Øverst lå så bogen Ender's Game af Orson Scott Card, som jeg da vist en eller anden gang havde hørt omtalt. Og som vist kommer som film. Og som havde fået voldsomt mange stjerner af læserne. Og som kostede $4,78 til Kindle. Så den købte jeg, og kort efter var jeg igang med at læse den.
Og det var sgu fedt - det er længe siden jeg har været så opslugt af en bog. (Eller - det var jeg vist også da jeg læste Hunger Games-bøgerne for 1½ årstiden siden, men det er da også lidt tid.)
Det er straight, velfortalt Science Fiction: Ender, som egentlig hedder Andrew, udvælges blandt få talentfulde til at blive trænet til at være officer i jordens rumforsvar. Som er ganske nødvendigt, for man ved at solsystemet indenfor en overskuelig fremtid vil blive invaderet af en hær af bug-eyed monsters - allerede to gange før har der været slag. Vi overlevede mirukløst sidste gang, næste gang bliver det afgørende.
Det ret specielle er at Ender, og de øvrige udvalgte er børn, fra de er 6 år gamle bliver de trænet - træning der er kamufleret som spil og lege, men udvikler sig til dødsens alvor.
Det er udviklingen af Ender bogen handler om - en ret formidabel person - samt hans to søskende, som er lige så intelligente, og på anden vis ender med at få stor betydning for hvad der kommer til at ske i bogen.
Det er intet mindre en moderne Science Fiction-klassiker (ok - moderne og moderne, den er fra midt-firserne ...), og hvis man som jeg ikke kender den bør man unde sig at læse den. Også selvom man ikke er vant til Science Fiction, jeg tænkte undervejs at den virkede som god begynderbog til genren - det er basalt set bare en god historie.
Og læs den gerne inden den kommer som film - den er garanteret fyldt med ramasjang, og det er fint nok - men bogen klarer sig uden. Og tror det er godt med egne billeder af Ender.
Så kan man jo efterfølgende hoppe videre til fortsættelsen, Speaker for the Dead - det gjorde jeg ihvertfald. Og inhalerede den på to dage. Der er sket en del siden Ender's Game, men det vil jeg ikke komme nærmere ind på her, da det kan spoile en del i forhold til første bog. Men den er ihvertfald også fremragende - en del anderledes i stil end Ender's Game, jeg kom en del til at tænke på Asimov's The Gods Themselves. Og jeg skal nu til at gå igang med tredie bog.
P.S. Men lige et råd: begge bøger indeholder ret lange introduktioner. Drop dem, vent med at læse dem til bagefter, jeg synes det er too much information inden handlingen.
[Opdatering 16/9:] Er så blevet færsig med tredje bog, Xenocide, og den må jeg tilgengæld sige jeg finder ret skuffende. Alt for meget semi-religiøst pseudo-filosofi, og bogens karakterer bruger meget tid på at småskændes indbyrdes - og de fungerer ikke. Den kan til nød læses, men så heller ikke mere. Og jeg kan fra anemelselser se at det fortsætter i det spor, så jeg står af her.
Og det var sgu fedt - det er længe siden jeg har været så opslugt af en bog. (Eller - det var jeg vist også da jeg læste Hunger Games-bøgerne for 1½ årstiden siden, men det er da også lidt tid.)
Det er straight, velfortalt Science Fiction: Ender, som egentlig hedder Andrew, udvælges blandt få talentfulde til at blive trænet til at være officer i jordens rumforsvar. Som er ganske nødvendigt, for man ved at solsystemet indenfor en overskuelig fremtid vil blive invaderet af en hær af bug-eyed monsters - allerede to gange før har der været slag. Vi overlevede mirukløst sidste gang, næste gang bliver det afgørende.
Det ret specielle er at Ender, og de øvrige udvalgte er børn, fra de er 6 år gamle bliver de trænet - træning der er kamufleret som spil og lege, men udvikler sig til dødsens alvor.
Det er udviklingen af Ender bogen handler om - en ret formidabel person - samt hans to søskende, som er lige så intelligente, og på anden vis ender med at få stor betydning for hvad der kommer til at ske i bogen.
Det er intet mindre en moderne Science Fiction-klassiker (ok - moderne og moderne, den er fra midt-firserne ...), og hvis man som jeg ikke kender den bør man unde sig at læse den. Også selvom man ikke er vant til Science Fiction, jeg tænkte undervejs at den virkede som god begynderbog til genren - det er basalt set bare en god historie.
Og læs den gerne inden den kommer som film - den er garanteret fyldt med ramasjang, og det er fint nok - men bogen klarer sig uden. Og tror det er godt med egne billeder af Ender.
Så kan man jo efterfølgende hoppe videre til fortsættelsen, Speaker for the Dead - det gjorde jeg ihvertfald. Og inhalerede den på to dage. Der er sket en del siden Ender's Game, men det vil jeg ikke komme nærmere ind på her, da det kan spoile en del i forhold til første bog. Men den er ihvertfald også fremragende - en del anderledes i stil end Ender's Game, jeg kom en del til at tænke på Asimov's The Gods Themselves. Og jeg skal nu til at gå igang med tredie bog.
P.S. Men lige et råd: begge bøger indeholder ret lange introduktioner. Drop dem, vent med at læse dem til bagefter, jeg synes det er too much information inden handlingen.
[Opdatering 16/9:] Er så blevet færsig med tredje bog, Xenocide, og den må jeg tilgengæld sige jeg finder ret skuffende. Alt for meget semi-religiøst pseudo-filosofi, og bogens karakterer bruger meget tid på at småskændes indbyrdes - og de fungerer ikke. Den kan til nød læses, men så heller ikke mere. Og jeg kan fra anemelselser se at det fortsætter i det spor, så jeg står af her.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
0 kommentarer:
Send en kommentar