontant. Jeg havde ikke styr på hvad officielt hashtag var på det tidspunkt, og så kom #Mallebrok så til mig som rimeligt genialt. Alle (eller næsten alle, enkelte har ikke kendt sangen) forbinder jo straks det navn med 1864, så det er ret oplagt, synes jeg.

Siden gik der lidt sport i at pushe det; og det hører også med at jeg lidt har et beef med DR (og tildels TV2), hvis jurister har fået den skøre idé, at de ikke kan bruge folkelige, eksisterende hashtags, men at de skal hedde noget med DR, i hvert fald hvis de skal kunne bruge dem andre steder. Hvilket for mig at se er noget vrøvl — de får ikke mere eller mindre ejerskab eller brugsret af at det hedder noget med DR, der findes ikke ejerskab på hashtags.

I det omfang jeg havde planer om satire & sarkasme på det tidspunkt var det i form af at gøre grin med "historiske ukorrektheder" som set gennem DF-briller. (Man kan vel sige, at de prøver at tage ejerskab på historien, som DR jurister gerne vil på hashtags.)

Efter første afsnit kunne jeg jo så glæde mig over at konstatere, at der var mest sjov på #mallebrok og mest brok på #1864DR.

Hvorfor tror du, at #mallebrok endte med at blive lige så populært som det officielle #1864DR?
Tja, hashtagget signalerer måske mere glimt i øjet?

Jeg kan også være ubeskeden: den gennemsnitlige kvalitet af tweets på #mallebrok er højere — men det ved jeg strengt taget ikke, det er længe siden jeg har læst ret meget på #1864DR.

Og så er jeg måske ikke den eneste, der godt kan lide at hashtags ikke nødvendigvis er noget der dikteres af TV-stationer, med videre — det er en del af den anarkistiske side af twitter. Det ville glæde mig lidt hvis det er sådan at andre også synes det. (Det skal dog ikke forstås som at jeg ikke synes TV-stationerne skal promovere et hashtag. Det er helt fint. Sålænge det ikke er noget så åndssvagt som #sambabold, TV2!)
Det var så alle ordene. Når nu jeg havde skrevet dem, synes jeg det er lidt synd hvis de bare skal gå til spilde. Og nu vi er ved scrapbogen og mig & #mallebrok, så må jeg også lige anbefale omtalen af mig i Lorry (man skal ind omkring 22:58).

Og har man ikke læst den, er den sande, sande historie om Mallebrok jo næsten pligtlæsning i denne forbindelse!


Ceterum censeo Facebook esse delendam.

tirsdag den 30. september 2014

Ro på!

Ingen kommentarer
Jeg havde været lidt fraværende nogle dage - og da jeg så i går vendte min opmærksomhed fuldt tilbage på twitter, var det fyldt med tweets om et eller andet Ello.

Åbenbart måtte det have været igang nogle dage, for jeg kunne ikke rigtigt se nogen forklaring på hvad det handlede om, udover at det tit handlede om noget med invitationer.

Så, for at finde en forklaring, kiggede jeg på wikipedia-opslaget om Ello: Der er åbenbart tale om socialt medie, læste jeg, som ganske vist ikke er helt nyt, men som pludseligt er blevet populært på grund af endnu en af Facebooks ulidelige politiker har ramt folk; her er det startet med at være drags der på Ello kunne få lov at bruge derees alter ego'er, hvilket Facebook ikke giver dem lov til. Og så er det gået viralt derfra. Don't mess with the San Fransisco LGBTX.

I det hele taget er Ello meget i modsætning til Facebook: ingen reklamer, ingen salg af info om dig, og ingen bornerthed. Det eneste de ikke vil have er hate speech. Og hvis du ikke vil have de tracker dig (anonymt og for egen statistik) er der opt-out på det.

Det lød jo altsammen herligt; og da jeg meget gerne ser nogen gøre noget ved Facebooks altoverskyggende dominans, ville jeg meget gerne se nærmere på det & støtte det med en bruger mere. Selvom jeg ikke rigtigt havde nogen idé om hvad jeg skulle bruge det til.

Så jeg fik tiltusket mig en invitation fra @palnatoke; Ello kræver invitation, som man dog også kan bede om på sitet, så ved man bare ikke hvor lang tid der går inden man får. (Ellers for man som ny bruger 5 invitationer man kan dele ud af.)

Og havde kort efter en profil der - dog allerede med lidt tekniske problemer i starten, der krævede jeg lukkede browservindue og startede forfra.

Og så befandt jeg mig ellers i et meget hvidt ingenmandsland, med en enkel velkomsthilsen, og et meget puritansk design. Der kan man let være endnu mere lost end et æg på twitter (og det er da også her meget nødvendigt hurtigt at få lagt et-eller-andet profilbillede på, ellers er man blot en anonym spøgelses-cirkel).

Et WTF nede i venstre hjørne leder til lidt oplysninger om Ello, både om deres ikke-reklame, ikke-udnyttelse tanker, og rent tekniske oplysninger - samt kommende features.

For Ello er rigtigt meget i beta; og ærligt talt kan man ikke ret meget endnu. Og det er egentligt lidt humlen med det her indlæg, og grunden til overskriften: Ro på!

For det er slet ikke klar til at blive hypet; efter min mening har det klart potentiale; men i øjeblikket er det ikke meget andet end twitter, uden begrænsningen på 140 & med mulighed for lidt mere tekst-dekoration; men til gengæld også uden muligheden for at gå på tværs i indlæg. Og uden mulighed for hvad der svarer til retweets og rigtigt mange andre ting.

Og skal man finde nye at følge må man gå ind på andres follower-lister; deres discover-funktion lader en del tilbage at ønske.

Så, jeg tror, at langt de fleste der hopper på nu, meget hurtigt vil blive skræmt væk; hvilket muligvis kan ende med at give bagslag, i form af dårligt ry. Hvilket jeg synes ville være forfærdeligt synd, jeg ville virkeligt ønske noget ordentligt kunne komme istedet for Facebooks dårligt programmerede, ildelugtende mødding af et netværk.

Men det er for tidligt for Ello endnu - så medmindre du er typen der absolut må være blandt de første, eller er teknisk interesseret og gerne vil se beta'en tage form, så vil jeg opfordre til at slå koldt vand i blodet.

Jeg tror dog jeg har fundet ud af hvad jeg vil bruge Ello til, for nu: til de tilfælde hvor 140 karakterer bare ikke er nok, men vor et blog-indlæg er for meget (eller for tungt) - der tror jeg det vil fungere fint, og med link både frem og tilbage kan diskussion fortsættes på twitter og Ello.

Men skal man for alvor bruge det, tror jeg der skal gå mindst 3-6 måneder så det hele er lidt mindre betaagtigt, og nogle af de vigtigste funktionaliteter er på plads.

I mellemtiden syntes jeg da så man skal overveje at planlægge sin exit fra Facebook - det kan være svært nok at komme ud. På Ello er det en anden sag; her ligger en knap hvor man kan lukke sin profil. Og hvis man gør det kan den ikke genskabes på nogen måde, advarer de. Det er betryggende!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

lørdag den 9. august 2014

Interessant twitter-observation

Ingen kommentarer
I aftes nævnte Anders Breinholt mig i et tweet fra Skanderborg-festival. Det vil sige, i virkeligheden var det egentligt ikke mig - som jeg plejer at sige Vogt Dem for efterligninger! (Men i det mindste var der ikke tale om Anti-Leoparddrengen ...)
Hvorom alting er, med 120.000 followers når hr Breinholt ud til nogle stykker med sådan et tweet. Hvilket jeg straks kunne mærke på tilstrømning af followers til mig. Der er på 18 timer kommet ca 65 til.

Under normale omstændigheder ville jeg måske i gennemsnit få 5 nye followers i samme periode, så ca 60 kan nok tilskrives tweetet.

Dem har jeg nu været igennem - som bekendt sender jeg link til Twitterguiden til nye followers, som ikke har tweetet så meget. Og rigtigt mange af disse nye followers faldt ind under min definition af ny på twitter - det vil sige hvornår jeg sender link til guiden: under 100 tweets.

Men det er ikke nok for mig at kigge på antal tweets, jeg kigger også på hvornår de er begyndt at tweete - for hvis de har tweetet mere end ca 3 måneder kalder jeg det at de er (sort of) nye på twitter. Ellers fornærmer jeg for mange, er jeg bange for.

Der var rigtigt mange af disse nye followers der var (sort of) nye. Meget typisk havde de måske 30 tweets, som de havde været 2-3 år om at lave.

Det er der ikke noget overraskende i. Langt, langt størstedelen af danske bruger på twitter har under 100 tweets. Og jeg vil tro at Anders Breinholts følgerskare nok er meget tæt på normalfordelingen for hele det danske twitterverse.

Hvad jeg fandt overraskende, mens jeg sad og sendte twitterguide-links ud, var hvor mange af disse der havde set hans tweet så hurtigt.

Jeg har ihvertfald ofte forestillet mig at brugere med denne aktivitet kun er på twitter ret sjældent. Men når så mange - jeg forestiller mig det kun er en brøkdel af de som ser tweetet som også finder på at følge mig - reagerer så hurtigt, så fortæller det mig, at selv disse konti med så lav frekvens faktisk ofte er ret aktive.

De lytter stort set bare kun - og ikke til så mange. Men de er der, og læser.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

torsdag den 31. juli 2014

"Hvorfor kritiserer du så ikke Hamas"

Ingen kommentarer
Ovenstående er en - meget pænt omskrevet - gist af tweets jeg ind i mellem får i øjeblikket, når jeg tweeter om Israel og prøver at få vore politikere - både på dansk og EU plan - til at komme med andet end tomme ord.

Well, altså, der er det rent praktiske, på 140 tegn er det lidt kompliceret at liste alt hvad man tager afstand fra i forhold til den konflikt.

Men lad mig slå fast: jeg har ingen sympati for Hamas!

Det skyldes dog mest af alt deres "indenrigs"-politik. Et synderligt demokratisk styre er de ikke i deres opbygning og ageren. Men de er hvad der.

Jeg bryder mig heller ikke om deres raketter, som potentielt rammer civile. Problemet er, at hvis der ikke var noget Hamas, ville der uvægerligt være noget andet der angreb Israel på en eller anden måde, for Israel giver ingen indrømmelser når der er våbenhvile, tværtimod fortsætter de med blokader, bosættelser, tilbageholdelser og meget, meget andet.

I den situation vil nogle prøve at slå tilbage, med de midler de kan finde - da det er det eneste der kan give en følelse af at have noget at forhandle om. Af potens om man vil. Og ikke bare acceptere den udsultning Israel langsom gennemfører.

Så man kan fordømme Hamas alt det man vil, og ønske dem hen hvor peberet gror. Men hvis ens ønske gik i opfyldelse ville der bare komme noget andet i stedet for. Rent bortset fra, at hvis Israel ikke havde Hamas - med den langsigtede politik landet desværre fører - ville de være nødt til at opfinde dem. Hvilket de da også til en vis grad gjorde i første instans.

Men - udover at jeg altså føler det er ret meningsløst at fordømme Hamas - men gerne gør det - er der en anden og vigtigere grund til at jeg finder det ret irrelevant i konteksten af de fleste tweets jeg skriver.

For sagen er, mit håb er at vores politikere vil gøre noget ved Israel. Meget gerne sanktioner, meget gerne hårde sanktioner - men som et minimum at trække at de særlige handelsbegunstigelser vi af Gud ved hvilken årsag har givet dem, tilbage.

Og det er her kæden hopper helt af i forhold til Hamas: Hamas har vi i forvejen stemplet som terrororganisation, så der er faktisk ikke rigtigt noget vi kan gøre ved dem. De er økonomisk og politisk pariah'er (hvilket så også går ud over befolkningen i Gaza). Der er ikke noget at komme efter. Altså, udover at bruge de 20 minutter Søren Espersen mener Israel er nådefulde i ikke at bruge på at udslette hele Gaza, inklusive rotter og mus. Det ville jo være det nemmeste.

Men, altså - hvis det er det der skal til, vil jeg da godt opfordre til at vi deler ansvar og sol & vind lige. Således at Hamas og Israels regeringsapparat udsættes for de samme sanktioner. Jeg synes måske det ville være lige hårdt nok overfor de dele af Israel der trods alt ikke støtter deres regerings fremfærd - men hvis det er det der skal til.

Og lige tilsidst, dette tweet:

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

søndag den 16. marts 2014

Mød Tweetmeet.dk

Ingen kommentarer
Egentligt begyndte det for et lille års tid siden, da en #twedagsbar blev annonceret - flere undrede sig i min twitter-timeline over at tilmeldingen foregik på Facebook. Jeg fik derfor den idé at lave et lille site, hvor folk kunne tilmelde sig - og luftede den på twitter.

Men det så @LauraJul - den på alle måder initiativrige og skønne bagkvinde til Twedagsbar - ikke noget behov for, hun var udmærket tilfreds med Facebook-løsningen, og i øvrigt var tilmelding slet ikke nødvendig, det handlede mere om at give folk mulighed for at connecte forud og efterfølgende.

Så jeg droppede den tanke - lidt ærgerlig, for jeg syntes egentligt det var en fin idé (og som notorisk Facebook-modstander er enhver tanke om at få noget ud af Facebook frydefuld).

Men en tanke blev hængende - hvad om man lavede sådan et site, ikke for Twedagsbar, men for alle lignende tweet-ups rundt om i landet? Det ville da give mening, for så kunne man få et samlet overblik over hvad der skete hvor, hvornår.

Og hvis man så kunne logge ind via twitter, og tilføje oplysninger til sin profil på sitet - såsom links til Facebook eller LinkedIn - så skulle der også være åbent for connections videre.

Det site havde jeg egentligt lyst til at lave. Men jeg var igang med et andet projekt (mere derom ved en anden lejlighed) og ville nødig miste fokus. Men det har gibbet lidt i mig, hver gang jeg så en Twodensebar eller Twaarhusbar - eller, ja, Twedagsbar - annonceret.

Og så for en måneds tid siden opstod et afbræk - og jeg havde egentligt også behov for at få testet nogle ting live, og der ville et lille site være idéelt.

Så jeg besluttede mig for, at nu laver jeg det, sgu! Jeg fandt så ret hurtigt ud af, at tweetup.dk, som jeg egentlig havde tænkt sitets navn, var taget, og lå ubrugt, ejet af en eller anden i Tyskland residerende dansker. Så det droppede jeg, og kom i stedet op med http://tweetmeet.dk - som jeg nu er blevet ganske glad for - ligesom jeg er for sitets twitterbruger, @Tweetmeet_dk, som pipper om nye events og ændringer.

Undervejs i programmeringen er det gået op for mig, at det sitet måske kan bruges til noget mere, end det det først var tænkt - som annoncering af de faste arrangementer, og tilmeldinger i det omfang der nu var tilmeldinger. For når man er opmærksom på det, opdager man at der faktisk foregår en mængde mere eller mindre ad-hoc'e sammenkomster på twitter, ligesom der bliver arrangeret filmvisninger i forskelligt regi, pludseligt er Social Media Week eller Folkemøde eller twitterkurser.

Alt sammen noget hvor jeg ser et potentiale for tweetmeet.dk - ja, selv demonstrationer eller manifesteringer af den ene eller anden art kan det potentielt bruges til.

Det kræver selvfølgeligt at nok vil bruge det - så jeg håber det bliver vel modtaget. Det er gratis & reklamefrit (jeg har dog tilføjet en Flattr-knap) - det er tænkt som en gave til twitter-communitiet. Og jeg håber det bliver modtaget i den ånd.

Beta
Jeg har i skrivende stund migreret sitet og dets database ud i den store verden. Der kan ikke undgå at opstå fejl i den forbindelse (omend jeg nok tror jeg har fundet de fleste), ligesom der ikke er andre end mig der har kigget på sitet før nu.

Så der er garanteret uhensigtmæssigheder og grimheder (især på mobil er det meget begrænset hvor meget jeg hidtil har kunne teste). Så, please, vær tålmodig og giv mig et heads-up på de ting som ikke fungerer?

Anyways, Godspeed tweetmeet.dk! *knuser champagneflaske mod monitoren*

Efterskrift
Jeg skrev dette for et par dage siden, i mellemtiden har jeg så fortalt enkelte udvalgte om sitet. Det har allerede givet anledninger til et par tilføjelser, man kan for eksempel nu helt slå fra at der skal være tilmeldingsmulighed, og man kan linke til et andet site fra et Tweetmeet - hvis man for eksempel bare vil annoncere, men synes ens eget system fungerer storartet.

Desuden kan man nu selv vælge hvilke svar det er muligt at give ved tilmelding.

Og en af dagene indfører jeg en option, så man kan vælge at alle skal kunne oprette events for et tweetmeet (som de anarkistisisk #twodenseanere gør det).

Jeg havde egentligt ikke regnet med at publicere det her allerede nu, men da sitet og @Tweetmeet_dk tilsyneladende er opdaget, må jeg hellere få forklaringen ud også :)


Ceterum censeo Facebook esse delendam.

tirsdag den 19. november 2013

Trist twitter-brug, DR!

Ingen kommentarer
Jeg sidder i skrivende stund og ser dækningen a kommunal- og regionsvalget på DR.

Et valg der naturligvis på mange måder er spændende - hvor slemt vil det blive or Socialdemokraterne og SF, med videre.

Men jeg har også været lidt spændt på dækningen - for på det seneste har DR tilsyneladende opdaget twitter, og ikke længere kun på DR3. Og der har været lagt op til det store i aften, med visning af tweets fra hashtag #drvalg.

Desværre, desværre - har DR helt misforstået twitter.

Istedet for at bringe tweets fra befolkningen, vælgerne, med de personlige vinklinger og betragtninger det kunne give, har DR valgt at bringe tweets fra politikere - lidt fra journalister.

Tweets som enten indeholder de sædvanlige politikerfloskler, enkelte lykønskninger af partifæller - eller viderebringelse af nyheder som de har set i TV - og som vi andre derfor også har set kort før.

Med andre ord, røvkedeligt.

Ok - rønnebær er også lidt sure. Jeg ville da gerne se mig selv der. Men jeg kan såmænd godt orstå, hvis mine tweets er lidt for satiriske og sarkastiske til at de vil/tør bruge dem.

Men kommentarerne fra borgerne - de savnes altså, DR.

Jeg må opfordre til at I prøver at kigge på nogle amerikanske valgkampe, ser hvordan de benytter twitter.

Men, altså, lidt fortrøstningsfuld er jeg da. For det er da altid noget at I har opdaget twitter. Og rigtigt mange af jer er kommet på indenfor de sidste 14 dage kan jeg se. Så ingen kan orvente at I er eksperter endnu, langt fra. Med lidt held har I lært noget mere til næste valg, og er blevet klogere i brugen. I kan for at komme igang eventuelt kigge lidt på min twitterguide.

Så ihvertfald - velkommen på twitter!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

mandag den 2. september 2013

Please, Twitter - enough with the #BlueLines-nonsense!

Ingen kommentarer
When I first saw the tweet about the new Twitter-App update with a new style of conversations, I was curious: How would it work.

So, I pretty soon updated my app - and shortly after regretted doing so. Because - these Blue Lines in the timeline really ruins my twitter experience.

At first I was hopeful that the update would be rolled back quickly, or a new update launched without them. But nothing had happened (at least not on Android - I have heard about iOS-users updating later, and not having the lines, but getting other updates instead.)

It is not like I am alone in disliking this update - I think I have seen two tweets being positive, out of hundreds of negative ones. And it's really not just a matter of "getting used to them" - I really hope I'll never become used to them.

The Blue Lines ruin the most important part of twitter - the timeline - for me. This is why:
  • They are ugly

    Granted, if I liked the way they worked I might not feel this way. But I don't - and I really don't think they are pleasing to look at.
     
  • They are confusing

    When I skim my timeline I find it hard to see where one conversation stops and another starts. Especially because I find myself more and more skimming faster over tweets with blue lines, because I don't want a repeat of the conversation I'll probably get.
     
  • They are annoying

    I just mentioned it, above. The repeats. I see the same tweet, again and again - because it has engaged a lot of people. That would normally be a good thing for a tweet to do that. But I find myself beginning to hate these engaging tweets, because they keep turning up in my feed, and I have read them.
     
  • They ruin the flow

    Before the blue lines there was a logical flow to my timeline, the chronology made sense. Not so now, now I have to remember that tweets above other tweets, were actually made before, not after, the one before, if there is a blue line. That takes a lot of mental energy - so much that I feel skimming my timeline is becoming stressful.
The last part is really the worst. I especially noticed it when I was using twitter in the middle of the night last night. Now for me, because of time zones, in the night it is mostly American or Australian tweeps I have in my timeline - and they don't have many conversations, as they are some I have randomly picked up, and probably not many follow each other.

The result being, in the night my timeline is almost entirely without blue lines - and it felt so good. So relaxing - after under a week of the blue lines filling my timeline during the day.

Please, Twitter - I love the fact that you try to make a better interface, and I don't mind you experimenting. But this was a dead end. It's bad. So, can we please get rid of it?

I can see why you wanted to make it clearer when a tweet is part of a conversation, but really a small blue dot, or other visual hint should be more than enough.

Or, if you really insist on keeping these horrible lines, then at least give us an option not to have them.

Otherwise I can only recommend people use another app for twitter. (I myself are more or less forced to use them, as I write a guide for them. *sigh*)

(BTW, if you see the lines on the web, and they are not ble - and wonder how come I talk about blues lines: it's because on the web the color used is the same as you have chosen for links. Whereas in the apps the color is always twitter-blue.)

QED (a real-time search for the term "blue lines"):

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

onsdag den 14. august 2013

A suggestion for implementing a mixed, trans-lingual twitter

Ingen kommentarer
Dear Twitter -

It is no secret that I very much love your platform and your service. And one of the fantastic benefits we users get from twitter, is the ability to connect with other people around the globe, and find out firsthand what peoples ideas and thoughts are, in to us exotic places.

There is one obstacle to following and being followed internationally - language.

While I am not going to suggest you translate every tweet into every language, I think I can here present a viable (and at the core, simple) solution to some of the problems language presents to Twitter users.

The Problem
If you only read and write one language, and are happy following and being followed by people speaking only your own language, then you have probably never encountered this problem. But if you mainly tweet in a smaller language, then chances are big you'll have encountered several dilemmas concerning language - and not being able to find a perfect solution.

In other words - if you are the typical english-only speaking American you probably don't know about this problem. If you are from a smaller country you probably do.

The thing is, if you want to follow someone who only occasionally tweet in a language you do understand - then you are going to get a lot of tweets you simply do not understand. Consider @DrBassemYoussef for example - if I were to follow him, I would be getting a whole lot of tweets I have no idea what say, since I do not understand Arabic, and an occasional one I do understand, when he makes a tweet in English.

This would be no problem if it were just one person I followed like this. But if I start following many who makes occasional tweets in a language I understand, but mostly in something that to me is gibberish - then soon my whole timeline will start to be bogged down in gibberish.

Therefore I choose to follow very few of these only understandable accounts, although I in many cases feel like I'm missing out on something, since I would like to be there when they make a tweet I can understand.

As a native Danish speaker I have a similar problem. Most of my tweets are in Danish, but sometimes I would like to discuss international events internationally - i.e in English. But since most of my tweets are in Danish, it is almost impossible to get any followers that do not understand Danish. Which I can indeed understand, as it is the exact same problem I have with people tweeting mostly in a language I do not understand.

Some Danes have therefore chosen to tweet almost exclusively in English, but in so doing they have a problem discussing Danish affairs (since they don't want their feed to fill up with tweets in Danish, as this might scare away the International Horde, and it is really awkward to discuss Danish affairs between to Danes in, tweeting in English).

Other set up an English language account, and then have to switch back and forth, and not have your "home crowd" see your English tweets. This is the solution I myself chose with @TheLeopardBoy, and it's not really working out very well - because @Leoparddrengen is my prime account, and the one from which I enter discussions, even if they are in English. Maybe it would work better if I were more disciplined - but I'm not.

This is of course not a problem facing only Danes, but people from all minor languages - and, as such also people from major languages, although they are less aware of the problem.

My proposed solution
Basically it's simple: only show users tweets in languages they have said they want to receive. That way you can follow as many exotic tweeps you'd like, you won't be overwhelmed by a lot of gibberish, but only see tweets that you can actually understand.

And as a Dane, I would be able to make most of my tweets in Danish, without scaring away anybody, as they would only see the occasional one in English.

Technically this can be accomplished by:

To each user add:

  • An option to filter languages (if turned off it will work like today)
  • A selection of accepted languages
  • A default language (for new tweets)

To each tweet add:

  • Language information - which language does the tweeter say this is

That's basically it. The language information is taken from the default language, when tweeting, unless specifically changed by the user. So @DrBassemYoussef could have as default Arabic, and only change it for tweets made in English, and I could have my default language set to Danish, and likewise only change it for tweets made in English - and we could follow each other without swamping the other with un-understandable tweets.

And it would be much more appealing to follow people in exotic places, who mix their languages. As it would be much more appealing for people in exotic places to follow me, even though I mix my languages.

My accepted language list would probably be something like Danish, English, Norwegian, Swedish, German, Dutch - stuff I'd have a chance understanding. Others might have a longer list, or a shorter one, or accept all languages (as is the case today).

Further benefits
While the main benefit would be to make it easier for people to follow each other internationally, with less regard to "language noise", I see more benefits for users and Twitter.

International hashtags: As it is today, many international events has an official hashtag - but many from smaller languages choose to use a "local" one instead. Because, if we Danes for example, use the international hashtag, our tweets will be drowned, not make much sense to most reading them - and it will fill the international (ie English) with noise.

A very good example of the is the yearly European Song Contest, which is a big event on twitter - but is very fragmented. And it's probably the same way with most trans-European events. If language filtering was implemented in hashtag search, then everybody could use the same hashtag.

Also, knowing which languages a user "accepts", and languages tweeted, would be of great benefit for Twitter, when determining which users to suggest to follow to a particular user.

And certainly not least, it should help Twitter target promoted tweet and promoted users better.

And I'm sure there are many other benefits to be discovered.

In conclusion
I sincerely hope you will consider implementing this, or something like it, in a future API. I really believe it would become a great feature in making twitter even more of a tool to help people interconnect, globally.

This idea is free of charge. If you can use it - please do so, even if it only inspires you; I'm not going to come running demanding any kind of compensation if you do :)

I will continue to love twitter, even if nothing is done about this mixing of languages, but I will love it even more if a great solution is found.

Sincerely,
@Leoparddrengen


Ceterum censeo Facebook esse delendam.

fredag den 17. maj 2013

En udfordring

2 kommentarer
Jeg blev i går noget knotten over flere gange at støde på argumentet om, at det i virkeligheden ikke er befolkningen som er imod den ny offentlighedslov, der er bare journalister der pisker en stemning op - og de er i virkeligheden inhabile, fordi de har interesse i sagen. (Hvad så med politikere og embedsfolk, kan man jo så spørge, men lad nu det ligge).

Det kan godt blive trættende i længden, især ovenpå Søren Pinds tåbeligheder dagen før, og Bodegabrøleren Sass Larsens tidligere på dagen.

Så jeg tweetede
og kort efter, uden at tænke så meget over det
og - hold da op, det tog fart.

Normalt er det med at bede om retweets noget man skal være tilbageholdende med - især, hvis det er noget med "Retweet hvis ..." - men her syntes jeg det tjente et formål. Og det må andre også have gjort.

I skrivende stund, ca 12 timer efter tweetet, har det fået 162 journalistfri-retweets. Hvis man ikke kender twitter lyder det måske ikke af så voldsomt meget, men tro mig det er det. Jeg synes jeg bliver retweetet pænt meget (og det får jeg også at vide), men før dette tweet er det højeste antal retweets jeg har oplevet 48 (for et om Danske Bank).

Nu vil de, som mener at befolkningen støtter offentlighedsloven, kunne sige: Ha, det er jo kun 162 retweets! Og der er 150.000 danskere på twitter!? Lige som de siger: Ha! 80.000 underskrifter? Ud af over 5 millioner?! og Ha! Der var jo kun en lille håndfuld til den demonstration!

Og det er jo tildels sandt. (Dog kun tildels - 150.000 danske twitterprofiler medregner alle de døde som aldrig kom igang, det reelle tal er langt mindre. Og der var mere end en håndfuld til den demonstration, faktisk var vi rigtig mange.) Men selvom disse tal set i forhold til det teoretisk maksimalt opnåelige måske ikke er store, er de sammenlignet med alt muligt andet, der har prøvet lignende, enorme.

Så den udfordring jeg gerne vil give disse som påstår at befolkningen bakker op om offentlighedsloven er: Vis det!

Saml mere end 80.000 underskrifter for den lov. Arranger en demonstration med flere tusinde deltagere som støtter loven.

Eller hvis det er for anstrengende - lav et tweet som mit, og vis at det kan samle bredere støtte. Det kan ikke kræve meget energi. Man kan også give det en benspænd ligesom mit - for eksempel sig at MF'ere ikke må retweete det.

Det gad jeg godt se. I forvejen er der stort set ingen politikere der tør udtale sig om denne lov - for de ved det er en lortesag, og - tror jeg - rigtigt mange er dybest set imod.

Men de få der er positive har det altså med at mene at de har folkelig opbakning til projektet - så vis det dog!

Og, nåhja - før det her var mit næstmest retweetede tweet også et om offentlighedsloven:

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

søndag den 12. maj 2013

Twitters gennembrud?

Ingen kommentarer
For et par måneder siden lavede jeg et indlæg om twitter cards, og hvordan danske dagblade og businesses i den grad mangler at gøre brug af den mulighed. Det gør de stadig, tragisk, men det er ikke det dette indlæg skal handle om.

For i indlægget kommer jeg til at skrive at det virker ret tydeligt, at gennembruddet [for twitter i Danmark] kommer snart. Og det blev jeg så gået på klingen omkring, da jeg i aftes pushede indlægget:
Lad mig slå fast med det samme, jeg har ingen konkret evidens for at dette gennembrud kommer snart - der er vi i ren gut feeling - det må man heldigvis godt som superhelt & orakel. Og lige hvad definitionen på snart er, er måske også lidt farlig, men jeg tror jeg mener noget med inden for et halvt år.

Men af ting der giver mig denne gut feeling, er det vel hovedsageligt volumen & kritisk masse. Da jeg for (kun) godt 2 år siden begyndte at være aktiv på twitter, var der ikke mere end en håndfuld aktive journalister. Ikke ligefrem sådan i dag:
Og selvom redaktørerne er sløvere til at komme på, begynder de også i større grad at være repræsenteret. Dermed er de basale betingelser sådan set opfyldt, for at medierne kan begynde også at bruge twitter.

Der er da også sket en hel del, bare over de sidste uger. Og jeg tror den skelsættende begivenhed i Danmark kommer til at stå som bombningen af Bostons-marathon. Her blev det med et tydeligt, selv for tilbagestående Danmark, hvor stor betydning twitter har i nyhedsdækningen.

For mig var de måske mest ikoniske billeder fra CNN, som godt nok havde gang i et mega-SNAFU, som siden blev dækket på The Daily Show. Men her ses det tydeligt, hvordan reporterne knap kan løsrive sig fra deres telefoner, selvom de er på. Og jeg vil godt dele den hemmelighed, at det ikke er deres Facebook-side de er inde og checke ud.

Siden har der så været næsten daglige historier i dasnke medier om twitter - om det er noget vi skal frygte, om det er journalismens død, hvilke politikere som er på twitter, hvad de bruger det til, bla-bla-bla. Ikke vanvittigt indsigtsfulde historier, men de er der - og de er trods alt kommet et stykke videre end da Nynne Bjerre for blot et halvt år siden i Deadline affejede twitter i en bisætning, med at på 140 karakterer gav det sig selv, at det var et ekstremt overfladisk medie.

Så, jo, journalisterne er ved at være på - de er endda begyndt at crowsource
hvilket nok må betegnes som næste skridt, udover imponerethed af hvor mange der er på twitter, og at der også er politikere.

Og når først journalisterne er på, vil twitter komme til at indgå mere og mere i daglige reportager, og måske endda brugt med korrekt forståelse af mediet, og så vil de brede masser begynde at forstå, at det faktisk ikke blot er et Facebook-light. Selv i Danmark.

Jo - jeg er grundlæggende fortrøstningsfuld på twitters vegne, omkring fremtiden i Danmark. Hellere sent end aldrig. (Spændende om det så også engang betyder at der indføres twitter cards ...)

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

lørdag den 4. maj 2013

Nu må jeg sgu bede om mine himmelblå

2 kommentarer
#DR2 fik i deres udsendelse igår fucket noget op - og lige nu er jeg lidt negativ over, at starten af udsendelsen er cuttet af online, jeg ville da gerne høre præcis hvad der skete.

Men lad mig lige tage de alvorlige dele først: Udsendelsen handlede om Facebook, hvis gennemførte misogyniske tilgang endelig, selv i Facebooks Disneyland, Danmark, er begyndt at vække opmærksomhed, på grund af et blogindlæg af Irene Manteufel.

Jeg har fulgt den debat længe, og selv prøvet at råbe op omkring den - dog har mit fokus især været omkring Facebooks nedlukning af mellemøstlige kvindesagssider, som jeg næsten synes udstiller Facebook endnu mere end Rapebook. Men jeg har i hvertfald ikke lykkedes med at skabe så meget opmærksomhed om det som Manteufel.

Det er jeg virkelig glad for er lykkedes for hende, og hun var så også inviteret i #DR2 her til aften. (Som jeg så iøvrigt i dag endelig fandt ud af hvornår kom, jeg har ellers altid troet det var et selvstændigt program - som jeg ikke kunne finde - men det kommer åbenbart i slutningen af DR2's Dagen.)

Anyway - her er link til programmet.

Som starter midt i en bisætning (lad os nu få det første minut, DR webmaster!), og så bliver jeg ellers skældt huden fuld, og det gør Margrethe Vestager iøvrigt også, fordi hun har anbefalet mig?!

Jeg så det ikke engang - jeg stod og lavede mad, og midt i det hele
og kort efter
Og så forstod jeg lidt hvad det handlede om - for tidligere havde #DR2 været ude og lede efter holdninger med
Til hvilket jeg svarede:

og med punktummet foran dragede jeg så mere opmærksomhed til spørgsmålet - måske var det derfor @Prozakonomi (ikke prosa-økonomi) blandede sig?:

Men det var så åbenbart dette valg af udtryk som starten af programmet kom til at handle om - og siden midten af programmet for at rette op i forhold til mig - og Arzrouni siger han ikke vil stole på DR mere (det har han nu nok aldrig gjort, jeg tror han har sine helt egne kilder).

Lidt synd, for jeg synes egentligt det er ret vigtigt emne.

Og hvis jeg skal uddybe min holdning (hvilket jeg altid meget gerne vil i forhold til Facebook): Jo, jeg er enig med Arzrouni, i det, at vi hver især har et moralsk ansvar i forhold til hvad vi tillader Facebook at gøre med os og vores samfund. Vi kan sige fra. Jeg har selv gjort det for længe siden - og jeg mener faktisk alle fornuftige mennesker burde gøre det - meld jer ud!

Det er vildt besværligt - det har Facebook naturligvis sørget for - og for nogle vil det sikkert også være en stor omvæltning. Men det er muligt. Jeg ved det, for jeg har været med til at hjælpe flere ud.

Og jeg mener der er så mange syge ting - hvor den gennemførte misogyni beklageligvis kun er ét aspekt - at det er hvad man bør gøre. Jeg ved godt jeg tilhører mindretallet. Og jeg ved, at det at jeg mener sådan, nok gør at mange lukker ørerne når jeg skælder ud på Facebook.

Fair nok.

Men til Arzrounis idé om, at Facebook kan moderere som de vil, fordi de er privat virksomhed. Ja, selvfølgelig kan de det - juridisk. Men det var vist ikke juraen som var til diskussion? Det er en kritik af deres skævvridning af feltet, hvor amerikanske moralbegreber bliver trykker ned over verden, så områder med hud fordømmes, mens trusler mod kvinder på det nærmeste påskønnes.

Det er sådan set det, der opponeres imod, og Arzrouni siger blot: gå et andet sted hen. Og udover jeg basalt er enig, gå et andet sted hen, så er det fordi jeg hader facebook hele vejen igennem; men der må vel også være plads til the disgruntled customer - og det er vel det der i bund og grund er tale om her.

Facebook-brugere, som virkeligt synes det firma de er kunder hos - ganske vist er de ikke kontantbetalende kunder, men de betaler med flere oplysninger om liv & sjæl end de ved af - laver noget lort. Og prøver at lave larm omkring det så firmaet kan ændre politik. Hvilket nok er den eneste måde i forhold til et firma som Facebook, hvor du ikke  bare lige kan sende en mail om at du altså synes deres vinkel er syg.

Jeg tror så ikke der er en kinamands chance for at Facebook ændrer politik. Men jeg forstår ikke at Arzrouni skal blandes ind i det.

Han er selvfølgeligt fortaler for den absolutte ytringsfrihed - og fred være med det - men det er bare fuldstændigt malplaceret i forhold til Facebook som er noget af det mest censurerende man kan opdrive. Måske lige bortset fra Apple. En censuropgave, som iøvrigt heller ikke er spor sjov for dem som udfører den.

Og udover at det principielt er en kundeklage, er det så ikke en ret relevant diskussion at få: hvad disse internationale firmaer, med forkvaklede begreber kommer og presser ned over os? Det synes jeg - og måske kan den debat så netop få oplyst nogle - som så siger fra. (Og måske kan det så endda engang mærkes på Facebooks bundlinje.)

Og der synes jeg så ikke Arzrouni er en skovl. Jeg synes han er inderligt irrelevant. Og hvis han ikke forstår det, vil jeg sige: hvis du ikke er enig i det brok der er, så hold dog kæft. For det har ikke noget med dig at gøre. Medmindre du er decideret sur over hvis pro-voldtægtssider skulle blive lukket på grund af klager.

Og til DR2 kan jeg sige det samme: Hvad var relevansen egentlig i hvad han havde at sige? Det han i bund og grund siger er, at forbrugerklager er irrelevante, for folk kan lade være at bruge produktet. Så hiv ham ind i hvert eneste Kontant-program fra nu af og til dommedag, som forsvar for hvem der nu bliver hængt ud, hvis I synes det synspunkt er relevant.

Og, åhja - det med Vestager der blev blandet ind i hvor slem jeg var? Det må vist stamme fra denne:
Endnu en mærkelig dag

Specielt når det kommer fra sådan en fyr dér, som kalder sig Leoparddrengen, og som lige er blevet rost af Margrethe Vestager, ikk'? Ja ... Nu er han ude i det åbne. Nu har jeg sat et label på ham. Og det har han rigtigt godt af.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

onsdag den 1. maj 2013

Om indlægget om plagiering på Twitter

Ingen kommentarer
I går skrev jeg et indlæg om en navngiven person, som flere gange havde plagieret mig på twitter, havde lovet ikke at gøre det mere, men - som det blev afsløret i går - alligevel fortsatte.

Det var en længere - og vil jeg mene - veldokumenteret historie. Som jeg nok nød at skrive, men virkelig ikke nød at bringe. For jeg bryder mig ikke om på den måde at hænge folk ud. Men som jeg skrev, følte jeg i den givne situation at det var nødvendigt - og han måtte være klar over hvad konsekvensen kunne være.

Og jeg fortryder ikke jeg gjorde det - må dog tilstå jeg har været lidt overvældet over hvor stor den historie blev.

Idag har han så lukket sin profil på twitter - uden et ord om forklaring eller anger. Samtidig blev der fundet eksempler på at hans stjælen af tekster går videre end bare på twitter. Og jeg må tilstå, at jeg ikke kan lade være at spekulere på om det er noget han selv er herre over, eller om det er form for tvangshandlinger.

Det kan jeg ikke vide noget om. Men jeg synes under alle omstændigheder, at nu har den historie kørt, og forhåbentligt er han blevet klogere, eller bliver det når han får lejlighed til at tænke sig lidt om.

Derfor sætter jeg historien på standby, det vil sige, den vil ikke kunne tilgås fra nettet. Jeg synes ikke han skal have den hængende over sit hoved på google eller lignende resten af sine dage - ihvertfald ikke hvis han iøvrigt holder sig i skindet. Nu ved de fleste hvem han er, så må han have lov til at genopbygge sig selv derfra   (når søgemaskinerne ellers har glemt siden, der kan nok godt gå lidt tid.)

Jeg håber jeg gjorde det rigtige ved at skrive historien. Jeg har ikke dårlig samvittighed over det, må jeg sige - men en tvivl har jeg. Om det kunne være gjort anderledes. Det kan jeg så tænke videre over.

Jeg hører at han stadig er aktiv på Facebook, men det må andre holde øje med. Det sted rører jeg ikke - som jeg har nævnt et par gange i dag passer de måske meget godt sammen, han og Facebook. For mit vedkommende er jeg fra nu af ude af sagen, som tingene står.

Lige en note angående kommentarer: hvis nogen bruger hans navn eller på anden måde prøver at gøre ham identificerbar vil kommentar blive slettet.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

fredag den 15. marts 2013

Tip: Sådan får du twitter cards på din Blogger-blog

Ingen kommentarer
Som jeg skrev den anden dag, anbefaler jeg at man tilføjer twitter cards til sit site. Her er en vejledning i at gøre det, hvis man har en Blogger-blog:

Man bruger Bloggers indbyggede mulighed for at skrive metatags i forhold til søgning - nu bruger man det bare istedet (eller også) til twitter cards.

Så det første, man skal gøre, er at slå metatags til, hvis de ikke allerede er det, og skrive en genrel beskrivelse af bloggen - den som vil komme på et twitterguide, hvis der bar er link til bloggen selv, ikke til et indlæg.

I Kontrolpanelet går du ind i Indstillinger og derunder i Søgeindstillinger. Her ser du som øverste punkt Metatags. Klik Ja til at tilføje søgebeskrivelsen, og skriv din generelle beskrivelse, og Gem Ændringer.

Nu kommer så det mere hardcore, hvor du skal rette i din blogs skabelon. Jeg har tidligere skrevet hvordan du henter din skabelon - gør det, så du har den som back-up. Og hvis du er helt blank på det næste - så skal du nok lade være med at forsøge dig, og søge hjælp til det ...

Men du skal indsætte nedenstående i <header>-sektionen af din blog - jeg vil foreslå du lægger det ind umiddelbart der hvor du finder
   <b:skin><![CDATA[
det skulle være til at finde.

Husk at rette @Leoparddrengen til dit eget twitternavn!

<!-- twitter cards -->
    <meta content='summary' name='twitter:card'/>
    <meta content='@Leoparddrengen' name='twitter:creator'/>
    <b:if cond='data:blog.pageType == &quot;item&quot;'>
        <meta expr:content='data:blog.url' name='twitter:url'/>
        <meta expr:content='data:blog.pageName' name='twitter:title'/>
    <b:else/>
        <meta expr:content='data:blog.homepageUrl' name='twitter:url'/>
        <meta expr:content='data:blog.title' name='twitter:title'/>
    </b:if>
    <meta expr:content='data:blog.metaDescription' name='twitter:description'/>

Hvis du gerne vil have dine søgebskrivelser til også at fungere overfor søgemaskiner (det vil jeg anbefale) kan du også tilføje denne linie:

    <meta expr:content='data:blog.metaDescription' name='description'/>

De første linier gør det, at de fortæller Twitter at det her er et resumé for en side, og at dit twitternavn skal stå som creator. De næste giver url på siden, og overskriften (i to versioner her, for om der er tale om et indlæg, eller link til bloggens forside). Find de tekniske forklaringer og yderligere oplysning på twitters dokumentation for twitter cards.

Den sidste linie angiver den egentlige beskrivelse for siden.

Som er den næste ting - du har givet en generel beskrivelse for bloggen, men du vil jo også have en for det enkelte indlæg - det er hele humlen.

Og den skriver du inde i editoren, for det enkelte indlæg, hvor der ude i højreside er et punkt som hedder Søgebeskrivelse - like this:


Det skal du så huske at skrive ved alle dine blogindlæg for fremtiden! Du kan også gå tilbage og rette dine tidligere indlæg, så de har en søgebeskrivelse, men om det er noget du gider, vil jeg lade være op til dig.

Opret nu et indlæg, og check at resultatet ser fornuftigt ud - det gør du ved at kigge på siden i din browser, brug funktionen til Vis kildetekst, og find twitter cards-delen. Det skal meget gerne stå de rigtige værdier i felterne. Check også på samme måde at bloggens forside ser rigtig ud, med den generelle beskrivelse.

Nu kan du så teste om det rent faktisk også fungerer i twitters øjne, ved at teste siden og forsiden med deres preview tool. Log ind, og angiv url'en på indlægget du har lavet - og se om det ser fornuftigt ud.

Det sidste skridt er så at ansøge twitter om at være med i twitter cards via denne formular, det tager 1-2 uger at få svar, er min erfaring. [Opdatering:] Det har så ændret sig, sites plejer nu at blive godkendt inden for et døgn, ofte efter få timer.

Pøj-pøj med det!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

tirsdag den 12. marts 2013

Anbefaling: brug dog twitter cards

4 kommentarer
Der er forbløffende få danske sites, der har fundet ud af at bruge twitter cards. Det hænger jo nok til dels sammen med at vi stadig er et tilbagestående land hvad angår twitter, men da det samtidigt virker ret tydeligt, at gennembruddet kommer snart, så er det et punkt hvor jeg vil anbefale danske forretninger at få fingeren ud.

Ikke mindst de danske mediehuse - jeg finder det helt for eksempel helt absurd, at ingen af de tre store morgenaviser benytter sig af twitter cards endnu.

Og hvad er de så, disse twitter cards? Jo, de er et lille resumé af indholdet af en side. Således at når nogen linker til siden på twitter, vises resuméet der - se for eksempel under dette tweet, som er et link til mit foregående indlæg:
Ved nogle tweets er det selvforklarende cirka hvad et link peger på, men andre er mere kryptiske. Som for eksempel: "Har I set det her? bit.ly/jHuhje". Når man har med en fyldt timeline at gøre, er man nødt til at veje hvert link, om det er et man vil bruge tid på - og der kan en teaser tekst altså være nyttig. Både for sitet, som på den måde - måske - kan overtale flere til at klikke ind, og for læseren, som har bedre mulighed for at vurdere på forhånd.

Det burde ikke være nogen overraskelse for nogen, at teaser kan være en god ting - de fleste bruger dem i en eller anden for på deres egne sites. Twitter cards er en måde at bringe dem over på twitter.

Nogle blogsystemer (som f. eks vistnok blogs på WordPress.com) har det allerede automatisk, men for de fleste kræver det en anelse programmering - man skal lægge sine teasers ind i nogle html meta-tags rettet mod twitter på siden.

Så kan man tilgengæld også tilføje oplysninger om skribentens og sitets twitterkonto, og lægge medier ind, med videre. Eller bare holde det helt jordnært med en skreven teaser. Den tekniske del kan man læse mere om på af twitter cards har twitter dokumenteret her. Jeg skriver nok en af dagene en guide til hvordan man enekelt lægger det ind i sin blogger blog. [Opdateret 15/3:] Guide til at komme twitter cards på Blogger-blog nu skrevet.

Den eneste hurdle er at man (indtil videre) skal ansøge twitter om at deltage. Min erfaring siger mig, at det tager ca 10 dage at få et site godkendt.

Jeg håber denne lille opfordring kan få flere til at bruge det i Danmark. For jeg synes altså det er meget rart med det preview på twitter.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

onsdag den 26. december 2012

Sagen om den falske mediestorm

1 kommentar
Det startede måske egentligt for nogle dage siden - @Kim_Bach var ude og køre i tog:


Det syntes jeg jo på sin vis var smigrende, men glemte så det meste om det.

Så udkom Politiken juledag med et læserbrev:

Dette skabte hurtigt ståhej på twitter under hashtagget #nasseTimm:
Selv var jeg ikke rigtigt inde over historien før i nat. Jeg så godt den kørte, men var optaget af julen.

Da jeg endelig så den i perspektiv, via storify'en herover, var det der fangede min interesse ikke indholdet, men hvor perfekt det hele var. Læserbrevet, og Timm Droeses profil på Facebook, hvor han holdt af alt hvad der havde med Liberal Alliance og Saxo Bank at gøre - og som eneste film Wall Street. Og så var han iøvrigt ikke-eksisterende derudover.

Det lugtede langt væk af fake - som mange andre før mig havde tænkt. Men så var det jeg kom i tanke om Kim's tweets fra tidligere. Kunne der være en forbindelse? Drøftede de i virkeligheden hvordan de skulle lancere Timm Droese?

Og så kunne jeg jo ikke lade være at tænke - hvor fedt det kunne være, hvis de talte om Leoparddrengen, og - forkvaklet - ville efterligne ham. Og det så var Leoparddrengen der afslørede dem? For Leoparddrengen - internetpersonligheden - er med overalt. Internettet er en sans. Det kan de ligesågodt lære.

Og hvad var det mest iøjnefaldende ved Timm Droese. Udover at virke alt for kunstig? Jo - navnet. Det lyder godtnok ikke naturligt det navn. Så jeg prøvede at rode med det - men kunne bedst komme op med noget med sommertid, men de varianter gav ikke meget mening. Mening gav noget med ommer- men ikke meget. Så jeg prøvede at dele opgaven:
Der gik ikke mange minutter, så var den der:
Så flot løst af @Helleras!

Og så er der vel ikke så meget andet i den historie. Jeg ved naturligvis ikke om togturen faktisk havde forbindelse med Mediestormen - men den satte opildnede ihvertfald mig til at komme på sporet. Og så kan jeg ikke lade være at more mig over, at historien starter som læserbrev i oldschool medie som Politiken, hvor jeg ikke vil få lov til at komme til orde, fordi jeg er anonym. Hæ.

Hvad jeg måske synes er allermest morsomt er, hvis det faktisk er LA-ungdom der har postet brevet som stunt. Og troet de ville sætte debat igang om topskat. Men istedet giver medvind til Danska Folkepartis fordummende forslag om kandidat-pant. Så er vi i sandhed ude i et selvmål i Carina-klassen.

Anyway - allesammen - lad os nu ikke glemme det med kildekritik. Ikke kun på internettet! :)

[Opdateret: 27/12]: På nuværende tidspunkt er det så kommet frem, at "bagmanden" er en vis Martin Martensen-Larsen - og der var ikke nogen sammenhæng mellem togturen og denne historie. Den må vi have til gode. Men kildekritik bør ikke glemmes i mellemtiden.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

torsdag den 29. november 2012

Tillykke til de 3 vindere ...

Ingen kommentarer
I fredags udskrev jeg en konkurrence i anledning af, at jeg nærmede mig de 3.000 followers på twitter. Et tal jeg nåede for et par dage siden, så konkurrencen sluttede som planlagt her ved midnat.

Som lovet var der lod (højst ét) til alle som i konkurrenceperioden fulgte mig, eller tweetede/retweetede link til konkurrencen.

Ialt blev der tale om 91 medvirkende - jeg skal dog sige at jeg har blokeret en enkelt ny follower, som jeg opfatter som imbecil racist. En mulighed jeg ikke havde nævnt forud - men den ruler jeg som enevældig dommer ikke kom med. Ligeledes droppede jeg at medtage en enkelt amerikansk business-konto, som jeg ærligt talt ikke tror ville have nogen glæde af at vinde, eller ved hvad vedkommende går glip af.

De 91 lodder har jeg så nummereret fra og med 0 til og med 90 (man er vel C-programmør!), og ladet sitet www.random.org stå for udtrækningen af 3 numre.

Det blev til tallene 35, 21 og 57. Eller sat i numerisk rækkefølge: 21, 35 & 57.

Og det betyder at vinderne af bogen Til almeen Dannelse blev:


Tillykke! Jeg sender DM med detaljer.

Og til alle der ikke vandt - tak for at være med, på den ene eller den anden måde, og gøre det lidt sjovt at runde de 3.000. Og er man grædefærdig over ikke at have vundet, så kan Til almeen Dannelse altså købes for kun kr 29,-.

Og hvis du skulle have lyst til at anmelde Til almeen Dannelse - så kan det endda være du kan få den gratis!



Ceterum censeo Facebook esse delendam.

onsdag den 17. oktober 2012

Charlie's Regering

Ingen kommentarer
De er kommet langt, og har været en del udvikling igennem. Charlie's Angels startede i 70'erne med at se således ud:

Så blev de opdateret lidt til det nye årtusinde:

Og så var det jeg da nok mente jeg spottede dem i et dynamisk shot i TV Avisen i dag:


Men det store spørgsmål var jo så - hvem er Charlie? Eller måske er der slet ingen Charlie, Oliver Zahle havde ihvertfald et bud:
Svaret viste sig dog at komme senere - jo, den mystiske Charlie eksisterer, manden som styrer englene, og som vi mest kender som en stemme, eller højst en mørk skygge der holder øje med pigerne:


Hvem kan der være tale om? Hvem er denne Charlie som nu styrer Regeringen? Det eneste jeg kan love er - det er ikke mig!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

mandag den 24. september 2012

Twitter er ... (via @LineHolm1)

2 kommentarer
Line Holm Nielsen (aka @LineHolm1) blev lidt provokeret af kollegas afvisning af twitter i dag. Det kom der et sigende forløb ud af - som hun har lagt på Storify.

Og som jeg nu prøver at embedde, for det fortjener at blive delt. Og jeg har ikke prøvet at embedde Storify før, så...


Ceterum censeo Facebook esse delendam.