For at forvirre totalt kalder jeg dette misbrug for anti-semantik. Det er dog nok mest en gimmick til overskriften.
Men lad mig starte med at fortælle hvorfor diskussionen betyder noget for mig personligt. Også selvom det kan give et hint til eventuelle leoparddrengs-jægere.
Jeg er ikke selv jøde. Ihvertfald ikke i den egentlige religiøse/trosmæssige betydning. Jeg er, om noget, agnostiker. Jeg er heller ikke kulturel jøde - der har ikke i min barndom været nogen tilknytning til hverken ritualer eller samfund der havde noget med at være jøde at gøre.
Men jeg er delvis, en smule, jødisk hvis man kigger afstamningsmæssigt på det. Og afstamningen er, hvordan man end vender og drejer det, også en del af det at være jødisk. Eller ihvertfald hvordan nogle ser på det at være jødisk.
Når afstamningen så samtidigt har resulteret i et ret jødisk efternavn - så går det ind og får en betydning - hvad enten man vil det eller ej. Også selvom man skal mindst 3 generationer tilbage, før en enkelt af mine aner havde noget med jødedom at gøre, og det vist meget fredeligt.
Men min bedstefar var flygtning i Sverige under 2. Verdenskrig. Og jeg har oplevet anti-semitisme ved at både min far og min mor indimellem modtog anti-semitiske breve fra tydeligvis galninge. (Min mor havde så ikke engang afstamningen, hun havde været så "heldig" at gifte sig til navnet.)
Og en enkelt gang har jeg faktisk også selv modtaget sådan et brev. Hvilket jeg egentligt havde glemt indtil jeg nu skriver dette.
Det har været relativt udramatisk og bestemt ikke noget jeg vil jamre over (men det er naturligvis uacceptabelt, etc). Jeg bringer det bare op her for at anskueliggøre, at det er noget jeg har haft grund til at tænke over livet igennem - ihvertfald siden jeg fandt ud af der var forskel på jyde og jøde - og noget jeg et eller andet sted har en aktie i.
Samtidigt er jeg, for at sige det pænt, ikke den store Israel-tilhænger. Der er rigtigt mange problematiske problemer omkring det land, men det bliver for meget at gå i detaljer med her. Vigtigst for mig har dog altid været behandlingen af de arabere der boede i det såkaldte Mandatområdet Palæstina, og deres efterkommere. Dem vi idag kalder palæstinensere - og hvis skæbne verdenssamfundet i høj grad også har ansvar for, da vi har været med til at lave det fuck-up som hele området i dag er.
Men det var et sidespring. Pointen er at jeg er kritisk overfor Israels ageren. Ikke så kritisk at jeg glemmer at se andre sider af sagen - og her lige et link hvis en stråmand om hvorfor jeg ikke er kritisk i forhold til Hamas er på vej - men jeg har altså været kritisk i mange situationer, ikke kun i denne tid.
Så det med at kritisere Israel kender jeg også til. Ligesom jeg tidligere har mødt argumentet om at kritikken skulle være anti-semitisk. Og har måttet tænke over det.
Og er kommet frem til at det er ikke bare dybt forfejlet logik, der ligger bag - det er en direkte farlig logik.
Lad os starte med at slå fast: Israel er ikke Jødedom. Israel er ikke alle jøder (hvordan man end definerer dem). Ikke alle israelere er jøder.
Man kan diskutere hvorvidt Israel er en jødisk stat, men det er ihvertfald sikkert at Israel ikke er talsrør for alverdens jøder, ligesom Israels handlinger ikke er repræsentative for alverdens jøder. Hvordan disse jøder end er defineret.
Hele den zionistiske idé er noget ortodokse jøder er imod - fordi det sætter en politisk tanke over Torahen. Og mange andre jøder var ærligt talt heller ikke særligt begejstrede for den zionistiske idé, i sin tid.
Staten Israel må og skal ses som en politisk entitet.
At sige at Israel begår krigsforbrydelser, for eksempel, er ikke anti-semitisk. Man kan være uenig med udsagnet, men det er ikke et udsagn som i sig selv er udtryk for had mod jøder, hvadenten man tænker racemæssigt eller religiøst. Det er en kritik af landet Israel, og dets handlinger. En kritik man kan være enig eller uenig i - men kald det ikke anti-semitisk.
For gør man det siger man faktisk at Israel står for alle jøder.
Hermed påstår man også, at de rigtigt mange jøder over hele verden - inklusive hidtil erklærede zionister, og inklusive jøder i Israel - som i disse dage siger fra overfor Israel, som kritiserer Israel, som ikke vil se flere massakrer - at de er en form for forrædere mod den rigtige semitisme, som er Israel. Eller at de er self-hating jews, som jøder, der er tilhængere af Israel, ynder at kalde dem.
Og - hvis du således skærer en gruppe jøder over en kam, implicit påstår deres holdning er forræderisk i forhold til hvad det er, så er det i mine øjne i sig selv en form for anti-semitisme. Du fratager dem deres mening.
Og endnu værre. Ved at sige at kritik af Israel og Israels handlinger er anti-semitisme, så laver du det bånd: at Israels handlinger er semitisme. Du siger faktisk, at Israels handlinger ikke blot står for Israel - men for jøder over hele verden - hvad de end måtte mene og gøre.
Så hvis man kritiserer Israel for massakrer og krigsforbrydelser, og du siger det er anti-semitisk kritik, så siger du samtidigt at det er fordi jøder står for at begå massakrer og krigsforbrydelser.
Med andre ord - du laver præcis den kobling, som er medvirkende til anti-semitiske angreb. Forfærdelige angreb på jøder og synagoger, fordi nogle folk ikke kan adskille begreberne - og tror at Israels handlinger er noget alle jøder står for og har ansvar for.
Det er præcis den skelnen der er så vigtig - men som dette misbrug af ordet anti-semitisk udvisker.
Not In My Name, eller #notinmyname, som jøder, der ikke deler Israels syn på hvordan man kan bruge disproportionelle midler, bruger som fælles handle er netop meget sigende: Det må være slut med at tage dem for indtægt for noget de ikke står for. Hvilket Israel er flittige til, og hvilket desværre rigtigt mange støtter af Israel, også er. Jøder eller ej.
Og naturligvis kan kritik af Israel være anti-semitisk baseret. Hvis nogen siger, at "Israel massakrerer uskyldige palæstinensere, for sådan er jøder" - så er det naturligvis anti-semitisk. Men det er faktisk lige præcis dette anti-semitiske udsagn man implicit selv siger, hvis man påstår at udtalelsen "Israel massakrerer uskyldige palæstinensere" er anti-semitisk.
Og hvis man ikke kan finde noget specifikt anti-semitisk, men blot mener at det må være fordi der ligger en anti-semtisk dagsorden bag en kritik eller et opråb for sanktioner - så må man som det mindste dokumentere at der er denne dagsorden. Ellers er vi ovre i motivforskning, som minder om den Martin Krasnik blev udsat for, efter sit interview med Mads Gilbert. Det var et ganske forfærdeligt interview - men at påstå det er fordi han er jøde er dybt tvivlsomt - og i bund og grund anti-semitisk.
På samme måde er det dybt forkasteligt at anklage nogen for at være anti-semitiske, uden at have dokumentation for at de er det. Anti-semitisme er en dybt alvorlig sag, som ikke må misbruges, misrepræsenteres og misfortolkes.
Og, hvis en tidligere minister, som nogen mener er meget begavet, ikke kan finde ud af at skelne mellem Israel og jøder - så skal vi muligvis ikke blive overrasket hvis en arabisk rod fra en parisisk forstadsghetto heller ikke kan.
Det er naturligvis ingen undskyldning for anti-semitiske overgreb at ordet misbruges, men det viser hvor forbandet vigtigt det er at vi bruger begreberne rigtigt.
(NB: Meget er frataget dette indlæg, da det ellers ville blive for langt og rodet. Jeg ville fx godt være kommet ind på problemerne i selve ordet anti-semitisk, ligesom jeg gerne ville have linket noget mere til alle de jødiske og sågar zionistiske modstandere af Israel som overses alt for meget. Men det ville forstyrre indlægget. Se dog eventuelt dette indlæg af Rabbiner Michael Lerner, som udmærket behandler problematikken fra en jødisk synsvinkel.
Jeg skal også lige sige at jeg med vilje ikke så deadline i går, som vist netop handlede om emnet. For det første havde jeg planlagt at skrive dette indlæg, og gad ikke få det "forurenet". For det andet var jeg ganske sikker på det ville blive et clusterfuck af en diskussion - hvilket jeg da også forstod på twitter at det blev.)
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
