Leoparddrengens
Public Key
Viser opslag med etiketten sprog. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten sprog. Vis alle opslag

onsdag den 6. august 2014

Anti-semantik

Ingen kommentarer
Dette er et indlæg om hvordan jeg mener ordet anti-semitisme (ofte) misbruges når Israel kritiseres, og hvorfor dette misbrug er farligt - fordi det i sig selv indeholder en form for anti-semitisme, men mest af alt, fordi det kan og vil føre til mere, reel, anti-semitisme.

For at forvirre totalt kalder jeg dette misbrug for anti-semantik. Det er dog nok mest en gimmick til overskriften.

Men lad mig starte med at fortælle hvorfor diskussionen betyder noget for mig personligt. Også selvom det kan give et hint til eventuelle leoparddrengs-jægere.

Jeg er ikke selv jøde. Ihvertfald ikke i den egentlige religiøse/trosmæssige betydning. Jeg er, om noget, agnostiker. Jeg er heller ikke kulturel jøde - der har ikke i min barndom været nogen tilknytning til hverken ritualer eller samfund der havde noget med at være jøde at gøre.

Men jeg er delvis, en smule, jødisk hvis man kigger afstamningsmæssigt på det. Og afstamningen er, hvordan man end vender og drejer det, også en del af det at være jødisk. Eller ihvertfald hvordan nogle ser på det at være jødisk.

Når afstamningen så samtidigt har resulteret i et ret jødisk efternavn - så går det ind og får en betydning - hvad enten man vil det eller ej. Også selvom man skal mindst 3 generationer tilbage, før en enkelt af mine aner havde noget med jødedom at gøre, og det vist meget fredeligt.

Men min bedstefar var flygtning i Sverige under 2. Verdenskrig. Og jeg har oplevet anti-semitisme ved at både min far og min mor indimellem modtog anti-semitiske breve fra tydeligvis galninge. (Min mor havde så ikke engang afstamningen, hun havde været så "heldig" at gifte sig til navnet.)

Og en enkelt gang har jeg faktisk også selv modtaget sådan et brev. Hvilket jeg egentligt havde glemt indtil jeg nu skriver dette.

Det har været relativt udramatisk og bestemt ikke noget jeg vil jamre over (men det er naturligvis uacceptabelt, etc). Jeg bringer det bare op her for at anskueliggøre, at det er noget jeg har haft grund til at tænke over livet igennem - ihvertfald siden jeg fandt ud af der var forskel på jyde og jøde - og noget jeg et eller andet sted har en aktie i.

Samtidigt er jeg, for at sige det pænt, ikke den store Israel-tilhænger. Der er rigtigt mange problematiske problemer omkring det land, men det bliver for meget at gå i detaljer med her. Vigtigst for mig har dog altid været behandlingen af de arabere der boede i det såkaldte Mandatområdet Palæstina, og deres efterkommere. Dem vi idag kalder palæstinensere - og hvis skæbne verdenssamfundet i høj grad også har ansvar for, da vi har været med til at lave det fuck-up som hele området i dag er.

Men det var et sidespring. Pointen er at jeg er kritisk overfor Israels ageren. Ikke så kritisk at jeg glemmer at se andre sider af sagen - og her lige et link hvis en stråmand om hvorfor jeg ikke er kritisk i forhold til Hamas er på vej - men jeg har altså været kritisk i mange situationer, ikke kun i denne tid.

Så det med at kritisere Israel kender jeg også til. Ligesom jeg tidligere har mødt argumentet om at kritikken skulle være anti-semitisk. Og har måttet tænke over det.

Og er kommet frem til at det er ikke bare dybt forfejlet logik, der ligger bag - det er en direkte farlig logik.

Lad os starte med at slå fast: Israel er ikke Jødedom. Israel er ikke alle jøder (hvordan man end definerer dem). Ikke alle israelere er jøder.

Man kan diskutere hvorvidt Israel er en jødisk stat, men det er ihvertfald sikkert at Israel ikke er talsrør for alverdens jøder, ligesom Israels handlinger ikke er repræsentative for alverdens jøder. Hvordan disse jøder end er defineret.

Hele den zionistiske idé er noget ortodokse jøder er imod - fordi det sætter en politisk tanke over Torahen. Og mange andre jøder var ærligt talt heller ikke særligt begejstrede for den zionistiske idé, i sin tid.

Staten Israel må og skal ses som en politisk entitet.

At sige at Israel begår krigsforbrydelser, for eksempel, er ikke anti-semitisk. Man kan være uenig med udsagnet, men det er ikke et udsagn som i sig selv er udtryk for had mod jøder, hvadenten man tænker racemæssigt eller religiøst. Det er en kritik af landet Israel, og dets handlinger. En kritik man kan være enig eller uenig i - men kald det ikke anti-semitisk.

For gør man det siger man faktisk at Israel står for alle jøder.

Hermed påstår man også, at de rigtigt mange jøder over hele verden - inklusive hidtil erklærede zionister, og inklusive jøder i Israel - som i disse dage siger fra overfor Israel, som kritiserer Israel, som ikke vil se flere massakrer - at de er en form for forrædere mod den rigtige semitisme, som er Israel. Eller at de er self-hating jews, som jøder, der er tilhængere af Israel, ynder at kalde dem.

Og - hvis du således skærer en gruppe jøder over en kam, implicit påstår deres holdning er forræderisk i forhold til hvad det er, så er det i mine øjne i sig selv en form for anti-semitisme. Du fratager dem deres mening.

Og endnu værre. Ved at sige at kritik af Israel og Israels handlinger er anti-semitisme, så laver du det bånd: at Israels handlinger er semitisme. Du siger faktisk, at Israels handlinger ikke blot står for Israel - men for jøder over hele verden - hvad de end måtte mene og gøre.

Så hvis man kritiserer Israel for massakrer og krigsforbrydelser, og du siger det er anti-semitisk kritik, så siger du samtidigt at det er fordi jøder står for at begå massakrer og krigsforbrydelser.

Med andre ord - du laver præcis den kobling, som er medvirkende til anti-semitiske angreb. Forfærdelige angreb på jøder og synagoger, fordi nogle folk ikke kan adskille begreberne - og tror at Israels handlinger er noget alle jøder står for og har ansvar for.

Det er præcis den skelnen der er så vigtig - men som dette misbrug af ordet anti-semitisk udvisker.
Og for eksempel kan føre til reelt anti-semitiske underskriftindsamlinger, som den hvor man agiterer for, at journalister med jødisk baggrund eller tilknytning ikke skulle kunne dække Israel. (Bemærk dog, at jeg har set at bl.a både Adolf Hitler og Hermann Göring har skrevet under, så hvor mange der reelt har lavet lige den fejlkobling skal nok tages med et gran salt.)[Rettelse 7/8 2014: Dette eksempel holder efter nærmere læsning efter min mening ikke som reel anti-semitisme - det er faktisk tværtimod eksempel på fordrejelse, som jeg ikke først havde opdaget. Se dette supplerende indlæg.]

Not In My Name, eller #notinmyname, som jøder, der ikke deler Israels syn på hvordan man kan bruge disproportionelle midler, bruger som fælles handle er netop meget sigende: Det må være slut med at tage dem for indtægt for noget de ikke står for. Hvilket Israel er flittige til, og hvilket desværre rigtigt mange støtter af Israel, også er. Jøder eller ej.

Og naturligvis kan kritik af Israel være anti-semitisk baseret. Hvis nogen siger, at "Israel massakrerer uskyldige palæstinensere, for sådan er jøder" - så er det naturligvis anti-semitisk. Men det er faktisk lige præcis dette anti-semitiske udsagn man implicit selv siger, hvis man påstår at udtalelsen "Israel massakrerer uskyldige palæstinensere" er anti-semitisk.

Og hvis man ikke kan finde noget specifikt anti-semitisk, men blot mener at det må være fordi der ligger en anti-semtisk dagsorden bag en kritik eller et opråb for sanktioner - så må man som det mindste dokumentere at der er denne dagsorden. Ellers er vi ovre i motivforskning, som minder om den Martin Krasnik blev udsat for, efter sit interview med Mads Gilbert. Det var et ganske forfærdeligt interview - men at påstå det er fordi han er jøde er dybt tvivlsomt - og i bund og grund anti-semitisk.

På samme måde er det dybt forkasteligt at anklage nogen for at være anti-semitiske, uden at have dokumentation for at de er det. Anti-semitisme er en dybt alvorlig sag, som ikke må misbruges, misrepræsenteres og misfortolkes.

Og, hvis en tidligere minister, som nogen mener er meget begavet, ikke kan finde ud af at skelne mellem Israel og jøder - så skal vi muligvis ikke blive overrasket hvis en arabisk rod fra en parisisk forstadsghetto heller ikke kan.

Det er naturligvis ingen undskyldning for anti-semitiske overgreb at ordet misbruges, men det viser hvor forbandet vigtigt det er at vi bruger begreberne rigtigt.

(NB: Meget er frataget dette indlæg, da det ellers ville blive for langt og rodet. Jeg ville fx godt være kommet ind på problemerne i selve ordet anti-semitisk, ligesom jeg gerne ville have linket noget mere til alle de jødiske og sågar zionistiske modstandere af Israel som overses alt for meget. Men det ville forstyrre indlægget. Se dog eventuelt dette indlæg af Rabbiner Michael Lerner, som udmærket behandler problematikken fra en jødisk synsvinkel.

Jeg skal også lige sige at jeg med vilje ikke så deadline i går, som vist netop handlede om emnet. For det første havde jeg planlagt at skrive dette indlæg, og gad ikke få det "forurenet". For det andet var jeg ganske sikker på det ville blive et clusterfuck af en diskussion - hvilket jeg da også forstod på twitter at det blev.)

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

mandag den 30. december 2013

Stop nu med de 'apper', Politiken!

Ingen kommentarer
I efterhånden ganske lang tid har Politiken insisteret på at det alle andre kalder 'apps' i flertal, skal omtales som 'apper'. Hvilket er en sproglig vederstyggelighed, kort og godt.
Politiken kan - hvis de virkeligt ønsker det - henholde sig til at de ikke gør noget galt, for Dansk Sprognævn har, af uransagelige årsager, optaget begge muligheder i retskrivningsordbogen, altså både 'apps' og 'apper'.

Derfor er denne rant også til dels rette mod Dansk Sprognævn, men ikke så meget, for skaden er trods alt ikke større end at stort set ingen i Danmark kan drømme om at bruge apper-formen. Altså bortset fra Politiken.

Og grunden til at gøre det må jo fremstå som oplagt, for den lægger sig helt op af hvordan vi gør med andre engelske låneord, ikke sandt? Som en drink, flere drinker; et job, flere jobber; en check, flere checker; en case, flere caser? Åhjo, naturligvis - det må være forklaringen, for det lyder edderrøvme godt. Eller - måske tager jeg helt fejl. Måske er der slet ikke tale om et engelsk låneord. Måske er Politiken gået den helt anden vej, og har lavet sit eget diminutiv på det gode danske ord 'applikation'? Som en parallel til det engelske?

Her er problemet nok, at applikation aldrig rigtigt har været et godt dansk ord, uden for software-verdenen. På dansk er det der på engelsk er blevet omtalt som applikationer (applications) generelt blevet omtalt som programmer (a word processing application=et tekstbehandlingsprogram). Så det giver ikke mening at lave den parallel.

Den nye bil?
Det kunne det have gjort - hvis nu Politiken havde lavet en læserdrevet konkurrence om at finde på et godt dansk alternativ til det engelske app - på linie med hvad samme dagblad gjorde, da man syntes der trængtes til et bedre og mere mundret ord end et automobil - og læserne kom frem til hvad der i Danmark er blevet det ganske unikke bil.

Jeg er bestemt ikke glad for hverken app eller apps, jeg synes sådan set det er lidt en øjebæ. Og jeg ville gladeligt hvis der nu var sådan en konkurrence foreslå for eksempel 'et prog/flere progger', eller 'en plik/flere plikker' eller måske endog 'en plik/flere pliker'.

Eller hvis et andet andet udtryk vinde gehør, ville jeg også se det som helt ok - ihvertfald ville det være fint hvis Politiken så kørte med det, og så hvor langt det bar, og om det blev til en ny bil.

Vederstyggelighedens triumf
Det er bare ikke det Politiken har gjort. I stedet har man taget øjebæen apps og gjort den til vederstyggeligheden apper. Jeg kan kun gisne om at en redaktionssekretær en sen aften på en rus af fordærvet Asti har tænkt at apper da viser et særligt tilhørsforhold til dansk sprog & giver det hele lidt kant fordi der ikke er andre der bruger det. & at det er meget, meget vigtigt at være konsekvente med ordet, da det er en særlig branding af avisens modernitet, kultur og fremsyn.

(Og så er ordet iøvrigt så tæt på Apple, og det er derfor vi kun omtaler iOS-apper, eller hvad er der lige gang i der?
)

Sandheden er dog
at apper ikke er hverken hipt, smart, kækt eller dansk. Det er blot ganske forfærdeligt grimt.

Og ordet vidner i sig selv om elendig sprogfornemmelse og uvidenhed. Hvilket jeg føler er meget, meget sært at et dagblad virkeligt ønsker at insistere på at signalere.

Men, hvis I virkeligt ønsker det Politiken, så bliv dog ved. Det er jeres egen røv det handler om.

Jeg ville dog satse på den der læserinvolvering og lave en form for konkurrence, så hvis I vil bruge noget andet end det logiske og allerede brugte apps, at I kan påstå der er en folkelig, eller i det mindste læsermæssig, forankring.

Eller også ville jeg komme ud af Asti-tømmermændene, og slet og ret bruge apps.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

mandag den 16. januar 2012

Dit sprog - flyttet

Ingen kommentarer
Twitterguiden er flyttet - her finder du kapitlet i twitterguiden om at vælge sprog på twitter.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

onsdag den 23. november 2011

Nyt fra Dansk Sprog Ævl: Sprogrygterne IV

Ingen kommentarer
Hermed den længe ventede fjerde udgave af Sprogrygterne. Vi skal beklage at der er gået så lang tid siden sidste nummer, men vi følte sproget havde behov for at udvikle sig for sig selv en stund - en stund som nu er forbi! Husk, tredje nummer kan endnu læses her.


Problemet
Dette nummer vil være helliget logiske sammensætninger som både ... og, hverken .... eller, enten ... eller, ikke blot ..., men også ... med videre.

For gennem den senere tid - ikke mindst i den overståede valgkamp - har det stået fast, at de tidligere strukturer som skitseret herover ikke længere fungerer. Både blandt medier og politikere er det blevet udbredt at tale om både ... eller, enten ... og samt ikke blot, men heller ikke ... - og mange andre underlige kombinationer.

Et eksempel kunne være:
De utilpassede unge i dag drikker sig både i hegnet, men ryger sig også skæve.

Forklaringen
Nu kunne man jo slå det hen med at mene, at det blot er fordi mediefolk og politikere har dårligt sprog og måske endda ikke har forståelse for den underliggende logik og sammenhæng. Og mene at sproget nok skal overleve alligevel.

Problemet er ikke blot politikerne,
åvmænøller Søren Kierkegaard
Men det mener vi i Dansk Sprog Ævl er en helt forkert anskuelse!

Som udgangspunkt er det naturligvis umuligt at anse mediefolk og politikere som sprogligt tilbagestående over en kam - tværtimod må det være rimeligt at antage at der blandt dem befinder sig avantgarden indenfor sproglig håndtering. Og det man ser hos dem, snart vil finde udbredelse.

Så når de bruger termer, som synes selvmodsigende, er det ikke fordi de ikke kan bruge sproget. Men fordi vores virkelighed i dag er for kompleks til at rumme sådanne stringent-logiske konstruktioner. Det er simpelthen umuligt at udtrykke den dualistiske quasi-kvantevirkelighed vi i dag lever i, med gårdsdagens terminologi. Som om virkeligheden ikke skulle have udviklet sig siden Kierkegaard!


Løsningen
Vi har derfor lagt vore hoveder i blød i længere tid, og er kommet op med en løsning som vil sikre at det danske sprog også i fremtiden er konkurrencedygtigt og tidssvarende, og som sikrer at det kan udvikle sig. Og tilmed sikrer brugen af æ, ø og å lang tid endnu - det er nemlig engelsk for fremskridt!

Løsningen er simpelthen at indføre et begreb, som indeholder den rette dualisme, men stadig kan binde en sætning sammen på en stringent måde. Løsningen er: åvmænøller!

Således kan man i fremtiden sige:
Vi fik både burger åvmænøller shawarma til middag.
Man kan vælge at gå enten til højre åvmænøller til venstre.
Det nytter hverken at vaske åvmænøller at stryge bukserne.
Akilleus er ikke blot hurtig, åvmænøller smuk!
Som er de traditionelle former oversat. Men man kan kan også bruge det på hele den underskov af konstruktioner der på det seneste er opstået: For at bruge eksemplet fra før:
De utilpassede unge drikker sig både i hegnet, åvmænøller ryger sig også skæve!
Bemærk hvordan det nu giver mening, helt basalt! Med andre ord har vi med åvmænøller både opnået, at det ikke længere er sproget som styrer meningen, men meningen som styrer sproget, åvmænøller at meningen nu har nået et helt nyt niveau, åvmænøller en ny frihed.

Vi skal igen takke for både deres opmærksomhed åvmænøller deres lydhørhed! Dansk Sprog Ævl, November 2011.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

fredag den 18. marts 2011

Rollespillespil-spil

Ingen kommentarer
Da jeg skrev om International Nuclear Event Scale - INES - som nærmest bliver til en tautologisk pleonasme når man omtaler den INES-skalaen som de fleste gør - fordi forkortelsen allerede indeholder ordet scale - kunne jeg ikke lade være at tænke på en lignende pleonastisk tautologi vi gjorde os skyldige i i mine unge dage.

Dengang var der nemlig ikke noget fast begreb på dansk for rollespil - eller rettere, det var der, men det var noget som foregik på teatret. Det vi gjorde omtalte vi som regel med den engelske betegnelse role playing games, eller oftere blot med den engelske forkortelse, RPG.

Og den gik jo så ind i vores sprog - og når vi skulle karakterisere den slags spil i forhold til andre spiltyper, for eksempel brætspil, kom de så til at hedde RPG-spil. Som når man oversatte det, blev til rollespillespil-spil. Det morede vi os en del over, da det gik op for os.

(Rollespil som begreb kom som jeg husker det først ind i sproget, da Live Roleplaying blev populært - altså de her tumper der render rundt ude i skoven i brynjer og med bue og pil - de blev hurtigt kendt som værende rollespil. Og så har det hængt ved på det hele siden.

Og ja, jeg kaldte dem tumper, for sådan så vi rigtige RPG'ere på demi starten - vi var ganske sure på dem, fordi de i TV Avisen fik fremstillet det som om at de var den eneste type rollespil, og i øvrigt fik os alle til at fremstå som lettere sindssyge.

Det var så også ganske fordrejet journalistik viste det sig, da jeg snakkede med dem - i øvrigt var det udført af MF for de Radikale, Jørgen Poulsen.

Men lad nu det ligge. Det er jeg sandelig kommet mig over. Alt andet ville jo være latterligt, her næsten 30 år efter.)

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

fredag den 4. marts 2011

"Fuck Satan i Helvede"

Ingen kommentarer
Denne ed slyngede den yngste pludseligt ud - jeg ved ikke om det er ham selv der har fundet på den efter en fejlhøring, eller om det er noget de siger i børnehaven.

Og jeg synes selvfølgeligt måske nok den er lige hardcore nok, når den kommer fra hans mund. Men jeg kan godt lide den - tror det er noget jeg vil begynde at sige, på passende tidspunkter...

Fuck Satan i Helvede - den er god!!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

fredag den 18. februar 2011

Quiz 140: Hvilken betegnelse

Ingen kommentarer
I øjeblikket skyller en hel bølge af ulovligheder ved ukvemsord over landet - hvad kaldes denne kulpøse måde at udtrykke sig på, blandt fagfolk?

Svar findes her.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

tirsdag den 28. december 2010

Døn-alderen

Ingen kommentarer
Tidligere overhørte jeg den ældste prøve at forklare den yngste hvad teenager betyder - og hvad det kommer af. Med lange forklaringer om engelske tal, og hvad age betyder. Altsammen meget rigtigt, men jeg tror ikke den yngste fik så meget ud af det.

Men han forstod det lidt bedre, da jeg sagde at det også kunne hedde døn-alderen på dansk - fordi det er det tallene slutter med: tra-døn, fjor-døn, fem-døn, sajs-døn, sø-døn, a-døn og ne-døn.

Jeg er lidt spændt på om det holder ved, og det kommer til at hedde døn-alderen for fremtiden her i huset. De virkede begge meget glade for ordet.

Ellers er der gået lidt julekuller i den herhjemme, og begejstringen over den Wii jeg gav dem til jul er begydnt at lægge sig til fordel for skænderier. Og kælketuren som jeg ellers havde håbet kunne bryde stemningen lidt op endte efter 10 minutter i tænders gnidsel. Men ungernes irritation på hinanden blev vendt til vrede mod mig - jeg ved ikke rigtigt hvorfor - så nu hygger de sig fint med hinanden igen. Go figure.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

onsdag den 1. september 2010

Tip: Sæt dit sprog for din Blogger-blog

2 kommentarer
Det har jeg da gjort, tænker du sikkert. Ovre i Indstillinger -> Formatering har jeg sat sprog til dansk?

Jo, og det er også fint nok. Men dét sprog har mest med at gøre, hvordan datoer og den slags skal vises. Det jeg tænker på, er at sætte en egenskab i din template, så browsere og robotter ved hvilket sprog din side er på.

Jeg tror nok, at Google for det meste opdager sproget (rigtigt), ved at se på indholdet, i kombination med ens domænenavn - er det et .dk domæne, er der nok nogen sandsynlighed for at indholdet er på dansk. Men jeg har indimellem fået popups fra Google Chrome, som gjorde mig opmærksom på, at den side (danske) side jeg kiggede på, var på Norsk Bokmål, og om jeg havde lyst til at oversætte den til dansk.

Og den slags får mig til at tænke, at tingene altså ikke nødvendigvis kører helt perfekt, hvad det angår at gætte et sprog. Og da det kan have en hvis vigtighed - hvis folk for eksempel søger på sider på dansk, vil man jo gerne have at ens side tages med, og ikke havner i gruppen af sider på norsk bokmål? Eller hvis man har AdSense på sin blog, er det nok også vigtigt at man giver så mange korrekte oplysninger som muligt.

Og det er ganske enkelt at sige explicit i html (det vil sige i din template), hvilket sprog din blog er på: du skal gå ind i Design->Rediger HTML og nær toppen af din template finde de to linier hvor der står:
   <head>
      <b:include data='blog' name='all-head-content'/>

Under de linier tilføjer du en enkelt linie, som ser således ud:
      <meta content='da' http-equiv='content-language'/>
Det fremhævede da er det, som fortæller at bloggen er på dansk. Hvis ens blog bruger flere forskellige sprog kan man adskille dem med kommaer, for eksempel
      <meta content='da, en' http-equiv='content-language'/>
hvis man har indhold på både dansk og engelsk.

Har man brug for det, kan man finde alle sprogkoder i denne liste - det er kolonnen med overskrift 639-1, der skal bruges (den med koder på 2 karakterer).

Som altid vil jeg anbefale at tage en backup af templaten, inden man begynder at rode med den.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

tirsdag den 31. august 2010

Google: Hvad hedder dyresex?

2 kommentarer
Den korrekte tekniske term er sådan set zoosex eller zooseksualitet, mens det at være seksuelt tiltrukket af dyr hedder zoofili.

Men i daglig tale på dansk bruges som regel ordet sodomi, om dyresex. Det skal man imidlertid være varsom med, da det egentligt bare i sin grundform betyder pervers eller abnorm seksuelt praksis - på grund af det religiøse udgangspunkt for ordet er det nok ikke helt forkert at tale om "vederstyggelig sex".

Men hvor sodomi på dansk altså først og fremmest bruges om dyresex, bruges det på amerikansk - sodomy - om analsex - oprindeligt egentligt enhver form for sex, som ikke var beregnet på at føre til befrugtning, altså også for eksempel oralsex (vederstyggeligt!). Hvilket der i mange amerikanske stater har været love imod, helt op til 2003 hvor en højesteretsdom fastslog at sådanne love er forfatningsstridige.

Ordet sodomi kommer af den bibelske historie om byen Sodoma, hvor gud sendte 3 engle i skikkelse af mænd for at undersøge om det virkeligt stod så grelt til som han havde på fornemmelsen. De modtages og skal overnatte hos Abrahams søn, Lot, men inden de kan gå til ro, kommer alle byens mænd, og forlanger de nyankomne udleveret, så de kan hygge sig med dem.

Som den gode vært nægter Lot at udlevere sine besøgende, men tilbyder i stedet mængden at de kan få hans 2 jomfruelige døtre at muntre sig med, alt det de vil. Men det ville mængden ikke, og truer nu med at gå endnu hårdere til Lot end til englene. Så slår englene mængden med blindhed, og redder Lot + familie, og Sodoma blev ødelagt af Herren med ild og svovlsten (og Lot's kone som - imod anvisningerne - kigger sig tilbage og ser ødelæggelsen, bliver til en saltstøtte). 1. Mosebog kapitel 18-19, vistnok.

[Opdatering]: Se også hvorfor Bubber bliver vred over dyresex.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

mandag den 16. august 2010

"Almindelige hverdage"

Ingen kommentarer
I 2007, op til det seneste valg, var der rigtig stor utilfredshed med lukkedagene i institutionerne. Daværende minister for Familie- & Forbrugeranliggender, Carina Christensen (K) kunne godt læse skriften på væggen, og kom i valgkampen med det løfte - på regeringens vejne - at det nu skulle være slut med lukkedage på almindelige hverdage.
Carina C. i Folketinget - på en almindelig hverdag?

Efter valget viste det sig, at det var et løfte kommunerne ikke rigtigt følte sig bundet af - og de ville ihvertfald have en hulens masse penge hvis de skulle leve op til det. Så efter lidt spin kunne ministeren glædesstrålende fortælle at det nu var slut med lukkedage på tilfældige hverdage. Så altså, nu var det slut med at spille om terninger om hvilke dage, institutionerne holdt lukket, nu måtte der være noget overvejelse bag.

Men det var heller ikke godt nok - det er svært at være familie- og forbrugerminister, især når familierne også er forbrugere. Og når kommunerne så heller ikke er medgørlige... så nu blev løftet om de almindelige hverdage tolket som at have været et løfte om ikke at have lukkedage på løsrevne hverdage.

Løsrevne hverdage tolkes så, som værende de dage som ligger i forbindelse med helligdage - eller hvis man bare tager nok lukkedage på samme tid, så det bliver til en tvungen ferie.

Og skal jeg være helt ærlig, var det da også de løsrevne lukkedage som var det allerværste - så det er fint, at de er blevet begrænset en del (ja, kun begrænset., for selv det "løfte" har man ikke kunnet leve op til).

Men det ændrer ikke ved, at hele historien er blevet en uskøn fordrejning af sproget, hvor almindelige hverdage pludselig på en eller anden måde er blevet til løsrevne hverdage. Uden at man officielt har indrømmet at de løfter der blev givet op til valget altså var - en løgn. Muligvis ikke en bevidst løgn - det tror jeg faktisk ikke om Carina Christensen - men løfter givet uden dækning.

Og ikke overraskende viser det sig nu, at brugen af lukkedage er mere udbredt end nogensinde - naturligvis stadig uden at der indrømmes fejl af nogen art.

Problemet er nok, at udtrykket almindelige hverdage var for forståeligt - jeg mener, hvis jeg spørger de fleste arbejdsgivere hvad en almindelig hverdag er, er jeg ret sikker på hvilket svar jeg får - at det er alle arbejdsdage som er omfattet af overenskomsten. Ualmindelige hverdage er vel allerhøjst noget med 1. maj og grundlovsdag 31. december, og i gamle dage d. 24. december.

Jeg har så det endegyldige forslag til regeringen, som kan få det hele til at falde på plads: de skal forklare, at løftet naturligvis ikke handlede om almindelige hverdage, men om almindelige vejrdage. Så hver dag vejret er lidt uden for normalen - det kan vel defineres som et par grader over eller under gennemsnitstemperaturen, eller det blæser eller regner 10 % mere end normalt - kan kommunen ringe til forældrene og sige at de skal holde deres børn hjemme, for det er jo ikke en almindelig vejrdag. Og ligeledes kan de give pædagogerne fri uden løn - eller sende dem på pædagogisk dag eller hvad det nu er, de ellers har brugt de der lukkedage til.

Og sådan et regnvejr vi havde i weekenden, det må da vist være en så ualmindelig vejrdag, at den godt kan spredes ud til en uges lukning?

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

fredag den 13. august 2010

Google: Hvorfor hedder det Google?

Ingen kommentarer
Det var da ihvertfald et rigtigt Google Spørgsmål!

Ifølge Wikipedia arbejdede stifterne af Google, Larry Page og Sergey Brin, først med navnet Back Rub, men ændrede siden dette til Google. Google var en bevidst fejlskrivning af en googol - et meget stort tal, som skulle beskrive hvor meget information søgemaskinen skulle kunne håndtere.

(En googol er et opfundet nummer uden for det sædvanlige nummersystem - det er et 1-tal efterfulgt af 100 nuller. I vores sædvanlige system ville det hedde 10 sexdecilliarder og skrives:
10.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000 - men om der er tale om bytes eller bits fremgår ikke.)

Google er så siden også blevet et verbum - at google - hvilket må siges at være højst usædvanligt på dansk. Mig bekendt er det ikke tidligere sket i Danmark, at et firmanavn er blevet til et verbum. (I USA er det dog et kendt fænomen, for eksempel blev det almindeligt at sige to xerox om at fotokopiere.)

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

mandag den 2. august 2010

Find dog på dine egne ord, slamhovede!

Ingen kommentarer
Brian Arthur Mikkelsen er i dag kommet ud af sit ferieskjul, og udtaler sin støtte til sin trængte partiformand: Hun bliver vejet på en anden vægt end andre politikere, udtaler han.

Ærlig talt, jeg synes det er så bundpinligt, når et ledende medlem i et parti eller en regering bruger et noget søgt udtryk, og alle nedad i hierarkiet efterfølgende også bruger det. Det minder vel mest og alt om en scene fra Kundskabens Træ, hvor eleverne i klassen gør alt for at mene det samme.

I dette tilfælde er det statsministeren, som for et par dage lancerede den der med, at Lene Espersen bliver målt på en anden vægt - og straks skal Brian Mikkelsen udstille sit tomrum, og følge trop.

Brian til møde med sin politiske støtte, Otto
Man kan så hæfte sig ved, at han følger statsministeren - og ikke sin parti- og gruppeformand (hhv Lene Espersen og Henriette Kjær), som har valgt at termen saglighed og usaglig skal være forsvaret.

Brian Mikkelsen fortæller også, at det som minister kan være svært at nå til alle de møder man bliver inviteret til - som Kulturminister fik han for eksempel mellem 50 og 100 invitationer om ugen, men måtte takke nej til de fleste. (Der er måske også lidt forskel på indvielsen af et nyt badminton-net i Nørre Sneum Hallen, eller fernisering i Mundmalerforeningen og et internationalt topmøde - men fint nok.)

Det giver mig så bare lyst til at spørge: Hvad så med mødeaktiviteten i Brian Mikkelsens nuværende job, som Økonomi- og Ehvervsminister? Hvorfor nævner han ikke den? Svaret er nok det indlysende, at der er mødeaktiviten ærligt talt ikke særlig høj. Men det skal man ihvertfald ikke kritisere Brian for - for hans mødeaktivitet er alligevel langt, langt højere end hans forgængeres! (Og det er jo målestokken nu om dage.)

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

fredag den 23. juli 2010

Medina: Lonely

2 kommentarer
Ensom på engelsk. Sjovt nok at se, men jeg kan nu bedre lide den danske udgave - både sangen og videoen. (Og så kan jeg ikke lade være at synes, at det ville lyde bedre og rigtigere hvis ordet var lonesome.)


Ceterum censeo Facebook esse delendam.

lørdag den 17. juli 2010

En kæmpe, misformet pik

Ingen kommentarer
- som endda skulle være noget af en stinker.

Det venter de på i Houston, Texas. Og de kalder blomsten - som det handler om - for Lois the Corpse; den latinske betegnelse for blomsten er nok lidt for stærk kost for texanerne: amorphophallus titanum (=misformet penis i kæmpeformat).

Min første tanke - inden jeg lige fik tolket den videnskabelige betegnelse for planten - var også at den da så en anelse obskøn ud. Det er der så altså åbenbart også andre som har tænkt, da den skulle navngives. Jeg synes så bare ikke kun det er en pik den giver associationer til?

Men, men - nu skal vi jo ikke falde helt bag af dansen. De er selvfølgelig ikke helt så store, men på vore hjemlige bredde- og længdegrader har vi jo svampen Præstepik. Den synes jeg altså kan tage sig endnu mere imponerende ud, den er ihvertfald ikke altid så misformet som den sumatranske blomst.

Men den er så åbenbart også noget af en stinker - dens "pæne" navn er nemlig almindelig stinksvamp (og videnskabelig betegnelse er phallus impudicus).

Tænk bare at botanik kan være så interessant - jeg har ellers egentlig altid fundet det ret kedeligt.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

onsdag den 7. juli 2010

Skib eller båd

Ingen kommentarer
Jeg har ofte, især når en kaptajn i en film fornærmet har udbrudt "Det er ikke en båd, det er et skib!!" - tænkt: ok, men hvad er egentlig forskellen?

Jeg har jo udfra det forstået at et skib ligesom var finere end en båd, men om det svarede til forskellen på et hus og et skur var jeg ikke sikker på. Dog havde jeg nok en fornemmelse af, at både ikke var nogen man stod til havs med, ihvertfald ikke langt fra kysten.

Nu tog jeg mig så sammen til at checke på Wikipedia, og det er så heller ikke ganske forkert: skibe er fartøjer man står til havs med, både er fartøjer som enten er i søer, floder eller kystnære områder. Eller, hvis de kommer til havs, er det fordi de kan tages ombord på et skib. Redningsbåde, for eksempel.

Det er også årsagen til at U-både kaldes både - fordi de første u-både blev sat ud fra skibe, og ikke sejlede ud selvstændigt.

Hvorfor Oslobåden kaldes sådan ved jeg så ikke. Men kaptajnen bliver sikkert fornærmet hvis man gør det.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

fredag den 25. juni 2010

Google: Hvad hedder lort på japansk

1 kommentar
Ifølge Google Translate oversættes lort til たわごと, som skulle kunne transkriberes til tawagoto.

Tawagoto!!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

tirsdag den 22. juni 2010

Naturligvis er kvinder seksuelle objekter

6 kommentarer
Ligesom mænd er det. Vi er alle seksuelle individer og ser indimellem på hinanden på den måde. Og de fleste af os får vel et kick af når det sker. Ihvertfald sålænge det ikke er konstant, og det eneste vi ses som.

Så jeg synes det er så forbandet anstrengende når personer som Karen Sjørup, kønsforsker og lektor i socialvidenskab på Roskilde Universitet, skal rulle sig ud - og fortælle omverdenen hvad der er kvindenedgørende og hvad der ikke er. Og det handler jo altså om, at når noget bliver for seksuelt betonet for hende, så er det kvindenedgørende. Og pornoficerende.

Aktuelt er det altså strip-fitness hun ikke kan døje tanken om. For de træner sig jo i at bevæge sig som i pornofilm, og hvad er nu det for noget. Selv har Karen Sjørup i mange år danset mavedans. Strip-fitness-instruktør Mill Jober pointerer at det er udviklet til haremet, med mange købte kvinder. Men det er noget helt andet, mener hun - det er nemlig ikke lummert.

Hvorefter hun brokker sig over, at strip-fitnessen foregår uden at mændene kan se på, at det skal ske bag nedrullede gardiner.

Og der hopper kæden af for mig - for hvordan kan det være noget der gør kvinderne til sex-objekter for mænd, når mændene ikke kan se det?

Men problemet med de nedrullede gardiner er at signalerer at det åbenbart er noget fordækt, som skal foregå uden andre kan se det. Mener Karen Sjørup.

Og så er det jeg tager mig til hovedet: det der med mavedansen & haremet? Ordet harem kommer fra arabisk haram - forbudt. Det var der alt det forbudte og lumre kunne foregå. Og netop afskåret fra verdenen.

Forvirrede kvindemenneske.

Selv er jeg nu også ret skeptisk i forhold til det der strip-fitness, men det er mest fordi det jeg har set har set utroligt tåbeligt ud. Men det må folk da ved grød selv ligge og rode med.

Men er vi helt ærligt ikke kommet videre end det der med at tale om, hvorvidt noget gør nogen til seksuelle objekter?

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

onsdag den 16. juni 2010

Nysgerrig på tegnsprog?

Ingen kommentarer
Jeg er nysgerrig på de fleste sprog - og også tegnsprog. Men det er jo unægteligt noget anderledes end hvad man er vant til, og da jeg ikke kender nogen døve er det meget begrænset hvad jeg har at bruge det til.

Men der er nu kommet et site, Streetsigners, som jeg et par gange har klikket mig ind på fra Blogbot. Som med korte indlæg giver tip omkring tegnsprog til hverdagsagtige og aktuelle ting. For eksempel havde de en gennemgang af VM-deltagerlandende for nylig. Og iøvrigt har en del oplysning om døve, minded på hørende, på sitet.

For mig virker det som lige den rette cocktail af underholdning og information, i beskedne emner om et for mig interessant, men perifert emne. Så jeg har tænkt mig at følge med på siden.

Og hvis du kan være lidt nysgerrig på den slags, kan du jo kigge derover: www.streetsigners.dk.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Jeg undrer mig stadig - hvorfor arabisk

4 kommentarer
Nu rejses der tiltale med krav om fængsel og bøder i forhold til de små fisk i jægerbogslækagesagen. Og det er vel ikke overraskende at der ikke kommer tiltaler højere op i systemet, men jeg ser nu frem til forklaringerne i retten.

Men jeg kan ikke lade være at tænke på - heller ikke selvom jeg har været inde på det før - hvorfor var det nu lige det var, at det var så slemt at bogen blev oversat til arabisk? Så man sad og googlede den på arabisk? Og tilsidst lavede en falsk oversættelse - på arabisk?

Jeg mener - når nu det var afghanske frihedskæmpere oprørssoldater talibanske terrorister man var bange for den skulle falde i hænderne på - så ville det vel være mere naturligt, at man var bange for at den blev oversat til dari eller pashto? Som er de udbredte sprog i Afghanistan.

Men det er de vel ikke klar over inde i forsvarskommandoen. Det synes jeg måske burde være basal viden for dem, når det nu er et land vi har været i krig med i mange år efterhånden?

Ceterum censeo Facebook esse delendam.