En gammel fabel fortæller om en skorpion, som gerne ville over en flod. Derfor spørger den en frø om den ikke vil bære ham over.

"Hvorfor skulle jeg dog det?" spørger frøen. "Jeg risikerer jo bare at du stikker mig og dræber mig?!"

Men skorpionen overbeviser frøen: "Du kan være helt rolig, det ville jo være idiotisk af mig at stikke dig - hvis jeg stikker dig dør du, og så går vi begge til bunds, og jeg drukner."

Frøen bliver overbevist, og med skorpionen på ryggen svømmer han ud i floden. Halvvejs ovre stikker skorpionen ham dog alligevel. Næsten lammet af giften, og ved at gå under spørger frøen: "Hvorfor stak du mig dog - nu dør vi jo begge!"

Skorpionen svarer: "Jeg kunne ikke lade være. Det ligger i min natur."

Dette indlæg er en lille kommentar til Ellen Trane Nørbys kronik i Politiken i dag, Når BT skaber historier og folkestemninger, som igen tager sit udgangspunkt i B.T og Lars Fogts historie om at ELTs ansatte rettede i hendes opslag på Wikipedia. Jeg stiler kommentaren direkte til hende, ellers bliver den vist sær, sproglig.

Kære Ellen Trane Nørby -

Det er på mange måder en udmærket og interessant kronik du har i dagens Politiken. Og i hovedpunkterne er jeg enig. Jeg mener for eksempel også, at alt peger på at Lars Fogt er en skidenspræller. Og at B.T i bedste fald er en uvederhæftig sprøjte, som man ikke engang bør bruge til at pakke tabletter med rådden fiskeolie ind i når de skal smides ud.

Og jeg deler dit udtalte ønske om en debat om et mediekritisk filter - sådan nogle debatter kan man næsten ikke få for meget af.

Men netop derfor kan jeg ikke lade være med at føle mig en smule manipuleret af din kronik også. For du får det til at fremstå som om, at twitter gik i selvsving uden grund - eller ihvertfald uden anden grund en manipulation af B.T.

Og som en af de brugere, der var på twitter den dag, føler jeg mig nødsaget til at gå i rette med det indtryk - jeg føler mig nemlig ikke lige her synderligt manipuleret af B.T.

Da jeg først så link til artiklen klikkede jeg meget modvilligt ind på den - jeg har altid en grim smag i munden, når et link fører til B.T, og jeg alligevel vælger at klikke på det. Men da jeg så artiklen var af Lars Fogt droppede jeg med det samme at læse den, det gad jeg ikke spilde tid på.

Historien blev dog ved at leve på twitter, så til sidst syntes jeg at jeg måtte læse den. Og da kunne jeg ærligt talt heller ikke lade være at blive noget forarget. Ikke i sig selv over at der var rettet i wikien - det er en no-no og dårlig stil, men det kunne sikkert fint forklares eller ihvertfald undskyldes.

Nej, det virkeligt problematiske var, at du ikke selv kunne se problemet. Det er ihvertfald hvad du er citeret for i artiklen - og det er ikke noget du har dementeret.

Jeg kan selvfølgeligt godt se, at hvis du gik ind i interviewet i den tro, at det var en artikel med udgangspunkt i cosi fan tutte har du nok været mere nonchalant omkring det. Men det var ikke desto mindre den holdning du gav udtryk for, og den mener jeg det er helt naturligt twitter gør op med.

At det så utvivlsomt er sandt, at du ikke er den eneste, og der sikkert også var en del hykleri imellem forargelsen, ændrer sådan set ikke på at den, i mine øjne, var berettiget.

Du kunne så selv have lagt den død på twitter, hvis du ville. Du kunne for eksempel have tweetet: Ja, det er rigtigt, vi har rettet på Wiki - det var en fejl og vil ikke ske igen. Men der iøvrigt - forventeligt - mange fejl i den artikel. 140 karakterer som jeg er ret sikker på med det samme havde stoppet hvad der måtte være af selvsving. Og uden at du behøvede pege fingre af andre, som du jo nødigt ville.

Istedet tweetede du:

#EllenTranePåWiki kan se I rigtigt hygger jeg. Glad for at vi kan få jeres smil frem. God dag.
— Ellen Trane Nørby (@EllenTraneNorby) January 4, 2013

Et på sin vis humoristisk og overskudsagtigt tweet. Og det er helt fint. Men man kan ikke sige der var meget anger eller forholden sig til sagen i det.

Du skriver så selv i din kronik, at du ikke forsvarede dig mest af alt, fordi jeg ville se, hvor let det er for medierne at skabe en bestemt virkelighed og opkoge en folkestemning.

Og nu begynder jeg at føle mig forvirret. Ja, jeg begynder måske endda at føle mig en anelse manipuleret. Jeg synes ihvertfald, at en del af dine pointer udhules af den tilgang.

Men hvad jeg overordnet ikke forstår - og her er det så frøen og skorpionen kommer ind i billedet - hvorfor bliver I politikere ved med at entrere med Lars Fogt (ja, og B.T, men det sidste vil I nok mene I ikke kan komme udenom - og bladet fungerer jo også som fint ukritisk talerør for nogle af jer). Hvorfor kan du overhovedet tro på at Lars Fogt vil den brede debat? Når både han og hans chef altid, altid, altid går efter manden istedet for bolden? De er jo faktisk overhovedet ikke klar over bolden findes.

Og noget andet jeg ikke forstår: når nu der ind i mellem kommer disse skvulp omkring Lars Fogt - hvorfor støtter I så ikke hinanden? Hvorfor var der ikke flere, der var ude og støtte Zenia Stampe da hun skrev lignende, for eksempel. Hvorfor dukker i nakken istedet for at sige fra i fællesskab?

Det vil jeg opfordre jer til at blive bedre til. Og jeg synes det ville være fint hvis andre politikere gav støtte til din kronik - med forbehold, for jeg synes altså den skæmmes af det underliggende historie i denne sag, og det er synd.

Til sidst vil jeg gerne give et løfte: jeg skal nok lade være med at læse Lars Fogt, hvis du lader være med at snakke med ham. For vi bliver bare begge to stukket.

P.S: Og Twitter - hvis man absolut vil gøre opmærksom på artikler i B.T, så kan det anbefales med screenshot i stedet for link, ing?
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Jeg plejer ellers nok at kunne hidse mig op, når der er skandale i farvandet, men historien om Helle Thornings-Schmidt og Stephen Kinnock der været nødsaget til i offentlighed at afkræfte (nogle for mig nye) bøsse-rygter om Kinnock har ikke rigtigt kunnet hidse mig op.

Jeg har simpelthen - lige i det hjørne af den såkaldte (men forkert kaldte) "skattesag" svært ved at se nogle slubberter - som jeg ikke følte var værre slubberter i forvejen.

Men for at opsummere ganske kort: Ved at møde i SKAT siger parrets daværende revisor, som er den eneste fremmødte, angiveligt noget om at grunden til de ikke er fremmødt er at de ikke har lyst til at drøfte parrets privatliv - og siden skulle han så sige, at Stephen Kinnock er bi- eller homoseksuel.

Hvad han rent faktisk har sagt er lidt uklart, han skulle siden have benægtet at have sagt det, og siger han må være blevet misforstået. Hvordan det så skulle være sket.

Man kan undre sig over, hvorfor pokker han skal bringe Stephen Kinnocks sexliv på bane. Men rent hypotetisk kunne man sådan set godt forestille sig, at han kunne gøre det, for at sandsynliggøre at Stephen Kinncok virkeligt befandt sig meget i udlandet, mere end halvdelen af året som er den magiske grænse, skattemæssigt. Altså, give en antydning af, at han lever et dobbeltliv, og skejer ud i det berømte Geneveske bøssenatteliv halvdelen af året(?).

Rent hypotetisk. Jo, den del er ret underlig.

Men hvis det passer at han fremfører det, ser jeg ikke noget galt i at det bliver ført til referat.

Og at Peter Loft bruger en omskrivning af forholdet i sine berømte fire linier ser jeg heller ikke nødvendigvis vis noget galt i - det kan der være, men jeg synes ikke der er noget bevis for, at lige den del er ond vilje. Tilgengæld er det så helt igennem forrykt at han overhovedet er inde over, og overhovedet laver de fire linier, og prøver at presse dem ind i sagen. Men det har bare ikke nødvendigvis noget med homovinklen at gøre.

Ligesom det at sagens akter vandrer videre i ministeriet er slemt nok i sig selv - men her synes jeg heller ikke nødvendigvis der er noget ekstra forgjort i at der altså ligger antydninger af parrets privatliv i sagen - jeg mener at selve magtmisbruget og bruddet på de vandtætte skotter langt overgår det.

Lækken til B.T: Jo, den får lige en tand ekstra, når man ved de oplysninger er med. Men jeg synes i forvejen den handling er så himmelråbende syg, at den lille detalje ikke ændrer så meget.

Og B.T. - well, B.T. har jeg opgivet for længe siden. Det er en skamplet på journalistik, det er en skamplet på Berlingske, det er den dybeste sump. Så at de naturligvis begynder at forske i den vinkel, er jo blot dyrets natur.

Så - nej; jeg har sgu haft lidt svært ved at hidse mig op over sagen.

Det er der tilgengæld andre der ikke har haft svært ved - og vreden har sært nok især rettet sig mod Politiken. Fordi det var Politiken der i dag kørte historien.

Men, please: det var på Helle Thornings eget initiativ! Hun ville selv ud med historien - fordi hun udmærket var klar over, at den kommer op, nu hvor kommisionsundersøgelsen begynder. Der var ingen vej udenom. Og det handler ikke om, at pressen ikke skal blande sig i politikeres privatliv - for det kan vi godt allesammen mene - men når det privatliv er skrevet ind i de muligvis 4 mest centrale linier i hele sagskomplekset - så kan man ikke tale uden om det.

Så, nej. Mit pis er ikke kommet i kog i denne omgang. Ikke mere end det var i forvejen - det er en forfærdelig og beskæmmende sag. Og jeg skal ikke afvise, at homovinklen kan få det i kog i fremtiden - men der er lidt for mange ubekendte i forhold til hvad der var forsætligt, og hvad der egentligt er blevet sagt af revisor med videre. Men det gemmer jeg altså lidt.

Men jeg har lidt indtryk af, at de der har hidset sig op mod Politiken idag, faktisk ikke har læst hvad der står i artiklerne. Og måske har glemt hvad sagen i virkeligheden handler om. Og det hælper navnet også til med: "skattesagen" får det til at lyde som der er snydt i skat, og når man taler om "Helle Thornings skattesag" lyder det som om hun har snydt. Det B.T gerne vil have man skal tro, samt deres gode venner i Venstre.

Men sagen handler om magtmisbrug, korrupte embedsmænd og politikere, og forkvaklede B.T. journalister og redaktører. Niels Krause-Kjær opsummerer det ganske godt her.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Med Trolæksagen i sin spæde oprulning, kom jeg i dag til at tænke på den amerikanske Plamegate - en af W. Bush-administrationens mange svinestreger, som i høj grad minder mig om den aktuelle danske.

For at ridse den op, kort - og jeg skal advare, jeg drager en del konklusioner, som ikke juridisk bevist, men som er mit klare billede af sagen:

I 2002 er er W-administrationen i færd med at oparbejde en "sag" mod Irak, så de kan få gjort kål på Saddam Hussein, og styr på landets olie. Man hører rygter om, at der bliver solgt beriget Uran fra Niger til Irak, hvorfor diplomaten Joseph Wilson sendes af sted for at undersøge. Han finder ingen tegn på at det skulle have fundet sted, hvilket han skriver en rapport om til Udenrigsministeriet.

I januar 2003 holder W. Bush så sin State of the Union tale, hvor han remser op hvor stor en trussel Irak er for USA og Verden, at de er nærmest få øjeblikke fra at have atomvåben, og de selvfølgelig har masser af Biologiske og Kemiske våben etc. Et af eksemplerne Bush bruger på hvad den onde Saddam har gang i, er at der importeres beriget uran fra Afrika*.

Et par måneder efter, i marts, begynder krigen så, og Iraks væbnede styrker bliver hurtigt nedkæmpet, og 1. maj holder W. Bush tale på Hangarskibet USS Abraham Lincoln - Mission Accomplished står der på banneret bag ham.

Alt er tilsyneladende godt, men noget mangler - de her masseødelæggelsesvåben som det jo skulle flyde med i landet.

Det får i juni 2003 Joseph Wilson til at skrive en række klummer, og kommer i en af dem ind på, at W. Bush talte usandt om Afrika-forbindelsen i sin State of the Union-tale.

Mindre end en uge efter afsløres det så, at Joseph Wilsons kone, Valery Wilson (med pigenavnet Plame, hvilket hun ofte omtales i starten, derfor navnet Plamegate), er CIA agent - i klummer skrevet af politiske kommentatorer (først breaket af Robert Novak, som pudsigt nok havde tilnavnet Prince of Darkness - Mørkets Fyrste - som i øjeblikket er populært til spindoktorer).

Hvilket vækker noget furore, men i starten dog begrænset - sådan er stemningen i USA på det tidspunkt. Dog kan de fleste se, at det ikke er skidesmart at out'e en hemmelig agent - spion - da det dels gør at hun naturligvis i fremtiden er ubrugelig som sådan, og dels kan være et større problem for hendes kontakter i de lande hun har opereret.

Karl Rove

Valerie Wilson er dog stædig, fastholder at det er Bush-regeringen som står bag afsløringen af hende, og en undersøgelse iværksættes. Det går dog meget langsomt med at komme nogen vegne, da journalister og klummeskribenter henholder sig til kildebeskyttelse.

Men lang tids efterforskning viser, at Karl "Turdblossom" Rove (topspindoktor for Bush, og kampagneleder i valgkampene), Vice-Præsident Dick Cheney og dennes stabschef Lewis "Scooter" Libby er impliceret i lækken. (Libby implicerer også Bush selv indirekte, ved at sige, at Cheney har sagt, at Bush har sagt god for delvis afsløring af klassificerede oplysninger).

Ingen af dem bliver dog dømt for noget - der er for mange uklarheder i forhold til hvem som vidste hvad, modstridende forklaringer og nok også mangel på bevis om forsæt, så de går alle fri i forhold til selve lækagen, og ikke mindst kan det ikke bevises at Libby - manden bag den endelige læk, vidste at Valerie Wilson var hemmelig agent, og ikke blot CIA ansat.

Dog dømmes Scooter Libby 30 måneders fængsel - ikke for lækken, men for at forhindre sagens opklaring. 30 måneders fængsel som han en måned efter blev benådet fra at skulle sidde af George W. Bush. Dog skulle Libby stadig betale en bøde på $ 250.000.

Dick Cheney

Og hvordan er det så jeg synes de to sager minder om hinanden - Plamegate og Trolæksagen? I deres udgangspunkt i forhold til motivet er de forskellige: Helle Thorning skulle slet og ret sværtes mest muligt, for at  gøre det sværere for hende, hendes parti og "Rød Blok" at opnå opbakning i befolkningen. Hvorimod Plamegate handler om hvordan Cheney og Rove kunne få hævn over det asshole, som vovede at tale deres administration imod, som vovede at sige sandheden; og ikke mindst har den - er jeg overbevist om - skullet tjene som eksempel, der skulle afskrække andre potentielle whistleblowers fra at overveje lignende.

Men mange ting minder også om hinanden - i begge tilfælde er det for eksempel ægtefællen man går efter, og der er tale om fortrolige oplysninger som lækkes for at skade modstanderne.

Men der hvor sagerne mest minder om hinanden, efter min mening, er den uhellige alliance der er mellem magthavere og nogle journalister/kommentatorer - som de har kunnet gå til, sikkert forvisset om at de kunne aflevere deres dirt uden at det ville komme tilbage og ramme dem i nakken, og i ligeså sikker forvisning om at historien ville rulle, som havde de bestilt den.

Man kan så indvende at det jo ikke virkede - sagerne er jo kommet frem?! Problemet ved at tro det, er at ihvertfald Plamegate var toppen af isbjerget. Der var tydelige tegn på lignende misbrug af hundreder af sager fra Bush-perioden - men i tilfældet Valerie Wilson gik de for langt; fordi deres sædvanlige base godt kunne se, at det af afsløre egne spioner måske ikke var så skidesmart i en tid, hvor efterretninger var det alle ville have mere af; derfor blev det til en undersøgelse.

Herhjemme har vi muligvis ikke set hundreder af lignende tilfælde, men vi har da set et par stykker, navnlig i Forsvarsministeriet - sager som aldrig bliver opklaret på grund af hensynet til kildebeskyttelsen. Og jeg er bange for, at det har været en mere udbredt praksis end vi tror. I en cocktail af en regering som har siddet så længe, at den begynder at føle sig magtfuldkommen, og en presse som ikke bare er villig til at kigge den anden vej, men rent faktisk gladeligt hjælper til, er det nærmest naturnødvendigt at det sker.

Uden at jeg egentligt vil rose Ekstra Bladet alt for meget, synes jeg det var velsignet, at de i søndags gik ud og "brød" kildebeskyttelsen af Peter Arnfeldt. Fordi det må få Ministrene og deres håndlangere til at overveje hvad de kan slippe afsted med i fremtiden, hvilket igen må afholde dem fra at lave de værste svinerier.

Hvis vi kan komme tilbage til en tilstand, hvor ministrene er folkets tjenere, og pressen er folkets vagthund - istedet for at pressen er skødehunde og rottweilere for ministrene - så vil det da være herligt.

Og B.T. - tjah, jeg synes det blad skulle drage hen hvor peberet gror. (Sammen med Facebook, men det er en anden historie.)


* Det var iøvrigt almindeligt kendt i troværdige aviser i verden på dette tidspunkt, at dette var løgn. Men ikke i amerikanske aviser, eller for eksempel Jyllands Posten eller Berlingske. Sådan var det med rigtigt mange historier på det tidspunkt. Noget pressen under et stadig mangler at få gjort op med.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Igår var en god dag!

For det første fik jeg endelig i tredie forsøg skovlen under @koefoed i Wordfeud i et spil hvor vi nåede 987 point totalt.

Og for det andet var det dagen, der gav startskuddet til det juridiske opgør med, hvad jeg opfatter som, den mest korrupte regering i min levetid.

At det - i første omgang - skulle være en Troels Lund Poulsen, som måtte stå for skud, er nok det eneste der er en anelse overraskende i den sag. Jeg har egentligt altid opfattet ham som værende for enfoldig til at være decideret korrupt - og det kan da også stadig vise sig at være tilfældet. Det kan "blot" være folk omkring ham.

Men havde jeg på forhånd havde skullet pege på oplagte emner ville det have været hans forgænger som miljøminister (nej, ikke Connie Hedegaard - før hende), eller hans efterfølger som skatteminister.

Men, Troels - jojo, ham tager vi gerne med. Som starten på et opgør med en magtarrogance uden sidestykke. Som ikke kom snigende gennem en ti-års periode, men tværtom startede med et tidligt crecendo i form af Irak-krigen. Hvor man nok ikke skal regne med Anders Fogh nogensinde ender i Haag, men man kan da stadig ønske det.

For nu at opsummere Trolde-sagen, efter at Niels Krause Kjær i aftes var i deadline og lægge seneste pind til ligkisten, så handler den om, at de berømte vandtætte skotter har været alt andet end eksisterende - faktisk har de gennempisset deres kilt* i abnorm grad, mere end de gjorde på Titanic, så det har sejlet fra BT til Venstres Pressetjeneste, til Skatteministeriet. Her er pisset endeligt blevet inddæmmet, fordi SKAT i København tilsyneladende ikke har været modtagelige.

Eller specificeret lidt ud: BT opfinder (egenhændigt?) en sag mod Helle Thorning-Schmidt('s mand), som SKAT i København så tager sig af, ganske efter bogen. Men skatteministeriet kan tilsyneladende ikke finde ud af at blande sig udenom, som de ellers skal. Og på et tidspunkt "dukker" dette notat så pludseligt op (i en version hvor BT ikke figurerer), ingen ved hvorfra, og ryger ind i dessinerne til SKAT i København.

I sig selv ganske uhørt at et notat, som sådan bare er dukket op, kan ryge ind i sagskompleks - som jeg forstår papirgangene i et ministerium dokumenteres det hvor alt kommer fra, og hvor det bliver af, og et brud på det er sandsynligvis et brud på lov om offentlig forvaltning.

Heldigvis får selve notatet dog ikke den store effekt, det er et stykke pseudojura konstaterer SKAT i København, og tilsidesætter det. Så vi undgår russiske tilstande herhjemme, det var ellers tæt på - hvis Peter Christensen nu havde kaldt Helle Thorning-Schmidt for oligark i stedet for skattespekulant havde billedet været perfekt.

Men det at notatet findes - og siden indgår i BTs afsindige indstilling af sig selv til Cavling-prisen for hvad der kan ende med at være den største journalistisk/redaktionelle skandale i Danmark, ever - det er i den grad belastende.

For hvadenten Notatet er lavet på BT - som de altså skriver i deres Cavling-indstilling - i Venstres Pressetjeneste, som departementschef Loft vist troede, eller er udfærdiget af Poulsen/Arnfeldt, så viser det alt, alt for tætte bånd mellem Ministeren/Venstre og BT - faktisk det stik modsatte af de berømte vandtætte skotter.

Og når dertil lægges, at årsagen til at hele denne sag overhovedet kommer frem, er at BT valgte at offentliggøre oplysninger fra endnu en læk, på det værst tænkelige tidspunkt for Helle Thorning-Schmidt i valgkampen...

Så kan jeg ikke lade være at tænke, at: ja, denne sag stinker. Af pis fra de inkontinente skotter. Og det ser ikke godt ud for Troelsen/Arnfeldt. Men der hvor det stinker allermest er på BT. Også selvom de muligvis ikke juridisk kan hænges op på noget.

Men det blad bør lukkes. Det er vores helt eget News of the World.



* Nej, jeg ved godt det ikke er den slags skotter. Men det giver et fint billede.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Da jeg forleden dag skrev min Billy Adamsen-satire, var det uden at have læst de oprindelige breve - jeg havde kun læst BTs indledende omtale. Og i betragtning af, at BT vistnok først senere har lagt nogle af brevene online (<-- anbefalet link), synes jeg egentligt jeg ramte meget godt - ihvertfald på nogle punkter.

For jeg havde godt nok ikke gennemskuet, hvor dårligt manden kommunikerer sprogligt - for pokker, han skulle trods alt gå for at være medierådgiver? Og hvor oppustet et ego han havde - grænsende til storhedsvanvid blandet med en Heepsk tilgang. Og hvor lang i spyttet... jeg skulle jo have gjort brevet tre gange så lang, med ydmyge oplistninger af eget værd...

Tilgengæld forstår jeg udmærket, hvis Nyrup faktisk ikke har reageret på brevene - for jeg tror da nok at jeg havde droppet at læse videre efter de første 3-4 linier.

Hvad jeg derimod stadig ikke fatter er hvordan han har kunnet holde fast i jobbet så længe - hvorfor Nyrup ikke fyrede ham undervejs. For selvom han muligvis er blevet ignoreret har han jo stadig kostet en slat penge i aflønning.

Nå, men altså - jeg kommer til at gentage mig selv, men han og Brian Mikkelsen - de er som skabt for hinanden, de to. Et smukt par! (Så må vi bare håbe Henriette Kjær ikke stempler "De Konservative" tre gange i en bog, når Billy Adamsen skal låne den, ligesom Pia Gjellerup var så ond at gøre!)

(Så er det iøvrigt også ganske underholdende at læse Informations godt tre år gamle anmeldelse af bogen Spindoktor, set i lyset af de offentliggjorte breve.)
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

For et par uger siden harcelerede jeg over, hvordan Forsvarskommandoen kunne tro, at fordi man ikke fandt bevis på afsendelse af en email, sendt fra en medarbejders konto, fra medarbejderens computer i Forsvaret, at det så var bevis på at pågældende medarbejder ikke havde sendt noget som helst...?

(Det blev vist lidt knudret, men det er sgu også knudret tankegang.)

Well, nu viser det sig så, at de dygtige folk fra Rigspolitiets IT-afdeling alligevel har fundet beviser på, at en af medarbejderne i Forsvarskommandoen - nemlig den mistænkte daværende kommunikationschef Lars Sønderskov - afsendte mailen til BT. Fra sin mailkonto, og fra sin computer.

Det kan man synes var overraskende dumt af Lars Sønderskov; og overraskende at det ikke er blevet afsløret i første omgang.

Men Lars Sønderskov er en snu rad - han er nemlig, da han engang fik en emailkonto i i Forsvarskommandoen, blevet tildelt en hvor han hed soenderskov istedet for sønderskov - og det er klart, at det jo er en snuhed som vil få enhver til at miste sporet - selv landets dygtigste opdagere inden for IT-kriminalitet.

Men som de canadiske mounties for Rigspolitiets IT-afdeling altid deres mand - måske med en smule forsinkelse, men de får ham tilsidst! I dette tilfælde havde de kilder i miljøet, som kunne skaffe dem en kopi af den oprindelige email, sendt til BTs redaktionschef.

Og med den i hånden kunne de vakse opdagere slå fast, hvordan Lars Sønderskov havde snydt systemet. Og jeg står beskæmmet tilbage i mine langt ude tanker, om mystiske anonyme mailkonti og smartphones og den slags - som i bagklogskabens lys jo må være tænkt af et paranoidt sind, når nu man kunne omgå hele apparatet på en så enkel, men djævelsk snedig måde.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

I skat er medarbejderne rystede i deres grundvold, og fatter ikke hvad de skal udsættes for, som statens tro tjenere. Med god grund:

I løbet af sommeren opstod ude i det danske samfund, nærmere bestemt hos dagbladet BT, en sag - det var noget med at den handlede om en mand der boede i Danmark men arbejdede i Schweiz, var 33 weekender i landet eller ej - og om han skulle betale skat her eller i Schweiz.

Skatteministeren forsøger at berolige de ansatte

Han sørgede ganske vist for straks at betale for en sikkerheds skyld, så han både betalte det ene og det andet sted. Men sagen havnede alligevel på en stakkels medarbejders bord i Skat.

Og det var jo i sig selv slemt nok - men mandens kone er fremtrædende medierne og i det politiske liv, så det kunne jo godt give mavesår sådan noget.

Men det begyndte at gå rent galt, da en person fra hustruens parti, udtalte til medierne, at han (og sikkert partiet) håbede, at sagen ville blive hurtigt behandlet.

Det pres fik 27 skattemedarbejdere til at lægge sig syge, og 2 sagde deres stilling op.

Som om det ikke var slemt nok, udtalte parrets revisor så i pressen, at han og hans klienter var meget utålmodige.

Der knækkede kamelens ryg, krukken gik for længe til vands og bægeret flød over! Yderligere 57 medarbejdere lagde sig syge, 23 blev indlagt med akut depression, 4 forsøgte selvmord - én er stadig i kritisk tilstand. Men det måske tydeligste tegn på at situationen var helt gal: 27 medarbejdere har søgt om forflyttelse til Ringkøbing.

Nu kunne skatteminister Troels Lund Poulsen ikke mere. Han havde ellers været tilbageholdende, fordi det kunne virke som om han blandede sig af politiske årsager, for sagen skal jo gerne behandles som enhver anden! Men nu måtte han forsvare medarbejderne inden hele systemet brød sammen - derfor er han gået i brechen, hvor han modigt forsvarer sine medarbejdere mod den utidige chikane de udsættes for.

Jeg håber at medarbejderne i Skat sætter pris på, at de har en så loyal og beskyttende chef! Og at de kan være trygge ved, at ministeren vil slå ned på enhver, som ytrer sig med håb om en hurtig afgørelse - for det hører virkelig ingen steder hjemme.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Med eneret for Leoparddrengen, kan det i dag afsløres at TV2 Nyhederne, samt BT, i gennem længere tid er blevet systematisk styret i sine politiske omtaler af regeringen selv.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Indimellem virker det på mig, som om BT og Ekstra Bladet har en fladskærmstest ugentligt. Ikke fordi jeg læser bladene eller test-resultaterne, men man ser jo spisesedlerne - hvor de jo udbasuneres med store typer.

Jeg har så spekuleret på, om det var når de ikke havde nogle fornuftige nyheder, at de lige kunne trække sådan en fladskærmstest op, de havde liggende i skuffen. Men jeg fandt ud af juledag, at det ikke kunne være tilfældet - for så havde de brugt en test den dag. Og dog - ved nærmere eftertankehavde det jo nok været lidt usmart med en sådan test netop juledag - så derfor gik de vel med Asschenfeldt og Riskær i stedet.

Men det slog mig jo så for et øjeblik, at journalisterne burde forny deres test-emner lidt. Og ved bare at flytte et enkelt bogstav kan de lave store faldskærmstest. Hvilket jeg ærlig talt også vil synes er mere interessant end at læse om de evindelige fladskærme. Og det kan da blive spændende hvor billigt man kan lave sådan en. Og hvilke foldemetoder der fungerer, og hvilke som bare ikke gør.

Og så vil det da også vise et helt andet journalistisk engagement, hjerteblod og commitment end de evindelige fladskærme.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

På en eller anden imkompetent måde giver Jesper Britzes forklaring om, hvor han oprindeligt oversatte "jæger-bogen" til arabisk en vis form for mening.

Da han ikke selv taler eller læser arabisk, ville han have den, så han kunne genkende bogen hvis han fandt den på arabisk - han var jo blevet bedt om at finde den. (Eller, som det ikke fremgår, ville han nok bruge fragmenter fra bogen, 3-5 ord i sammenhæng og googlet dem.)

Det er nok det jeg selv ville have gjort - bortset fra jeg aldrig ville have brugt Google Translate, og jeg under alle omstændigheder ville have fået en arabisk kyndig til at hjælpe; jeg ville have fået en translatør - eller hvad de nu hedder i deres system - til, i fællesskab med mig, at finde 4-5 centrale og karakteristiske passager, fået disse oversat i i de sandsynlige varianter, og så googlet løs på dem.

Hvis jeg fandt nogle hits der så lovende ud, ville jeg bruge Google Translate til at se, om det var sandsynligt det var den ægte vare, og hvis det var, fået translatøren til at bekræfte det endeligt.

Og så ville jeg nok ikke have holdt mig til arabisk - men det var jo ordren.

Anyway - jo jeg kan godt godtage at Jesper Britze fandt at det var en god idé at lave en arabisk udgave.

Men hvad derefter følger, fatter jeg stadig ikke fra hans side - hvordan havner den hos kommunikationschefen, så han kan lække den, og vigtigst - da det bliver klart samme aften den er lækket, at det er ham selv der har lavet dokumentet - hvorfor så ikke give den rigtige historie på det tidspunkt?

Det kan jeg ikke forstå hvad problemet havde været ved at gøre. Så var den historie endt med at BT og en anonym læk var blevet lidt ydmyget, og Forsvarskommandoen var ydmyget, men det var de under alle omstændigheder. Men det havde været det.

Og havd med hans overordnede, som havde bedt ham lede efter bogen? Da historien begyndte at rulle, burde denne så ikke have kunnet lægge 2 og 2 sammen, og få stoppet historien dér?

Og hvorfor, hvorfor, hvorfor - påstod alle i hele chain-of-command, inklusive Søren Gade, at det var stort set umuligt at finde ud af hvad der var foregået, når det var ganske enkelt, da der først blev krævet en tilbundsgående redegørelse fra folketinget.

Hvorfor det ønske om cover-up hele vejen i systemet - inklusive minsteren? Er det bare af vane, fordi kulturen er sådan?

Så der er mange uafklarede spørgsmål - men historien bag selve oversættelsen kan jeg godt købe.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Nu fatter jeg snart ikke noget mere. B.Ts nyhedschef siger han har set "jægerbogen" på nettet. Men ikke at det er den udgave der er brugt.

Tilsyneladende er han så den eneste der har set den på nettet på arabisk nogensinde.

Men det er ikke det besynderlige - det er denne perle: Avisen fjernede hurtigt oversættelsen fordi den sprogligt var noget vås*, forklarede Simon Andersen.

Okay, det var ganske forfærdeligt for rigets sikkerhed, hvis bogen blev oversat til arabisk? Derfor lagde B.T den på nettet? da det så viste sig den var noget vås, og ikke kunne bruges af Taliban eller al-Qaeda fjernede B.T den igen?

Og det havde ingen nyhedsmæssig interesse, hvad det var for noget vås som Simon Andersen som den eneste havde set på nettet? Eller hvordan?

Jeg må indrømme at jeg fatter mindre og mindre af verden omkring mig....?

*Siden hvornår har vås været et problem for B.T?
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Da Søren Gade tidligere var ude og klage og hvine over den her arabiske oversættelse af "jægerbogen" - og især da det kort efter kom frem at den var lavet med Google Translate (uha!) - tænkte jeg faktisk, at det jo passede meget godt i hans hysteri-kram ("nu kan man jo se hvor interessant den er"; uh, ja, et tryk på translate?).

Og mistænksom som jeg nogle gange er, tænkte jeg, at det da næsten kunne tænkes at "han" selv havde oversat den, og lagt den et sted.

Og nu viser det sig så, at den udgave BT altså har fundet, oversat af Google Translate, bærer spor tilbage til Forsvarskommandoen. Hvilket de ikke kan kan give nogen synderligt sammenhængende forklaring på.

Farce * Farce * Farce. Må være kubistisk farce.

(Og så kunne jeg ikke lade være med at hæfte mig ved, at Forsvarets Efterretningstjeneste tidligere sagde, at de ikke havde haft bogen ind over deres bord. Lidt fantastisk hvis den virkelig er af så stor betydning som det hævdes.)
Ceterum censeo Facebook esse delendam.