Da jeg først hørte om at HBO kom til Danmark glædede jeg mig selvfølgeligt til at kunne følge de kendte serier. Men næsten lige så meget glædede jeg mig til at kunne udforske deres bagkatalog af mindre kendte serier - samt se hvad der ellers fulgte med i aftalen, for en del så i trailer interessant ud.

Således Continuum - som ikke er en HBO-serie, men en canadisk science-fiction sag - som i trailer så ganske velproduceret ud.

Og den var så også noget af det første jeg kastede mig over, efter helt obligatorisk at have set anden sæson af Game of Thrones.

Og den vil jeg altså godt anbefale! Den minder i virkeligheden en del om den engelske serie Life on Mars (og i forlængelse Ashes to Ashes), omend perspektivet er anderledes:

Serien tager sit udgangspunkt i et dystopisk Vancouver 2077, hvor hovedpersonen, ordenshåndhæveren Kiera Cameron meget uden sit vidende sendes tilbage i tiden, til 2012. Sammen med en terrorgruppe fra fremtiden.

Og her er hun så strandet, men ønsker jo meget at komme tilbage til sin egen tid, og egen familie. Alt i mens hun også må prøve at forhindre gruppen i at få held i deres forehavende, som tilsyneladende er at kæmpe imod den verden hun kommer fra - bortset fra at deres gerninger tilsyneladende samtidigt er hvad der har skabt den.

Det er således ikke ganske tydeligt hvem der egentlig er good guys og bad guys. Terroristerne er ganske vist ikke særligt rare, men de har egentligt noget forståeligt at være sure over, er indtrykket. Mens hvor dejlige heltinde er flink, men samtidigt repræsentere et ikke synderligt flinkt styre.

Og det bliver så mixet ind i vores 2012-occupy-virkelighed. Ikke uintelligent gjort.

Serien fungerer dog også som mere regulær drama-serie, hvor Keira arbejder i 2012-Vancouvers kriminalpoliti - som det er lykkedes hende at "infiltrere". Men det viser sig efterhånden at flere og flere sager er relateret til hendes fæller i tidsrejser.

Og de sidste 2 episoder af sæsonens 10 afsnit er simpelthen forrygende, efter min mening. Så med denne serie har jeg da omvendt af Life on Mars, som jeg i starten elskede for dens nostalgiske tilbageblik, men i længden blev ensformig - der er der her en fin udvikling, og hele tiden spændende flashbacks fra tiden i 2077.

Åh, og så er det en ret fed dragt Keira Cameron (spillet af Rachel Nichols) er udstyret med - det er jeg som superhelt nødt til at nævne!

Så hvis man har HBO - eller støder på serien på anden måde - er det bestemt en jeg kan anbefale, hvis man er til Science Fiction, og gerne noget med tidsrejser, men uden det tager overhånd.

Og måske også som afveksling fra de "tungere" HBO-serier, for selvom det er en fin og godt tænkt historie, er vi ikke nede i det dybe karakterflyttende.


Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Det startede måske egentligt for nogle dage siden - @Kim_Bach var ude og køre i tog:

Hørt i Intercity Toget:"Leoparddrengen er en Internetpersonlighed"
— Kim Bach (@kim_bach) December 22, 2012

(herefter diskuterede ungersvendene, der lød lidt Liberal Alliance agtige, fordelene ved anonymitet)
— Kim Bach (@kim_bach) December 22, 2012

Det syntes jeg jo på sin vis var smigrende, men glemte så det meste om det.

Så udkom Politiken juledag med et læserbrev:

@smbrix #protip #nasseTimm twitter.com/minkonto/statu…
— Allan Lindemark (@minkonto) December 24, 2012

Dette skabte hurtigt ståhej på twitter under hashtagget #nasseTimm:
Selv var jeg ikke rigtigt inde over historien før i nat. Jeg så godt den kørte, men var optaget af julen.

Da jeg endelig så den i perspektiv, via storify'en herover, var det der fangede min interesse ikke indholdet, men hvor perfekt det hele var. Læserbrevet, og Timm Droeses profil på Facebook, hvor han holdt af alt hvad der havde med Liberal Alliance og Saxo Bank at gøre - og som eneste film Wall Street. Og så var han iøvrigt ikke-eksisterende derudover.

Det lugtede langt væk af fake - som mange andre før mig havde tænkt. Men så var det jeg kom i tanke om Kim's tweets fra tidligere. Kunne der være en forbindelse? Drøftede de i virkeligheden hvordan de skulle lancere Timm Droese?

Og så kunne jeg jo ikke lade være at tænke - hvor fedt det kunne være, hvis de talte om Leoparddrengen, og - forkvaklet - ville efterligne ham. Og det så var Leoparddrengen der afslørede dem? For Leoparddrengen - internetpersonligheden - er med overalt. Internettet er en sans. Det kan de ligesågodt lære.

Og hvad var det mest iøjnefaldende ved Timm Droese. Udover at virke alt for kunstig? Jo - navnet. Det lyder godtnok ikke naturligt det navn. Så jeg prøvede at rode med det - men kunne bedst komme op med noget med sommertid, men de varianter gav ikke meget mening. Mening gav noget med ommer- men ikke meget. Så jeg prøvede at dele opgaven:

Timm Droese ligner i den grad et anagram. Det bedste jeg har kunnet komme op med indtil videre er dog "ommer-tides" el variant. Bedre bud?
— Leoparddrengen (@Leoparddrengen) December 26, 2012

Der gik ikke mange minutter, så var den der:

@leoparddrengen mediestorm
— Helle (@helleras) December 26, 2012

Så flot løst af @Helleras!

Og så er der vel ikke så meget andet i den historie. Jeg ved naturligvis ikke om togturen faktisk havde forbindelse med Mediestormen - men den satte opildnede ihvertfald mig til at komme på sporet. Og så kan jeg ikke lade være at more mig over, at historien starter som læserbrev i oldschool medie som Politiken, hvor jeg ikke vil få lov til at komme til orde, fordi jeg er anonym. Hæ.

Hvad jeg måske synes er allermest morsomt er, hvis det faktisk er LA-ungdom der har postet brevet som stunt. Og troet de ville sætte debat igang om topskat. Men istedet giver medvind til Danska Folkepartis fordummende forslag om kandidat-pant. Så er vi i sandhed ude i et selvmål i Carina-klassen.

Anyway - allesammen - lad os nu ikke glemme det med kildekritik. Ikke kun på internettet! :)

[Opdateret: 27/12]: På nuværende tidspunkt er det så kommet frem, at "bagmanden" er en vis Martin Martensen-Larsen - og der var ikke nogen sammenhæng mellem togturen og denne historie. Den må vi have til gode. Men kildekritik bør ikke glemmes i mellemtiden.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Jeg har altid haft den fornemmelse, at man skulle læse en bog først, før man så en filmatisering, for så man først filmatiseringen ville man ikke selv kunne danne billeder på bogen. Blandt andre grunde - mange andre til at læse bogen først.

Nå, men - synes lige jeg har haft lidt sjov/interessant oplevelse i den anledning.

I marts i år så jeg over en meget kort periode første sæson af Game of Thrones. Det hører med at det var en sær tid - min mor lå for døden, og jeg fik opkaldet om hendes død ca 2/3-dele inde i afsnit 2. Der er ingen tvivl om at det har sat sit præg på min oplevelse af serien.

Ikke desto mindre synes jeg det er lidt pudsigt, at jeg nu efterfølgende har læst bog 1-5 i A Song of Ice and Fire - som serien Game of Thrones retteligt burde hedde, A Game of Thrones er blot titlen på første bind - og åbenbart kunnet danne mine helt egne billeder i hovedet, som stort set totalt har "overskrevet" dem jeg fik fra første sæson af serien.

For nu hvor jeg har fået HBO Nordic til at virke - og det var ved grød en større bedrift, som nok bliver selvstændigt indlæg en dag - og jeg kan begynde at se anden sæson - sidder jeg hele tiden og tænker om de forskellige karakterer: "Nå, er det sådan høn ser ud?!" - og det altså selvom jeg allerede har set på 10 timers serie med karaktererne. Og det skal understreges, det er ikke fordi de er fejlcastede - det passede bare ikke længere til mit indre billede.

Der er dog den meget store ting i forhold til casting af Game of Thrones, at de unge karakterer alle i serien er en del ældre end de er i bogen - ellers ville rigtigt mange scener simpelthen være ganske ulovlige. Men det forklarer ikke alt - faktisk er de eneste karakterer, som ser ud som jeg huskede dem, dem hvor jeg kendte skuespillerne i forvejen.

Så, jo, jeg vil revurdere hvor meget film (serier, nu om dage) egentligt sætter sit præg. Litteratur kan godt overskrive billedet. Det er så for A Song of Ice and Fires vedkommende rigtig mange tusinde sider, men alligevel - værd at bemærke.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Så var det i dag Hobbitten første del havde premiere, og da det er min fødselsdag i morgen var det jo bare med at genoptage traditionen fra Ringenes Herre filmene, og fejre den med en tur til Middle Earth.

Og hvor har jeg dog savnet sådan en tur - det kunne jeg mærke såsnart der blev blændet op for historien, nu i 3D af typen jegskagidajskaja, hårene rejste sig på mine arme da musikken begyndte og Hobbitrup tonede frem igen.

Som de fleste der kender universet nok har gættet, holder filmen sig ikke stramt til bogen - men tager meget mere med. Jeg var faktisk overrasket over hvor meget - jeg havde godt nok håbet at Gandalfs tur til Dol Guldur ville blive dækket i de senere film, men The Necromancer er allerede her i første film en omtalt fare - og Radagast har ... - nej, skal ikke spoile.

Jeg synes alle tingene som ikke er i bogen fungerer rigtigt storartet - det er faktisk de steder hvor bogen følges tættest at filmen fungerer dårligst - hvilket dog stadig er ganske fremragende efter min mening.

Der er gensyn med mange karakterer fra Ringenes Herre-filmene, langt flere end jeg havde regnet med, og filmen er således i langt højere grad integreret med Ringenes Herre end bogen Hobbitten er med bogen Ringenes Herre.

Hvilket er godt, for den største svaghed i filmen er nok, at historien simpelthen ikke har det episke format som Ringenes Herre har - men ved at tage mere af Saurons genkomst med afhjælpes denne mangel. Ikke helt, men noget af vejen.

At lave 3 film á 3 timer ud af den relativt lille historie Hobbitten er, kunne lyde som halsløs gerning. Men det fungerer altså fint for mig, i kraft af sidehistorierne (som jo egentligt er hovedhistorien i det store perspektiv) - jeg havde gerne siddet en time mere i det gode selskab. Jeg kan dog godt forestille mig at ikke-inkarnerede Tolkien fans vil have et andet syn på det, de vil næppe forstå hvad det hele skal gøre godt for. Så vandene vil nok være mere delt end de var omkring RH-filmene - denne film er i høj grad for fans.

Og jeg glæder mig til næste år, og turen gennem Dunkelskov og mere Dol Guldur. Filmen levede helt op til mine forventninger, og mere til.

Det mest negative jeg kan komme på er oversættelsen - og det er ikke oversætterens skyld. Man holder sig nemlig til den oprindelige Hobbitten-oversættelse, og den er altså desværre noget bedaget. Der måtte filmens oversætter meget gerne være gået egne veje, efter min smag.

Anyway - 5 af 6 leopardkløer herfra. Det var dejligt!

(Opdatering, et års tid efter: min anmeldelse af anden del af Hobbitten)
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Når man kommer sejlende til havnen på Christmas Island i Det Indiske Ocean, skal man først uden om dette lumske forbjerg. Hvad hedder det?

Svaret på quizzen findes her.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

I fredags udskrev jeg en konkurrence i anledning af, at jeg nærmede mig de 3.000 followers på twitter. Et tal jeg nåede for et par dage siden, så konkurrencen sluttede som planlagt her ved midnat.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Da jeg hastigt nærmer mig de 3000 followers på twitter (se status her) - hvilket jeg synes er ganske utroligt - fik jeg lyst til en lille konkurrence i den anledning.

Jeg udlodder derfor 3 e-eksemplarer af min top-anmeldte eBog, Til almeen Dannelse (som i parentes bemærket også er årets julegaveidé!)!

Der trækkes lod blandt:

1. alle nye followers jeg får i perioden fra 23/11 2012 kl 00:01 - 28/11 2012 kl 23:59 (eller til jeg når 3000 followers hvis det skulle ske senere) som stadig er follower når lodtrækningen finder sted
2. samt alle der RT'er et tweet jeg laver med link til denne konkurrence,
3. samt alle som selv laver tweet med link til denne konkurrence (husk @mention af mig så jeg er klar over det)
4. samt alle som RT'er tweet fra kategori 3).

Vind bogen som bl.a fortæller hvordan Leoparddrengen blev Leoparddrengen blog.leoparddrengen.dk/2012/11/konkur… - RT eller Follow for at deltage i #3Kcontest.

— Leoparddrengen (@Leoparddrengen) November 24, 2012

Man kan kun deltage med ét lod, jeg må ikke selv deltage, lodtrækningen forestår jeg selv uden deltagelse af notarius publicus, og er der tvivlsspørgsmål afgør jeg suverænt hvad den rette & retfærdige tolkning er.

Og husk - skulle du ikke være en af de heldige vindere, så er tabet ikke større end at Til almeen Dannelse kan købes for kr 29,- ...
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

JyllandsPosten er ude med en gang hyklerisk sensationsjournalistik i dag, som skæmmes af at de ikke aner hvad de taler om - i virkeligheden kan det godt være de har en historie, men det er ærligt talt ikke til at afgøre midt i al uvidenheden.

Da hovedproblemet er, at de ikke aner hvad en cookie er, eller ihvertfald fordrejer det, vil jeg her prøve at forklare kort hvad de meget omtalte cookies går ud på, så de fleste forhåbentligt kan forstå det.

Mange har dog prøvet før mig, og det lader ikke til at virke, så jeg har egentligt ingen illusioner om at alle nu vil kunne forstå det, eller huske det. Men så føler jeg da i det mindste jeg har gjort mit.

Cookies er ikke et program eller en virus
Det er ellers JPs påstand. Men en cookie er helt kort fortalt en lille stump data - that's it. Det er ikke mere et program end for eksempel dit CPR-nr.

Hvis jeg ser 'cookie' beskrevet som 'et lille program' én gang mere idag tror jeg mit hovede eksploderer. Så dette er muligvis sidste tweet.
— Leoparddrengen (@Leoparddrengen) November 20, 2012

Okay - en stump data - hvad vil det sige?
I begtyndelsen af WWW, når du var på nettet med din browser, var hvert opslag - det vil sige hvergang du hentede en side, et billede, med mere - helt friskt og jomfrueligt. Du havde en adresse, den slog du op, og du fik nogle data tilbage. Du kunne måske have en fornemmelse af et forløb som du bevægede dig gennem sider, men det havde kun at gøre med den måde html'en ledte dig frem.

Hvis data skulle videre gennem et forløb af sider var det nærmest umuligt, ihvertfald ganske kompliceret, og data skulle sendes frem og tilbage rigtigt mange gange, for at de kunne nå frem til slutsiden. Dette nærmest umuligtgjorde for eksempel at lave butikker på nettet.

Men så opfandt man cookien - som er en lille datastump, som en server kan bede om bliver lagt i browseren, og som gensendes usynligt for brugeren hvergang browseren taler med serveren (eller en anden server på samme domæne).

Dette muliggjorde at man kunne opsamle data over flere sider enkelt, og uden båndbredden blev overbelastet - og gjorde en masse praktisk muligt, som ikke før havde været det. For eksempel sites med logins (som før havde krævet bestemte hardware opsætninger hvor brugeren skulle være kendt som bruger af serveren) og webshops.

Endnu bedre blev det, da man fandt ud af man blot kunne sende en lille stump kode, som identificerede den enkelte bruger, og så holde data for den bruger lokalt på sereveren - så kunne man opsamle mere data, og båndbredden blev slet ikke generet.

Så uden cookies ville WWW slet ikke kunne fungere, som vi forventer det gør i dag - det var simpelthen et kvantespring fremad.

Det betyder ikke man ikke skal være opmærksom på dem. Men hvis jeg skulle sammenligne dem med noget, er det bakterier. Man ser og opdager dem ikke - nogle er godgørende, langt de fleste er harmløse - og enkelte er virkeligt skadelige.

Men at sige at alle cookies er af det onde er hul i hovedet.

Grundliggende findes der 3 typer cookies - så jeg skriver nedenunder om 4 typer, for naturligvis er der forvirring.

Session cookies
Cookies kan lagres i browseren med en levetid, men de kan også stå til kun at være der indtil browseren lukkes - dette er de mest fredelige, og kan bruges til at holde styr på en såkald session, det vil sige et enkelt møde med en server. Det kan for eksempel være et login (så huskes hvem du er logget ind som), opsamling af varer (din indkøbskurv), opsamling af statistik - hvilke sider du besøger.

Det er svært at finde noget slemt at sige om session cookies.

Site cookies
Dette er cookies som lagres i længere tid, og som identificerer dig som tilbagevendende bruger. De er for eksempel nødvendige, hvis du vil have et website til at huske dig, så du ikke skal loge ind hver gang. Og hvis du afbrød en handel, men din indkøbskurv stadig har de varer du kiggede på sidst du var på besøg - så er der også brugt en cookie til det.

Ligeledes bruges de til alskens statistik for tilbagevendende brugere. Og meget andet - men det er eksempler på typisk brug.

Igen - svært egentligt at sige noget negativt om denne type cookies - men nettet kan godt fungere uden dem, meget vil dog være mere besværligt.

Third party cookies
Her er det så at det begynder at blive slemt og overvågningen begynder.

I princippet sendes cookies kun tilbage til det site/domæne der har udleveret dem. Men når du er inde på en webside, så kan der henvises til resourcer alle mulige andre steder fra, som ikke er på det domæne du tror du er inde på - altså det som står i adresselinien.

Det kan være bannereklamer, usynlige billeder, Facebook like-knapper og meget andet - og hver gang du er inde og hente sådan en resource, sendes cookies også med til dette sted, hvis de tidligere har sat en.

Det gør det muligt at følge din færden rundt på nettet og holde øje med dine vaner. Det kan så gøres mere eller mindre uetisk, og her har alle nok varierende grænser for hvad der ok, og hvornår det er krænkelse.

Personligt har jeg det ikke så slemt med anonym opsamling af klikmønstre og den slags, men når man begynder at kæde disse oplysninger sammen med en kendt identitet er min grænse ved at være overtrådt.

Nettet kunne sagtens leve uden third party cookies - men mange marketingfolk ville blive rigtigt kede af det, og der er nok nogle sites der ville skulle tænke i nye forretningsstrategier, hvis de overhovedet ville kunne overleve.

Flash cookies
Dette er egentligt slet ikke cookies, og hedder i virkeligheden Local shared objects. De bruges af flash - det her værktøj som har været brugt til at lave interaktive animationer / videoafspillere / spil, som nu er på vej ud - meget på samme måde som cookies, og kaldes derfor flash cookies.

Men det er et dårligt navn, for disse cookies overholder slet ikke de samme love som rigtige cookies - de kan indeholde meget mere data i selve objektet, de er ikke afgrænset til en enkelt browser, og du kan ikke være sikker på hvor de havner. Og når du sletter cookies skal du ikke regne med at dine flash cookies slettes ved samme lejlighed.

Så de er noget smat.

EU-direktivet
Så er der kommet det her EU direktiv, som skulle tage sig af cookies og vores privatliv. Oprindeligt sikkert en fin tanke, men resultatet er tåbeligt, i det de er faldet i den modsatte grøft, at alle cookies skal accepteres på en eller anden måde af brugeren. Det er omsonst, da 99% af alle sites bruger cookies i en eller anden form, og det ikke siger noget som helst om, hvorvidt ens privatliv er i fare.

Så det er blot blevet til en generende faktor, hvor man hurtigst muligt klikker "gå væk" til de sites, der rent faktisk laver en popup-info om det, som de skal. De kunne ligesågodt kræve, at man blev advaret om, at man er på internettet, når man går ind på et site.

Og de dele som kan være et problem - de kan så køre fint videre, fordi man jo har accepteret de cookies som er nødvendige.

Et par afsluttende småting
Cookies opbevares per bruger - så hvis du har flere logins på en PC, er der forskellige cookies for hvert login.

Cookies kan slettes - det kan du bede browseren om at gøre. Men vær altså opmærksom på, at flash cookies ikke nødvendigvis ryger ved samme lejlighed.

Man kan også sætte forskellige browserindstillinger og bruge "porn mode" for at undgå at cookies gemmes / undgå third party cookies.

Og man kan finde forskellige programmer, der blokerer for uønskede cookies. (Og @TwomasC har på G+ nævnt dette Collusion plugin til Chrome som viser hvad der er aktuelt er af 3rd party cookies).

Wikipedia om cookies og flash cookies.

For at runde helt af
Det giver altså ikke mening at tale om, om cookies er gode eller onde - det kommer helt an på hvordan de anvendes.

Tilsyneladende har Radikale i dette tilfælde brugt third party cookies - men om de har lavet decideret grisefy er ikke rigtigt til at afgøre. De har ihvertfald næppe lavet mere grisefy end der bruges i alle mulige andre marketingkampagner; men når det handler om politik er det muligvis lidt mere følsomt.

Det eneste der er helt sikkert er at JyllandsPosten fik skrevet en forfærdelig masse vrøvl. Og Ritzau og derefter alle mulige andre lykkeligt kolporterede det videre.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Som jeg for snart længe siden har været inde på, hader jeg at dumme mig. Hvilket jeg har gjort siden barndommen. Og nok mere end de fleste, vil jeg hævde, og jeg er ikke altid god til at tackle det når det sker - helt ubeskedent skyldes det sandsynligvis at det faktisk sker ret sjældent.

Men nu er en af barndommens hændelser dukket op. Og den skal selvfølgeligt så beskrives.

Som barn voksede jeg op i et kartoffelrække-lignende kvarter, og jeg holdt meget af at skyde med bue & pil. Jeg og drengene på vejen lavede selv nogle ud af min nabos bambushæk, men de var ærligt talt lidt slatne. Tilgengæld fungerede det storartet med en bure købt i en legetøjsforretning af træ, med 3 pile med sugekopper i stedet for spidser.

Jeg husker især at jeg holdt af, at stå nede på vejen og skyde pile ind af vores førstesals vindue, ind i stuen der - hvor de som nu var der kunne få lov at kaste pilene ud igen. Det har muligvis ikke været så sjovt at være i stuen, men jeg hyggede mig ganske godt med det. Og blev faktisk ganske god til at ramme det jeg sigede efter, med den der legetøjsbue.

Sceneskift: jeg var i Jylland med min mor, og har set nogle reklamer (sikkert bagerst i Anders And) for et sommerland - jeg tror det har været Faarup, men kan også have været et andet - hvor man kunne skyde med buer. Rigtige buer, ikke sådan en flad legetøjstingest.

Min fornemmelse siger mig jeg har været ca 10 år, og det ville jeg gevaldigt gerne prøve - så det har jeg i den grad plaget om vi ikke kunne. Kan ellers sagtens se for mig, at det bestemt ikke har været noget min mor havde lyst til, men det endte ihvertfald med at ske.

Højst sandsynlight har jeg fået styret os direkte hen til bueskydningen, hvor vi får udleveret en bue og nogle pile med en slags rund spids, og så kommer vi ind i en slags træaflukke, bare mig og min mor. Et stykke væk - det har nok været 5 og 15 meter - står nogle skydeskiver, nogle beregnet på børn, andre på voksne.

Jeg lægger en pil på den enorme bue vi har fået, og prøver at trække den tilbage - og den rokker sig ikke en millimeter, liegmeget hvor hårdt jeg trækker.

Det hører med at jeg bestemt ikke var jordens stærkeste dreng, var i det hele taget ganske spinkel. Men det står mig i dag helt klart, at jeg for det første har fået udleveret en voksenbue, og ikke bare det, men en som kræver gode kræfter, sikkert en 36 punds bue, eller sådan. Hvilket sikkert i Jylland blandt de voksne gårdmænd på brun sovs ville være meget fint, men ikke er noget man skal give til børn, slet ikke spinkle københavnerdrenge.

Jeg prøvede at gøre min mor opmærksom på at det ikke gik, men hun hang ud af træhuset og talte med nogen, og jeg kunne ikke få hendes opmærksomhed - højst sandsynligt flirtede hun med en eller anden.

Men jeg vil jo få skudt den bue, så jeg bruger den eneste måde jeg kan komme på - lægger pilen på buen, vender den om så pilespidsen trykker mod min mave, og prøver så at trække selve buen ud i nogenlunde spændt form med begge hænder. Hvordan jeg helt nøjagtigt har tænkt mig at komme fra den position, til en skydbar kan jeg ikke lige gennemskue - jeg er ikke sikker på jeg havde en plan til det. I første omgang handlede det om at få noget spænding på buestrengen.

Og det er jo set i mit voksenperspektiv ikke jordens bedste idé, med en pil hvilende op mod maven - jeg kan se tusinde ting der kunne gøre at jeg blev gennemboret af den pil. Men det prøvede jeg altså. Og min fornemmelse er at jeg stod og kæmpede med den streng i flere minutter.

Indtil en ansat fik øje på hvad jeg havde gang i, og ganske panisk fik stoppet mig. Desværre har jeg stadig lyst til at sige, får jeg var vildt forbandet over ikke at få den streng trukket ud - men det var jo nok meget godt, for meget kunne være gået galt. Han fik vist også sagt til min mor, at hun måtte holde øje med mig. Også meget fornuftigt, men ikke noget der normalt var nødvendigt at sige om mig.

Men en mere passende bue skaffede han mig ikke. Så efter et forsøgt skud med en streng som var trukket måske 2 millimeter tilbage, og faldt impotent ned en halv meters penge ude.

Så ville jeg ikke mere - jeg følte mig ydmyget, og vidste også godt det jeg havde haft gang i ikke var så smart. Men hvad jeg egentligt havde lavet holdt jeg for mig selv, det gik aldrig op for min mor.

Og jeg rørte i mage, mange år efter ikke en bue, er fornyligt gået op for mig. Jeg kan faktisk huske nogle år senere, da har jeg vel været 16 år, at jeg var sammen med en flok venner + nogle andre på Saltholm, og én havde en bue med derud, som nogle prøvede at skyde med - og den skulle jeg absolut ikke i nærheden af.

For ca 15 år siden begyndte min søsters bror (it's complicated) at gå til bueskydning en periode - jeg kan huske jeg var fascineret af det, tænk at man sådan kunne det. Og det tror jeg lagde en kim til noget, meget senere.

For i år har det virkeligt været et bueskydningsår, startende med den fremragende Hunger Games og sluttende af med OL og Brave. Og da jeg var på jagt efter en sport som jeg kunne lokke min ældste, computerfikserede søn på, kom jeg så til at tænke på bueskydning som en mulighed.

Dejligt individuelt og fokuseret - og uden alt for intense energiudladninger, som for eksempel fægtning som jeg ellers har prøvet at få ham lokket til - og som jeg stadig synes er fed sport.

Så for nogle måneder siden hev jeg ham til prøveskydning, og deltog selv. Og det har vi begge gået til siden. Og det er fedt, nærmest meditativt.

Og jeg kunne pludselig huske hvor meget sjov jeg havde med det som barn. Og spekulerede på, hvorfor jeg egentligt dog holdt op med det. Og kom så i tanke om den historie i det der sommerland, og hvordan den har gjort at jeg ikke ville røre ved buer mere, i skuffelse, vrede og skam.

Ikke at hændelsen var fotrængt - nej, jeg har altid kunnet huske den, som en mine dumheder.

Men jeg kan så heldigvis se i dag, fordi jeg kan se historien i lidt større perspektiv, at skammen er en tåbelig ting at have haft siddende - I was a kid, for fucks sake. Vreden synes jeg tilgengæld er velbegrundet - først og fremmest overfor et sommerland, som det fuldstændigt lykkedes at ødelægge min glæde ved noget jeg holdt meget af, og overfor min mor, som ved grød også burde have været mere opmærksom.

Men så kan jeg tilgengæld glæde mig over, at skuffelsen fik en ende, at jeg nu igen kan hygge mig med bueskydningen, og mærke glæden når pilen går ind i bullseye. Det er nemlig fedt. Og så kan jeg endda glæde mig over at gøre det sammen med min egen søn.

Og man kan selvfølgeligt ærgrer sig over den tid der gik tabt - men det gider jeg ikke i dag.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Jeg så lige ganske tilfældigt, at man kan købe Andersens Julehemmelighed på DVD - og det vil jeg med det samme anbefale man gør; hvis man kender den ved man hvorfor, hvis ikke så kan man finde ud af det.

Det er en af de allerførste "voksen-julekalendre" TV2 gav sig i kast med (den er først vist i 1993) - og er den absolut bedste, efter min mening. (Jeg skal så også sige, at jeg absolut ikke kan holde The Julekalender ud - den synes en del åbenbart er topmålet af humor.)

Af en eller anden grund kommer den først nu - den har ellers gennem en årrække været listet som en af de mest efterspurgte danske produktioner. Men bedre sent end aldrig!

Så jeg kan altså kun tilråde at man anskaffer sig den inden december, og følger Julemand 39's frygtløse detektivarbejde, og ikke mindste Putte Andersens hede kærlighedsaffære med sin Gas & Vandmester gennem julemåneden. Jeg anbefaler portvin til!

(Ellers kan man også finde den her på bloggen, jeg har for et par år siden embeddet den fra youtube som julekalender til læserne ...)
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

De er kommet langt, og har været en del udvikling igennem. Charlie's Angels startede i 70'erne med at se således ud:

Så blev de opdateret lidt til det nye årtusinde:

Og så var det jeg da nok mente jeg spottede dem i et dynamisk shot i TV Avisen i dag:

Hvem skulle have troet at Charlie's Angels ville ende i spidsen for Danmarks regering? #dkpol #charliesregering
— Leoparddrengen (@Leoparddrengen) October 16, 2012

Men det store spørgsmål var jo så - hvem er Charlie? Eller måske er der slet ingen Charlie, Oliver Zahle havde ihvertfald et bud:

@leoparddrengen Helles Angels
— Oliver Zahle (@OliverZahle) October 16, 2012

Svaret viste sig dog at komme senere - jo, den mystiske Charlie eksisterer, manden som styrer englene, og som vi mest kender som en stemme, eller højst en mørk skygge der holder øje med pigerne:


Hvem kan der være tale om? Hvem er denne Charlie som nu styrer Regeringen? Det eneste jeg kan love er - det er ikke mig!
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Jeg læste i aftes Kuppet - en såkaldt single af Line Holm Nielsen (@LineHolm1).

En single betyder at det ligger et sted mellem en traditionel feature-artikel i et dagblad/magasin, men er kortere end en bog - hvilket så også afspejles i prisen, som er lavere end en (dansk) bog - i dette tilfælde kr 42,-.

Den er fortællingen om røveriet mod Dansk Værdihåndtering i Brøndby i 2008, danmarkshistoriens hidtil mest indbringende kup, som endte med en del domfældelser for et par år siden.

Og historien er levende fortalt, først med optakten og udførelsen af kuppet - en historie som virker som ren Hollywood, med brændende biler og biljagte - og det efterfølgende meget omfattende opklaringsarbejde, sluttende med retssagerne mod de involverede det er lykkedes for politiet at identificere.

Eller mener at have identificeret, for der rundes af med interviews med nogle af de hårdest dømte, som mere eller mindre overbevisende argumenterer for deres uskyld (ihvertfald hvad angår denne sag).

Om man vil tage det for gode varer må være op til den enkelte - men jeg kan ikke lade være med at føle et misforhold i mellem de dømtes væremåde, og det store forberedelsesarbejde der må have været - blandt andet med en del research og planlægning.

For de typer der beskrives (indgående) virker som om de nok godt han finde ud af udførelsen - men de virker ærligt talt ikke særligt disciplinerede.

Kuppet bygger på interviews med de involverede, artikler fra sagen, med meget mere, der er en klar fornemmelse at researchen har været grundig.

Jeg kan varmt anbefale den, den giver både drama og indsigt - ikke mindst i en international forbryderverden, tilsyneladende med Sverige som en form for center. Og det selvom vi ikke får svar på hvor pengene er. Eller hvem bagmanden er(?).

Men der skal jo også være plads til en 2'er ...

Kuppet kan købes her.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Gabriel: "Høje Herre - lad mig fortælle en trist og glædelig historie!"

Gud: "Lad høre, Gabriel. Det trænger Vi til!"

Gabriel: "En families datter er kørt galt med et automobil - men midt i sorgen finder familien overskud til at dele hendes organer, så andre kan leve, hvis de skulle rammes af sygdom."

Gud: "Det var dog en aldeles uselvisk gerning. Hør - Gabriel, skulle vi ikke sende et lille mirakel deres vej? Lad pigen leve! siger jeg."

Et år efter.

Gabriel: "Æh, Høje Herre - vi har fået et lille problem ..."

Gud: "Hvad er det, Gabriel. Sig blot frem."

Gabriel: "Jo - De husker miraklet med pigen, der kom sig ...?"

Gud: "Ja ... - og ?"

Gabriel: "Jo, nu har de andre mennesker i landet hørt om det. Og nu vil de ikke være organdonorer!"

Gud: "Jeg lærer aldrig at forstå menneskene - deres veje er uransagelige!"

Se også: Det handler ikke om organdonation
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Så du dokumentaren på DR i går om Pigen Der Ikke Ville Dø? Hvis ikke, vil jeg meget opfordre dig til at følge linket og se den.

Det er en ret fantastisk historie - især om livsvilje, og hvor langt man kan være nede - og alligevel vende tilbage. Og hvor meget genoptræning kan gøre, endda hurtigt.

Forløbet i historien kan forekomme mirakuløst - jeg vil nu gætte på der findes flere af den slags historier. Det helt utrolige er nok, at en filmhold var på plads til at optage den - og ikke mindst at familien gav tilladelse til, at vi kunne være med på første parket hele vejen igennem - også da de troede det hele var forbi.

Lægerne lavede fejlskøn - og der er næppe tvivl om, at de har lavet deciderede fejl - ihvertfald virker de alt for skråsikre om noget så afgørende, hvor de samtidig kun kan tale om hvad de tror der vil ske. Og det kører familien nu en klagesag på. Det kan jeg godt forstå - og det er vigtigt sagen belyses, så man kan lære mest muligt til fremtidige tilfælde. Men for mig er det ikke en historie om lægesjusk der står tilbage - det er en historie om livsvilje, på trods af alle odds - også lægernes.

Hvad det ihvertfald ikke er - er en historie om for eller imod organdonation, som medierne har pisket det op til. Eller for den sags skyld, om familien burde være blevet spurgt om organdonation. Jeg synes det er hen i vejret at holde fokus på det - og det er dokumentarens største fejl. Muligvis en fikseringsfejl, som de selv taler så meget om - fordi deres oprindelige formål var at lave dokumentar om organdonation.

Faktisk kan man argumentere for, at hun overlevede fordi familien sagde ja til organdonation. For ellers havde de på hospitalet været hurtigere ude med at stoppe behandling og slukke for respirator. For så var der ingen grund til at prøve at bevare kroppens øvrige organer så godt som muligt. Og lægernes fejlskøn havde ike noget med donation at gøre.

Men hvis man endelig skal uddrage en lære fra historien, som har noget med donation at gøre - må det være, at det er vigtigt selv at tage stilling, mens man kan. Så det ikke er familien der skal sidde med det valg, oven i alt det andet. Jeg har ihvertfald ikke fortrudt for år tilbage at have tilmeldt mig donorregistret.

Igen - se filmen - men ikke med organdonation for øje. Foromtalen og den debat skæmmer desværre historien.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

De universelle menneskerettigheder har i FN fået et ordentligt skud for boven, idet man nu på basis af resolution på initiativ af Putins Rusland, nu kan begynde at tale om traditionelle værdier i forbindelse med hvilke rettigheder der nu er aktuelle - og så er de jo netop ikke længere universelle. Det kan man læse mere om i Information.

Og herhjemme jubler politiet i et Ritzau-telegram: De var med ved billet-razzia i metroen, hvor de visiterede et ukendt antal. Det førte til 26 sigtelser, og de fik konfiskeret lidt pot og hash.

Så er det man kan undre sig over, hvordan det kan være de kunne visitere disse tilfældige metro-brugene borgere. Men hjemlen var klar:

»Vi kiggede mistænkelige personer dybt i øjnene og spurgte, om de havde noget i lommerne, som de ikke må have«, fortæller [vagtchefen ved Københavns Politi] John Hansen.

»Hvis de reagerede nervøst, visiterede vi dem«, fortsætter han.

Ok - så det at reagere nervøst på, hvis politiet nu spørger en om man har noget i lommerne man ikke må have - det er nu nok til at man kan blive visiteret i metroen?

Ja - det er det. For i vort demokratiske Rige indførtes for nogle år tilbage Visitationszoner. Oprindeligt tænkt - ihvertfald officielt - som værende en måde at komme ulovlige våben til livs, så unge ikke blev stukket ned når de var på bytur.

Men reelt bruges de - som det vel ret meget fremgår af John Hansen - til at lede efter hvad som helst. Især altså hash. Og metroen på Christianshavn er et yndet sted, kunne jeg ved en googling konstatere.

Googlingen kom sig egentligt af, at jeg ville være sikker på om Christianhavn nu var en visiteringszone? Eller om politiet med smil overtrådte alle regler.

Men det kunne jeg ikke finde ud af. Selv ikke med hjælp fra google. Man skulle ellers tro, at når der sådan indføres områder med undtagelsestilstand i Danmark, så ville det i det mindste være til at finde ud af hvor de er?

Men nej - googling viste blot en masse steder hvor de var indført - og andre hvor de var fjernet eller udvidet. Umuligt at få overblik over.

Hvad så med den udmærkede wikipedia-side om Visitationszoner. Jo, der var et link videre til Justitsministeriet.

På Justitsministeriet skriver de så, at man kan få overblik over de aktuelle visitationszoner på politiets hjemmeside.

Storartet - det klikker jeg. Men leder blot til en hovedindgang for politiet i Danmark. Jeg kigger rundt, men kan virkelig ikke finde nogen oversigt over visitationszoner. Og jeg synes jeg kigger ret grundigt!

Men - hurra - der er jo et søgefelt; det prøver jeg: søgning på visitationszone - det giver dette resultat:

Ok, det er egentligt lidt skuffende - der er ikke meget der ser ud til at give et dækkende billede af hvad der er visitationszoner, pt. Men der er da et par links fra marts sidste år, der ser ud til i det mindste at kunne vise noget om hvad status engang har været i København. Så jeg klikker det første:

Ups - så for den da - den side eksisterede sørme ikke. Ligesom det næste link heller ikke virkede, endnu en 404'er.

Kære Danmark, kære københavnere. Kære politikere. Og kære politi.
Kan vi ikke blive enige om, at vi har et demokratisk problem - når vi har en lov, som sætter vores almindelige grundlovssikrede rettigheder ud af spil i bestemte områder, ifølge loven for et bestemt formål, men det er tydeligt at politiet benytter det til alt muligt andet.

Og det ikke engang er muligt at finde ud af i hvilke områder disse undtagelsestilstande gælder?

Jeg synes vi har et problem. Og lad være med at sige, at hvis man ikke gør noget galt, har man ikke noget at være bange for. Så kan vi lige så godt helt stryge Grundloven med det samme.

.@typisksandra Ja - metroen burde vel sige: "Næste station - - - Chris-stians-havn - - - Be-mærk: Vi-si-ta-sji-ons Zone"
— Leoparddrengen (@Leoparddrengen) October 4, 2012

[Opdatering, kl 9:20] Jeg bliver via twitter (og opdager jeg nu, i kommentar fra matychan) henvist til dette link hos Københavns politi, som fortæller at det nu er slut med visitationszone i København. Jeg er så lidt usikker på om det er gældende - for i min søgning har jeg fundet så meget indførelse, ændring, fjernelse, flytning af visitationszoner at jeg stadig er rundforvirret i den sammenhæng.

Men lad os sige der ikke er visitationszoner - hvad er vi så ude i?

En enekelt har ment at det var helt normalt, uden zone - at det var del af almindelig kriminalitetsbekæmpelse fordi Christiania ligger i nærheden. Og at "i det specifikke område er mistanken med den brugte formulering pr. def. begrundet".

Jeg skal ikke afvise at det er praksis - men hvis det er - hvor pokker er det så vi er havnet? Og hvor er vi på vej hen? Igen - vi taler ikke om Christianias område, eller lige udenfor eller indenfor - der ved jeg godt hvordan praksis er, og det er slemt nok. Men her taler vi om trawl i metroen?!

Jeg kan ikke se at det kan retfærdiggøres.

Diskussion på twitter om sagen har i øvrigt fået hashtag #metrovisit. Men man kan selvfølgeligt også bare være ligeglad.

@baconodo @leoparddrengen Synes du??.. Jeg synes det er uendeligt ligegyldigt

— Morten Vadskær ツ (@vadskaer) October 5, 2012

[Opdatering, midnat]
Virker ret sikkert at der ikke er tale om visitationszone - men at Københavns Politi handler... kreativt. Det vil sige bryder loven. Medierne er utroligt tavse om det - det eneste jeg har set er CEPOS' Jacob Mchangama som ytrer sig fornuftigt i Berlingske.

Imponerende at politiet har lyst til at afsætte resurser til at begå den slags ulovligheder, når nu de ignorerer det, som vel må siges at være deres kerneopgave.

.@leoparddrengen @kobenhavnpoliti og så minder vi lige os selv om, at borgerrettigheder er den *eneste* pointe med en retsstat! #metrovisit

— vingb.and, jesper (@vingband) October 5, 2012

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Jeg blev her til morgen af morgenthaler gjort opmærksom på, at TV2 havde artikel om 10 ting du ikke vidste om Leopard-drengen - men altså ikke omhandlende mig, men en ung filejs fra Vild med Dans, fordi han havde taget en leopardbluse på i fredags.

Det er jeg jo nødt til at gøre noeget ved, så jeg har sendt nedenstående til TV2 - desværre kunne jeg ikke finde nogen direkte til Vild med Dans-redaktionen, så det er sendt direkte til deres hovedmail.

Og på twitter er de godt nok, men kun i en Facebook koblet profil (hvor typisk) - så den får jeg næppe meget ud af at skrive til, selvom jeg prøver.

Så hvis nogen er på Facebook må de meget gerne gøre Vild med Dans på Facebook opmærksom på at jeg er ret knotten, eventuelt linke til her.

Kære TV2 -

Jeg er blevet gjort bekendt med artikel I har på jeres site med overskriften 10 ting du ikke vidste om Leopard-drengen

Da jeg er superhelten Leoparddrengen, og jeg ikke er Joakim Ingversen, bliver jeg faktisk noget muggen over det indlæg. Især da jeg har været det i 5 år, har bygget brandet op i 4 - hvilket for eksempel kan ses på min blog med små 3000 indlæg, på min twitter-profil og da jeg for eksempel af DR omtales som den navnkundige twitter-kendis Leoparddrengen, og da jeg udgiver bøger i navnet Leoparddrengen

Jo - så kan man godt blive lidt muggen, når sådan en fløs ifører sig en leopardbluse, og så bliver kaldt Leopard-drengen; jeg har ikke noget imod at blive plagieret, men man skal ikke tage min identitet.

Jeg kan tilgive at I åbenbart ikke har været klar over min eksistens i forvejen - men det er I nu.

Så undlad venligst lignende i fremtiden. Og egentlig synes jeg godt I kunne undskylde i artiklen.

Bedste hilsner
Leoparddrengen

P.S. Men Claudia Rex så nu dejlig ud!

[Opdatering, 3/10 kl 9:14]: Har netop fået mail fra Vild med Dans - de har rettet artiklen til at handle om Leopard-danseren - og så er alt jo i skønneste orden. Tak for det! :)
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

... med en historie fra Christiansborg ovre på denfri.dk - så skynd dig over og læs første kapitel - hvor jeg finder ud af hvem der virkeligt leder SF, og hvorfor.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Det begyndte med at Astrid Krag mente, at det skal være sådan, at når man vækker folk midt om natten, så skal de kunne fortælle hvad SF står for. Det havde jeg denne kommentar til:

Astrid Krag siger, at d skal være sådan at "bliver man vækket midt om natten, skal man kunne sige hvad SF står for". Nej tak! #formandsvalg
— Leoparddrengen (@Leoparddrengen) September 26, 2012

Siden fremturede hun i TV Avisen, og sagde til Kim Bildsøe at han og alle andre skulle kunne svare når de blev vækket midt om natten etc. Igen havde jeg en kommentar:

Nu vil Astrid Krag også vække Kim Bildsøe om natten, så han kan fortælle hvad SF står for. Jeg tror han vil sige at SF nu sendes 21:30.
— Leoparddrengen (@Leoparddrengen) September 26, 2012

Senere samme aften forespurgte Oliver Zahle:

Redaktionsmøde på Selvsving om 10 timer. Nogen der har nogle ideer til en sketch om en af ugens begivenheder? RT gerne. Har brug for hjælp!
— Oliver Zahle (@OliverZahle) September 26, 2012

Til hvilket jeg svarede:

@oliverzahle Jeg ville bruge noget med Astrid Krag som vil vække danskerne om natten for at høre dem i hvad SF står for. >
— Leoparddrengen (@Leoparddrengen) September 26, 2012

@oliverzahle > For eksempel dette: twitter.com/Leoparddrengen…
— Leoparddrengen (@Leoparddrengen) September 26, 2012

Og i går aftes fik jeg så:

@leoparddrengen Hør med i morgen, din ideen er på en måde med! ;-)
— Oliver Zahle (@OliverZahle) September 27, 2012

Og resultatet - ja, det kan høres her. Jeg synes det blev ganske godt :)
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Line Holm Nielsen (aka @LineHolm1) blev lidt provokeret af kollegas afvisning af twitter i dag. Det kom der et sigende forløb ud af - som hun har lagt på Storify.

Og som jeg nu prøver at embedde, for det fortjener at blive delt. Og jeg har ikke prøvet at embedde Storify før, så...


Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Mange ved vist ikke dette, selv tog det mig også nogle måneder at lære, men det er faktisk muligt at se sidetal på en Kindle - så man ikke kun har procenterne at holde sig til.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Med den seneste udrulning af apps, har twitter indført noget som før kun var tilgængeligt for udvalgte partnere - header photo kalder de det.

Som er et billede, der kommer til at stå over ens feed, når folk kigger på ens profil via twitter på nettet - se for eksempel @Leoparddrengen. Jeg har lavet mit som leopardbaggrund, Med "Leoparddrengen" skrevet henover, der så glider over i en mørk bund.

Det nye, fancy, er så, at den også bliver vist på ens profil når man ser den i enten Twitter for Android eller i Twitter for iPhone/iPad. Og at det er blevet tilgængeligt for alle at få en. (Hvis man ikke har en vises bare en mørk baggrund).

Det er ganske enkelt at få sådan en: lav et billede (selvom det hedder photo behøver det på ingen måde være et fotografi) i minimum 1200x600 pixels (jeg ville nok gøre det præcist den størrelse), max 5mb.

Da der skal stå tekst henover i den nederste del af billedet, og denne tekst er hvid, ville jeg sørge for at holde  den nederste halvdel relativt mørk.

Og så er det ellers bare at gå ind og redigere din twitter-profil, gå i Design, ned i Customize Your Own, og der Change Header hvor du uploader dit billede.

Check resultatet ved at se dig selv på web og app (giv det evt lige et par minutter efter upload, tror der kan gå lidt tid før det er slået igennem alle steder) - og hvis det ser godt ud er det det. Ellers må du redigere billede og uploade igen.

Og det er sådan set det hele. Den officielle hjælp finder du her.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Jeg har gennem noget tid syntes, at min twitterguide, som har levet her på bloggen blandt andre indlæg, fortjente sit eget domæne.

Og nu har jeg altså fået taget mig sammen - så twitterguiden findes nu som www.twitterguide.dk: i første omgang er den stort set uændret, men jeg skal nok lige få skrevet den igennem for at det bliver mere helstøbt.

Der skal sikkert også lige finpudses lidt omkring design og layout - og, ja, jeg ved godt der er nogen ikke kan lide det som jeg gør det, men sådan er jeg altså.

Anyway - hvis I sender nogen til twitterguiden, så husk at det nu er www.twitterguide.dk!
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Da jeg i dag gik på twitter, blev jeg ret hurtigt meget interesseret i hvad der foregik - en interesse, der i løbaet af dagen nærmest er blevet til eufori.

@monggaard var nemlig på en form for release party / infomøde om #HBONordic. Som viser sig at blive en streaming og Video on Demand tjeneste, som vil give adgang til ikke blot HBO's serier, men også ting fra samarbejdspartnere.

Via kabel/parabol - men altså vigtigst for mit vedkommende, også over nettet. For en pris af 10 € om måneden!

Det lyder ganske fantastisk - det betyder blandt andet adgang til splinternye afsnit af HBO's blockbusters som Game of Thrones, indenfor 24 timer af at afsnittet har haft premiere i USA. Med danske tekster! (Jeg håber så også der bliver mulighed for at vælge engelske, og ikke mindst slå dem fra.)

Og altså, måske næsten endnu bedre - også adgang til alle de HBO-serier, vi aldrig hører om - som måske er for smalle til at der skabes hype internationalt, men stadig er kvalivare.

Det er simpelthen noget jeg har sukket efter meget længe - der har nemlig godtnok været mulighed for HBO på nettet i USA - men selv med unblock-us har man ikke kunnet herhjemmefra, fordi de har krævet US-kabelabonnement.

Og Netflix har HBO ikke villet være del af. Derfor har den eneste måde at se HBO-ting inden de kom på DVD været via pirat-sites - det er der kommet denne storartede tegneserie ud af, som beskrev problemet i en nøddeskal. Og jeg har altså aldrig rigtigt ville bruge de piratsider - det virker dobbelt forkert, når det er noget kvalitet, man faktisk rigtigt gerne vil betale for. Sådan har jeg det ihvertfald.

Men det lader til at være fortid, nu. Og jeg tror helt jeg vil droppe Netflix, for det jeg i virkeligheden altid ønskede var adgangen til HBO.

Og hvorfor er jeg så vild med HBO? Fordi de - sammen med et par andre selskaber, som leverer TV via kabel - står for de bedste TV-serier fra USA. Jo, enkelte andre serier, som for eksempel Lost, er bestemt også værd at se.

Men kabelselskaberne, med HBO i front, leverer kompromisløs kvalitet, især på manuskriptsiden. Det kan de gøre, fordi de ikke sender gennem luften - og derfor ikke er underlagt den "moralske" lovgivning USA har for hvad der må sendes i æteren, som udelukker bandeord, nøgenhed, sex og en masse andet godt.

Samtidig er der ikke reklamer i programmerne - så forfatteren skal ikke skrive henimod en cliffhanger hvert kvarter, så der er en chance for at seeren vender tilbage efter reklamepausen. (Det helt absurde er så, at rigtigt mange HBO-serier herhjemme er blevet sendt på reklamekanaler, så de er blevet fuldstændigt ødelagt.)

Dette gør - er min teori, ihvertfald - at forfatterne kan skrive sig helt ud, og koncentrere sig om det det handler om - den gode historie. Uden at skulle tage hensyn til alt muligt andet.

Og det har altså blandt andet resulteret i serier som Sopranos, Six Feet Under, Sex and the City, The Wire, Band of Brothers, Angels in America, Deadwood, Rome, True Blood og Game of Thrones.

Jeg synes sgu det er svært at få armene ned. Jeg håber implementeringen kommer til at leve op til det, der er blevet sagt.

Det er ihvertfald helt sikkert jeg skal være abonnent fra første dag - det skulle vist nok starte midt i oktober. Man kan skrive sig op på HBO Nordic for at få tilsendt, når der er nærmere oplysninger. Ellers kan man også følge @HBOdk på twitter.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

I forlængelse af den spørgeskemaundersøgelse jeg annocerede for i går, er jeg også blevet bedt om at hjælpe med at finde en at interviewe om bloddonation, med følgende profil:

Du er bloddonor, som har prøvet at anbefale eller fortælle om bloddonoation til en ikke-bloddonor.

Du går stærkt ind for bloddonation og besvarer gerne på spørgsmål angående emnet.

Du er ikke ansat hos Bloddonorerne i Danmark.

Du har unge mellem 18-25 blandt dine venner, bekendskaber eller i familien.

Du vil gerne interviewes i aften eller imorgen.


Jeg kan tilbyde dig 20 min. hyggesnak og et taknemligt hjerte(symbolsk) :)

Skriv til tnguy07 -at- student.sdu.dk, hvis du er interesseret!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Selvfølgelig skal du kunne følge skattesagen her - dit favoritsted på nettet for indblik ;)

Jeg har embedded Berlingskes og DRs liveblogs umiddelbart herunder - jeg har spurgt om tilladelse, og fået grønt lys umiddelbart, men hvis enten DR eller Berlingske skulle få kvababbelser fjerner jeg selvfølgelig igen. Man kan se på Berlingskes eget site for Merian Garde Gräs liveblog her, og DRs Mikael Rømer kører på her.

Er du på mobil kan det anbefales at bruge dette link for Berlingske, og dette for DR.

(Den lidt sære opstilling skyldes, at DRs feed ikke kunne indskrænkes, så for at få plads til begge ved siden af hinanden, og uden at gå over alle grænser på blog, måtte det blive sådan.)

Nedenunder det finder du alle tweets om #skattesag/#skattesagen - så der skulle være god dækning!

Og se her for den officielle baggrund for kommisionen, vidne/bisidderliste, m.m.



Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Der er brug for 25.000 nye bloddonorer om året i Danmark. Det er en hulens masse!

Derfor er en studerende ved SDU Odense i gang med en undersøgelse, der skal belyse hvordan man kan få flere til at blive donorer. Hjælp hende ved at udfylde dette spørgeskema om bloddonation - dit input er vigtigt, både hvis du er donor og hvis du ikke er.

Det tager kun 5 minutter. Det er faktisk endnu mindre end en tapning!
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Jeg plejer ellers nok at kunne hidse mig op, når der er skandale i farvandet, men historien om Helle Thornings-Schmidt og Stephen Kinnock der været nødsaget til i offentlighed at afkræfte (nogle for mig nye) bøsse-rygter om Kinnock har ikke rigtigt kunnet hidse mig op.

Jeg har simpelthen - lige i det hjørne af den såkaldte (men forkert kaldte) "skattesag" svært ved at se nogle slubberter - som jeg ikke følte var værre slubberter i forvejen.

Men for at opsummere ganske kort: Ved at møde i SKAT siger parrets daværende revisor, som er den eneste fremmødte, angiveligt noget om at grunden til de ikke er fremmødt er at de ikke har lyst til at drøfte parrets privatliv - og siden skulle han så sige, at Stephen Kinnock er bi- eller homoseksuel.

Hvad han rent faktisk har sagt er lidt uklart, han skulle siden have benægtet at have sagt det, og siger han må være blevet misforstået. Hvordan det så skulle være sket.

Man kan undre sig over, hvorfor pokker han skal bringe Stephen Kinnocks sexliv på bane. Men rent hypotetisk kunne man sådan set godt forestille sig, at han kunne gøre det, for at sandsynliggøre at Stephen Kinncok virkeligt befandt sig meget i udlandet, mere end halvdelen af året som er den magiske grænse, skattemæssigt. Altså, give en antydning af, at han lever et dobbeltliv, og skejer ud i det berømte Geneveske bøssenatteliv halvdelen af året(?).

Rent hypotetisk. Jo, den del er ret underlig.

Men hvis det passer at han fremfører det, ser jeg ikke noget galt i at det bliver ført til referat.

Og at Peter Loft bruger en omskrivning af forholdet i sine berømte fire linier ser jeg heller ikke nødvendigvis vis noget galt i - det kan der være, men jeg synes ikke der er noget bevis for, at lige den del er ond vilje. Tilgengæld er det så helt igennem forrykt at han overhovedet er inde over, og overhovedet laver de fire linier, og prøver at presse dem ind i sagen. Men det har bare ikke nødvendigvis noget med homovinklen at gøre.

Ligesom det at sagens akter vandrer videre i ministeriet er slemt nok i sig selv - men her synes jeg heller ikke nødvendigvis der er noget ekstra forgjort i at der altså ligger antydninger af parrets privatliv i sagen - jeg mener at selve magtmisbruget og bruddet på de vandtætte skotter langt overgår det.

Lækken til B.T: Jo, den får lige en tand ekstra, når man ved de oplysninger er med. Men jeg synes i forvejen den handling er så himmelråbende syg, at den lille detalje ikke ændrer så meget.

Og B.T. - well, B.T. har jeg opgivet for længe siden. Det er en skamplet på journalistik, det er en skamplet på Berlingske, det er den dybeste sump. Så at de naturligvis begynder at forske i den vinkel, er jo blot dyrets natur.

Så - nej; jeg har sgu haft lidt svært ved at hidse mig op over sagen.

Det er der tilgengæld andre der ikke har haft svært ved - og vreden har sært nok især rettet sig mod Politiken. Fordi det var Politiken der i dag kørte historien.

Men, please: det var på Helle Thornings eget initiativ! Hun ville selv ud med historien - fordi hun udmærket var klar over, at den kommer op, nu hvor kommisionsundersøgelsen begynder. Der var ingen vej udenom. Og det handler ikke om, at pressen ikke skal blande sig i politikeres privatliv - for det kan vi godt allesammen mene - men når det privatliv er skrevet ind i de muligvis 4 mest centrale linier i hele sagskomplekset - så kan man ikke tale uden om det.

Så, nej. Mit pis er ikke kommet i kog i denne omgang. Ikke mere end det var i forvejen - det er en forfærdelig og beskæmmende sag. Og jeg skal ikke afvise, at homovinklen kan få det i kog i fremtiden - men der er lidt for mange ubekendte i forhold til hvad der var forsætligt, og hvad der egentligt er blevet sagt af revisor med videre. Men det gemmer jeg altså lidt.

Men jeg har lidt indtryk af, at de der har hidset sig op mod Politiken idag, faktisk ikke har læst hvad der står i artiklerne. Og måske har glemt hvad sagen i virkeligheden handler om. Og det hælper navnet også til med: "skattesagen" får det til at lyde som der er snydt i skat, og når man taler om "Helle Thornings skattesag" lyder det som om hun har snydt. Det B.T gerne vil have man skal tro, samt deres gode venner i Venstre.

Men sagen handler om magtmisbrug, korrupte embedsmænd og politikere, og forkvaklede B.T. journalister og redaktører. Niels Krause-Kjær opsummerer det ganske godt her.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Via twitter blev jeg her til aften bekendt med det her opslag, som I åbenbart har hængt op i Palads.

Og jeg blev sgu noget chokeret - helt ærligt, hvad i alverden tænker I på?!

Et eller andet sted vælger jeg at tro I har ment det godt. At I har tænkt: Hurra, i disse dage har muslimerne i Danmark en stor fest, og for at fejre det går en del af dem i biografen, og det er vi rigtig glade for, for det tjener vi penge på, og den glæde vil vi gerne dele med andre.

Det er bare ikke det der kan læses af opslaget - det jeg læser er:

Muslimerne fejrer deres fest, drikker og æder, men de kan ikke alle nøjes med det, så nogen af dem kommer også og larmer i biografen (til bestemte film - hvad sker der for at udpege de film muslimerne især forventes at larme til?). Men bare rolig: vores fine G4S-folk (ja, tillykke med dem, dem er der jo ingen problemer med rundt om i verden...) beskytter jer mod de larmende muslimer, så hvis I har problemer med dem, så skal de nok klare det for jer. Vi ved det er slemt, men vi beskytter jer.

Det er altså hvad jeg læser.

Og det undrer mig - sidst jeg var udsat for virkelig meget larm i Palads, da var det en ganske almindelig fredag aften. Hvor jeg og en ven af uransagelige årsager var inde og se den iøvrigt ganske elendige Paranormal Activity 3.

Jeg er sikker på der til den forestilling var både muslimer, kristne, ateister og agnostikere. Hvad der først og fremmest var, var dog fulde teenagere. Som larmede - og ja, jeg kunne faktisk godt have haft lyst til at bede dem holde kæft hvis ikke 1) de godt kunne virke skræmmende, og 2) det tildels var mere underholdende at følge, end den elendige film.

Anyway, min pointe: hvorfor hang der ikke advarsler om, at der til denne forestilling kunne forventes fulde, larmende teenagere? Og at jeg kunne henvende mig til G4S, hvis det skulle blive for meget?
Jeg er sikker på, at Palads på det tidspunkt må have været klar over at det var standardklientellet for den film på de dage - så hvorfor ingen advarsel?

Nordisk Film - I har i den grad trådt i spinaten. Jeg håber I hurtigst muligt kommer med en kæmpe, kolonorm undskyldning, og at forklaringen er en medarbejder som ikke har været alt for trænet kommunikation. Eller noget i den stil.

Ellers ryger mine biografbesøg andre steder hen - og det selvom jeg har VIP Biozonen kort, og hele moletjavsen.

For jeg elsker film - men jeg elsker også muslimer og alle andre mennesker

[Opdateret: 19/8 kl 20]
Jeg er rigtig glad for, at Nordisk Film ret hurtigt i formiddags var ude og beklage - og at tingene viste sig at være som jeg håbede - en fejlkommunikation. Og iøvrigt at Palads har undskyldt direkte på bloggen her, giver naturligvis også point. Faktisk synes jeg krisestyringen har været så god som det var muligt, når nu fejlen var sket.

Der har så været en del debat på twitter i løbet af dagen om opslaget. Hvor nogen har ment, at opslaget muligvis var lidt kluntet, men ok, fordi det var helt i orden at advare.

Og hvis det ikke fremgik af ovesntående, vil jeg gerne slå fast: jeg har intet imod, at der bliver advaret mopd mulighed for ekstra larm/liv/støj, hvad man nu vil kalde det. Mit problem har alene været med formuleringen af opslaget.

For at demonstrere det tweetede jeg også et alternativt forslag, som efter min mening ville give en udmærkert, kort information, uden at (ud)støde nogen:


Andre har ment, at ja det var forkert formuleret, men det var dybest set en storm i et glas vand. Ja - det var det; nu hvor der er blevet undskyldt. Men havde sedlen fået lov at stå uimodsagt - så var det krafteddeme ikke en storm i et glas vand.

Sidst men ikke mindst: jo, selvfølgelig skal folk være stille i biografen. Bortset fra til Arnold-premierer og Rocky Horror Picture Show!

Anyways - er glad for at den sags ikke eksisterer mere.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

I dag var jeg som så mange andre - men ikke så mange som vi kunne have været - til demonstration til fordel for Pussy Riot og andre af nutidens sovjetiske russiske dissidenter.

Billede fra starten af demoen, omhyggeligt uden masker, jeg ville jo ikke bringe nogen i fedtefadet!

Det var en demonstration med meget kulør, og høj musik, som man vel kunne have forventet. Og masser af mennesker - især kvinder, men også enkelte mænd - var klædt som de brave kvinder fra Pussy Riot. Jeg selv ærgrede mig også næsten helt over, at jeg ikke var mødt op i leoparddragt samt en Pussy Riot hætte, til at sikre anonymititen. Som nu disse mange mennesker havde på, i forskellige glade farver.

Men det turde jeg jo ikke. For godt nok er jeg som så mange superhelte på et eller andet plan selvtægtsmand, men jeg prøver også i det store og hele at overholde landets love, når ikke andre vigtige hensyn taler for det. Og der har Folketinget jo i deres visdom i år 2000 vedtaget:

Straffelovens § 134 b. Den, der i forbindelse med møder, forsamlinger, optog eller lignende på offentligt sted færdes med ansigtet helt eller delvis tildækket med hætte, maske, bemaling eller lignende på en måde, der er egnet til at hindre identifikation, straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 6 måneder.
Stk. 2. På samme måde straffes den, som på offentligt sted besidder genstande, der må anses for bestemt til dækning af ansigtet under de i stk. 1 nævnte omstændigheder.
Stk. 3. De i stk. 1 og 2 nævnte forbud gælder ikke for tildækning af ansigtet, der foretages for at beskytte mod vejrliget, eller som tjener andet anerkendelsesværdigt formål.

Så jeg var jo godtnok ret bekymret for at alle disse mennesker, der med deres farverige maskeringer brød loven, og nu stod til bøde!

Men hvad skete der?! Ikke en snus! Ingen blev stoppet, selvom der bestemt var rigeligt politi, og de da må have kunnet se hvad der foregik. Det var meget svært at overse de masker!

Og der var ikke regn, hagl, sne eller slud, så meget svært med at argumentere for vejrlig - med mindre de da skulle være albinoer allesammen, og ikke kunne tåle sol.

Og så kunne jeg jo synes, at det var storartet, at Politiet ikke greb ind. For det havde da godtnok været en dårlig sag, hvis en demonstration mod mangel på demokrati i sovjet, skulle ødelægges af arrestering af en stor del af de medvirkende i demonstrationen i frihedselskende Danmark.

Og, jo, det synes jeg sådan set også.

Men jeg kan egentligt ikke forstå det ikke skete - for der var jo en klar overtrædelse af maskeringsforbuddet synligt for enhver. Og, ja, det var en helt fredelig demonstration - men det er loven jo ligeglad med?

Ifølge loven, står alle til straf. Og når politiet så vælger at tilsidesætte det i nogle situationer - så er vi jo ude i en situation, hvor det er politiet der vælger i hvilke situationer en lov skal overholdes eller ej.

Man kunne ligefrem blive nervøs og tro, at politiet ville vælge at opretholde loven i situationer, hvor etaten af den ene eller den anden grund, kan se det nyttige i det - måske fordi der er typer de ekstra gerne ser dæmpet, af den ene eller den anden måde.

Men undskyld mig - det er ikke demokratisk. I et demokrati fanger bordet - også når der laves fuldstændig horrible love. Så kan man ikke vælge at se mellem fingre med loven, indtil den pludseligt passer i ens kram.

Jeg er glad for at Pussy Riot demo'en forløb uden problemer, men jeg mener faktisk at det her er et alvorligt retspolitisk problem!
Ceterum censeo Facebook esse delendam.