I efterhånden ganske lang tid har Politiken insisteret på at det alle andre kalder 'apps' i flertal, skal omtales som 'apper'. Hvilket er en sproglig vederstyggelighed, kort og godt.

Nej, den gør ej, Politiken. Interessen for apps, måske, men ingen er sgu interesserede i apper. #stopdetnu pic.twitter.com/BR2mPHxPbe
— Leoparddrengen (@Leoparddrengen) December 29, 2013

Politiken kan - hvis de virkeligt ønsker det - henholde sig til at de ikke gør noget galt, for Dansk Sprognævn har, af uransagelige årsager, optaget begge muligheder i retskrivningsordbogen, altså både 'apps' og 'apper'.

Derfor er denne rant også til dels rette mod Dansk Sprognævn, men ikke så meget, for skaden er trods alt ikke større end at stort set ingen i Danmark kan drømme om at bruge apper-formen. Altså bortset fra Politiken.

Og grunden til at gøre det må jo fremstå som oplagt, for den lægger sig helt op af hvordan vi gør med andre engelske låneord, ikke sandt? Som en drink, flere drinker; et job, flere jobber; en check, flere checker; en case, flere caser? Åhjo, naturligvis - det må være forklaringen, for det lyder edderrøvme godt.

@Leoparddrengen og de saver lige benene over på egen argumentation ved at skrive “Awards” og ikke “awarder”

— Jens Davidsen (@JensDavidsen) December 29, 2013

Eller - måske tager jeg helt fejl. Måske er der slet ikke tale om et engelsk låneord. Måske er Politiken gået den helt anden vej, og har lavet sit eget diminutiv på det gode danske ord 'applikation'? Som en parallel til det engelske?

Her er problemet nok, at applikation aldrig rigtigt har været et godt dansk ord, uden for software-verdenen. På dansk er det der på engelsk er blevet omtalt som applikationer (applications) generelt blevet omtalt som programmer (a word processing application=et tekstbehandlingsprogram). Så det giver ikke mening at lave den parallel.

Den nye bil?
Det kunne det have gjort - hvis nu Politiken havde lavet en læserdrevet konkurrence om at finde på et godt dansk alternativ til det engelske app - på linie med hvad samme dagblad gjorde, da man syntes der trængtes til et bedre og mere mundret ord end et automobil - og læserne kom frem til hvad der i Danmark er blevet det ganske unikke bil.

Jeg er bestemt ikke glad for hverken app eller apps, jeg synes sådan set det er lidt en øjebæ. Og jeg ville gladeligt hvis der nu var sådan en konkurrence foreslå for eksempel 'et prog/flere progger', eller 'en plik/flere plikker' eller måske endog 'en plik/flere pliker'.

Eller hvis et andet andet udtryk vinde gehør, ville jeg også se det som helt ok - ihvertfald ville det være fint hvis Politiken så kørte med det, og så hvor langt det bar, og om det blev til en ny bil.

Vederstyggelighedens triumf
Det er bare ikke det Politiken har gjort. I stedet har man taget øjebæen apps og gjort den til vederstyggeligheden apper. Jeg kan kun gisne om at en redaktionssekretær en sen aften på en rus af fordærvet Asti har tænkt at apper da viser et særligt tilhørsforhold til dansk sprog & giver det hele lidt kant fordi der ikke er andre der bruger det. & at det er meget, meget vigtigt at være konsekvente med ordet, da det er en særlig branding af avisens modernitet, kultur og fremsyn.

(Og så er ordet iøvrigt så tæt på Apple, og det er derfor vi kun omtaler iOS-apper, eller hvad er der lige gang i der?

@Leoparddrengen det er genialt at de helt selv har bestemt sig for at det er 'apper'. Og hos Politiken dækker det over ios apps..
— Lasse Schmidt (@LasseSchmidt) December 29, 2013

@Leoparddrengen @torpegaard og så er det KUN iPhone apps der nævnes #iFail
— sorenfrey (@sorenfrey) December 29, 2013

)

Sandheden er dog
at apper ikke er hverken hipt, smart, kækt eller dansk. Det er blot ganske forfærdeligt grimt.

Og ordet vidner i sig selv om elendig sprogfornemmelse og uvidenhed. Hvilket jeg føler er meget, meget sært at et dagblad virkeligt ønsker at insistere på at signalere.

Men, hvis I virkeligt ønsker det Politiken, så bliv dog ved. Det er jeres egen røv det handler om.

Jeg ville dog satse på den der læserinvolvering og lave en form for konkurrence, så hvis I vil bruge noget andet end det logiske og allerede brugte apps, at I kan påstå der er en folkelig, eller i det mindste læsermæssig, forankring.

Eller også ville jeg komme ud af Asti-tømmermændene, og slet og ret bruge apps.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Ungerne er ganske vilde med Nykredits seneste reklame - det kan jeg sådan set godt forstå. Den er god! Selvfølgelig er der nok lidt meget genbrug af en lille gumbas, men det er vel også fint nok.

Men her til aften udartede det sig lidt, da de sad og snakkede om den:

Ældste: Nykredit er en bank'e!
Yngste: Nej, Nykrediller er en bank'! [Han kan ikke helt ramme det der bank'e.]
Æ: Haha!
Y: Når du ser farven blå - tænker du på diller!
Æ: Hehe!
Y: Nej... Når du ser farven blå - tænker du på klunker!
Æ: Det burde vel være lyserød?
Y: Nej, hudfarvet. Når du ser noget hudfarvet - tænker du på klunker!
Æ: Okay...
Y: [rækker hånden frem, peger på den]: Se, der er hudfarve... nu tænker du på klunker!

Og så skiftede emnet ellers helt af sig selv til noget andet. Men her er den, så kan man selv indsætte nye ord og farver efter behag:


Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Her er en nem lille remse til at huske hvad forfordelt betyder:

Far, hvorfor er farfar vred? Er farfar vred fordi han er delt af morfar?
Nej, farfar er ikke vred fordi han er delt af morfar, farfar er vred fordi han er forfordelt i forhold til morfar!

Men ellers læs også anden udgave Dansk Sprogævl fra sidste år.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Igår aftes havde Lorry et indslag om, at hashhandlere i Jægersborggade bruger unge, 15-årige vagter. Myndighedernes svar skulle så være at de unge får en form for tilhold - men det går angiveligt for langsomt. I den forbindelse interviewede Lorry Frank Jensen.

Som fortalte, at han ville prøve at tale med anklagemyndighed og domstole, så de kunne få "en fast track" så det kunne gå lidt hurtigere. Fast udtalt på dansk, track på engelsk. (Ca 1:45 inde i klippet.)

Jeg sad noget tid og undrede mig over hvad det nu var for noget, sådan en fast track. Til det gik op for mig, at Frank Jensen jo måtte tænke på og tale om et fast track - et hurtigt spor. Og så kom jeg til at spekulere på, om han overhovedet vidste hvad ordet var og betød, eller om han bare har læst det et sted.

Og så kom jeg via yderligere associationer til at tænke på begrebet kold tyrker. Som jo er en anden - noget ældre - undersættelse, som dækker over det at holde op med at tage stoffer fra den ene dag til den næste, uden nedtrapning. Og jeg ved ikke hvor mange der tænker på, at det da egentligt var et underligt udtryk...

Kold tyrker kommer jo oprindeligt fra det engelske cold turkey. Og hvis det skulle oversættes, og have noget med tyrkere at gøre, skulle det hedde kolde tyrkiet på dansk. Men det har de junkier eller politifolk som i sin tid har indført det ikke følt gav meget mening, Tyrkiet er jo varmt og sydpå, så det måtte blive til en kold tyrker - gætter jeg på.

Mums - kold tyrker

Men turkey i udtrykket har intet med Tyrkiet at gøre, derimod kalkun. Jeg fik i sin tid at vide af min far, at det dækkede over at en kalkun når den får kappet hovedet af, render rundt og basker hovedløst - og det minder om junkier på nedtur.

Men ifølge det amerikanske Online Etymology Dictionary fandtes ordet allerede i 1910, og blev først kædet sammen med stoffer i 1921. Og betyder "uden forberedelse" - fordi kold kalkun - kalkunrester - kan serveres uden forberedelse.

Og det er da meget godt at vide?
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Hermed udkommer vi med tredie udgave af Sprogrygterne. De kan læse andet nummer her.


I dette nummer vil vi fokusere på matematiske og logiske termer, som mange af gode grunde har problemer med. Og vi vil komme med mere logiske/intuitive alternativer!


Problem 1: Mulighed / Sandsynlighed
Disse to begreber giver mange problemer for folk, der har svært ved at se forskellen. At noget er muligt er jo som bekendt enten eller, og det giver ikke meget mening at tale om gode eller store muligheder - alligevel er der mange der gør det, fordi de tror de taler om sandsynligheder.


Vi foreslår derfor, at ordene muligt/mulighed med videre afskaffes, slet og ret. De kan istedet omformuleres til: kan ikke lade sig gøre, eller lignende.


Istedet foreslår vi så to nye ord, der betegner noget med en henholdsvis lille og stor sandsynlighed for at ske:


Nemlig: en smulighed, for noget med lille sandsynlighed.
Og: en stormusynlighed for noget som er meget sandsynligt.




Problem 2: Procenter og Procentpoint
Her sker det også tit at der byttes rundt på begreberne, og man taler om at noget er steget med 10 %, når det i virkeligheden er steget med 10 procentpoint. Eller (lidt sjældnere) det omvendte, hvor folk taler om procentpoint (måske fordi de synes det lyder smart), men i virkeligheden mener procent - og ting så slet ikke giver mening.


Det er jo ikke svært at forstå hvorfor det går galt - ordene er næsten de samme, og langt de fleste fatter alligevel ikke forskellen.


Derfor gælder det om at gøre ordene mere forskellige, men samtidigt gøre det mere intuitivt at huske hvad der hvad.


Vi foreslår at man bibeholder ordet procent som det bruges for nuværende.


Men procentpoint skal hedde noget andet. Og da de fleste alligevel ikke forstår hvad det betyder, men har haft nogen i deres skoleklasse, som gjorde, er det mest naturligt at associere det med dem.


Så der er forskellige muligheder: fedte-point, stræber-point, dukse-point, fesser-point, kæledægge-point. Vi mener fra Dansk Sprogævl at det mest neutralt ladede, og samtidig intuitive er fesserpoint.


Så et eksempel på brug kunne være: Arbejdsløsheden var for et par år siden kun 2 procent. Men siden da er den steget 6 fesserpoint.




Problem 3: Normalisering (databaser)
Vi er her inde i fagudtrykkenes område, men der er jo ikke nogen der siger, at de ikke også skal være intuitive og dækkende.


Og ordet for det her med at normalisere en database er altså meget udækkende. For jeg tror de alle som har set forskellen på en ikke normaliseret og en normaliseret database, vil indrømme at den ikke-normaliserede er mest normal!


Heldigvis er løsningen enkel - for sådan en normaliseret database indeholder som regel en hel masse flere numre end en ikke-normaliseret.


Derfor foreslår vi ganske enkelt, at normalisering om døbes til nummerlisering!




Endnu engang skal vi takke for deres opmærksomhed!
Dansk Sprog Ævl, Februar 2010
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Hermed udkommer vi med anden udgave af Sprogrygterne. Første nummer udkom for en uge siden, og var en stor succes - hvis De ikke har læst det, kan det nås endnu.

I dette nummer vil vi behandle problemer med ord, hvis betydning folk i dag ikke forstår eller misforstår. Og komme med løsninger på problemerne!

Problem 1: Mistænkelig / Mistænksom
Desværre er det jo sådan at danskerne i dag bliver ved med at bytte rundt på betydningen af disse to ord. Hvilket kan være ganske forvirrende, da de jo har ganske forskellige betydninger. Dansk Sprog Ævls løsning på problemet er ganske enkel: slå ordene sammen til ét ord, med to betydninger. Så skabes der i det mindste ikke forvirring ved at bruge et forkert ord, og meningen kan regnes ud udfra sammenhængen.

Derfor er vi glade for at kunne præsentere: Mistænkelissom. Som kan bruges i stedet for begge de andre ord. For eksempel: Jeg arresterede høn, fordi høn så mistænkelissom ud. Eller: Jeg blev mistænkelissom da jeg så hømme gemme sig i skyggerne.

Vi er overbeviste om, at dette ord vil afhjælpe en masse problemer.

Problem 2: Forfordelt
Problemet med dette ord er velkendt. At være forfordelt betyder jo, at man ikke har fået hvad der tilkom én. Men de fleste i dag forstår og bruger det som, at man har fået mere end man burde.

Her er vi gået den modsatte vej af hvad vi gjorde ved mistænkelissom, og foreslår ordet splittet op i to betydninger. Således at farfardelt betyder at man får mere end man burde, mens morfardelt betyder man har fået for lidt.

Igen mener vi denne løsning kan være til glæde & gavn.

Problem 3: Bjørnetjeneste
Den yngre generation har fået den idé, at en bjørnetjeneste betyder en stor tjeneste, istedet for det, det retteligt er: et forsøg på at gøre en tjeneste som i virkeligheden er til ulempe. Forklaringen skulle være, at en bjørn er stor & stærk, og derfor må en bjørnetjeneste være en stor tjeneste.

Man kan ikke kæmpe mod den sproglige udvikling, så her er vores forslag at overgive os, og acceptere at en bjørnetjeneste er en stor tjeneste. Tilgengæld foreslår vi indført ordet børnetjeneste, som får den betydning en bjørnetjeneste havde i gamle dage. Og som burde være meget mere intuitivt forståelig.

Vi takker for Deres opmærksomhed!
Dansk Sprog Ævl, December 2009
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Velkommen til første udgave af det nye informationsmagasin fra Dansk Sprog Ævl, Sprogrygterne. Sprogrygterne er for folk, der som medlemmerne af Dansk Sprog Ævl, interesserer sig for det danske sprog, ønsker at værne om det og udvikle det. Det vil udkomme, når der er vigtigt nyt at bringe.

Første nummer handler om vores forslag til et gennemført kønsneutralt pronomen:

For godt 20 år siden foreslog vore konkurrenter i Dansk Sprognævn en sproglig fornyelse af det danske sprog, således at man begyndte at bruge et kønsneutralt personligt pronomen, nemlig høn. Som altså kunne dække de tilfælde, hvor man ikke kender et køn, og ikke ønsker at vægte kønnene. For eksempel i en jobannonce (Ansøgeren skal være målrettet og samarbejdsvillig, og det er vigtig at høn er god til at sætte sig ind i nye forretningsgange.)

Desuden kan man komme af med en kønslig slagside - virkelig eller indbildt - i det mange skrifter jo hidtil har brugt "han" som det naturlige, hvor man ikke kendte den omtaltes køn; og der hvor man har brugt hun har det let kunne give et indtryk af "politisk korrekthed" eller overdreven feminisme.

Sidst men ikke mindst vil man også i skønlitteraturen kunne drage nytte af konstruktionen, for eksempel: "Niklas så en mørk skygge træde frem fra gadehjørnet længere fremme. Han blev bange, og råbte 'Hvem dér?!', men skyggen svarede ikke. I stedet trak høn en pistol og skød."

Som det kan ses er der mange fordele ved forslaget, men det blev aldrig rigtigt taget i brug. Nok fordi grammatikken aldrig var helt på plads.

Derfor nedsatte vi i Dansk Sprog Ævl efterfølgende et hurtigtarbejdende udvalg, som skulle finpudse forslaget fra Dansk Sprognævn - det udvalg er nu udkommet med en betænkning.

I korte træk foreslås følgende indført:

Høn bibeholdes som allerede foreslået i nominativ.

Til dækning af ham/hende (akkusativ/dativ) anvendes hømme. (For eksempel, "Giv den til hømme, min dreng!")
Istedet for hans/hendes (genitiv) anvendes høndes. (For eksempel: "Jeg er ret sikker på guitaren er høndes")

Mere specielle tilfælde kan også dækkes:

Istedet for (mændene/hannerne)/(kvinderne/damerne/hunnerne) bruges hønnerne. Dette anvendes hvor man ved der er en større gruppe af personer af samme køn, men man ikke ved hvilket køn der er tale om. Eksempler: Efter kampen går hønnerne til deres omklædningsrum, hvorefter de går i bad. Og  Alle hønnerne kommer efter fredagsbønnen ud af en dør i siden af moskéen.

For at dække hanlig/hunlig (altså genetisk/biologisk kønsomtale) bruges hønlig, hvor man ikke ved hvad der tales om. (Eksempel kunne ikke konstrueres, men genetikere vi har konsulteret har sagt, at et sådant tiltag er velkomment.)

For tvekønnede kunne det være oplagt blot at bruge høn, samt de andre tidligere nævnte konstruktioner, men da går man jo glip af præciseringen ved at bruge den ultragenerelle konstruktion. Og grupper af tvekønnede har ønsket en løsning på dette, da de føler det kan afhjælpe tabuiseringen af tvekønnethed. Vi foreslår derfor for tvekønnede at man bruger:

Istedet for han/hun: hønhøn
Istedet for ham/hende: hømhønde eller høndehøm (kan vælges udfra hvilken kønslig side af den omtalte person man vil understrege. Hvis man virkelig vil lægge sig meget fast på et køn kan hømmehøm eller høndehønde bruges, men det anbefales ikke.)
Og for hans/hendes: hømhøndes eller høndeshøm.

Vi takker for Deres opmærksomhed!
Dansk Sprog Ævl, December 2009


Ceterum censeo Facebook esse delendam.