Leoparddrengens
Public Key

fredag den 9. november 2012, kl. 12.55

Andersens Julehemmelighed nu på DVD

Jeg så lige ganske tilfældigt, at man kan købe Andersens Julehemmelighed på DVD - og det vil jeg med det samme anbefale man gør; hvis man kender den ved man hvorfor, hvis ikke så kan man finde ud af det.

Det er en af de allerførste "voksen-julekalendre" TV2 gav sig i kast med (den er først vist i 1993) - og er den absolut bedste, efter min mening. (Jeg skal så også sige, at jeg absolut ikke kan holde The Julekalender ud - den synes en del åbenbart er topmålet af humor.)

Af en eller anden grund kommer den først nu - den har ellers gennem en årrække været listet som en af de mest efterspurgte danske produktioner. Men bedre sent end aldrig!

Så jeg kan altså kun tilråde at man anskaffer sig den inden december, og følger Julemand 39's frygtløse detektivarbejde, og ikke mindste Putte Andersens hede kærlighedsaffære med sin Gas & Vandmester gennem julemåneden. Jeg anbefaler portvin til!

(Ellers kan man også finde den her på bloggen, jeg har for et par år siden embeddet den fra youtube som julekalender til læserne ...)

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

0 kommentarer: