Leoparddrengens
Public Key
Viser opslag med etiketten Amazon. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Amazon. Vis alle opslag

torsdag den 5. september 2013

Ny version af Kindle Paperwhite

Ingen kommentarer
Knapt havde jeg færdiggjort gårsdagens indlæg om oversættelse fra engelsk til dansk på Kindle, før næste version af Paperwhite blev annonceret - den skulle være på "gaden" 30. september. Om der så laves nok til at vi i første omgang får lov at købe dem i Danmark, eller der skal gå noget tid før det amerikanske hjemmemarked er mættet, må vise sig.

Jeg tror dog ikke der bliver det store run på - det virker som om der mere er tale om en mindre update, end den store fornyelse Paperwhite var i forhold til forgænger. Men hvis man står og skal købe, vil jeg da nok foreslå at vente på den nye - eventuelt forudbestille.

Da en del havner her på søgninger på Kindle, ville jeg lige liste de nye features, som jeg læser dem. (Gå her, hvis du er ude efter anmeldelse af Kindle Paperwhite.)
  • Der er forøget kontrast i displayet
    Dette er hvad jeg vil sige var det vigtigste punkt før i tiden, men med lyset i Paperwhite er det ikke længere helt så vigtigt. Men hvis man ikke bruger lys er det alfa og omega - og man kan sikkert nøjes med mindre lys med forøget kontrast.
     
  • Lyset skulle være forbedret med Next Gen
    Det er så svært at sige noget om, uden at have set det. Men mon ikke uregelmæssighederne i bunden er formindsket / forsvundet
     
  • Hurtigere processor
    Skulle betyde hurtigere bladring, blandt andet.
     
  • Forbedret nøjagtighed i touch
     
  • Nyt Page Flip
    Skulle gøre det enklere at bladre frem og tilbage, for eksempel hvis bogen har et kort eller en list-of-characters man tit slår op i.
     
  • Ny integration med Goodreads
     
  • Nogle Parental Controls
    Indstillinger i forhold til børn, så de kan få læse-belønninger, blandt andet.
     
  • Opbyg egne ordbogslister
     
  • Smartere opslag, integreret med bl.a Wikipedia
     
  • MatchBook
    Hvis du allerede har købt en trykt bog hos Amazon, kan du købe den i Kindle-udgave til $2.99 eller mindre. Det dækker dog kun nye bøger, og kun dem er er omfattet af programmet. Lidt svært endnu at vide hvor mange det er - her lidt mere om Kindle Matchbook-programmet.
Af de tekniske nyheder synes jeg ikke de lyder vildt epokegørende, men bestemt nice to have - bedre skærm/lys/kontrast/hastighed er jo ikke noget man kimser af. 

Men den sidste halvdel lyder for mig som software opdateringer, så dem ville jeg også tro ejere af eksisterende Paperwhites kommer til at nyde godt af. Måske endda også Touch-ejere.

Og jeg går da udfra at Matchbook kommer til at gælde alle Kindle-versioner. Det lyder tilgengæld som en virkelig, virkelig interessant nyhed, det afhænger dog selvfølgeligt af hvor mange bøger der bliver omfattet.

Men har jeg ret, at der også kommer software update til eksisteren Paperwhites, tror jeg godt jeg kan holde igen med at købe den nye. Hvis man ikke allerede har en, kan jeg tilgengæld kun sige at jeg bliver gladere og gladere for min … Prisen bliver den samme på den nye version som på den gamle, altså $139 i standardversionen uden reklamer.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

tirsdag den 3. september 2013

Science Fiction anbefaling: Ender's Game

Ingen kommentarer
For godt en uge siden var jeg løbet tør for læsestof, og prøvede så noget nyt. Normalt har jeg rimeligt god idé om hvad jeg nu vil læse, men ikke her. Kunne bare mærke at jeg havde lyst til noget Science Fiction, så prøvede simpelthen at gå ind på Amazon under den genre.

Øverst lå så bogen Ender's Game af Orson Scott Card, som jeg da vist en eller anden gang havde hørt omtalt. Og som vist kommer som film. Og som havde fået voldsomt mange stjerner af læserne. Og som kostede $4,78 til Kindle. Så den købte jeg, og kort efter var jeg igang med at læse den.

Og det var sgu fedt - det er længe siden jeg har været så opslugt af en bog. (Eller - det var jeg vist også da jeg læste Hunger Games-bøgerne for 1½ årstiden siden, men det er da også lidt tid.)

Det er straight, velfortalt Science Fiction: Ender, som egentlig hedder Andrew,  udvælges blandt få talentfulde til at blive trænet til at være officer i jordens rumforsvar. Som er ganske nødvendigt, for man ved at solsystemet indenfor en overskuelig fremtid vil blive invaderet af en hær af bug-eyed monsters - allerede to gange før har der været slag. Vi overlevede mirukløst sidste gang, næste gang bliver det afgørende.

Det ret specielle er at Ender, og de øvrige udvalgte er børn, fra de er 6 år gamle bliver de trænet - træning der er kamufleret som spil og lege, men udvikler sig til dødsens alvor.

Det er udviklingen af Ender bogen handler om - en ret formidabel person - samt hans to søskende, som er lige så intelligente, og på anden vis ender med at få stor betydning for hvad der kommer til at ske i bogen.

Det er intet mindre en moderne Science Fiction-klassiker (ok - moderne og moderne, den er fra midt-firserne ...), og hvis man som jeg ikke kender den bør man unde sig at læse den. Også selvom man ikke er vant til Science Fiction, jeg tænkte undervejs at den virkede som god begynderbog til genren - det er basalt set bare en god historie.

Og læs den gerne inden den kommer som film - den er garanteret fyldt med ramasjang, og det er fint nok - men bogen klarer sig uden. Og tror det er godt med egne billeder af Ender.

Så kan man jo efterfølgende hoppe videre til fortsættelsen, Speaker for the Dead - det gjorde jeg ihvertfald. Og inhalerede den på to dage. Der er sket en del siden Ender's Game, men det vil jeg ikke komme nærmere ind på her, da det kan spoile en del i forhold til første bog. Men den er ihvertfald også fremragende - en del anderledes i stil end Ender's Game, jeg kom en del til at tænke på Asimov's The Gods Themselves. Og jeg skal nu til at gå igang med tredie bog.

P.S. Men lige et råd: begge bøger indeholder ret lange introduktioner. Drop dem, vent med at læse dem til bagefter, jeg synes det er too much information inden handlingen.

[Opdatering 16/9:] Er så blevet færsig med tredje bog, Xenocide, og den må jeg tilgengæld sige jeg finder ret skuffende. Alt for meget semi-religiøst pseudo-filosofi, og bogens karakterer bruger meget tid på at småskændes indbyrdes - og de fungerer ikke. Den kan til nød læses, men så heller ikke mere. Og jeg kan fra anemelselser se at det fortsætter i det spor, så jeg står af her.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

onsdag den 16. januar 2013

At købe Kindle Paperwhite til Danmark

3 kommentarer
[Opdatering 29/1 '13:] Jeg er blevet gjort opmærksom på, at man nu kan købe Paperwhite direkte til Danmark, så det er ikke længere nødvendigt at bruge denne metode. Den kan nu stadig være god at være opmærksom på, hvis man vil spare på fragt i forhold til UPS-forsendelse, eller hvis nye forsyningsproblemer skulle opstå. Men man kan altså købe Kindle Paperwhite direkte her.[/Opdatering]

 Jeg har jo været ganske glad for min Kindle, men med de begejstrede anmeldelser af Kindle Paperwhite var det svært ikke at blive fristet af den - især da den går ind og gør noget ved det eneste punkt, hvor jeg syntes Kindlen kunne have en svaghed - at den krævede gode lysforhold.

Og, ja, så har den også Touch - i sig selv mener jeg ikke det er så vigtigt, men jeg må indrømme, at når man har brugt andre touch-gadgets hele dagen, så føles det underligt at skulle skifte til interface med knapper. Så det var også fristende nok.

I november overtalte jeg så mig selv til en upgrade - bortset fra, at det var Amazon.com ikke med på. De ville nemlig ikke sende Paperwhite udenfor USA, fandt jeg ud af. Jeg prøvede flere gange - artikler sagde at det var for at sikre forsyninger til hjemmemarkedet først - men intet nyttede det- de ville ikke sende til Danmark.

Så en dag så jeg dette tweet
og blev ganske forundret!

Jeg spurgte ham hvordan han dog bar sig ad med det - og han forklarede at han brugte noget der hedder ShopUSA.com.

Det måtte jeg undersøge!

Det viste sig at være en form for service, hvor man kan bestille ting på nettet i USA, og man kan så opgive en adresse i Virginia som ens adresse. Det er så i virkeligheden ShopUSA's, og de tager sig så af at sende varerne videre til en selv. Og sørger samtidig for momsafregning, så man ikke skal betale gebyr til PostDanmark for at bruge nogle uger på den tjeneste.

Jeg havde godt nok hørt om den slags tjenester før, men aldrig brugt det - men nu skulle det være.

Så jeg bestilte en fredag aften en Kindle Paperwhite hos Amazon, med leveringsadresse hos ShopUSA i Virginia. Da jeg nu var USA kunde, kunne jeg endda købe den billige udgave med Special Offers (reklamer) - det er ellers ikke normalt muligt, da reklamerne kun er tilpasset Nordamerikansk marked. Så jeg kunne købe den til $119 istedet for $139.

Jeg kunne have fået forsendelsen i USA gratis, men så ville den tage længere tid - og jeg ville gerne have den nåede frem til ShopUSA inden torsdag, hvor de videresender til Danmark. Så ialt blev min ordre hos Amazon på $126.

Den ankom så til Virginia tirsdag, fik jeg mail om, og jeg fik igen mail torsdag om at den var afsendt videre til Danmark. For fragt, moms, håndtering samt en valgfri forsikring betalte jeg  ShopUSA $90.

ShopUSA bruger GLS, som til private benytter en masse små forretninger rundt om i landet til levering. Så igår kunne jeg - 1½ uge efter bestilling - afhente min splinternye Kindle Paperwhite i en nærliggende kiosk - tættere på end mit posthus.

Med alt betalt - også moms - blev det altså ialt $216. Hvilket er ca 50 kr mere end da jeg købte min tidligere Kindle - som kostede 40 $ mindre i USA.

Så får man naturligvis ikke glæden ved Amazons UPS-løsning, hvor man nærmest får fornemmelsen af at et fly starter fra Kentucky i samme øjeblik man trykker på bestil-knappen. Men i betragtning af, at Amazon slet ikke vil levere den, er der ikke så meget at betænke sig på.

Jeg vil klart bruge ShopUSA til udvalgte handler i fremtiden - jeg må sige jeg intet har at klage over, og jeg følte mig godt informeret hele vejen, af diverse track-and-trace systemer, og løbende statusmails fra alle parter.

Jeg kan umiddelbart tænke mig disse scenarier for, hvornår det er smart at bruge ShopUSA:
  1. Hvor man kun kan købe en vare i USA
  2. Hvor international forsendelse er urimeligt dyrt
  3. Hvor man køber mange småting fra forskellige steder - fx eBay - og det så bedste kan betale sig med en opsamling
Men det kan ikke betale sig, hvis det man køber kun er én enkelt lille ting, hvor forsendelsen ikke koster særligt meget - for der er naturligvis et overhead på deres service.

Og hvor jeg også kan være nervøs, er hvis der går noget galt, og en vare skal returneres af en eller anden grund eller lignende. Jeg kan forestille mig det kan blive lidt kaotisk.

Men tip er hermed givet videre. Jeg skal ihvertfald nu til at invie min nye lækre Paperwhite for alvor :)

[Opdatering, 18/1:] Jeg har nu skrevet en hurtig anmeldelse af Kindle Paperwhite, baseret på mine indtryk efter et par dages brug.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

mandag den 13. august 2012

Om min Kindle

1 kommentar
Nu er det efterhånden lidt over et halvt år siden jeg fik en Kindle (i standard-udgaven), og jeg tænker det må være tid at dele mine erfaringer - ikke mindst da jeg jo nu selv er begyndt at skrive ebøger. Det er så også ret ofte at spørgsmål om Kindle dukker op på twitter, så det vil også være fint lige at have samlet mine meninger ét sted.

Inden jeg først prøvede en Kindle var jeg ret skeptisk, for om noget af fornøjelsen ved boglæsning ville forsvinde. Følelsen af papir mellem hænderne, lugten af en ny bog, endda de irriterende tryksværte-smudsede fingre kunne man vel risikere at komme til at savne.

Og det jeg var mest med af at miste: at der kun er én side, ingen højre/venstresider, og reelt ingen placering af tekst på en side. For det har altid hjulpet mig, hvis jeg har skulle finde et sted i en bog igen, at jeg har kunnet huske hvor på en side det stod, og om det var højre eller venstre.

Efter et halvt år, hvor jeg har læst mere end jeg har gjort længe, og der kun har været enkelte fysiske bøger imellem, må jeg sige: jeg savner det ikke. Intet af det.

Til gengæld har jeg så kunnet glæde mig over, at alle de bøger der er til rådighed, med sekunders varsel: en mængde amerikanske klassikere, som Amazon giver gratis væk, og så selvfølgeligt alle de bøger Amazon iøvrigt sælger: alt sammen et klik væk, og ganske få sekunders download så længe man er på et Wifi-netværk. Ikke noget med at tænke på forsendelse eller told.

Og man er ikke begrænset til Amazon, eller amerikanske bøger. Ganske vist bruger Amazon sit eget format, hvor stort set alle andre bruger ePub - men ePub kan let konverteres og flyttes til Kindle'n med gratis-programmet calibre.

Det eneste punkt hvor der kan være et problem i forhold til det danske marked, såvidt jeg er orienteret, er eReolen, de danske bibliotekers elektroniske system; fordi dette kopi-sikrer bøgerne. Men det skulle være let at omgå - og det ser jeg ikke noget odiøst i at gøre, sålænge man 1) ikke kopierer og giver til andre, 2) ikke beholder den åbnede kopi efter at lånetiden er udløbet.

Hvorfor så vælge en Kindle i forhold til tablets for eksempel, de er jo også blevet meget populære at læse bøger på?

Jeg kan nævne adskillige grunde:

  1. En Kindle bruger stort set ingen strøm - den holder snildt 3-4 uger på en opladning. Det oplever du ikke med en tablet!
  2. Der er ingen baggrundbelysning fra en Kindle - det kræver lys fra omgivelserne. Det giver en fornemmelse meget mere som at læse en bog, og er mindre anstrengende for øjnene vil jeg påstå.
  3. At der ikke er baggrundslys betyder også at man kan have den med i solen - faktisk er den helt suveræn der. Der kan en tablet som regel slet ikke læses, og hvis den kan må man holde den i skøre vinkler og sidde med kroppen i underlige stillinger for at undgå genskær.
  4. Den er let. Den er faktisk lettere og tyndere en stort set alle paperbacks - så den er mere komfortabel at ligge med end tablets, som simpelthen er mere klodsede.
Er der så ingen ulemper? Jo - for det første kan en Kindle kun bruges til én ting - at læse bøger (der er ganske vist en browser indbygget, men den vil man næppe bruge som browser, højst via links ud). En tablet kan jo meget andet.

Det med baggrundslyset ser jeg generelt som en fordel - men det er klart at det så kræver noget lys, hvor en tablet kan læses i buldermørke, hvis man vil. (Faktisk kræver en Kindle noget mere lys end en gammeldags bog, fordi der ikke kan opnåes ligeså høj kontrast. Men det gør så igen at den er bedre i sol.)

Og så er en Kindle sort/hvid, hvor tablets jo arbejder i farver. Så bøger med farvede illustrationer (og tildels illustrationer i det hele taget) er ikke gode på Kindle, ligesom formatet - størrelse - også sætter nogle naturlige begrænsninger.

Men til ren tekst er Kindle suveræn.

Hvad så i forhold til andre dedikerede ebogslæsere? Her må jeg blive svar skyldig - jeg ved Sony har lavet nogle, og Barnes & Noble har en Nook. Og de er sikkert ganske udmærkede - jeg kender bare kun min Kindle. Men jeg vil bestemt opfordre til at undersøge markedet - jeg forstår udmærket hvis man ikke har lyst til at føle sig for bundet op til Amazon.

Hvilken version af Kindle'n skal man så købe? Jeg har som sagt en standard version, hvor man bladrer på nogle små elegante knapper i siderne. Jeg overvejede en Touch, men da jeg købte havde den den begrænsning at den kun virkede i portrait, altså "lodret", format, hvor man kan vende standarden som man vil. Og det syntes jeg var en mangel.

Det er imidlertid blevet fixet med nogle opdateringer, har jeg hørt, så i dag ville jeg muligvis gå efter en Touch - man bliver jo tilvænnet fra sin brug af telefoner m.m, så det er nok det der føles mest naturligt i dag.

Tilgengæld ser jeg intet behov for 3G (altså at den kan tilsuttes via mobilnettet, og ikke kun Wifi). For mit vedkommende er det ihvertfald ikke nødvendigt at kunne være på med Kindle'n overalt - de fleste steder kan man finde Wifi, og skal man steder hen uden, kan man have læsestof til flere års forbrug på en Kindle med hjemmefra.

Ligeledes findes der en udgave med tastatur, men igen, medmindre man virkeligt skriver mange noter, har jeg svært ved at se formålet.

Så jeg anbefaler standard eller touch modellen - og altså endelig ikke Kindle Fire! Den kan man købe hvis man har brug for en tablet - for det er det den er - men som eBogslæser har den alle de samme problemer som andre tablets.

Man skal iøvrigt være klar over at al Kindle handel - ihvertfald indtil videre - foregår gennem Amazon.com, altså USA, ikke gennem England. Jeg ved ikke præcist hvorfor de har fordelt markedet sådan - men Kindle'n kommer hurtigt, Amazon bruger UPS til forsendelsen, så der går ikke mere end et par hverdage før man har den; og told er betalt forud, så den strander ikke på et Postdanmark-lager...

OG når du så har fået din Kindle - så sørg lige for at købe Til almeen Dannelse, ikk'? (Til Kindle er det Mobi-udgaven du skal bruge, til alt andet ePub.)

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

mandag den 16. maj 2011

PopCap-spil til Android via Amazon Appstore

Ingen kommentarer
Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg holder meget af casual gaming-firmaet PopCap. Ligeledes er det heller ikke nogen hemmelighed at jeg ikke bryder mig om Apple.

Derfor har det hidtil ærgret mig gul & grøn, at PopCaps spil kun har kunnet fås til iPad eller iPhone indtil videre. Ja, Plants vs Zombies er vist næsten ligeså ikonificeret på iPad som 7-kabale engang var for Windows.

Men den sidste måneds tid har jeg hørt rygter om at de var på vej til Android - og i dag breakede nyheden så, at Chuzzle fra imorgen vil være at finde til Android på Amazon Appstore. Og den første dag - i morgen - gratis.

Og Plants vs Zombies vil på samme måde blive lanceret for Android senere på måneden, ligeledes gratis den første dag.

Så - det har jeg da ihvertfald tænkt mig at kigge på. Og tippet er hermed givet videre.

[Opdatering]: Oh, crap. Opdagede lige at Amazon Appstore indtil videre kun er åben for amerikanere. Forhåbentligt varer det ikke længe før vi andre også får lov - og muligvis kan man omgå det med en "falsk" profil. Men det er lidt en streg i regningen.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

tirsdag den 3. august 2010

VigLink

Ingen kommentarer
Jeg læste på BloggerBuzz et indlæg om VigLink, som er en slags mægler imellem sites og affiliate-programmer*. De tager 25% af din indtægt fra affiliate programmet, tilgengæld behøver du ikke bekymrer dig om at signe up i hvert program, eller i det hele taget undersøge om nogen har et program.

For en som mig, der er nysgerrig omkring hvad internettet kan bruges til, i form af at tjene penge, men ikke skriver mine indlæg efter det, og bestemt ikke bruge synderligt tid på at undersøge om nogen har et affiliate program etc, er det faktisk ret smart.

Det eneste jeg hidtil har gjort det med var Amazon, og det var mest for at få nogle cool links til bøger. Men det har jeg droppet at gide, for det tog rigtigt lang tid at lave de links - og så har det ikke givet en rød reje.

Det sidste er jeg ikke overrasket over... med VigLink kan jeg så linke til Amazon uden at behøve at tænke nærmere over det, og eventuelle salg som kommer ud af det link vil jeg så modtage 75% af kommisionen af. Jeg tror stadig ikke der komme så mange salg, men nu kan jeg så se hvis nogen klikker på et af salgslinkende. (Som jeg altså ikke engang ved er et salgslink.) Og det kan også være meget sjovt at se, for en Google Analytics afhængig som jeg.

Alt i alt synes jeg det virker ret smart - jeg regner bestemt ikke med at score kassen (det har mine hidtidige eksperimenter i den retning lært mig, at det gør jeg ikke), men selve konceptet er fint - også selvom 25% er meget de tager, det er også en god forretning for VigLink!

(Og hvis I så følger mit link til VigLink, og signer op, får jeg del i jeres indtægt for det første år! (Det må være taget af VigLinks del - næsten helt pyramidespilsagtigt :) )).

Installation var nem - det fungerer meget som Google Analytics, og indtil videre ser sitet ud til at fungere fint efter det var lagt på. Så mangler der bare nogle danske programmer, så jeg kan anbefale HellyHansen gummistøvler, eller noget!


* For de der ikke ved hvad et affiliate program er: det er en betegnelse for når sites på nettet tilbyder andre sites (ofte for eksempel blogs) en kommision på salg, som de har lavet på basis af links fra bloggeren.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

fredag den 1. januar 2010

En helt hæderlig dag

Ingen kommentarer
Jeg kom alligevel ud og se flyverværkeri i nat, med den ældste. Sidenhen læste jeg det meste af natten - og lidt til og lidt til - kunne ikke sove.

Først da morgengråheden begyndte at titte frem faldt jeg i søvn. Og vågnede da nattegråheden begyndte at sætte ind i eftermiddag. Læste så bogen jeg var i gang med færdig.

Og har siden følt mig forbavsende frisk - så det er bestemt et fremskridt. Nu har jeg så hygget mig med Die Hard 4.0, og den kan jo godt få én i godt humør.

Jeg har jo ellers fået læst nogle bøger i disse dage, som der også kommer anmeldelser af i løbet af de næste dage. Men det har også gjort at jeg har fundet på at tilmelde mig Amazons program, hvor jeg kan linke til de bøger jeg anbefaler, og hvis I kære læsere, så følger linket og køber bogen, så får jeg procenter!

Wow. Hvis bølgerne går højt, forestiller jeg mig det måske, måske kan føre til at jeg tjener $ .10 på det i løbet af et år. Men nu fik jeg lyst til at prøve hvordan sådan noget fungerer. Og jeg føler mig overbevist om - siden jeg ikke tror der bliver tale om formuer - at jeg kan holde mig fra at rose bøger, bare for at "sælge" flere.

Jeg tror så jeg tager en nat mere uden at gå i byen - nu har det ventet så længe, og vil gerne være sikker på jeg kommer helt ovenpå. Tilgengæld tror jeg så jeg rent faktisk ville arbejde med nogle computerting i nat. Har helt lyst til det!

Og så i øvrigt mærkeligt at vågne første januar uden tømmermænd?! Sent, ganske vist, men ingen tømmermænd!

Anyway, Godt Nytår til alle, her hvor nytårsdag snart rinder ud.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

tirsdag den 10. november 2009

Meget god timing!

1 kommentar
Inanna var igår inde på, om det ikke var lidt dårlig timing med ny computer, samtidig med at internettet stryger.

Men faktisk er den ret perfekt. Hvis det bare ikke varer for længe. For idag modtog jeg Dragon Age: Origins med posten. Så alt er lagt op til at gå i totalt nørd mode, med den totale spilfordybelse den næste tid. Uden et lokkende internet til at kæmpe om opmærksomheden.

Jeg er dog nok nødt til at vove mig ud i verden ind imellem, for dog lige at få checket mails - så jeg håber da heller ikke det varer for længe.

Men lige nogle dage væk i en anden verden kan jeg vist godt nyde.

(Er dog også lige nødt til at sørge for unger indimellem - hvad gik lige galt med planlægningen dér?)

Det betyder jo også, kære læsere og læsinder, at I nok må indstille jer på at jeg er særdeles fraværende herfra de næste dage. Og jeg har ikke engang forberedt et hudorme-epos til jer. Forhåbentlig har jeg jo så en masse historier til jer, når jeg vender tilbage. (Og jeg kan nok ikke helt holde mig være fra korte bemærkninger, når jeg alligevel checker mail.)

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

lørdag den 24. oktober 2009

Skræmmende, gribende og stærk

Ingen kommentarer
Og fængslende - det er længe siden jeg har læst en bog så koncentreret, 470 sider på omkring et døgn. Men jeg kunne dårligt slippe den.

Der er tale om bogen Child 44 af debutanten Tom Rob Smith. Det er lidt svært at sige entydigt hvad slags bog det er, men det er nok først og fremmest en thriller om jagten på en seriemorder.

Dette står imidlertid ikke særlig klart i lang tid; for den foregår i Sovjet i 1953, under Stalin. Og vilkårene og paranoiaen spiller også en hovedrolle i gennem hele bogen.

Bogen lægger hårdt ud, med en frygtelig historie. Og derfra bliver det bare værre. Kapitel for kapitel drages man ind i den syge virkelighed - som virker uhyggeligt autentisk beskrevet.

Jeg kender selv en del til tænkemåden gennem bekendtskaber, og selvom de er vokset op ca 20-30 år senere i en noget mere fredelig tid, trods alt, kan jeg genkende meget.

Det er i begyndelsen svært at få sympati for nogen af de karakterer man møder, ihvertfald ikke uforbeholden. Og hvis man får, kan man være ret sikker på de snart vil være døde. Men man kan forstå dem.

Jeg hader at gå i detaljer med bøger - for jeg vil selv helst vide så lidt som muligt inden jeg går igang - men en interessant pointe i bogen er, hvor let det har været for en seriemorder at operere på den tid.

For traditionel kriminalitet som tyveri og mord skulle jo ikke forekomme i den lykkelige kommuniststat, derfor anerkendes forbrydelser som mord helst ikke, men slås hen som ulykkestilfælde. Eller hvis bølgerne går højt hænger man en åndssvag eller bøsse eller anden afviger op på det, det er også ok.

Men at anerkende at der sker kriminalitet er et angreb på selve Sovjetstaten og kan let medføre 25 år i Gulag. Ligesom det slet ikke går at begynde at tale om en sag, hvis man ikke har en (man kan sige er) skyldig, for det vil jo vise inkompetence, og det sker sandelig ikke; det har ihvertfald grelle konsekvenser.

Bogen er simpelthen interessant, udfordrende og bevægende på så mange planer - og så fungerer den også som spændingsroman. Jeg vil dog sige at den svageste del er den sidste tredjedel (bortset fra selve slutningen), hvor der går lidt meget action i den. Ikke at jeg kunne lægge den fra mig af den grund, forstås.

Så den kan i den grad anbefales - der er tale om en tour de force, og den er meget tæt på at være et mesterværk.

Den er også oversat til dansk med titlen Barn nr. 44.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

lørdag den 3. oktober 2009

Se den, se den, se den!

4 kommentarer
Jeg var i dag - med en anelse tømmermænd efter spil i går - inde og så Op med den ældste. Den nyeste Pixar animation, i dansk tale/3D versionen.

Fantastisk, intet mindre.

Og jeg vil sige at det mindst ligeså meget er en voksenfilm som børnefilm - faktisk vil jeg fraråde den til mindre børn, der er nogle grumme hunde + grumme scener, som ikke bliver mindre grumme i 3D! (Tilgengæld kan man altså sagtens gå ind og se den som voksen uden børn, uden at føle man er gået forkert!)

Men i sær manuskriptet er forrygende - filosofisk, varmt og morsomt. Og så iblandet det bedste fra fablen, samt inspiration fra Jules Verne og Herman Melville/Moby Dick.

Rent teknisk er den selvfølgelig fantastisk, som man forventer det fra Pixar. Og 3D'en fungerer suverænt og føles utvungent; i modsætning til Dreamworks Monsters vs Aliens, hvor man mere følte at filmen var effekterne - og man ihvertfald ikke syntes filmen kunne fungere uden 2D. Ikke sådan her - den vil sagtens kunne fungere på sædvanlige præmisser, emn selvfølgelig bør man se den i 3D, det er fantastisk.

Jeg beklager at jeg ikke vil gå i detaljer med handlingen - jeg synes man skal have mulighed for at opleve den selv, hele vejen, fra bunden.

Den eneste anke jeg egentlig har i forhold til filmen er - at det er ret upraktisk når tårer presser sig på under en 3D-brille!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

lørdag den 20. juni 2009

10-4 til T4

Ingen kommentarer

Jeg var jo inde og se Terminator: Salvation i går. Og den holdt sgu vand. Titlen burde dog måske have heddet Redemption i stedet for Salvation, men det ville nok ikke sælge så meget.

Vi var en mindre skare i Imperial, det kan ikke have været rart for Nordisk Film med så få en fredag aften. Men jeg var glad for den stadig gik der her 1 dage efter premiere. Og der gik faktisk noget premiere-stemning i den undervejs, og vi endte med at klappe af filmen.

Hvis man intet kender til Terminator universet, skal man ikke se den film. Eller - det kan man måske godt, men man vil ikke fange halvdelen af den. Og hvis man går ind, og forventer at den er ligesom de tidligere, bliver man også overrasket.

Vi befinder os i en post-apokalyptisk verden, så setupet giver en del mindelser til Mad Max på flere måder. Men grundliggende er selvfølgelig kampen mellem mennesker og maskiner. Det kom lidt bag på mig menneskene var så veludrustede som de var, jeg troede nærmest de ville kæmpe fra jordhuler; men det kan jo også være de når til det stadie.

Hovedhistorien er John Connor, der må forsøge at redde sin far, Kyle Reese; som jo er en del yngre end han, da han først bliver far til ham engang i fremtiden, i fortiden... (Jeg overvejede om der ville komme en replik som , "Kyle, your my father!", eller "Kyle, I'm your son!" - men det blev vi forskånet for.)

Derudover er der darkhorsen, Marcus, som vi ser blive henrettet i filmens start, i fortiden - men inden donerer han sin krop til en kræftramt og skaldet (I like!) Helena Bonham Carter, som arbejder for CyberDyne.

Vi ved ikke rigtigt hvad hans rolle er - og lad det blive ved det, udover at det er ham der fik mig til at mene den kunne hedde Redemption i stedet for Salvation (John Connor repræsenterer Salvation).

Der er mange citater og henvisninger til de tidligere film, men ikke så mange at det bliver for meget. Og filmen er ganske sin egen, med nogle fantastiske actionsekvenser, der gjorde mig helt forpustet - og der skal ellers noget til i vore dage. Velcastet - min eneste anke der, er lidt for stor lighed mellem John Connor og Marcus, som i filmens start kunne virke lidt forvirrende, men det kan forsvares.
Der er så også lagt nogle overraskelser ind, men dem vil jeg lade være at afsløre her!

Hvis jeg skal brokke mig over noget, må det være at der er hvad der virker som nogle huller undervejs. De bliver højst sandsynligyt fyldt ud i DVD udgaven, der er en halv time længere. (Film-udgaven er faktisk kun på omkring godt halvanden time, en sjældenhed i vore dage, men det er fint her.)

I helheden var jeg ganske begejstret for den, og har været i godt humør på grund af den hele dagen; og kom til at købe første sæson af Sarah Connor Chronicles - men det havde jeg jo også tænkt mig at gøre, så det var jo fint nok.

Er man til den slags - så se den!!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

onsdag den 29. april 2009

Interessant og lærerig bog

Ingen kommentarer

Har i dag afsluttet bogen Private Dancer af Stephen Leather, som jeg varmt kan anbefale.

Den handler om rejsebogsskribenten Pete som i Bangkok forelsker sig i bargirl'en Joy. Men først og fremmest handler den om kulturforskelle mellem vesterlændinge og thailændere, og de forskellige syn på penge, sex, prostitution, familie og ære. + sikkert lidt mere.

Utroligt overbevisende fortalt, og jeg følte jeg lærte en hel del. Opbygningen er ret interessant, jeg mindes ikke jeg har stødt på den så gennemført før; hele bogen er fortalt i første person, men personen historien ses igennem skifter - Pete og Joy er selvfølgeligt gennemgående, men også mange bipersoner inddrages, så man får et multifaceteret billede af historien, og virkeligheden i et red-light district i Bangkok. (I starten kom jeg en del til at tænke på teksten til human League's Don't You Want Me på grund af opbygningen.)

På forsiden er skrevet et uddrag af anmeldelse fra Pattaya Mail: "Should be compulsory reading for all first-timers to Thailand"; jeg har aldrig selv været der, men jeg kan godt forestille mig det kan være en rigtig god idé. Især som mandlig besøgende.

Men den kan altså også anbefales hvis man bare vil være lidt klogere, eller læse en god historie.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

fredag den 3. april 2009

Alamut

Ingen kommentarer
Alamut Vladimir BartolDer er gjort mange forsøg på at analysere historien i Alamut i alle mulige retninger, både pro-og-anti islamisk og anti-shia og anti-fascistisk. Men jeg tror man skal passe meget på at prøve at lægge mere i den, end at det er en god historie, og den giver stof til eftertanke. Hvad eftertanken så kommer frem til er nok mest op til en selv.

Bogen er meget vel researchet og lærerig, hvorfor det fiktive element fungerer ekstra godt - man er nødt til at aktivt at huske på, at det altså ikke er historiske sandheder det hele.

Den er skrevet for godt 70 år siden, af sloveneren Vladimir Bartol, og foregår i hvad der i dag er Iran, i nogle konflikter i mellem forskellige shia- og sunnimuslimske sekter.

Vores hovedperson er blevet sendt afsted af sin familie, for at slå sig til lederen af en af disse sekter, Hassan ibn Sabbah, som har forskanset sig med en mindre hær i det stort set uindtagelige fort Alamut. Men udover at have denne hær, træner de også i fortet en eliteorden, de såkaldte Hashshashiner - som er en historisk frygtet orden, der idag lever videre i ordet assasin på alverdens sprog (dog ikke dansk). Nogle mener at første del af ordet henviser til deres brug af hash, det er ihvertfald en fortolkning Bartol følger.

For ibn Sabbahs trick er, at han har lavet et privat paradis, med jomfruer og tamme leoparder (as if!) og hele moletjavsen - som han bilder hashshashinerne ind at han kan skaffe dem adgang til; under indflydelse af hashen tror de på hans fup, og er villige til at gøre hvad som helst.

Hvad der siden sker må man læse sig til - men bogen er en fantastisk beskrivelse af, hvordan mennesket kan og vil narres. Om man så vil bruge islam-vinklen som mere må være op til en selv, jeg synes ikke det er nødvendigt - på den anden side er der da ingen tvivl om, at bogen idag kan virke utrolig profetisk, når man ser på nogle af de fanatiske linier der stortrives for tiden - og det er mærkeligt at tænke på at bogen er skrevet i sidste halvdel af trediverne.

Det kan egentligt undre at bogen ikke er filmatiseret - men jeg tror simpelthen den vil være for kontroversiel at udkomme med i dag. Men en god bog for folk som kan tænke selv.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

torsdag den 26. marts 2009

Der var engang en diamant

Ingen kommentarer
Den her historie, med jagten på Stein Baggers kæmpediamant minder mig om en af de første voksenbøger jeg læste som barn; altså ikke voksen som i porno-agtig, bare ikke beregnet på børn.

Jeg tror det var min daværende stedfars - og den var uhyre morsom. Der var engang en diamant, hed den. På engelsk The Hot Rock af Donald E. Westlake - som iøvrigt også har skrevet andre gode bøger. Men kort fortalt handler den om et kup af en kæmpediamant, som går galt. Hvorefter de prøver at hugge den igen - og igen - og igen.

Ret Olsen-bande agtig, men noget mere kosmopolitisk - den foregår hovedsagelig i New York. Kan anbefales som hurtig læst underholdningssag, som man ikke skal tænke for dybt over, men giver godt humør.

Bogen er iøvrigt filmatiseret med Robert Redford i hovedrollen - ikke specielt vellykket, såvidt jeg husker.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

fredag den 6. marts 2009

Michael Gruber

3 kommentarer
Nu har jeg et par gange, på forskellig vis, prøvet at prakke Michael Grubers bøger på nogen af mine kvindelige bekendte her i den danske blogosfære.

Da det er med begrænset succes - har ihvertfald ikke fået nogen tilbagemeldinger om nogen der var hoppet på krogen endnu - må jeg hellere prøve at forsøg mere på at få overbevist om hvorfor han er god at læse. Og andre kan jo måske også blive inspirerede.

Pudsigt nok har jeg læst Michael Gruber i mange år inden jeg hørte hans navn. Det viser sig nemlig at han er den egentlige ghostwriter bag hans fætter, Robert K. Tanenbaums storartede serie om anklageren Butch Karp, og dennes fandenivoldske hustru, Marlene Ciampi. Men han og Tanenbaum røg uklar - vistnok fordi Gruber ønskede mere officiel anerkendelse, som Tanenbaum ikke ville give ham. Tanenbaum har siden fortsat serien - enten ved at skrive selv, eller med ny ghostwriter - men det er uudholdelig læsning; jeg prøvede en af dem (inden jeg kendte baggrunden for skiftet) og smed bogen fra mig i væmmelse efter 5 sider.

Så hvis du vil forsøge med nogen af disse bøger, skal det ikke være nogle af de nyeste. (Ifølge Wikipedia er Grubers sidste bog i serien Resolved, så gå uden om senere bøger end den.)















Under sit eget navn har han så lavet hvad jeg vil betegne som hans hovedværk, serien i foreløbig 3 dele om Jimmy Paz. Den sidste er dog ikke på højde med de to første, så min anbefaling her handler først og fremmest om dem:

Tropic of Night og Valley of Bones
Jimmy Paz er noget så usædvanligt i amerikansk litteratur som sort af cubansk afstamning; kriminalbetjent i Miami. Er lært på en masse områder - først og fremmest fordi hans hobby er at have forhold til kvinder der ved mere end han selv, og lære af dem.

Han rammes så i bøgerne af nogle særdeles uforklarlige sager og hændelser; sager som tager ham ud på den traditionelle overtros overdrev. Hvilket er meget problematisk for ham, da han er sund skeptisk i forhold til al den slags - det vil sige han tor ikke på en skid af det.

Og er problematisk for læseren, men på den gode måde - for vi har naturligvis en lige så skeptisk tilgang som Paz, som langsomt bliver drejet på, at der altså foregår noget udover det sædvanlige; om vi (eller han) vil tro på det eller ej, er naturligvis op til os selv (ham) - men historien fungerer på sine præmisser, fordi der opereres med en suveræn suspension of disbelief.

Og selv som fuldstændigt rationelt tænkende menneske, som jeg vil påstå jeg (for det meste) er, er det en fascinerende verden at få lov at drage ind i - uden at den bliver tvunget ned over én som en given sandhed.

Jeg vil vove at påstå at bøgerne kun fungerer, hvis man kommer til dem som nogenlunde rationalist - et New Age wunderkind, som tror på hvad som helst, vil sandsynligvis bare trække på skuldrene.

Det er så den ene halvdel af bøgerne - Jimmy Paz' oplevelser på grænsen af det besynderlige, m.m - men hvad der gør bøgerne så utroligt gode er de kvindelige hovedpersoner. For Gruber har en formidabel evne til at beskrive den stærke, følsomme, intelligente & excentriske kvinde. Både i disse bøger, men også i f. eks. hans (Tanenbaums?) Karp bøger, hvor de især er personificeret i Marlene Ciampi og datteren Lucy.

Min absolutte favorit er Emmylou Dideroff (hvis det da er hendes rigtige navn?) fra Valley of Bones; det er sigende at hun i sin ungdom har haft en flirt med Ayn Rand/Atlas Shrugged, til hun møder en appalachian rebel og narko/våbensmugler, der fortæller hende at hun da skal droppe det dér barnepjat, og slå sig på the real thing, Nietzsche; Emmylou er så stærk en person, at hun selv kunne være taget ud af en af Ayn Rands bøger, selvom hun kommer fra, og går til, et ganske andet sted.

Lisbeth Salander er jo meget oppe i tiden; jeg vil mene at hun godt kan minde om nogle af Gruber's kvindelige hovedpersoner - han ville blot have lavet hende lidt sejere, og og noget mere flerdimensionel.

Ikke mindst på grund af Emmylou Dideroff er Valley of Bones min favorit. Det var også den første af bøgerne jeg læste - så det kan man godt, men der var mange referencer til etteren, Tropic of Night, som det ærgrede mig jeg ikke kendte da jeg læste den, så jeg vil anbefale at man læser dem i rækkefølge.

De to første er skrevet på en ret fast formel, med tre sammenvævede historier der skifter i tid og sted. Det gør dem lidt tunge at komme ind i og holde fast i, men det er også utroligt givende for historien i længden. Den tredie bog (Night of the Jaguar) er skrevet mere lige ud af landevejen, og læses derfor også nemmere - men er efter min mening langtfra at være på højde med de to første.

Udover Paz-bøgerne har Gruber skrevet nogle andre enkelstående bøger: der er den meget pudsige The Witch's Boy, som må betegnes som en fabel eller endda et eventyr - hvor han går på jagt i brødrene Grimm's skattekiste, og får rodet de fleste eventyr sammen i én historie.

Og så er der The Book of Air and Shadows og The Forgery of Venus (omhandlende nutidige mysterier som involverer henholdsvis Shakespeare og Velasquez) - begge er ganske udmærkede og underholdende bøger, men er ikke på højde med hans bedste. De er vist tilgengæld hans største kommercielle succeser. Mit indtryk er lidt, at forlaget har set Dan Brown's succes, og tænkt: so ein ding muss wir auch haben - og sat Gruber til at skrive dem.

De holder langt mere vand end Browns bøger, og er mere intelligente - men altså samtidig lidt for lette og letkøbte.

Men please - trænger du til spændings/krimilitteratur, der er lidt udover det sædvanlige, og kan du tåle en intellektuel udfordring - så læs Tropic of Night og Valley of Bones. (Men fantasy er det altså ikke; det er krimi med et twist.)

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

torsdag den 19. februar 2009

Hyperion

2 kommentarer

Nu hvor jeg er ved boganmeldelserne, bør jeg måske også komme ind på en af mine absolutte favorit Science Fiction bogserier: den såkaldte Hyperion Cantos, en moderne klassiker bestående af 4 bøger af Dan Simmons (Hyperion, The Rise of Hyperion, Endymion, The Fall of Endymion), som også blev aktualiseret for mig for nylig.

Det tog mig lidt tid at komme ind i Hyperion - jeg var totalt uforberedt på den, og det tager lidt tid før man finder ud af sammenhængende & universet - og ydermere består Hyperion (altså første bog) af 7 mindre historier, en slags dekameron - skrevet i vidt forskellig stil. Mit bedste råd er bare at lade sig flyde med strømmen, sammenhængen skal nok komme (og man har under alle omstændigheder lyst til at læse den igen når den er slut).

Og når først man kommer ind i historierne, er de nogle af de mest medrivende & fantastiske & emotionelle man kan finde i Science Fiction. Min personlige favorit blandt de korte er The Scholar's Tale.



De efterfølgende 3 bøger er mere traditionelle i fortælleform (altså ikke brudt op som 1'eren), men er ikke mindre medrivende af den grund.

Som en servicemeddelelse inden man begiver sig i kast med bøgerne: det er godt at vide at Shrike betyder tornfugl, og det skader ikke at have et blot overfladisk kendskab til John Keats.

Andre bøger af Simmons kan i øvrigt også anbefales, for eksempel Ilium og Olympos (hans Science Fiction genfortolkninger af Iliaden, iblandet lidt Shakespeare - jo, jo, det er skam meget litterært det hele!).

Pas på. Here be lions and tigers and bears!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

tirsdag den 17. februar 2009

Ayn Rand og jeg

1 kommentar
Mit første møde med Ayn Rand var i sig selv lettere eventyrligt:

Det er ca 20 år siden; jeg var af Østerbrogade på vej hjem fra en fest i Brumleby, og passerede forbi Park Café-komplekset, da en vildt udseende mand kommer kravlende ud af en UFF-container, med et par affaldssække fyldt med stjålent genbrugstøj. Vi falder (af en eller anden grund?) i snak med hinanden, og jeg finder hurtigt ud af, at han er lidt mere end meets the eye.

Så jeg ender med at følges med ham hjem til hans lejlighed på Nørrebro, mens vi snakker om lidt af hvert; han er satanist & junkie, og lettere gal, men samtidigt meget vidende, så bestemt interessant at snakke med. Jeg kunne samtidig min Neutzsky-Wulff og kendte en del til okkultisme & diverse mytologier fra D&D - han var udover satanismen meget optaget af Ægyptisk mytologi, så han har jo nok følt at han havde fundet en mulig acolyt i mig.

Anyway, efter noget tid føler jeg jo det er tid for at komme hjemad, og udover at insistere på jeg tager noget af genbrugstøjet med(?), giver han mig også en mursten af en bog, med ordene "den kan du lære meget af".





Bogen var Atlas Shrugged af Ayn Rand, og jeg må give ham ret, jeg lærte meget af den.


For hurtigt at give en kort anmeldelse er den skide god. Og er det sådan set ligegyldigt om man deler hendes holdninger eller ej - jeg kan dog sagtens forestille mig folk som simpelthen ikke kan læse den, fordi alt i den er for modstridende af hvad de står for (eller de måske genkender sig selv lidt for meget), men det er nu en skam, for de ville også kunne lære noget; om ikke andet hvordan andre tænker.

For bogen er, udover altså at være en utrolig flot roman, et filosofisk/ideologisk manifest; Ayn Rand kalder det selv for objektivisme, jeg synes det bedst kort kan beskrives som en naiv rendyrket kapitalisme, hvor Adam Smith møder Nietzsche. (Jeg kommer tilbage til det naive.)

Mit ståsted da jeg læste bogen - og er det vel langt henad vejen også i dag - er en grundlæggende anarkistisk holdning, med en hvis venstredrejning. Anarkismen harmonerede sådan set meget godt langt henad vejen med filosofien dér, men venstredrejningen kom unægtelig under skarp beskydning, og måtte ihvertfald revurderes på en del punkter.

Rands syn kan nemlig kort skitseres som stammende fra den totale modstand af Marx' sætninger om "from each according to his abilities, to each according to his needs." Som hun mener uundgåeligt fører til slaveri (og hun har mærket det på egen krop, udvandrede fra sovjet under Stalin.) Faktisk er ethvert forsøg på opfyldelse af andres behov, uden selv at få noget for det, en slavegørelse af sig selv, og ydmygelse af modtageren.

Hendes andet store hade-objekt er Robin Hood, og hele tanken om at tage fra de rige, og give til de fattige. For i hendes optik er rigdom lig at have gjort sig fortjent til noget, og fattigdom kommer enten af mangel på kompetence, eller dovenskab. (Og der kan man nok diskutere om det holder vand i et feudalt England i det 12. århundrede, men det er også mest konceptet hun bekriger.)

Da hun i 50'erne skriver Atlas Shrugged ser hun USA (og resten af verden) som værende på vej i et socialistisk, moralsk forfald og bogen kan ses som et opråb imod dette. Og med eksempel på eksempel, som man unægteligt godt kan genkende fra verden omkrings os, demonstrerer hun hvordan folk, med påberåbelsen af deres behov og andres pligt til at opfylde dem, suger kraften ud af samfundet, og ikke mindst hvordan de, som virkelig har evnerne, trælbindes.

(Jeg vil ikke gå nærmere ind på hvad der iøvrigt så sker, for jeg håber da at nogle kan få lyst til at læse bogen, og jeg vil ikke komme med spoilers.)

Jeg kan ikke med ord her sige hvor dygtigt og effektivt det gøres, men det er fantastisk godt gjort. En tour-de-force, og det er forståeligt at bogen/filosofien har fået en del followers verden over, dog vel især i USA.

Og jeg mener også at have lært en del af hende, som jeg bruger i min daglige tilgang til tingene. Der er for eksempel nok ingen tvivl om, at en af grundende til at jeg godt kan lide konceptet i MyC4 netop er, at det er noget for noget, og ikke en almisse - men en måde at skabe levedygtig kapital til Afrika. Og noget sund egoisme kan man også få ud af hende.

Når det så er sagt, er jeg altså ikke Ayn Rand fanatiker - langtfra. For hendes filosofi holder fint indenfor et bogunivers, hvor hun selv kan sætte parametrene, men i praksis er der lidt for mange steder hvor jeg kommer til at måtte stå af - kan ikke leve op til den kynisme der er nødvendig for at gennemføre filosofien - hvis man tager medfødt handicappede, for eksempel.

Desuden er der så en del områder, hvor hun (som andre grundlæggere af økonomiske 'ismer) er nødt til at tro på den absolutte, uhæmmede vækst - der er ikke plads til tanker om forurening med videre. Og det er ærlig talt lidt svært at se hendes ideelle statsdannelse - som grundlæggende udelukkende tager sig af beskyttelsen af suveræniteten (altså via et forsvar), og opretholdelse af den personlige frihed og private ejendomsret (via et politi) - fungere i en moderne verden.

Lidt paradoksalt i forhold til hendes anti-slave tilgang, er det måske også, at billedet man (jeg?) har af heltene og heltinderne fra hendes bøger, er noget stærkt, smukt, stoisk og hårdt - som måske bedst er udtrykt i stalinistiske eller nazistiske skulpturer.

Hendes tilgang til sex fortjener også et afsnit for sig selv: grundlæggende tror hun jo på kønnenes ligeberettigelse (i et for 50'erne nærmest uhørt omfang), men hun mener samtidig det er manden der i forhold til sex skal være den dominerende og aggressive, og kvinden den underkastende; hvilket i hendes bøger fører til at den bedste sex fremkommer ved noget der er meget svært at adskille fra voldtægter - som hun prøver at forklare med hendes grundfilosofier og ikke at give, uden at få noget igen, etc. Jeg har aldrig helt kunnet finde hoved og hale i det - tror egentlig bare grunlæggende det er sådan hun kan li' det.

Atlas Shrugged er så ikke hendes eneste bog, men den stærkeste. Før Atlas Shrugged kom The Fountainhead, som lægger grunden - også en storartet bog (og iøvrigt filmatiseret, hvad Atlas Shrugged af en eller anden grund aldrig er blevet.) Jeg har også læst We the Living, som kan læses mere eller mindre selvbiografisk, om en kvindes opvækst og undertrykkelse i og flugt fra Sovjet.

Men kan altså anbefale Atlas Shrugged (på dansk -og jorden skælvede, men læs den dog på engelsk). Først og fremmest fordi det er en god bog, men også fordi man kan blive en del klogere på både sig selv, andre og verden - uden nødvendigvis at være enig.

Så har hun jo i øvrigt været en del omtalt på det seneste - partiejer Lars "Det er heeelt vildt" Seier har jo udtalt sin store beundring for hende (tror nu ikke det ville være gensidigt), og hans trofaste stik-i-renddreng, Anders Samuelsen, har i den anledning udtalt at "ham [Ayn Rand] har jeg hørt om."

Og hvorfor så dette essay-lignende indlæg? Jo, kom til at tænke på hende i går - og har egentlig nok i lang tid følt at jeg måtte have afklaret mit eget forhold til hende. Jeg har på nettet set rigtig mange diskussioner mellem folk jeg respekterer, der kan ryge i nærmest religiøse slagsmål for eller imod hende. Men jeg mener faktisk godt man kan være pragmatisk omkring hende, selvom hun selv ville have afskyet en sådan tanke.

Til afslutning:

Who's John Galt?

Ceterum censeo Facebook esse delendam.