Det undrer mig gang på gang meget, at Englands grumme historie med talibanere aldrig nævnes, selvom det med udviklingen i Afghanistan i 1990'erne og frem burde stå klart hvor meget det er en gentagelse af hvad der skete i England for 600 år siden. Hvilket burde stå klart, når man husker at taliban betyder studerende - og at alt handler om skoling.

Først må man forstå, at der dengang ikke fandtes mange skoler, så hvis man skulle undervises måtte forældre eller værger selv ansætte en hjemmelærer - som først og fremmest underviste børnene i katekismus, så de ikke endte i Helvede.

Som så mange revolutioner startede det tilfældigt, og med hvad der i dag kan synes som en lille ting.

En gruppe hjemmelærere gik sammen og skrev i 1455 til Pave Nikolas V om noget der lå dem meget på sinde; og noget de havde en formodning om han ville give dem ret i: nemlig at der ikke længere skulle undervises i Højsangen - den var simpelthen for fræk og ukristelig, mente de. Som eksempel fremdrog de indledningen på Højsangen 2 (Song of Solomon 2), som lyder:

I am the rose of Sharon, and the lily of the valleys.

Det var simpelthen for stærk kost, mente de - i det rosen naturligvis er en reference til de kvindelige kønsorganer - og sangen således vel nærmest kan sammenlignes med de moderne Vagina-monologer.

Var anmodningen nu blevet behandlet af den meget misogyne Pave Nikolas havde de såmænd nok fået ret, og Højsangen ville være blevet strøget fra bibelen. Men mens brevet var undervejs døde Nikolas og Callixtus III indtog Pavestolen. Og han var ikke sådan at bide skeer med: versene i biblen var blevet fastlagt ved Synodet i Hippo i AD 393, og resultatet var velsignet - og forsøgte man at lave om på det, var det kætteri. De havde bare at undervise i hvad der stod, om de så fandt det syndfuldt eller ej, var svaret fra paven.

Det var ikke noget der bekom lærerne i England vel, da de modtog svaret. De var i mellemtiden vokset til en landsdækkende organisation, The Tudors - tutorerne, hjemmelærerne. (Idag ville det naturligvis staves The Tutors på engelsk, men der sker jo noget med sprog på 600 år - og man bruger stadig den gamle stavemåde, nok af hensyn til traditionen.)

Så de gjorde oprør - i første omgang mod den katolske kirke i England, men da Kongen, Richard af York, støttede kirken - det var trods alt med Pavens velsignelse han var konge - blev det med tiden også et oprør mod kongemagten og (dele af) adelen.

Men Tutorerne fik store dele af befolkningen med sig - nok ikke fordi de gik synderligt op i doktrinen, men de så en mulighed for et bedre liv. Denne borgerkrig kendes som Rosenkrigen, opkaldt efter argumenterne i Tutorernes oprindelige pavelige anmodning - og endte med Kong Richards død i 1460, og biskoppernes tvungne undsigelse af Paven i Rom.

Hvis folket havde troet de ville få det bedre, tog de imidlertid fejl - de næste 100 år under Tutorernes hierokrati bød blot på et rædselsregime af yderligere undertrykkelse. Offentlige halshugninger for de mindste forseelser hørte til dagens orden. Især kvinderne blev undertrykt - det var jo trods alt deres forbudne frugt som Tutorerne i første omgang havde set sig sure på, så kvinder blev bandlyst i det offentlige rum, og betragtet som en ren handelsvare til bryllupper og "24 timers giftermål".

Og havde man troet at Tutorerne herredømme ville skabe fred, tog man også fejl - for nu hvor der først var ændret i Biblen fik forskellige grupperinger naturligvis lyst til at ændre andre ting som faldt dem for brystet. Og andre grupper brød sig ikke om disse ændringer - hvorfor det naturligvis førte til kampe mellem de forskellige fraktioner, om hvilken lære der nu var den rigtige.

Stort set det eneste varige det lykkedes dem at bygge var Tower of London, som de brugte til opbevaring af de få dødsdømte, som ikke blev henrettet umiddelbart. Tutorerne var meget bedre til ødelæggelse, og som talibanerne gjorde de meget for at ødelægge symboler på tidligere tiders tro - det værste var nok, at de flåede taget af Stonehenge.

Dette varede indtil Elizabeth - efternavn ukendt. Hun var en "24-timers brud", som på klog vis ved sine mange giftermål blandt ledende Tutorer fik samlet en magtbase, som pludselig i 1758 samlede sig - og gjorde hende til Dronning Elizabeth I af England.

Det kan synes besynderligt at store dele af Tutorerne skulle samle sig bag en kvinde, men det giver i historisk perspektiv ganske god mening - det var simpelthen den eneste måde at opnå fred og en samlet doktrin, som Elisabeth - ironisk kaldet The Virgin Queen - stod for: Church of England. At meget af Tutorernes oprindelige idéer var udeladt eller ændret gjorde ikke så meget - de fleste havde alligevel glemt hvad de egentligt kæmpede om - det vigtigste var at der ikke var tale om en tilbagevenden til Pavevældet.

Elizabeth kaldte sig også en Tudor, omend hendes rolle mest var en afvikling og normalisering. Hvorfor hun også endte med at omtale sig som Den Sidste Tudor. Og en af hendes sidste love var et forbud mod undervisning i hjemmet, så et lignende regime aldrig mere skulle kunne opstå - dette er årsagen til den udbredte Engelske tradition for kostskoler, som stadig ses i dag.

Under afviklingen af Tutorernes æra skete der en kulturel opblomstring. Det ses måske tydeligst  i dag i Shakespeares løsslupne værker, som ikke lægger fingrene imellem. Her for eksempel hans slet skjulte hilsen til Tutorerne i Romeo & Julie (2. akt, første scene):

Juliet:

'Tis but thy name that is my enemy;
Thou art thyself, though not a Montague.
What's Montague? it is nor hand, nor foot,
Nor arm, nor face, nor any other part
Belonging to a man. O, be some other name!
What's in a name? that which we call a rose
By any other name would smell as sweet;
So Romeo would, were he not Romeo call'd,
Retain that dear perfection which he owes
Without that title. Romeo, doff thy name,
And for that name which is no part of thee
Take all myself.

I dag hører man imidlertid meget lidt om Tutorerne - jeg tror englænderne basalt set er skamfulde. Pink Floyd forsøgte sig med en musical, The Tower (All in all you're just another brick in The Tow'r og Hey, Tutor, Leave Them Girls Alone ), men dette viste sig for kontroversielt, så istedet blev det til en musical om onde lærere i Vestberlin, The Wall. Don't mention the war, indeed.

Så i dag kendes Tutorerne mest når der dukker møbler op fra den tid - Tudor-stilen. Dette er som regel hårde bænke og pulte, hvor børn har kunnet sidde og lære den katekismus der nu var gængs på det tidspunkt, hos deres hjemmelærer.

Om man direkte kan lære noget i forhold til Taliban i Pakistan og Afghanistan ved jeg ikke, men det virker ihvertfald helt forkert at undertrykke historien - vi burde kunne lære af den. Og hvem ved - måske Taliban kan få en Elizabeth på et tidspunkt?

Find andre af mine historiske essays i bogen Til almeen Dannelse.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Jeg kunne ikke lade være at smågrine lidt af Simi Jans indslag i TV2 Nyhederne i dag, om de fredsforhandlinger der i øjeblikket foregår mellem Taliban og andre afghanske oprørsgrupper, og medlemmer af det afghanske parlament - på Paradise Island på Maldiverne. Selvom baggrunden selvfølgelig er alvorlig nok.

For der så man så disse fine højreligiøse folk ankomme, og gå til deres hotel i mellem turister i bikiner og badebukser. Talibanerne så ikke ud til at have noget imod det, men kvinderne som var med (vist parlamentsmedlemmer) i tørklæder slog blikket ned ved synet.

Og jeg kunne ikke lade være med at fantasere over, at de ville blive sat til at deltage i Paradise Hotel eller lignende - for noget mere absurd kan man vel dårligt forestille sig. Og hvis det blev sendt til den afghanske befolkning tror jeg såmænd det ville være slut med den krig. Folk ville være for optaget af hvad der foregik i TV.

(Baggrunden for at det foregår på Maldiverne, er ifølge Simi Jan, at Maldiverne er muslimsk, og samtidig ikke kræver visum eller begynder at tage folk til fange. Man kan i øvrigt også følge rapporter fra mødet på Politiken.)
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Med afsløringen af Københavns Kommunes metoder, med at få gigantiske tilskud for aktiveringstiltag, som bestod i at sige til de arbejdsløse, at de skulle søge arbejde*, tegner der sig et billede af, at Københavns Kommune står over for nogenlunde de samme problemer som Taliban i Afghanistan:

Taliban kan ikke økonomisk holde til, hvis vestlige tropper trækker sig ud - for så vil deres direkte støtte, i form af penge de modtager for ikke at angribe konvojer til de tilbagetrukne tropper jo falde bort.

Ny borgmester i Kbh?

Og på samme måde, kan Københavns økonomi slet ikke tåle hvis folk begynder at komme i arbejde. For så vil alle de dejlige støttekroner fra staten jo bortfalde.

Hvad skal man dog gøre? Måske tilbyde Mullah Mohammed Omar en borgmesterpost i København? Så er det kun et sted vi behøver betale - og der dør da ikke så mange på den måde?

* Og, nej, jeg tror sådan set ikke der kommer særligt meget mere ud af alle mulige "reelle" beskæftigelsesprojekter - og ihvertfald er der så bare andre der går glip af et job. Men hele det forkvaklede system sættes ligesom lidt i perspektiv, ikke?
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Sådan ville jeg tænke, hvis jeg var pakistaner i de oversvømmede områder i øjeblikket. For hvor verden i første omgang vendte ryggen til katastrofen - for helvede, kan de da ikke klare lidt regn? - og frihedsminister Søren Pind tilbød at sende kr 300.000 afsted, gik taliban og sympatisører mere handlekraftigt til værks i området. De er jo allerede i lokalområderne, og er de facto nogle af de eneste med organisationen til at gøre noget.

Det fik så i går USA til at maksimere deres forsøg på at komme med nødhjælp til de fjernestbeliggende egne, i et forsøg på at taliban ikke skulle løbe med al sympatien.

Og idag har piben også fået en anden lyd, i form af kr 10.000.000, hos frihedsministeren, for nu er der jo gået frihedspolitik i det: Grunden til at vi gør noget nu, er dels de her meldinger om, at Taliban løber rundt og deler nødhjælp ud, og dels at situationen er så alvorlig.

Det er da meget fint, at han også nævner den alvorlige situation - men jeg kan altså ikke lade være at få den tanke, at hvis det ikke var for taliban, der bruger så ufine tricks at dele nødhjælp ud, så kunne de der pakistanere altså sejle deres egen sø - eller hvad det nu lige er de sejler i øjeblikket.

Så - jo - i den forhåndenværende situation er der mange pakistanere, der har gode grunde til at være glade for at taliban er til.

Og det kan man jo så filosofere lidt over hvordan det kan være. Især hvis man er frihedsminister.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Midt i hele farcen omkring den "oversatte" "jægerbog". Hvor skrækken vistnok mest gik på at den skulle blive brugt/misbrugt af taliban i Afghanistan? Fordi de nu kunne se hvordan de danske jægersoldater arbejder?

Og da den blev "oversat" til arabisk (af Forsvarskommandoen) gik det helt amok, fordi nu kunne man se hvor interesserde de var i den?

Okay - hvis vi ser bort fra farcen . Kan nogen forklare mig hvorfor Taliban eller sympatiserende skulle oversætte bogen til arabisk - når de gængse sprog i Afghanistan er pashto, samt persiske og turkmenske dialekter. Men på ingen måde arabisk?
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Nu fatter jeg snart ikke noget mere. B.Ts nyhedschef siger han har set "jægerbogen" på nettet. Men ikke at det er den udgave der er brugt.

Tilsyneladende er han så den eneste der har set den på nettet på arabisk nogensinde.

Men det er ikke det besynderlige - det er denne perle: Avisen fjernede hurtigt oversættelsen fordi den sprogligt var noget vås*, forklarede Simon Andersen.

Okay, det var ganske forfærdeligt for rigets sikkerhed, hvis bogen blev oversat til arabisk? Derfor lagde B.T den på nettet? da det så viste sig den var noget vås, og ikke kunne bruges af Taliban eller al-Qaeda fjernede B.T den igen?

Og det havde ingen nyhedsmæssig interesse, hvad det var for noget vås som Simon Andersen som den eneste havde set på nettet? Eller hvordan?

Jeg må indrømme at jeg fatter mindre og mindre af verden omkring mig....?

*Siden hvornår har vås været et problem for B.T?
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.