Der var så endnu et samråd med Inger Støjberg i dag (efter det seneste, hvor hun forklarede om sin pressemeddelelsesinstruks, som hun så uddybede over for mig).

Foreløbigt har talen i dag efter samrodet mest handlet om de manglende partshøringer. Det er også interessant nok, men jeg hæftede mig nu mere ved en tidligere forklaring fra Udlændingestyrelsen, som Støjberg læste op.

Det må være svaret på dette spørgsmål om hvordan Udlængestyrelsen vil beskrive forløbet fra 10. februar 2016, et spørgsmål som mens dette skrives stadig står med status ubesvaret på Folketingets site. Det havde ellers været lettere med det skriftligt, men indtil videre har vi det altså kun mundtligt på Folketingets TV fra samrådet (ca 23 minutter og 20 sekunder inde, 3 minutter frem - linket skulle gerne gå direkte til stedet).

Indtil videre har vi jo fået at vide, at det godt kan være at at Støjbergs pressemeddelsesinstruks var ulovlig, men at ministeriet samtidigt informerede mundtligt om at konventioner naturligvis skulle overholdes.

Men ifølge dette svar fra Udlændingestyrelsen fik de umiddebart efter udsendelsen af pressemeddelelsen en mundtlig instruks om administrativt at effektuere efter indholdet af pressemeddelelsen. Og om straks at oplyse indkvarteringsoperatørerne om de nye retningslinjer. Udlændingestyrelsen fortalte derfor operatørerne at der fremover skulle ske adskillelse ifølge de nye retningslinjer, uden undtagelser, i tilfælde hvor en mindreårig var indkvarteret med en ældre ægtefælle eller samlever. (Hvilket vel rent logisk vil betyde altid, medmindre ægtefæller/samlevere er født i samme sekund…)

Men Udlændingestyrelsen siger til operatørerne, at de skal give styrelsen besked, hvis der er sådanne par, de skal ikke selv skille dem, det vil være Udlændingestyrelsen der skal stå for det.

Men der bliver ikke der 10. februar adskilt nogle — Udlændingestyrelsen kan godt vurdere at den er gal, det vil være mod internationale forpligtelser, hvis der ikke kan gøres undtagelser udfra individuelle vurderinger.

Det tager Styrelsen op med ministeriet, og det bliver over de næste dage og uger drøftet frem og tilbage. Og det ender ud med, at hvis Styrelsen virkeligt synes der er problemer med nogle adskillelser, så kan de da forelægge de konkrete tilfælde for Departementet, for en vurdering i forhold til Danmarks internationale forpligtelser.

Og så orienterede Styrelsen ellers løbende ministeriet om status.

Som jeg hører dette har ministeriet givet en lodret ulovlig ordre til Udlændingestyrelsen, som med det samme har vidst at den er helt gal. De har orienteret nedad, men har selv påtaget sig ansvaret med adskillelser, og har så prøvet at overbevise departementet om det uholdbare i ordren. Og er altså til dels lykkedes med det, ved til sidst at få den indrømmelse, at de kan bringe konkrete sager til vurdering i departementet.

Med andre ord, i følge Udlændingestyrelsen, er det dem der forhindrer at der ikke sker undtagelser. Ministeriet var helt klare: alle skulle adskilles uden undtagelse.

Ligeledes er det her meget klart, hvornår pressemeddelelsen blev til en instruks: med det samme.

Og endnu engang er det noget der ikke matcher særligt godt med Inger Støjbergs mange forklaringer. For nu at sige det diplomatisk.



Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Det er egentligt blot en gentagelse fra min side, men det er svært at komme uden om at tiden er ideel til tanken, så here goes:

Kære Lars Løkke, for tiden Kongelig Undersøger af Gud's og Majestætens Nåde —

Dit mandat er lige for tiden, at kigge på om det er muligt at danne en regering med dig som statsminister. Og det er du jo så forpligtiget til at undersøge, så det synes jeg helt bestemt du skal gøre.

Men undervejs synes jeg du skal tænke lidt over — og måske lufte tanken for dine forhandlingspartnere — at statsministeren jo på ingen måde behøver være et medlem af Folketinget. Det er der faktisk ingen ministre der gør.

Ja, rent faktisk vil jeg vove den påstand, at hele den her tanke om magtens tredeling, faktisk hele grundloven & tanken om repræsentativt demokrati, giver en hel del mere mening, hvis man i tanken adskiller Regeringen fra Folketinget.

Og ser Regeringen som en adskilt størrelse, som regerer landet efter de love Folketinget har udstukket. Og kan komme med forslag til nye love, men uden at have nogen automatisk base i Folketinget, forslagenes skæbne afgøres udelukkende på basis af fornuften i forslaget, ikke på basis af hvilket parti den siddende minister tilfældigvis er tilknyttet, for ideelt set er høn slet ikke tilknyttet et parti.

Og Folketinget kan arbejde fordomsfrit på kryds & tværs i forhold til de enkelte sager, for ingen partier "er i regering". Det er de alle og samtidigt er de alle i opposition. Bevares, et flertal har valgt ikke at udtale mistillid til Statsministerens virke, men det er sådan set også hele bindingen.

Man kunne endda forestille sig at partiernes magt ad åre blev indskrænket, og stillingtagen til det enkelte lovforslag i stigende grad var op til det enkelte Medlem af Folketinget, som det jo også så smukt hedder sig at det er i Grundloven.

Ja, jeg ved godt det hele lyder utopisk, men tænk lidt over det. Tiden har aldrig været bedre. Der er tale om et Folketing der stritter i mange retninger, hvor det næststørste parti udtalt har mere tilfælles med hvad der tegner til at blive oppositionen, end med regeringen som den enten skal indgå i eller holde hånden under.

Og der er udsigt til en Regering, hvis dit nuværende mandat skulle holde vand, hvor Statsministeren samtidigt er leder af det tredjestørste parti. Som oplevede enorm tilbagegang ved valget, først og fremmest fordi lederen — ja, det er dig, Lars — ikke nyder tillid blandt partiets normale vælgere. Og slet ikke nyder tillid i nationen som sådan.

Tænk hvor stort det ville være, hvis du i situationen kunne sige, "Jeg er blevet givet den store tillid at foreslå hvem jeg synes ville være bedst til at danne en Regering, og jeg har foreslået hendes Majestæt at dette er ikke mig selv, men ——, som jeg mener besidder de rette egenskaber i denne for vort land så vigtige tid, og som Folketinget har udtrykt tillid til", etc.

Så ville man kunne forstå at du er i politik for landets ve & vel, ikke for at deltage i et magtspil hvor det handler om at du selv skal blive overhunden med det største ben. Hvilket kan være lidt svært ellers. Og, undskyld, hvis det lyder som om det er rettet specielt mod dig, det er såmænd en generel tanke. Det er bare som om du får den til at udkrystalliseres lidt tydeligere?

Og hvem skulle så være Statsminister? Well, der er jo pludseligt mange muligheder, vel op mod 4 millioner. Eller — egentligt kan jeg ikke huske noget om at Grundloven specificerer det skal være en dansk statsborger, det ville faktisk være underligt vis den gør det, det skal blot være en som ikke har Folketingets mistillid, vel. Så mulighederne er vel egentligt oppe i milliarderne.

Men det vil nok være meget fornuftigt at satse på en som forstår danske forhold, og måske netop den splittelse vi tilsyneladende oplever i øjeblikket. Så, nej, jeg tror ikke Howard Bamsey er et godt forslag, jeg kan se du lige overvejede ham et øjeblik.

Hvis jeg nu skulle give et forslag — selvom jeg jo på ingen måde er Kongelig Undersøger — så ville jeg foreslå Hendes Majestæt at udnævne Niels Hausgaard til Statsminister. Men han gider nok ikke. Det er jo et job for blegfise.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Kære Lone Loklindt -

Jeg skriver til dig, fordi du er det nærmeste på en "mit Medlem af Folketinget" jeg kan komme. Som du måske husker havde jeg fat på dig vedrørende nogle spørgsmål op til seneste valg. Jeg endte ganske vist op med at stemme på din partifælle, Karen Lumholt, men du havde været alternativet. Og da hun jo ikke blev valgt ind, men du gjorde, henvender jeg mig til dig.

Om den ny offentlighedslov.

Jeg vil høre om jeg kan få dig til at forklare og forsvare, hvis du skulle gå hen og stemme for denne ved den kommende anden behandling - som det jo ligger i kortene du vil blive sat til.

For jeg må tilstå: jeg kan ikke forstå hvordan Radikale, som jeg altid har set som et parti, som sætter principper - herunder åbenhed og transparency - højt, kan få sig selv til at sige ja til §§ 24 og 27.

Og så kan det da godt være, at der i de øvrige paragraffer åbnes lidt op for adgang til information ude i kommuner og adgang til ansættelseskontrakter og mulighed for USB-nøgler; og det er selvfølgeligt meget fint alt sammen, men det ændrer ikke på at der bliver lukket ned omkring offentlighedens (og den til enhver tid siddende oppositions) adgang til information fra statsadministrationen - hvor adgangen nok er aller vigtigst.

Justitsministeren har opgivet at begrunde hvorfor §24 er nødvendig, og siger nu blot at den øgede lukkethed er for princippets skyld. Og mener i øvrigt at vi må vise tillid til at ministre og embedsmænd vil os det godt.

Tillid er da også fint, og det vil vi sikkert meget gerne vise (selvom Justitsministeren selv gør det svært) - men det går ikke at bygge et demokrati på tillid. De forskellige organer og instanser - herunder presse og befolkning - er nødt til at have mulighed for at kontrollere hinanden. Checks and balances, som de siger det på engelsk. Hvis de ikke er til stede føre det til magtfordrejning - det er ikke et spørgsmål om tillid eller mistillid, det er sådan systemer virker.

Justitsministeren har så meget fint stillet i udsigt, at Folketingets Ombudsmand skal evaluere loven efter 3 år. Men den "evaluering" er desværre fuldkommen irrelevant. For den skal - som Ombudsmanden selv fastslår - kun dreje sig om hvorvidt bestemte dele af loven er blevet overholdt. Men da hele problemet er, at loven giver alt for vide rammer for lukkethed, hjælper det ikke en tøddel.

(Og selv hvis det gjorde, må jeg tilstå jeg ikke ville have meget fidus til en procedure, hvor Ombudsmanden skriver en evaluering, som derefter i justitsministeriet skal behandles, og de skal se om der er anledning til at skrive en rapport om eventuelle problemer, som siden eventuelt skal debatteres i Folketinget.)

Nej, jeg kan altså virkeligt ikke forstå hvordan nogle, som påstår at gå ind for åbenhed, kan stemme for den lov med §§ 24 & 27 i deres nuværende form. (Jeg kan så godt forstå man kan, hvis man synes åbenhed er noget pjank - men så har vi da også det på det rene.)

Så det håber jeg du kan forklare mig. Alternativt få fortalt din gruppe at det altså ikke går, det her. Eller, hvis det kommer dertil, stemme i mod når loven kommer til afstemning - på trods af din gruppe. Jeg mener (som jeg har skrevet nærmere om i et blogindlæg) at det er jeres pligt som MF'ere i denne sag.

Med de bedste hilsner & al respekt
Leoparddrengen

P.S. Denne mail er også postet på min blog som indlæg, ligesom svar fra dig vil blive.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Hvis alt går efter Justitsministerens & hans dygtige embedsmænds hoveder, kommer Den Ny Offentlighedslov til anden behandling i Folketinget indenfor kort tid.

Hvis den kommer igennem der, uden ændringer i de foreslåede §§ 24 og 27, ser det ikke godt ud i fremtiden med offentlighed i statsforvaltningen. Så er der kommet så meget elastik, at åbenhed er en hensigtserklæring og aktindsigt basalt set er frivillig.

Rigtigt mange er imod den lov (når jeg siger lov er det de førnævnte paragraffer der er tale om) - medier i særdeleshed, befolkningen i almindelighed og i regeringspartiernes baglande.

Stort set ingen vil udtale sig positivt om den lov - udover Justitsminister Bødskov som endnu ikke, på trods af mange forsøg og opfordringer, har kunnet levere fornuftige argumenter.

Bødskov prøvede så at kaste en luns ud i den seneste uge, for dog at prøve at få kritikken til at forstumme - men det der skulle ligne en imødekommelse er rent spin; han prøvede at få det til at se ud som om at Ombudsmanden efter 3 år skulle evaluere om loven fungerer hensigtmæssigt - men det passer ikke, siger Ombudsmanden selv, han skal alene se om loven overholdes.

Og da problemet er, at loven giver for vide rammer, hjælper det ikke på noget som helst. Hvilket det i øvrigt alligevel ikke ville have gjort.

På trods af dette - at der er udbredt modstand i befolkning og bagland, og der ikke er nogen fornuftige argumenter for - lader det til at der er solidt flertal bag loven. Når man går menige MF'ere på klingen kan man få lavmælte udtryk som "nu er der lavet en aftale" og "nu bakker vi op" - hvor det tydeligt skinner igennem, at det bestemt ikke er en lov de bryder sig om, med de paragraffer.

Således vil regeringens bagland også have fritstillet MF'erne - så de kan stemme som de vil til loven, uden at det har konsekvenser. Det er ikke lige blevet mødt positivt af gruppelederne, som enten ignorerer, eller blot henholder sig til at der er en aftale.

Men her må det slås fast: Medlemmer af Folketinget er altid kun bundet af egen overbevisning og samvittighed. Og denne lov er for vigtig og principiel til at gruppedisciplin kan bruges som forklaring på at stemme for.

Hvis du som medlem af Folketinget vælger at stemme for, er det DIT valg. Og så har du demonsteret hvad din mening om åbenhed er - for altid. Det er da muligt det kan få konsekvenser for dig - karrieremæssigt. Men det er nu engang din pligt som folkevalgt ikke at tage hensyn til det i sager af så principiel betydning som denne.

Jeg sætter derfor denne plads herunder af til at opliste alle de medlemmer af Folketinget som stemmer for, når loven anden behandles - hvis den da altså ikke ændres væsentligt i §§ 24 & 27.

Eftertiden fortjener at vide hvem de demokratisk valgte personer var, som i den grad gjorde op med principper om åbenhed af hensyn til komfort i statsforvaltningen.



Bemærkninger til listen:

Den er taget fra Folketingets opgørelse efter afstemningen. Officielt blev resultatet 99 stemmer for, med 42 imod.

Imidlertid er Uffe Elbæk (R) noteret for at have stemt imod - hvilket han påstår var en fejl. Jeg har valgt at lade tvivlen komme ham "til gode", og taget ham med på Skammen Støtter - siden han insisterer. Hvis man gør det bliver det deprimerende faktum, at 100 stemte for Mørklægningsloven, og 41 stemte imod.

Lidt interessant er det dog at kigge på Fraværende. For det første har Venstre vildt mange fraværende. Jeg gætter så ikke på, at det er fordi de egentligt var imod loven (selvom de burde være) - tilgengæld tror jeg der kan ligge en interessant fortælling i, hvis man kigger på deres generelle fravær. Det ses næppe tydeligt ellers, på grund af clearing aftaler, men ved denne afstemning var det påfaldende. (Birthe Rønn er dog undskyldt - hun sad og vidnede i statsløsekommissionen ...)

Og så er der Radikales fravær - 6 ud af 17 var ikke tilstede. Det er meget. De fleste af dem er så ministre, hvilket de sikkert vil sige er forklaringen. Men det er stadigt mange - og spørgsmålet er vel, om Radikale ikke burde overveje om de da ikke burde følge deres gamle princip mod dobbelt-mandater, og have stedfortrædere for deres ministre.

Det ville så iøvrigt muligvis have givet et andet udfald i netop denne sag - hvis ikke en trediedel af den radikale gruppe også var medlemmer af regeringen.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

I dag var jeg som så mange andre - men ikke så mange som vi kunne have været - til demonstration til fordel for Pussy Riot og andre af nutidens sovjetiske russiske dissidenter.

Billede fra starten af demoen, omhyggeligt uden masker, jeg ville jo ikke bringe nogen i fedtefadet!

Det var en demonstration med meget kulør, og høj musik, som man vel kunne have forventet. Og masser af mennesker - især kvinder, men også enkelte mænd - var klædt som de brave kvinder fra Pussy Riot. Jeg selv ærgrede mig også næsten helt over, at jeg ikke var mødt op i leoparddragt samt en Pussy Riot hætte, til at sikre anonymititen. Som nu disse mange mennesker havde på, i forskellige glade farver.

Men det turde jeg jo ikke. For godt nok er jeg som så mange superhelte på et eller andet plan selvtægtsmand, men jeg prøver også i det store og hele at overholde landets love, når ikke andre vigtige hensyn taler for det. Og der har Folketinget jo i deres visdom i år 2000 vedtaget:

Straffelovens § 134 b. Den, der i forbindelse med møder, forsamlinger, optog eller lignende på offentligt sted færdes med ansigtet helt eller delvis tildækket med hætte, maske, bemaling eller lignende på en måde, der er egnet til at hindre identifikation, straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 6 måneder.
Stk. 2. På samme måde straffes den, som på offentligt sted besidder genstande, der må anses for bestemt til dækning af ansigtet under de i stk. 1 nævnte omstændigheder.
Stk. 3. De i stk. 1 og 2 nævnte forbud gælder ikke for tildækning af ansigtet, der foretages for at beskytte mod vejrliget, eller som tjener andet anerkendelsesværdigt formål.

Så jeg var jo godtnok ret bekymret for at alle disse mennesker, der med deres farverige maskeringer brød loven, og nu stod til bøde!

Men hvad skete der?! Ikke en snus! Ingen blev stoppet, selvom der bestemt var rigeligt politi, og de da må have kunnet se hvad der foregik. Det var meget svært at overse de masker!

Og der var ikke regn, hagl, sne eller slud, så meget svært med at argumentere for vejrlig - med mindre de da skulle være albinoer allesammen, og ikke kunne tåle sol.

Og så kunne jeg jo synes, at det var storartet, at Politiet ikke greb ind. For det havde da godtnok været en dårlig sag, hvis en demonstration mod mangel på demokrati i sovjet, skulle ødelægges af arrestering af en stor del af de medvirkende i demonstrationen i frihedselskende Danmark.

Og, jo, det synes jeg sådan set også.

Men jeg kan egentligt ikke forstå det ikke skete - for der var jo en klar overtrædelse af maskeringsforbuddet synligt for enhver. Og, ja, det var en helt fredelig demonstration - men det er loven jo ligeglad med?

Ifølge loven, står alle til straf. Og når politiet så vælger at tilsidesætte det i nogle situationer - så er vi jo ude i en situation, hvor det er politiet der vælger i hvilke situationer en lov skal overholdes eller ej.

Man kunne ligefrem blive nervøs og tro, at politiet ville vælge at opretholde loven i situationer, hvor etaten af den ene eller den anden grund, kan se det nyttige i det - måske fordi der er typer de ekstra gerne ser dæmpet, af den ene eller den anden måde.

Men undskyld mig - det er ikke demokratisk. I et demokrati fanger bordet - også når der laves fuldstændig horrible love. Så kan man ikke vælge at se mellem fingre med loven, indtil den pludseligt passer i ens kram.

Jeg er glad for at Pussy Riot demo'en forløb uden problemer, men jeg mener faktisk at det her er et alvorligt retspolitisk problem!
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Lad mig med det samme slå fast, at jeg - af bestemte årsager - stemte radikalt ved det seneste folketingsvalg. Jeg kan derfor ikke personligt føle mig snydt - tværtimod, de radikale har til overflod gjort som de sagde de ville.

Enhl valgtrussel er som atomvåben: Trykker de på knappen vinder de slaget, men gør venstrefløjen ubeboelig i mange generationer #dkpol
— Katrine Lester (@KatrineLester) June 23, 2012

Som for det første siger noget om, hvor højstemt (som Søvndal senere samme dag sagde) retorikken er, men også lidt om hvor lidt realitetssans S og SF har om hvordan de fremstår. For sandheden, at den atombombe allerede er smidt, i form af to fuldstændigt utroværdige partier.

Og det vil de blive ved med at være - de kan tale fra Herodes til Pilatus om at det var en god aftale, en fornuftig aftale. Det kan endda være det passer - men det er komplet ligegyldigt, når det samtidigt er så klokkeklart imod alt hvad de sagde inden valget - og de havde muligheden for noget andet.

Jeg kan ikke se Enhedslisten har nogen grund til at fortsætte med at holde hånden under en regering, som fører en VKR politik - det vil klart være i deres interesse, at der er rene linier, og der kan blive ryddet op i S og SF, så de gør som de siger, og man kan regne med dem. Ja, det vil faktisk være i hele landets interesse.

Bemærk: Jeg siger ikke S og SF nødvendigvis skal føre en anden politik end de gør nu - men så skal de melde det klart ud, og ikke køre videre i deres utålelige hykleri - som eksemplificeret ved denne Facebook opdatering fra Thor Möger fra kort inden valget.

Og så er S og SF ikke de eneste der er belastede af denne historiske aftale, og dagens politik. Venstre, med en Lars Løkkes latterlige skuespil og også totalt hykleriske adfærd er også et grimt skue. Man kan kun håbe, de bemærker sig, hvor meget af deres politik der kan gennemføres, når Lars Løkke er kørt på sidespor, og opfører sig som den sprællemand han i bund og grund er. De burde også finde en ny formand hurtigst muligt.

Og Vestager forekommer mig mere og mere som en machiavellisk fyrste, hvilket hun vist er stolt af at dømme efter de få timer det tog Politiken at få aktindsigt i hendes sms'er med Venstre. Hun har da også grund til at være tilfreds med udspillet - hvis dansk politik var et brætspil ville det vist være nu man begyndte at råbe til medspillerne at de ikke må hjælpe hende, for hun er jo ved at vinde.

Og Barfoed der i Deadline viser hvor lidt #dkpol handler om politik, men først og fremmest om hvem der får lov til at sidde på taburetterne, når han uden at blinke, siger at stemmer Enhedslisten ikke for en kommende finanslov, så gør Konservative naturligvis heller ikke - uanset det politiske indhold.

Nej, jeg synes sgu ikke de har meget at være stolte af derinde, selvom de går og ser glade ud og kalder det historisk.

P.S. Lige en sidste ting: Hvis man siger det skal kunne betale sig at arbejde, uden at have prøvet at være minimum 6 måneder på kontanthjælp med hvad dertil hører, så synes jeg man skal lukke røven.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Diskussion af politik er noget af det mest faste på twitter, som regel under hashtagget #dkpol.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Idag har en af de store historier naturligvis været Anders Samuelsens betaling af sønnens narkogæld. Hvor temaet tilsyneladende har været, om det nu var ok - og så lidt mere.

Jeg kender ikke mere til sagen end hvad der nu har været i medier. Men altså, for det første lad det være slået fast, jeg havde naturligvis gjort som Anders Samuelsen i denne sag, havde der været tale om min/min søns sag. Også om jeg var MF'er eller minister. (Hvis jeg altså lige havde pengene, det ville nok vise sig at være et større problem end de moralske kvababbelser.)

Og det er jo ikke fordi jeg ellers holder af Anders Samuelsen, men her kan jeg ikke se han som menneske gør noget galt.

Alligevel kammer debatten over en del steder.

For det første er det lidt svært at se sønnen som en forfulgt uskyldighed. Indkøb af for ca 15.000 kr coke er næppe til en enkelt glad aften, faktisk vil jeg gætte på at der er tale om et indkøb til eget forbrug, og så til videresalg til at dække udgiften. Penge der så er gået op i røg på fest, og på popularitet ved at dele ud, og ved forhøjet eget forbrug.

Rent gætværk fra min side, men et realistisk gæt.

Og så er det altså lidt svært at forestille sig, at Samuelsen og Søn skulle gå til politiet: "Ja - vi vil gerne indberette at xxx har købt et parti kokain med henblik på videresalg, men det blev sgu ikke til så meget, og nu vil rockerne have pengene, og det vil vi godt lige have I hjælper os med."

Det er den ene side. Den anden side fremstiller det som om sønnen er en forfulgt uskyldighed. Men er det ærligt talt ikke at gå lidt vidt - jeg tvivler altså stærkt på at det hele har været til eget forbrug. Det er i hvertfald svært at konkludere, udfra den historie der er blevet fremlagt. Ung og naiv, sikkert - det er sådan set også okay i min bog - men helt uskyldig, næppe.

Jeg mener sådan set det mest absurde i sagen er, at Anders Samuelsen og søn har fået rabat, fordi Anders Samuelsen er MF'er. Og da HA ikke ville risikere de problemer som publicityen af at have politikersøn som skulle betale dummebøder, er familien Samuelsen altså sluppet billigt - med kun at betale for den dope som sønnen rent faktisk har købt.

Så hvis alt skulle være efter bogen, især ud fra Anders Samuelsens politiske udgangspunkt, synes jeg han skulle insistere på at sønnen (og altså han selv) skulle betale præcis det samme som enhver anden borger i landet var blevet sat til at betale.

Jeg ved det er absurd. Men nu er vi jo i en situation, hvor det åbenbart bedre kan betale sig for politikeres børn at handle dope, end det kan for alle andres, og med mindre fare for problemer. Og er det rimeligt?
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

For at rekapitulere: Jeg stillede spørgsmål omkring holdning til sexkøb til Radikale og Enhedslisten. Svarene gjorde det klart, at jeg ikke længere kan stå inde for at stemme på Enhedslisten, der med deres politik på det område, efter min mening, er at sammenligne med de som driver klapjagt på kvinder i tørklæder ("for deres eget bedste").

Men da det er en sag der jo kan være meget personlige meninger omkring, gav jeg spørgsmålet videre til de kvindelige københavnske kandidater jeg kan stemme på til valget.

Kvindelige af 2 grunde: For det første har jeg stort set altid stemt på kvinder - delvis vane fra 70'erne, da jeg var med min delvis rødstrømpe mor i stemmeboksen, og hun stemte naturligvis altid på en kvinde (dengang som regel VS). Mere taktisk fordi det er kvinder der er den udfarende kraft i denne debat, det er kvinderne der vil "redde" de prostituerede. Mændene er følgagtige på dette punkt - og jeg tror ikke jeg tager meget fejl, hvis jeg påstår at en del af de mænd, som kører med på sexkøbsforbudstanken gør det, fordi de er bange for at fremstå som liderlige sexkunder hvis de ikke gør.

Så i denne sag tæller en kvindestemme i Tinget mere end en mandlig. Og derfor har jeg koncentreret mig om dem.

Jeg har fået svar fra 4 af de 7 jeg skrev til. Jeg skal ikke hænge de 3 der svarede ud for det, der kan være mange grunde til ikke at få svaret i en sikkert travl valgkamp, men det er klart at jeg må vælge blandt dem jeg fik svar fra.

Som iøvrigt alle var ganske fornuftige (og iøvrigt bar præg af at Linda Kristensen havde været der først), jeg bringer dem herunder, i den rækkefølge jeg modtog dem:

Svar fra Karen Lumholt:


Svar fra Lone Loklindt:


Svar fra Mia Nyegaard:


Svar fra Sofie Plenge:

Der er ingen af ovesntående, som jeg er grundliggende uenig med. Men min stemme kommer til at gå til Karen  Lumholt, som giver det mest reflekterede svar, og indrømmer tvivl og samtidig evne til at lytte til dem det handler om. Hvilket er hvad jeg synes det drejer sig om.

Under alle omstændigheder mange tak til jer der svarede - og også til I andre jeg forstyrrede. Og jeg kan sige det har været interessant rent faktisk for første gang at gå kandidater på klingen. Der vil jeg godt gentage Sofie Plenges ord: Tak fordi du henvender dig direkte. Det er der alt for få, der gør. Og internettet gør det faktisk muligt for os (vælgere).
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

For mig ihvertfald - vist ikke så mange andre er... nej, jeg gemmer det lige.

Jeg har altid - bortset fra de første år med stemmeret, hvor jeg stemte blankt - stemt på Enhedslisten. Ikke fordi jeg som sådan var forelsket i deres politik, men fordi de for mig at se udgjorde en vigtig vagthund for demokratiet på Folketingets venstrefløj. Lidt på samme måde som Fremskridtspartiets Kirsten Jacobsen i sin tid var, fra højrefløjen.

Og jeg vil til enhver tid mene, at det vil være rigtigt slemt hvis Enhedslisten ikke er at finde på tinget, også - især - hvis der kommer en rød regering.

Men ved dette valg er jeg for første gang kommet i tvivl, jeg overvejer kraftigt at stemme på de Radikale. Og det er ikke fordi Enhedslisten har gjort det dårligt, tværtimod. Der er forskellige grunde - blandt andet at jeg ikke er specielt hooked på efterlønnen (ihvertfald som den ser ud i dag); og fordi jeg også synes det er meget vigtigt at Radikale får indflydelse på regeringen. Som det ser ud virker det heller ikke legefrem som om Enhedslisten står i fare for at komme under nogen spærregrænse.

Så valget står mellem Enhedslisten og Radikale, som jeg deler menneskesyn med.

Men der er det så, jeg kommer til det som for mig er valgets store spørgsmål: Synet på prostitution, eller måske snarere prostituerede. Venstrefløjens tørklæder.

Hvad begge partier angår er jeg i tvivl om de kunne finde på at arbejde for et sexkøbsforbud. Det eneste jeg ved er, at der ihvertfald blandt Radikale er nogen som er imod et sådant forbud (Linda Kristiansen) - men jeg  også at hun ikke taler på vegne af partiet på området.

Jeg ved bare, at jeg ikke kan stemme for et parti som går ind for sexkøbsforbud!

Hvorfor er det så vigtigt for mig? Jer er ikke prostitueret, er heller ikke kunde hos dem, ogregner heller ikke med på noget tidspunkt at blive nogle af delene. Og der er heller ikke - mig bekendt - nogen i min omgangskreds som er det ene eller det andet. Så hvorfor?

Well, det handler igen om menneskesyn. Om man vil holde op med at lytte til prostituerede, fordi man har et fastlåst moralbillede, som man vil presse nedover andre. En rygmarvsreaktion om at prostitution er ulækkert, nedgørende og ufrivilligt.

Ja, selvfølgeligt er der mennesker som er prostituerede på grund af sociale, eller andre problemer. Og selvfølgeligt skal de hjælpes, i det omfang de vil og det er muligt.

Og, ja, selvfølgeligt er menneskehandel forkert - om det så drejer sig om sexslaver eller andre former for slaveri - og bør straffes meget hårdt. (Omend sandheden som regel er en del mere grumset end ordet "menneskehandel" lægger op til.)

Det ændrer ikke på, at der findes en gruppe af prostituerede, som selv har valgt deres arbejde og ønsker at blive ved med at udføre det. Og hvis største problem er stigmatiseringen fra samfundet, og at de ikke kan få lov til at arbejde på samme vilkår som andre i befolkningen.

Hvor stor den gruppe er i forhold til de som er prostituerede "imod deres vilje" (det kan udlægges på mange måder, og bliver det), er for mig ikke relevant. Hovedsagen er at de er der - og ikke bliver taget alvorligt af store del af venstrefløjen, de umyndiggøres. På samme måde som muslimske kvinder i diverse klædningsdragter bliver umyndiggjort i højrefløjens retorik.

Og at sige at et sexkøbsforbud er ok, fordi det jo ikke er at gå efter de prostituerede, er røv og nøgler. For det første er det klart at det rammer de prostituerede, hvis man jager deres kunder. For det andet er det mere stigmatiserende for de prostituerede, fordi de automatisk bliver bragt i en offerrolle. Som de ikke selv har bedt om.

Hvis man endelig vil til at regulere på området, synes jeg man lave forskellige fornuftige tiltag:

For det første moderere rufferi paragraffen, så det kan være muligt for prostituerede at have en arbejdsgiver, og kontraktmæssige forhold. Og således at Arbejdstilsynet kan få en rolle, og de prostituerede kan komme i fagforening.

For det andet kunne man overveje en smiley ordning, hvor ting som hygiejne og opholdspapirer bliver checket, af et dertil oprettet tilsyn. Det kan der faktisk argumenteres fornuftigt for.

Det er ikke fordi jeg tror de tiltag vil trylle noget som helst problem væk (og jeg ved ikke hvilke sanktioner der skal være - først og fremmest kan det fortælle kunderne om de behøver have dårlig samvittighed), men de indeholder en del mere fornuft end et moralsk-baseret forbud, som bestemt heller ikke tryller noget væk. Og det vil vise en del mere respekt for sexarbejderne, at de bliver indspundet i lige så meget bureaukrati som resten af samfundet.

Så for mig bliver lakmusprøven for partierne i de næste par uger, om de med god samvittighed kan sige: Vi lytter - også til prostituerede. (Jeg håber de Radikale tillader jeg brugte lidt albuerum i forhold til deres slogan.)

Og hvis nogen går ind for sexkøbsforbud, vil jeg meget gerne vide, om de også går ind for at forbyde porno, så. Og hvis de ikke gør det, vil jeg meget gerne have forklaret hvorfor ikke - og hvordan det hænger sammen.

Eventuelt kan man for det sidste spørgsmål læse om hvad jeg mener om madprogrammer i TV. Faktisk vil jeg også anbefale at læse mine andre kokkeindlæg: Stakkels kokke og På job med en kok.

Og så vil jeg også anbefale at læse på sitet offentligtfruentimmer.dk, hvor man kan høre hvad (nogle af!) sexarbejderne selv mener.

Opdatering: Efter at have sendt en mail til Radikale og Enhedslisten, fik jeg dette svar omkring deres syn på sexkøb:


Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Lad os opstille et eksperiment:

Et forslag skal til afstemning i Folketinget. Forslaget er på vippen, der er nominelt 90 stemmer for, men Birthe Rønn Hornbech trækker den ene og den anden vej - et ganske sandsynligt scenarie i dansk politik.

Nu isolerer kvantefysikere Birthe Rønn i en box i Folketingssalen - ingen information kan komme ud af boksen. Inde i boksen er samtidigt anbragt en sindrig kontakt, som ved udløsningen af en beta-stråle fra et radioaktivt stof som også er i boksen, på et helt tilfældigt og uforudsigeligt tidspunkt, gør at en kontakt tændes og registrerer Birthe Rønns stemmeafgivning på netop det tidspunkt.

Stemmen er således afgivet, og forslaget er enten vedtaget eller forkastet. Men uden at åbne boksen er det ikke muligt at afgøre hvad udfaldet er - hvorfor lovforslaget ifølge en misforståelse af kvantefysikkens love både må være vedtaget og forkastet på en og samme tid.

Jeg synes vi skulle prøve med det eksperiment på fredag.

Tak i øvrigt til Schrödinger, hans kat og hans misforståelse til inspiration.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Jeg synes det er en vigtig pointe DJØF-manden Per Hansen fremfører på Politiken.dk i dag: der er i statsløse sagen tale om brud på konventioner, men ikke lovbrud. Derfor har embedsmændene ikke haft pligt til at råbe op om sagerne udenfor integrationsministeriet - det ville faktisk være brud på alle mulige embedsmandsprincipper hvis de gjorde det.

Det er en stor forskel i forhold til for eksempel tamilsagen, som det er godt at holde sig for øje.

Jeg blev selv noget overrasket over det - for jeg havde umiddelbart regnet med, at når der var tale om konventionsbrud, var der også tale om lovbrud. Det tror jeg også der ville være i de fleste tilfælde - som regel (er mit indtryk), når traktater og konventioner ratificeres, indføres der samtidigt love som føler dem herhjemme.

Men om jeg har forstået det rigtigt eller ej er næsten sagen uvedkommende - for en sådan lov ville ikke kunne indføres herhjemme, uden en grundlovsændring, fordi der er tale om statsborgerskab - som ifølge Grundloven kun kan tildeles ved lov.

Så konventionerne her er i dansk perspektiv at se som en principerklæring - så er det op til administrationen - Integrationsministeriet - at lade folk komme på den liste, som folketinget årligt stemmer om. Men hvis folk ikke kommer på listen er der ikke tale om et lovbrud.

Det er muligt det lyder som flueknepperi, men flueknepperi er også netop hvad embedsværket er opbygget på. Og jeg må sige, med de oplysninger oveni de tanker dagens Informations-afsløring satte i værk, har jeg fået væsentligt mere sympati og tiltro til embedsmændene i Integrationsministeriet.

Som jo er dem, der er blevet fremstillet som i bedste fald inkompetente, i værste fald forbryderiske - og så med en langsommelig minister, som vel nærmest til at starte med var blevet ført bag lyset, og ihvertfald ikke kunne drømme om at gøre nogetsomhelst forkert, og slet ikke i forhold til Folketinget.

Der viser det nye billede nogle embedsmænd, som var klar over at der blev opereret i strid med konventionerne (hvilket giver ministeren et juridisk problem, når Folketinget - naturligt - har indtryk af at konventioner bliver fulgt), men pligstskyldigst gjorde ministeren opmærksom på dette - hvorefter hun gav direkte ordre til at den konventionsstridige praksis skulle fortsætte. Og iøvrigt i forhold til Folketinget har kommunikeret på en måde, som det er meget svært at se kan være andet end i strid med Ministeransvarsloven.

Sandheden er næppe så sort/hvid - derfor er det da også helt vanvittigt at der overhovedet skal ventes på en rapport, strikket sammen af forskellige grupper i ministeriet, som alle potentielt risikerer et strafansvar for hvad der er sket. Den rapport har habilitetsproblem skrevet over hele omslaget.

Derfor er der ubetinget grund til at der nedsættes en form for uvildig undersøgelse, hvor de involverede kan udtale sig - med vidneansvar.

Også for at få belyst, hvad der ledte op til at den konventionsstridige praksis blev indført, og ikke mindst hvornår. Både Lars Løkke og Birthe Rønn hænger sig meget i årstallet 1999, men det årstal klinger hult.

Men skal jeg være helt ærligt, synes jeg det var storartet Lars Løkke ikke fyrede Birthe Rønn i dag. Des længere denne sag kører, des mere vil den blive en klods om benet. Ligesom jeg ikke er sikker på der vil blive kørt en sag - som jeg mener det er nødvendigt sker, for at få alt afklaret - hvis Birthe Rønn fyres eller trækker sig for tidligt.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Jeg kom faktisk til at tænke på denne drink den anden dag, da jeg spekulerede over om Malou Aamund ville blive valgt ind i Folketinget igen. Da hun nu har valgt at trække sig selv, kom jeg så i tanker om den igen.

Jeg ved ikke om de stadig har den på Masken Bar (bøssebar i Studiestræde, overfor Cozy Bar) - men det var ihvertfald der de lancerede den i starten af 90'erne. Og det morede vi os meget over.

For det var unægteligt et storartet navn til en drink: en 18 meters Malou - mere dramatisk end Sex on the Beach eller lignende. Forhistorien til navnet var, at Kronprinsen og hans daværende kæreste, førnævnte Malou Aamund, uheldigvis var blevet taget ret bacardi i en bil inde i byen.

Og Kronprinsen kunne jo ikke tiltales, når nu han er den familie han er, han kunne blot komme i pressens vridemaskine, men det kunne Malou Aamund - og det blev hun. Det var nok en sag det var ret svært at komme udenom med den omtale den fik.

Og hun tiltaltes for at have ført bilen med en betragtelig promille. Men hendes forsvarer havde en ganske anden forklaring: at de to unge mennesker slet ikke havde kørt bilen, men var blevet ungdommeligt kåde, og havde gjort hvad forelskede unge nu så ofte gør. Og at det var bevægelserne og udladningerne ved denne fysiske kådhed, som havde fået bilen til at bevæge sig de 18 meter foran Jazzhouse.

En forklaring som muligvis var med til at give Kronprinsen det image af en fysisk supermand, som han senere har arbejdet videre på - og som altså gav navn til drink'en, en 18 meters Malou. (Tilgengæld fremstod han nok ikke i det mest gentleman-agtige skær, i og med det var frk Aamund der kom til at hænge på sagen.)

Jeg har forøvrigt aldrig smagt den - egentligt for dårligt.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Det er jo meget oppe i tiden med tests af både små og store. Personligt synes jeg én test kunne lyde ret fornuftig:

En standardiseret test af personer, som stiller op til Folketinget - så man kan se, hvordan den enkelte kandidat gør sig på viden på forskellige områder: dansk og international kultur, geografi, historie, current events, samt evner inden for læsning/skrivning/forståelse og almindelig intelligens.

Så man kan se, hvor den enkelte kandidat har sine spidskompetencer, og hvor man kan sætte ind med forbedrende efteruddannelse/læsning. Naturligvis ikke for at straffe nogen, men så den enkelte kandidat ved hvor høn kan gøre tingene bedre. Og vælgerne kan tage stilling til om den enkelte kandidat er den rette i netop den givne situation, eller en anden måske vil kunne gøre det bedre.

Det må vel være vigtigt, at vi er sikre på, at vi har så velkvalificerede folk på tinge, som overhovedet muligt - det er trods alt dem, som har vores allesammens fremtid i deres hænder.

Testen kan udvikles af indenrigs-, undervisnings- og kulturministeriet i fællesskab (eller opgaven kan privatiseres, det ville måske være det bedste, så man undgår lækage af spørgsmålene på forhånd) - og tages samtidigt af alle kandidater inden for en uge efter udskrivning af valg.

Resultaterne lægges derefter på internettet på Indenrigsministeriets hjemmeside, så man kan sammenligne de enkelte kandidater. Det skal selvfølgeligt være frivilligt at deltage (ellers er det vel også grundlovsstridigt) - men man kan jo sige, at hvis man ikke deltager har man automatisk 0 rigtige besvarelser. Og kan så ikke rigtigt prale af nogen spidskompetencer.

Jeg kan ikke forestille mig andet, end at der må være stort flertal for forslaget i Folketinget, med den store glæde der i øvrigt er for tests. Og at det vil vise sig at være et demokratisk kvantespring.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Jeg var henne og aflevere den yngste hos min mor her tidligere. Da jeg kørte tilbage i S-Toget nuppede jeg lige 24 Timer med, så jeg havde noget at læse i. Da jeg kom til side 7 blev jeg så mødt af overskriften: DF: Muslimer river og bider hjemmeplejere.

Egentligt refererer 24 Timer bare et indslag i Go' Morgen Danmark i går. Alene det at det ikke har været refereret andre steder, viser lidt om hvor langt ude i hampen vi er i landet efterhånden. Vi gider sgu knap reagere på de mest uhyrlige anklager.

Nå, men altså - historien er, at Liselott Blixt endnu engang er ude med et frådende angreb på muslimer i Sundhedssektoren. Som hun jo er gået helt amok i på det sidste - med saftevand, kage og tørklæder.

Men nu mener hun altså at samfundet må gribe ind overfor det her åbenbart enorme problem - at ældre muslimer på hospitaler og plejehjem går amok på personalet, og bider, slår og spytter på dem.

FOA - som jo nok burde kende til problemer for de ansatte i plejesektoren - kender ikke til problemet. Eller, jo - de kender godt til at personalet kan blive forulempet både fysisk og verbalt af de ældre (demente, går jeg udfra). Men at det skulle være et særligt problem blandt muslimske klienter/patienter - det kender de intet til.

Det rører ikke Liselott Blixt - hun er nemlig selv engang blevet bidt. Sikkert den samme gang for 20 år siden, da hun selv observerede nogle muslimer som drak saftevand og spiste kage i et venteværelse. Og så gælder det naturligvis for alle muslimer.

Det er efterhånden en klar kampagne fra Liselott Blixt - af udokumenterede påstande, som er egnet til at skabe had mellem befolkningsgrupper - hvad der normalt hører under definitionen på Hate Speech. Og... skal hun virkelig bare have lov til at fortsætte med det?

Altså - jeg er for ytringsfrihed, og så videre - men når man er valgt til Folketinget har man vel også en eller anden pligt i forhold til hvad man lukker ud - at det ikke blot er hadfuld, løgnagtig propaganda?

(Og for at svare på hendes spørgsmål i Go'Morgen Danmark - hvad man skal gøre ved de ældre muslimer som bider og river: man skal naturligvis gøre præcis det samme med dem, som man gør med ældre kristne, agnostikere, buddhister, hinduer, ateister etc, som bider og river.)
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Denne lov er Folketingets efterkommelse af EU-direktivet omkring standardisering af hulstørrelser i filtrerende køkkenredskaber. Og har fået hvilket populært navn?

Svar findes her.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Mens Lars Løkke i dag stod og sagde at der nu virkelig ikke var mere at komme efter i sagen om overbetaling af sygehuse, fortalte rigsrevisor Henrik Otbo til TV2 Nyhederne, at rigsrevisionen da de behandlede sagen i sin tid blev foreholdt centrale dokumenter i sagen; dokumenter som de specifikt udbad sig, men først siden fik. Og som villet have stillet sagen i et andet lys (et endnu slemmere lys, var indtrykket).

Og hvis det er sandt - hvis rigsrevisionen bevidst er blevet foreholdt vigtige dokumenter - så taler vi ikke bare næser, og lignende. Så taler vi om en fucking ny tamilsag. Som faktisk er værre end den var for regeringen Schlüter, hvor ansvaret trods alt stoppede ved justitsministeren. Dennegang er statsministeren nogenlunde så fedtet ind i sagen som man kan blive.

Og det må så også siges at være på tide. For det bliver mere og mere klart, at regeringen efter 9 år med flertal ved hjælp af Dansk Folkeparti, er blevet så totalt arrogante og magtfordrejende, at de sædvanlige mekanismer - eksemplificeret ved at skulle tale sandt i Folketinget og give oplysninger til Rigsrevisionen - som sikrer magtens tredeling er helt ude af balance - og det er imod regeringen, den udøvende magt, at balancen er tippet, så de idag spinner (bogstaveligt og overført) ud af kontrol.

Og hvis det ikke stoppes meget snart, risikerer det at blive decideret farligt for vores demokrati.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Jeg er jo som regel ikke den som roser regeringens medlemmer. Så når jeg nu pludselig går ud og gør det, så håber jeg at folk vil tro på at jeg mener det.

Jeg har haft lyst til at rose hende flere gange før, men hver gang har det været på tidspunkter hvor det enten kunne virke medløberisk eller malplaceret. Så jeg har gemt det, og kom heldigvis i tanker om det i dag. Hvor der ingensomhelst grund er til at hun skulle komme i fokus.

For hele Lars Løkkes sidste ministerrodkage var ikke helt skudt ved siden af. Benedikte Kiær fra de Konservative blev hentet ind som Socialminister fra sin plads i forretningsudvalget i Region Hovedstaden.

Og jeg synes hun har gjort det fremragende! Bevares, der har da været et par ting hvor jeg har været uenig med hende, men hun er jo også Konservativ, så det ville da være mærkeligt andet. Først og fremmest synes jeg hun har udtrykt en forfriskende åbenhed og pragmatisme i forhold til det at være minister. Samt en stor respekt for området, og ikke mindst de folk som forvalter det ude i kommunerne - samt naturligvis i sidste ende borgerne.

Jo, jeg mener oprigtigt at hun har gjort det godt, og de Konservative muligvis har en overset stjerne der. (Jeg er så ikke sikker på hun ønsker den infight med lede albuer, der skulle til, hvis hun skulle helt til tops.) Og jeg kunne godt ønske, at en kommende S/SF regering ville tage det alt for utraditionelle skridt, og tilbyde hende en ministerplads. Ikke blot fordi hun er dygtig, men også som symbol på at de ønsker et bredt samarbejde.

Og så synes jeg jo i øvrigt også at det er dejligt, at nogle bekræfter min tese om, at flere ministre burde hentes udenfor Folketinget.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.