Efter en dag som stod mere eller mindre i kataklysmens tegn, da det gik op for EU at briterne (dvs englænderne) havde gjort det utænkelige, og forladt det fine projekt, synes jeg måske det er på sin plads også at kigge på de positive sider.
Ikke for det, jeg kan da også se en masse lort der kan komme ud af det. Men først og fremmest synes jeg man skal se det som en chance for EU — sandsynligvis en sidste, før hele projektet falder fra hinanden.
Hvilket man jo så vil kunne glædes eller græmmes over, alt efter temperament.
For briterne (englænderne) er der næppe noget at glæde sig over. De vil formodentlig over de næste år se skotterne og irerne forlade dem, og så kan de ellers sidde på pubben og drikke doven & lunken øl, og drømme sig tilbage til Queen Victoria.
Vi andre kan se frem til et EU uden det måske mest bagstræberiske medlem (når man ser bort fra Danmark). Hvor en masse nødvendigt nu måske har en chance for at blive gennemført.
Og så er der måske et lille-bitte håb for, at nogen kan få øjnene op for at EU er en synkende skude, som vil tage mere og mere vand i og falde mere og mere fra hinanden, hvis man ikke gør noget ved det væsentligste og essentielle problem.
Og det handler ikke om hverken immigration, flygtningekriser, Grækenland, fejlslagen idiotisk pengepolitik, for meget integration eller for lidt integration. Selvom det alt sammen er problemer i ekstrem grad, er det alt sammen blot symptomer på det væsentlige.
Der er ikke demokrati i EU. For der er ikke accountability. Og uden det kan befolkningernes forståelige frustration og vrede ikke vendes nogen andre steder hen end mod selve systemet. Og sige fra på forskellige mindre heldige måder.
Problemet ligger i hele EUs opbygning, men man kan alligevel sige det med ét ord: Ministerrådet. EUs mest magtfulde organ er samtidigt det borgerne har mindst mulighed for at stille til regnskab for noget som helst.
Fordi det er noget rod, og fordi de skiftende medlemmer slet ikke er hyret af os, folket, til at lave det dér. Og vi har ikke en kinamands chance for at stille dem til regnskab for noget som helst der foregår der, 1) fordi vi ikke ved hvad der foregår, og 2) fordi vi når vi stemmer til vore parlamenter stemmer om noget helt andet.
Konstruktionen gav muligvis mening dengang EU bestod af 6 lande, og mest af alt handlede om et fælles marked for kul og stål. Men som føderation — som vi lige så godt kan se i øjnene EU er og må være — er det en håbløs konstruktion.
Skrot ministerrådet, simpelthen. Dets job skal overtages af Europa Parlamentet.
Hvis man gerne vil have at nationalstaterne stadig skal have mere magt i forhold til deres befolkningstal, så kan man da godt indføre et andetkammer, hvor vi vælger en eller 2 personer fra hvert land til at repræsentere os. Men det skal være ved direkte valg. Og så skal der naturligvis være fuld åbenhed i begge kamre.
Så kan vores hjemlige ministre koncentrere sig om hvad der foregår hjemligt, og lade det der foregå i EU varetage af nogle andre — som vi, befolkningerne, har valgt til det.
Naturligvis vil ting stadig gå ad Helvede til, og der vil blive taget forkerte beslutninger. Men så har vi, vælgerne, i det mindste selv skylden, og kan måske endda træffe bedre beslutninger næste gang. Det kan vi ikke nu — og så tror pokker vi bliver fascister eller melder os ud af det hele.
Se, det blev måske et lidt andet indlæg en overskriften lovede. Det blev måske også et lidt andet end jeg havde tænkt da jeg startede — jeg havde nok tænkt at liste lidt flere glæder ved at Englænderne havde besluttet sig for at nyde deres egen sø.
Men hvorfor spilde tiden? Den er knap. Lad os komme til det essentielle. EU er ikke et demokrati, og det er det nødt til at være. Skriften står nu på væggen, bøjet i lysende neon — det er den enestående chance #Brexit giver os, at opdage at konstruktionen EU ikke dur.
Og det nytter ikke med lappeløsninger, eller 10.000-sider lange traktater. Vi skal have et ægte demokrati, nu. Og, ja, det betyder mindre magt til de enkelte lande. Men det tror jeg godt vi kan leve med. For det betyder mere magt til os, befolkningerne. Og ansvar.
Det andet går i hvert fald ikke.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Viser opslag med etiketten EU. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten EU. Vis alle opslag
lørdag den 25. juni 2016
tirsdag den 1. december 2015
Derfor bliver det et Nej fra mig på torsdag d. #3dec
Der kunne såmænd være mange gode grunde til at stemme Nej på torsdag, til EU-tilvalgshalløjet. Men det er ikke fordi Ja-partierne under et har kørt en hysterisk kampagne, som har trukket på nazi/kommupropagandaudtryk i deres skøre ensidige budskaber, komplet med fucking bevingede Nazgul over Kronborg.
Eller fordi man kan se mange af de samme problemer i fælles EU-ret som i Euro-"samarbejdet": man risikerer endnu engang at bygge huset fra toppen i stedet for bunden.
Det er heller ikke fordi jeg faktisk mener signalværdien er bedre ved et Nej end et Ja (i den form vi stemmer om). Jeg mener da sådan set nok, at det er et bedre signal over en kam at ville beholde suverænitet af pricipielle grunde, end det er at begynde at cherrypicke hvad man vil være med til, og for eksempel finde samarbejde om flygtninge noget man ikke vil røre ved.
Og det at jeg er ret sikker på vores hemmelige politi med flere nok skal finde ud af at bruge de nye muligheder til at lave ransagninger og tilbageholdelser ved at bede venner et sted i Europa om at bede om den på bogus anklage er heller ikke grunden. Ja, det lyder jo nok frygteligt paranoidt, men vi taler her om en tjeneste som i 10 år gennemførte ulovlig overvågning af os, uden at det får konsekvenser.
Og heller ikke fordi min troværdighed til de politikere der skal administrere et Ja er i bund, ja nærmest ikke eksisterende, faktisk negativ (as in: "hvis han siger dét, betyder det det modsatte"). Og at rammerne for hvad vi stemmer om, og løfter om hvad et fremtidigt Folketing vil gøre er nonsens.
Dette kunne altsammen være årsager til at jeg vælger at stemme Nej, men de er det ikke. Omend jeg forsøgte at gå tvivlende ind i de seneste måneder har min beslutning nok ligget fast noget tid. Men den er bestemt kun blevet bestyrket som hysteriet er forstærket.
Jeg var ellers faktisk begyndt at være ganske glad for EU. Fra at være Nej-siger i 1992, 1993 og 2000, blev jeg i nullerne mere og mere positiv.
Dette var i høj grad Anders Foghs skyld; EU gik fra at være et organ der holdt Danmark tilbage på en række områder, fordi miljøkrav for eksempel kunne udlægges som tekniske handelshindringer, til at sætte minimumsstandarder som forhindrede at AFR kørte os helt af sporet. Og 24-årsreglen gjorde malmøfinten til en absurd nødvendighed.
Ja, EU blev et billede på en vis form for tryghed og stabilitet i de sorte år. Forbeholdene var jeg aldrig fan af (bortset fra €-forbeholdet). Min skepsis i 90'erne handlede mest af alt om EUs demokratiske problemer; de var der stadig, men jeg kunne også se at EU gav noget igen.
Og på mit mest EU-positive, det har nok været cirka 2009, havde jeg uden tøven sagt Ja til at afskaffe alle forbehold, bortset fra €.
Men så kom Finanskrisen og billedet begyndte at krakelere. Ikke blot på grund af den afsindige austerity finanspolitik Tyskland har haft lov til at diktere, men i ligeså høj grad på den måde de især sydeuropæiske lande, som blev hårdest ramt, blev behandlet.
Og dertil kom Finanspagten, som absolut giver mening i €-området (og skulle have været på plads fra starten), omend den i sin udformning er håbløs (igen: austerity). Men for Danmark er den idioti, og har vel mest af alt været et billede på hvordan vores hjemlige politikere kan bruge afgivelse af selvbestemmelse som et værktøj. ("Nu har jeg lavet kasseeftersyn, og der er absolut ingen penge, så får vi en bemærkning fra EU. Så vi må skære ned på en hel masse. Hov, der var fejl i mit kasseftersyn, så dropper vi sgu noget afgift på fossilbiler.")
Så herfra gik mit billede af EU nedad: det forekom mere og mere som et projekt, der ikke længere handlede om at finde fælles løsninger, til et hvor det vigtigste var at skubbe aben rundt mellem hinanden. Og EU (ihvertfald €) var mere problemet end løsningen.
Endnu et skud for boven kom, da det begyndte at blive alvor med snak om Retsforbeholdet. At det kun skulle være udvalgte områder, og for eksempel ikke Flygtningespørgsmål. Hvilket for mig ikke giver nogen mening, når Schengen samtidig går fra at være en mellemstatsligaftale til at være overstatslig (læs: idag kan vi beslutte at træde ud, hvis vi engang i fremtiden måtte ønske det.)
Hvis man siger A må man også sige B mener jeg helt grundlæggende. Og tingene må da i det mindste give mening.
På dette tidspunkt var det dog nok stadig blevet et ja. Det var nok blevet som det ja Alternativet er nået frem til. Men den endelige pind til ligkisten kom på en sommernat, hvor jeg, sikkert under påvirkning af ouzo, nåede frem til: "Det er fanme godt vi ikke er med i det der! Og der skal ikke gives en finger mere, når det er sådan det foregår!!"
Well, det med demokratiet var det såmænd hele EU-establishmentet der var sure over, men lektien i forhold til Tyskland var klar: hvis Tyskland for alvor vil noget i EU, kan de også tvinge det igennem; og så kan det da godt være at de lader os andre bestemme en hel masse om hvordan kontakter skal se ud.
Så, lige dér, gik det op for mig at jeg ikke ville gå ind for at afgive et gram mere suverænitet til den biks der hedder EU, hvis der ikke er en exit-strategi på plads. Fint med alverdens internationale aftaler, men de skal kunne opsiges igen, og vilkårende for en eventuel bodeling skal være på plads på forhånd.
Og så er den sådan set ikke længere.
Det ville da så også hjælpe på mit humør i forhold til EU, hvis der var mere demokrati; men faktum er jo, at alt andet end parlamentet besættes med folk der vælges efter hvem der nu skal have et ben, og hvem der fik noget sidst; det virker mest af alt som en mellemting mellem et møde i oligarkernes klub og et FIFA-repræsentantskabsmøde, når de poster skal fordeles.
Jeg ville så meget foretrække et decideret Europa, en fælles stat, bygget på fuldt ud demokratiske principper og transparens, med en person, én stemme, og en fælles, simpel Forfatning på et par sider. Hvis EU virkeligt er det bedste vi kan nå frem til for internationalt samarbejde, så skal det ihvertfald også være muligt at sige fra.
Det er min holdning, mine følelser. Jeg skriver ikke det her for at propagandere & overbevise nogen, men det er jo en blog hvor jeg skal af med nogle af mine nøgletanker. Og selvom jeg egentligt nu kan mærke, at jeg føler ret meget for det Nej, og håber på at det er det det bliver, så kan jeg også ganske udmærket se tingene fra Ja-sigernes synspunkt — jeg har selv været der på et tidspunkt. På den måde kan jeg virkeligt også godt lide Alternativets afslappede tilgang til afstemningen — at vi nok finder ud af det — omend jeg altså er havnet på et andet sted end dem i dette.
For jeg må tilstå, at Schäuble har efterladt mig med billedet af EU som en vagina dentata; som nok kan se tiltrækkende ud umiddelbart, men er man først kommet ind kommer man kun blødende og lemlæstet ud. Og så hjælper det ikke at Løkke stiller sig op og siger at han ikke stikker den helt ind.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Er det kun mig der synes det her er helt & aldeles fucked? Plus, måske ikk særlig smart med 3 nazgul over Kronborg?! pic.twitter.com/OjNj7g70H0
— Leoparddrengen (@Leoparddrengen) October 27, 2015
Det er heller ikke fordi andre kampagner har kørt på, at hvis man stemmer nej, så hjælper man de pædofile, kvindeslavehandlende, hustrumishandlende tervorister.
Alt det fokus på selve retsforbeholdet dur ikke. Her er det eneste, du skal tage stilling til #stemja #retsforbehold pic.twitter.com/qOH8whIj0b
— Jonas Juhler Hansen (@jonasjuhler) November 26, 2015
Og det er ikke fordi den model for afskaffelsen af retsforbeholdet der er valgt, er en usympatisk fedtspillermodel, hvor vi de facto kommer længere væk fra et samarbejde på de områder hvor jeg for alvor mener det kunne være relevant, for eksempel i spørgsmål om flygtninge og opholdsregler. En model som tilsyneladende er designet til at vi skal kunne afvise maksimalt med flygtninge — og undgå at samarbejde om at modtage dem.Eller fordi man kan se mange af de samme problemer i fælles EU-ret som i Euro-"samarbejdet": man risikerer endnu engang at bygge huset fra toppen i stedet for bunden.
Det er heller ikke fordi jeg faktisk mener signalværdien er bedre ved et Nej end et Ja (i den form vi stemmer om). Jeg mener da sådan set nok, at det er et bedre signal over en kam at ville beholde suverænitet af pricipielle grunde, end det er at begynde at cherrypicke hvad man vil være med til, og for eksempel finde samarbejde om flygtninge noget man ikke vil røre ved.
Og det at jeg er ret sikker på vores hemmelige politi med flere nok skal finde ud af at bruge de nye muligheder til at lave ransagninger og tilbageholdelser ved at bede venner et sted i Europa om at bede om den på bogus anklage er heller ikke grunden. Ja, det lyder jo nok frygteligt paranoidt, men vi taler her om en tjeneste som i 10 år gennemførte ulovlig overvågning af os, uden at det får konsekvenser.
Og heller ikke fordi min troværdighed til de politikere der skal administrere et Ja er i bund, ja nærmest ikke eksisterende, faktisk negativ (as in: "hvis han siger dét, betyder det det modsatte"). Og at rammerne for hvad vi stemmer om, og løfter om hvad et fremtidigt Folketing vil gøre er nonsens.
Dette kunne altsammen være årsager til at jeg vælger at stemme Nej, men de er det ikke. Omend jeg forsøgte at gå tvivlende ind i de seneste måneder har min beslutning nok ligget fast noget tid. Men den er bestemt kun blevet bestyrket som hysteriet er forstærket.
Jeg var ellers faktisk begyndt at være ganske glad for EU. Fra at være Nej-siger i 1992, 1993 og 2000, blev jeg i nullerne mere og mere positiv.
Dette var i høj grad Anders Foghs skyld; EU gik fra at være et organ der holdt Danmark tilbage på en række områder, fordi miljøkrav for eksempel kunne udlægges som tekniske handelshindringer, til at sætte minimumsstandarder som forhindrede at AFR kørte os helt af sporet. Og 24-årsreglen gjorde malmøfinten til en absurd nødvendighed.
Ja, EU blev et billede på en vis form for tryghed og stabilitet i de sorte år. Forbeholdene var jeg aldrig fan af (bortset fra €-forbeholdet). Min skepsis i 90'erne handlede mest af alt om EUs demokratiske problemer; de var der stadig, men jeg kunne også se at EU gav noget igen.
Og på mit mest EU-positive, det har nok været cirka 2009, havde jeg uden tøven sagt Ja til at afskaffe alle forbehold, bortset fra €.
Men så kom Finanskrisen og billedet begyndte at krakelere. Ikke blot på grund af den afsindige austerity finanspolitik Tyskland har haft lov til at diktere, men i ligeså høj grad på den måde de især sydeuropæiske lande, som blev hårdest ramt, blev behandlet.
Og dertil kom Finanspagten, som absolut giver mening i €-området (og skulle have været på plads fra starten), omend den i sin udformning er håbløs (igen: austerity). Men for Danmark er den idioti, og har vel mest af alt været et billede på hvordan vores hjemlige politikere kan bruge afgivelse af selvbestemmelse som et værktøj. ("Nu har jeg lavet kasseeftersyn, og der er absolut ingen penge, så får vi en bemærkning fra EU. Så vi må skære ned på en hel masse. Hov, der var fejl i mit kasseftersyn, så dropper vi sgu noget afgift på fossilbiler.")
Så herfra gik mit billede af EU nedad: det forekom mere og mere som et projekt, der ikke længere handlede om at finde fælles løsninger, til et hvor det vigtigste var at skubbe aben rundt mellem hinanden. Og EU (ihvertfald €) var mere problemet end løsningen.
Endnu et skud for boven kom, da det begyndte at blive alvor med snak om Retsforbeholdet. At det kun skulle være udvalgte områder, og for eksempel ikke Flygtningespørgsmål. Hvilket for mig ikke giver nogen mening, når Schengen samtidig går fra at være en mellemstatsligaftale til at være overstatslig (læs: idag kan vi beslutte at træde ud, hvis vi engang i fremtiden måtte ønske det.)
Hvis man siger A må man også sige B mener jeg helt grundlæggende. Og tingene må da i det mindste give mening.
På dette tidspunkt var det dog nok stadig blevet et ja. Det var nok blevet som det ja Alternativet er nået frem til. Men den endelige pind til ligkisten kom på en sommernat, hvor jeg, sikkert under påvirkning af ouzo, nåede frem til: "Det er fanme godt vi ikke er med i det der! Og der skal ikke gives en finger mere, når det er sådan det foregår!!"
Forberedelser på aften i solidaritetens navn. #grexit pic.twitter.com/2DHMm77UaY
— Leoparddrengen (@Leoparddrengen) July 5, 2015
Det er naturligvis krisen omkring Grækenland, der udløste dette. Her smed Tyskland for mig masken, personificeret af Schäuble, men med Merkel og tysk Storhed i ryggen. Grækenland skulle ikke blot holdes i en (uretfærdig og dum) økonomisk spændetrøje, de skulle også ydmyges — og det skulle for enhver pris undgås at andre gjorde lignende forsøg med demokrati.Well, det med demokratiet var det såmænd hele EU-establishmentet der var sure over, men lektien i forhold til Tyskland var klar: hvis Tyskland for alvor vil noget i EU, kan de også tvinge det igennem; og så kan det da godt være at de lader os andre bestemme en hel masse om hvordan kontakter skal se ud.
Så, lige dér, gik det op for mig at jeg ikke ville gå ind for at afgive et gram mere suverænitet til den biks der hedder EU, hvis der ikke er en exit-strategi på plads. Fint med alverdens internationale aftaler, men de skal kunne opsiges igen, og vilkårende for en eventuel bodeling skal være på plads på forhånd.
Og så er den sådan set ikke længere.
Det ville da så også hjælpe på mit humør i forhold til EU, hvis der var mere demokrati; men faktum er jo, at alt andet end parlamentet besættes med folk der vælges efter hvem der nu skal have et ben, og hvem der fik noget sidst; det virker mest af alt som en mellemting mellem et møde i oligarkernes klub og et FIFA-repræsentantskabsmøde, når de poster skal fordeles.
Jeg ville så meget foretrække et decideret Europa, en fælles stat, bygget på fuldt ud demokratiske principper og transparens, med en person, én stemme, og en fælles, simpel Forfatning på et par sider. Hvis EU virkeligt er det bedste vi kan nå frem til for internationalt samarbejde, så skal det ihvertfald også være muligt at sige fra.
Det er min holdning, mine følelser. Jeg skriver ikke det her for at propagandere & overbevise nogen, men det er jo en blog hvor jeg skal af med nogle af mine nøgletanker. Og selvom jeg egentligt nu kan mærke, at jeg føler ret meget for det Nej, og håber på at det er det det bliver, så kan jeg også ganske udmærket se tingene fra Ja-sigernes synspunkt — jeg har selv været der på et tidspunkt. På den måde kan jeg virkeligt også godt lide Alternativets afslappede tilgang til afstemningen — at vi nok finder ud af det — omend jeg altså er havnet på et andet sted end dem i dette.
For jeg må tilstå, at Schäuble har efterladt mig med billedet af EU som en vagina dentata; som nok kan se tiltrækkende ud umiddelbart, men er man først kommet ind kommer man kun blødende og lemlæstet ud. Og så hjælper det ikke at Løkke stiller sig op og siger at han ikke stikker den helt ind.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Etiketter:
afstemning,
Alternativet,
Anders Fogh Rasmussen,
demokrati,
EU,
euro,
Lars Løkke Rasmussen,
Retsforbehold
torsdag den 31. juli 2014
"Hvorfor kritiserer du så ikke Hamas"
Ovenstående er en - meget pænt omskrevet - gist af tweets jeg ind i mellem får i øjeblikket, når jeg tweeter om Israel og prøver at få vore politikere - både på dansk og EU plan - til at komme med andet end tomme ord.
Well, altså, der er det rent praktiske, på 140 tegn er det lidt kompliceret at liste alt hvad man tager afstand fra i forhold til den konflikt.
Men lad mig slå fast: jeg har ingen sympati for Hamas!
Det skyldes dog mest af alt deres "indenrigs"-politik. Et synderligt demokratisk styre er de ikke i deres opbygning og ageren. Men de er hvad der.
Jeg bryder mig heller ikke om deres raketter, som potentielt rammer civile. Problemet er, at hvis der ikke var noget Hamas, ville der uvægerligt være noget andet der angreb Israel på en eller anden måde, for Israel giver ingen indrømmelser når der er våbenhvile, tværtimod fortsætter de med blokader, bosættelser, tilbageholdelser og meget, meget andet.
I den situation vil nogle prøve at slå tilbage, med de midler de kan finde - da det er det eneste der kan give en følelse af at have noget at forhandle om. Af potens om man vil. Og ikke bare acceptere den udsultning Israel langsom gennemfører.
Så man kan fordømme Hamas alt det man vil, og ønske dem hen hvor peberet gror. Men hvis ens ønske gik i opfyldelse ville der bare komme noget andet i stedet for. Rent bortset fra, at hvis Israel ikke havde Hamas - med den langsigtede politik landet desværre fører - ville de være nødt til at opfinde dem. Hvilket de da også til en vis grad gjorde i første instans.
Men - udover at jeg altså føler det er ret meningsløst at fordømme Hamas - men gerne gør det - er der en anden og vigtigere grund til at jeg finder det ret irrelevant i konteksten af de fleste tweets jeg skriver.
For sagen er, mit håb er at vores politikere vil gøre noget ved Israel. Meget gerne sanktioner, meget gerne hårde sanktioner - men som et minimum at trække at de særlige handelsbegunstigelser vi af Gud ved hvilken årsag har givet dem, tilbage.
Og det er her kæden hopper helt af i forhold til Hamas: Hamas har vi i forvejen stemplet som terrororganisation, så der er faktisk ikke rigtigt noget vi kan gøre ved dem. De er økonomisk og politisk pariah'er (hvilket så også går ud over befolkningen i Gaza). Der er ikke noget at komme efter. Altså, udover at bruge de 20 minutter Søren Espersen mener Israel er nådefulde i ikke at bruge på at udslette hele Gaza, inklusive rotter og mus. Det ville jo være det nemmeste.
Men, altså - hvis det er det der skal til, vil jeg da godt opfordre til at vi deler ansvar og sol & vind lige. Således at Hamas og Israels regeringsapparat udsættes for de samme sanktioner. Jeg synes måske det ville være lige hårdt nok overfor de dele af Israel der trods alt ikke støtter deres regerings fremfærd - men hvis det er det der skal til.
Og lige tilsidst, dette tweet:
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Well, altså, der er det rent praktiske, på 140 tegn er det lidt kompliceret at liste alt hvad man tager afstand fra i forhold til den konflikt.
Men lad mig slå fast: jeg har ingen sympati for Hamas!
Det skyldes dog mest af alt deres "indenrigs"-politik. Et synderligt demokratisk styre er de ikke i deres opbygning og ageren. Men de er hvad der.
Jeg bryder mig heller ikke om deres raketter, som potentielt rammer civile. Problemet er, at hvis der ikke var noget Hamas, ville der uvægerligt være noget andet der angreb Israel på en eller anden måde, for Israel giver ingen indrømmelser når der er våbenhvile, tværtimod fortsætter de med blokader, bosættelser, tilbageholdelser og meget, meget andet.
I den situation vil nogle prøve at slå tilbage, med de midler de kan finde - da det er det eneste der kan give en følelse af at have noget at forhandle om. Af potens om man vil. Og ikke bare acceptere den udsultning Israel langsom gennemfører.
Så man kan fordømme Hamas alt det man vil, og ønske dem hen hvor peberet gror. Men hvis ens ønske gik i opfyldelse ville der bare komme noget andet i stedet for. Rent bortset fra, at hvis Israel ikke havde Hamas - med den langsigtede politik landet desværre fører - ville de være nødt til at opfinde dem. Hvilket de da også til en vis grad gjorde i første instans.
Men - udover at jeg altså føler det er ret meningsløst at fordømme Hamas - men gerne gør det - er der en anden og vigtigere grund til at jeg finder det ret irrelevant i konteksten af de fleste tweets jeg skriver.
For sagen er, mit håb er at vores politikere vil gøre noget ved Israel. Meget gerne sanktioner, meget gerne hårde sanktioner - men som et minimum at trække at de særlige handelsbegunstigelser vi af Gud ved hvilken årsag har givet dem, tilbage.
Og det er her kæden hopper helt af i forhold til Hamas: Hamas har vi i forvejen stemplet som terrororganisation, så der er faktisk ikke rigtigt noget vi kan gøre ved dem. De er økonomisk og politisk pariah'er (hvilket så også går ud over befolkningen i Gaza). Der er ikke noget at komme efter. Altså, udover at bruge de 20 minutter Søren Espersen mener Israel er nådefulde i ikke at bruge på at udslette hele Gaza, inklusive rotter og mus. Det ville jo være det nemmeste.
Men, altså - hvis det er det der skal til, vil jeg da godt opfordre til at vi deler ansvar og sol & vind lige. Således at Hamas og Israels regeringsapparat udsættes for de samme sanktioner. Jeg synes måske det ville være lige hårdt nok overfor de dele af Israel der trods alt ikke støtter deres regerings fremfærd - men hvis det er det der skal til.
Og lige tilsidst, dette tweet:
Når man googler ordene "Lidegaard fordømmer Israel": pic.twitter.com/uqJd12l7Y3
— MishaZand (@MishaZand) July 30, 2014
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Etiketter:
EU,
Gaza,
Hamas,
Israel,
Martin Lidegaard,
regeringen,
Søren Espersen,
twitter
lørdag den 24. maj 2014
Det umulige valg
Jeg synes godt nok det der EU-valg i morgen er svært.
På den ene side kunne jeg rigtigt godt tænke mig at stemme på Karen Melchior / @karmel80, som jeg kender fra twitter som generelt værende ganske fornuftig. Og måske er jeg ikke altid enig med hende, men hun er ihvertfald åben for diskussioner.
Desværre stiller hun op for Radikale. Som jeg ganske vist endte op med at stemme på til sidste folketingsvalg - og endda langt henad vejen i dag er enig med omkring Danmarks forhold til EU - men på de store linier inde i EU er ret uenig i. Når det kommer til økonomi og austerity og den slags. Og så er de diskvalificerende medlem af Den Liberale Gruppe sammen med Venstre.
Hvis jeg så skulle kigge på mit hjemlige alternativ ville det være Enhedslisten. Men de stiller jo ikke op - og deres alternativ er så Folkebevægelsen. Og der må jeg nok sige, at hvor jeg engang for snart mange år siden var modstander af EU, der synes jeg i dag det løb er kørt. Så i hele grundpræmissen går det ikke.
Så er der SF. Som er medlem af De Grønne i Europaparlamentet. Det ville jeg havde det fint med at stemme på. Men det er umådeligt svært at abstrahere fra hvordan de har gebærdet sig herhjemme de sidste 5 år - og når man vågner op til en overskrift i dag som SF-formand foretrækker Dansk Folkeparti fremfor Enhedslisten - så gør de det altså ikke lettere for sig selv.
Det er jo så ikke at valg til Folketinget med til Europaparlamentet - så man skal måske passe på med at se på den hjemlige andedam? Her er problemet så, at SFs spidskandidat Margrete Auken giver mig røde knopper - jeg kan på ingen måde holde hende ud. Og der er næppe tvivl om at hvis SF overhovedet får valgt nogen ind, så bliver det hende.
Så det er svært. Jeg prøvede at tage DRs Kandidattesten, men blev resultatet af mine svar "Henter indhold ..." - og jeg ved ikke hvem høn stiller op for.
Jeg ender nok op med at stemme på Anne-Mette Wehmüller fra SF. Som har den fordel, at hun tidligere har optrådt her på bloggen. Og altså ikke er Margrete Auken. Så bliver det spændende hvem min stemme til sidst ender med at gøre gavn - den kan såmænd havne hos de radikale, og dermed i Den Liberale Gruppe alligevel - på grund af valgforbund.
Så det er sgu et lidt umuligt valg.
Patentdomstolen
Her er jeg så lidt mere afklaret, om end ikke meget.
På overfladen lyder det jo indlysende rigtigt, at det må være en fordel det her med at der kun skal søges et sted mv.
Men der er den med software og CII (som jeg ved lidt om, og potentielt har indflydelse på mig selv) - det klinger desværre hult når det siges at software patenter er og vil vedblive at være udelukket, når praksis nogle steder i dag allerede i dag siger noget andet.
Og det er muligt at der rent principielt ikke ændres på det med den fælles domstol - men at man opbygger et elfenbenstårn til at styre det er ihvertfald ikke vejen frem.
Den rigtige vej måtte være at gøre noget ved EPOs praksis, inden man lukker systemet om sig selv. Ihvertfald hvis man ville have min stemme for.
Hertil kommer at jeg faktisk - når jeg tænker over det - ikke er synderligt begejstret for patenter som de har udviklet sig de senere år. Hvor runde hjørner på en telefon og meget andet absurd har kunnet patenteres. Og patentkrigene mellem Apple og Samsung taler deres tydelige sprog.
Her er patenter til gavn for advokater og muligvis big business, men på ingen måde for hverken forbrugere eller innovation. Og des mere centralt man kan gøre patentprocessen, des mere attraktivt vil det være at køre hære af sagførere i stilling for at obstruere konkurrenter.
Så for mit vedkommende bliver det det bagstræberiske "er du i tvivl - stem nej", der vinder. Visse politikeres argument om at man kan se hvad alle eksperterne og et stort flertal af politikerne i Folketinget mener. Det samme argument blev brugt op til €-afstemningen. Dengang stemte jeg også Nej - og det har jeg ikke fortrudt. (Men afskaf gerne de andre forbehold.)
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
På den ene side kunne jeg rigtigt godt tænke mig at stemme på Karen Melchior / @karmel80, som jeg kender fra twitter som generelt værende ganske fornuftig. Og måske er jeg ikke altid enig med hende, men hun er ihvertfald åben for diskussioner.
Desværre stiller hun op for Radikale. Som jeg ganske vist endte op med at stemme på til sidste folketingsvalg - og endda langt henad vejen i dag er enig med omkring Danmarks forhold til EU - men på de store linier inde i EU er ret uenig i. Når det kommer til økonomi og austerity og den slags. Og så er de diskvalificerende medlem af Den Liberale Gruppe sammen med Venstre.
Hvis jeg så skulle kigge på mit hjemlige alternativ ville det være Enhedslisten. Men de stiller jo ikke op - og deres alternativ er så Folkebevægelsen. Og der må jeg nok sige, at hvor jeg engang for snart mange år siden var modstander af EU, der synes jeg i dag det løb er kørt. Så i hele grundpræmissen går det ikke.
Så er der SF. Som er medlem af De Grønne i Europaparlamentet. Det ville jeg havde det fint med at stemme på. Men det er umådeligt svært at abstrahere fra hvordan de har gebærdet sig herhjemme de sidste 5 år - og når man vågner op til en overskrift i dag som SF-formand foretrækker Dansk Folkeparti fremfor Enhedslisten - så gør de det altså ikke lettere for sig selv.
Det er jo så ikke at valg til Folketinget med til Europaparlamentet - så man skal måske passe på med at se på den hjemlige andedam? Her er problemet så, at SFs spidskandidat Margrete Auken giver mig røde knopper - jeg kan på ingen måde holde hende ud. Og der er næppe tvivl om at hvis SF overhovedet får valgt nogen ind, så bliver det hende.
Så det er svært. Jeg prøvede at tage DRs Kandidattesten, men blev resultatet af mine svar "Henter indhold ..." - og jeg ved ikke hvem høn stiller op for.
Jeg ender nok op med at stemme på Anne-Mette Wehmüller fra SF. Som har den fordel, at hun tidligere har optrådt her på bloggen. Og altså ikke er Margrete Auken. Så bliver det spændende hvem min stemme til sidst ender med at gøre gavn - den kan såmænd havne hos de radikale, og dermed i Den Liberale Gruppe alligevel - på grund af valgforbund.
Så det er sgu et lidt umuligt valg.
Patentdomstolen
Her er jeg så lidt mere afklaret, om end ikke meget.
På overfladen lyder det jo indlysende rigtigt, at det må være en fordel det her med at der kun skal søges et sted mv.
Men der er den med software og CII (som jeg ved lidt om, og potentielt har indflydelse på mig selv) - det klinger desværre hult når det siges at software patenter er og vil vedblive at være udelukket, når praksis nogle steder i dag allerede i dag siger noget andet.
Og det er muligt at der rent principielt ikke ændres på det med den fælles domstol - men at man opbygger et elfenbenstårn til at styre det er ihvertfald ikke vejen frem.
Den rigtige vej måtte være at gøre noget ved EPOs praksis, inden man lukker systemet om sig selv. Ihvertfald hvis man ville have min stemme for.
Hertil kommer at jeg faktisk - når jeg tænker over det - ikke er synderligt begejstret for patenter som de har udviklet sig de senere år. Hvor runde hjørner på en telefon og meget andet absurd har kunnet patenteres. Og patentkrigene mellem Apple og Samsung taler deres tydelige sprog.
Her er patenter til gavn for advokater og muligvis big business, men på ingen måde for hverken forbrugere eller innovation. Og des mere centralt man kan gøre patentprocessen, des mere attraktivt vil det være at køre hære af sagførere i stilling for at obstruere konkurrenter.
Så for mit vedkommende bliver det det bagstræberiske "er du i tvivl - stem nej", der vinder. Visse politikeres argument om at man kan se hvad alle eksperterne og et stort flertal af politikerne i Folketinget mener. Det samme argument blev brugt op til €-afstemningen. Dengang stemte jeg også Nej - og det har jeg ikke fortrudt. (Men afskaf gerne de andre forbehold.)
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Etiketter:
Anne-Mette Wehmüller,
EU,
europaparlamentsvalg,
Karen Melchior,
Margrete Auken,
patenter,
valg
tirsdag den 20. november 2012
'cookies' kort fortalt
JyllandsPosten er ude med en gang hyklerisk sensationsjournalistik i dag, som skæmmes af at de ikke aner hvad de taler om - i virkeligheden kan det godt være de har en historie, men det er ærligt talt ikke til at afgøre midt i al uvidenheden.
Da hovedproblemet er, at de ikke aner hvad en cookie er, eller ihvertfald fordrejer det, vil jeg her prøve at forklare kort hvad de meget omtalte cookies går ud på, så de fleste forhåbentligt kan forstå det.
Mange har dog prøvet før mig, og det lader ikke til at virke, så jeg har egentligt ingen illusioner om at alle nu vil kunne forstå det, eller huske det. Men så føler jeg da i det mindste jeg har gjort mit.
Cookies er ikke et program eller en virus
Det er ellers JPs påstand. Men en cookie er helt kort fortalt en lille stump data - that's it. Det er ikke mere et program end for eksempel dit CPR-nr.
Okay - en stump data - hvad vil det sige?
I begtyndelsen af WWW, når du var på nettet med din browser, var hvert opslag - det vil sige hvergang du hentede en side, et billede, med mere - helt friskt og jomfrueligt. Du havde en adresse, den slog du op, og du fik nogle data tilbage. Du kunne måske have en fornemmelse af et forløb som du bevægede dig gennem sider, men det havde kun at gøre med den måde html'en ledte dig frem.
Hvis data skulle videre gennem et forløb af sider var det nærmest umuligt, ihvertfald ganske kompliceret, og data skulle sendes frem og tilbage rigtigt mange gange, for at de kunne nå frem til slutsiden. Dette nærmest umuligtgjorde for eksempel at lave butikker på nettet.
Men så opfandt man cookien - som er en lille datastump, som en server kan bede om bliver lagt i browseren, og som gensendes usynligt for brugeren hvergang browseren taler med serveren (eller en anden server på samme domæne).
Dette muliggjorde at man kunne opsamle data over flere sider enkelt, og uden båndbredden blev overbelastet - og gjorde en masse praktisk muligt, som ikke før havde været det. For eksempel sites med logins (som før havde krævet bestemte hardware opsætninger hvor brugeren skulle være kendt som bruger af serveren) og webshops.
Endnu bedre blev det, da man fandt ud af man blot kunne sende en lille stump kode, som identificerede den enkelte bruger, og så holde data for den bruger lokalt på sereveren - så kunne man opsamle mere data, og båndbredden blev slet ikke generet.
Så uden cookies ville WWW slet ikke kunne fungere, som vi forventer det gør i dag - det var simpelthen et kvantespring fremad.
Det betyder ikke man ikke skal være opmærksom på dem. Men hvis jeg skulle sammenligne dem med noget, er det bakterier. Man ser og opdager dem ikke - nogle er godgørende, langt de fleste er harmløse - og enkelte er virkeligt skadelige.
Men at sige at alle cookies er af det onde er hul i hovedet.
Grundliggende findes der 3 typer cookies - så jeg skriver nedenunder om 4 typer, for naturligvis er der forvirring.
Session cookies
Cookies kan lagres i browseren med en levetid, men de kan også stå til kun at være der indtil browseren lukkes - dette er de mest fredelige, og kan bruges til at holde styr på en såkald session, det vil sige et enkelt møde med en server. Det kan for eksempel være et login (så huskes hvem du er logget ind som), opsamling af varer (din indkøbskurv), opsamling af statistik - hvilke sider du besøger.
Det er svært at finde noget slemt at sige om session cookies.
Site cookies
Dette er cookies som lagres i længere tid, og som identificerer dig som tilbagevendende bruger. De er for eksempel nødvendige, hvis du vil have et website til at huske dig, så du ikke skal loge ind hver gang. Og hvis du afbrød en handel, men din indkøbskurv stadig har de varer du kiggede på sidst du var på besøg - så er der også brugt en cookie til det.
Ligeledes bruges de til alskens statistik for tilbagevendende brugere. Og meget andet - men det er eksempler på typisk brug.
Igen - svært egentligt at sige noget negativt om denne type cookies - men nettet kan godt fungere uden dem, meget vil dog være mere besværligt.
Third party cookies
Her er det så at det begynder at blive slemt og overvågningen begynder.
I princippet sendes cookies kun tilbage til det site/domæne der har udleveret dem. Men når du er inde på en webside, så kan der henvises til resourcer alle mulige andre steder fra, som ikke er på det domæne du tror du er inde på - altså det som står i adresselinien.
Det kan være bannereklamer, usynlige billeder, Facebook like-knapper og meget andet - og hver gang du er inde og hente sådan en resource, sendes cookies også med til dette sted, hvis de tidligere har sat en.
Det gør det muligt at følge din færden rundt på nettet og holde øje med dine vaner. Det kan så gøres mere eller mindre uetisk, og her har alle nok varierende grænser for hvad der ok, og hvornår det er krænkelse.
Personligt har jeg det ikke så slemt med anonym opsamling af klikmønstre og den slags, men når man begynder at kæde disse oplysninger sammen med en kendt identitet er min grænse ved at være overtrådt.
Nettet kunne sagtens leve uden third party cookies - men mange marketingfolk ville blive rigtigt kede af det, og der er nok nogle sites der ville skulle tænke i nye forretningsstrategier, hvis de overhovedet ville kunne overleve.
Flash cookies
Dette er egentligt slet ikke cookies, og hedder i virkeligheden Local shared objects. De bruges af flash - det her værktøj som har været brugt til at lave interaktive animationer / videoafspillere / spil, som nu er på vej ud - meget på samme måde som cookies, og kaldes derfor flash cookies.
Men det er et dårligt navn, for disse cookies overholder slet ikke de samme love som rigtige cookies - de kan indeholde meget mere data i selve objektet, de er ikke afgrænset til en enkelt browser, og du kan ikke være sikker på hvor de havner. Og når du sletter cookies skal du ikke regne med at dine flash cookies slettes ved samme lejlighed.
Så de er noget smat.
EU-direktivet
Så er der kommet det her EU direktiv, som skulle tage sig af cookies og vores privatliv. Oprindeligt sikkert en fin tanke, men resultatet er tåbeligt, i det de er faldet i den modsatte grøft, at alle cookies skal accepteres på en eller anden måde af brugeren. Det er omsonst, da 99% af alle sites bruger cookies i en eller anden form, og det ikke siger noget som helst om, hvorvidt ens privatliv er i fare.
Så det er blot blevet til en generende faktor, hvor man hurtigst muligt klikker "gå væk" til de sites, der rent faktisk laver en popup-info om det, som de skal. De kunne ligesågodt kræve, at man blev advaret om, at man er på internettet, når man går ind på et site.
Og de dele som kan være et problem - de kan så køre fint videre, fordi man jo har accepteret de cookies som er nødvendige.
Et par afsluttende småting
Cookies opbevares per bruger - så hvis du har flere logins på en PC, er der forskellige cookies for hvert login.
Cookies kan slettes - det kan du bede browseren om at gøre. Men vær altså opmærksom på, at flash cookies ikke nødvendigvis ryger ved samme lejlighed.
Man kan også sætte forskellige browserindstillinger og bruge "porn mode" for at undgå at cookies gemmes / undgå third party cookies.
Og man kan finde forskellige programmer, der blokerer for uønskede cookies. (Og @TwomasC har på G+ nævnt dette Collusion plugin til Chrome som viser hvad der er aktuelt er af 3rd party cookies).
Wikipedia om cookies og flash cookies.
For at runde helt af
Det giver altså ikke mening at tale om, om cookies er gode eller onde - det kommer helt an på hvordan de anvendes.
Tilsyneladende har Radikale i dette tilfælde brugt third party cookies - men om de har lavet decideret grisefy er ikke rigtigt til at afgøre. De har ihvertfald næppe lavet mere grisefy end der bruges i alle mulige andre marketingkampagner; men når det handler om politik er det muligvis lidt mere følsomt.
Det eneste der er helt sikkert er at JyllandsPosten fik skrevet en forfærdelig masse vrøvl. Og Ritzau og derefter alle mulige andre lykkeligt kolporterede det videre.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Da hovedproblemet er, at de ikke aner hvad en cookie er, eller ihvertfald fordrejer det, vil jeg her prøve at forklare kort hvad de meget omtalte cookies går ud på, så de fleste forhåbentligt kan forstå det.
Mange har dog prøvet før mig, og det lader ikke til at virke, så jeg har egentligt ingen illusioner om at alle nu vil kunne forstå det, eller huske det. Men så føler jeg da i det mindste jeg har gjort mit.
Cookies er ikke et program eller en virus
Det er ellers JPs påstand. Men en cookie er helt kort fortalt en lille stump data - that's it. Det er ikke mere et program end for eksempel dit CPR-nr.
Hvis jeg ser 'cookie' beskrevet som 'et lille program' én gang mere idag tror jeg mit hovede eksploderer. Så dette er muligvis sidste tweet.
— Leoparddrengen (@Leoparddrengen) November 20, 2012
Okay - en stump data - hvad vil det sige?
I begtyndelsen af WWW, når du var på nettet med din browser, var hvert opslag - det vil sige hvergang du hentede en side, et billede, med mere - helt friskt og jomfrueligt. Du havde en adresse, den slog du op, og du fik nogle data tilbage. Du kunne måske have en fornemmelse af et forløb som du bevægede dig gennem sider, men det havde kun at gøre med den måde html'en ledte dig frem.
Hvis data skulle videre gennem et forløb af sider var det nærmest umuligt, ihvertfald ganske kompliceret, og data skulle sendes frem og tilbage rigtigt mange gange, for at de kunne nå frem til slutsiden. Dette nærmest umuligtgjorde for eksempel at lave butikker på nettet.
Men så opfandt man cookien - som er en lille datastump, som en server kan bede om bliver lagt i browseren, og som gensendes usynligt for brugeren hvergang browseren taler med serveren (eller en anden server på samme domæne).
Dette muliggjorde at man kunne opsamle data over flere sider enkelt, og uden båndbredden blev overbelastet - og gjorde en masse praktisk muligt, som ikke før havde været det. For eksempel sites med logins (som før havde krævet bestemte hardware opsætninger hvor brugeren skulle være kendt som bruger af serveren) og webshops.
Endnu bedre blev det, da man fandt ud af man blot kunne sende en lille stump kode, som identificerede den enkelte bruger, og så holde data for den bruger lokalt på sereveren - så kunne man opsamle mere data, og båndbredden blev slet ikke generet.
Så uden cookies ville WWW slet ikke kunne fungere, som vi forventer det gør i dag - det var simpelthen et kvantespring fremad.
Det betyder ikke man ikke skal være opmærksom på dem. Men hvis jeg skulle sammenligne dem med noget, er det bakterier. Man ser og opdager dem ikke - nogle er godgørende, langt de fleste er harmløse - og enkelte er virkeligt skadelige.
Men at sige at alle cookies er af det onde er hul i hovedet.
Grundliggende findes der 3 typer cookies - så jeg skriver nedenunder om 4 typer, for naturligvis er der forvirring.
Session cookies
Cookies kan lagres i browseren med en levetid, men de kan også stå til kun at være der indtil browseren lukkes - dette er de mest fredelige, og kan bruges til at holde styr på en såkald session, det vil sige et enkelt møde med en server. Det kan for eksempel være et login (så huskes hvem du er logget ind som), opsamling af varer (din indkøbskurv), opsamling af statistik - hvilke sider du besøger.
Det er svært at finde noget slemt at sige om session cookies.
Site cookies
Dette er cookies som lagres i længere tid, og som identificerer dig som tilbagevendende bruger. De er for eksempel nødvendige, hvis du vil have et website til at huske dig, så du ikke skal loge ind hver gang. Og hvis du afbrød en handel, men din indkøbskurv stadig har de varer du kiggede på sidst du var på besøg - så er der også brugt en cookie til det.
Ligeledes bruges de til alskens statistik for tilbagevendende brugere. Og meget andet - men det er eksempler på typisk brug.
Igen - svært egentligt at sige noget negativt om denne type cookies - men nettet kan godt fungere uden dem, meget vil dog være mere besværligt.
Third party cookies
Her er det så at det begynder at blive slemt og overvågningen begynder.
I princippet sendes cookies kun tilbage til det site/domæne der har udleveret dem. Men når du er inde på en webside, så kan der henvises til resourcer alle mulige andre steder fra, som ikke er på det domæne du tror du er inde på - altså det som står i adresselinien.
Det kan være bannereklamer, usynlige billeder, Facebook like-knapper og meget andet - og hver gang du er inde og hente sådan en resource, sendes cookies også med til dette sted, hvis de tidligere har sat en.
Det gør det muligt at følge din færden rundt på nettet og holde øje med dine vaner. Det kan så gøres mere eller mindre uetisk, og her har alle nok varierende grænser for hvad der ok, og hvornår det er krænkelse.
Personligt har jeg det ikke så slemt med anonym opsamling af klikmønstre og den slags, men når man begynder at kæde disse oplysninger sammen med en kendt identitet er min grænse ved at være overtrådt.
Nettet kunne sagtens leve uden third party cookies - men mange marketingfolk ville blive rigtigt kede af det, og der er nok nogle sites der ville skulle tænke i nye forretningsstrategier, hvis de overhovedet ville kunne overleve.
Flash cookies
Dette er egentligt slet ikke cookies, og hedder i virkeligheden Local shared objects. De bruges af flash - det her værktøj som har været brugt til at lave interaktive animationer / videoafspillere / spil, som nu er på vej ud - meget på samme måde som cookies, og kaldes derfor flash cookies.
Men det er et dårligt navn, for disse cookies overholder slet ikke de samme love som rigtige cookies - de kan indeholde meget mere data i selve objektet, de er ikke afgrænset til en enkelt browser, og du kan ikke være sikker på hvor de havner. Og når du sletter cookies skal du ikke regne med at dine flash cookies slettes ved samme lejlighed.
Så de er noget smat.
EU-direktivet
Så er der kommet det her EU direktiv, som skulle tage sig af cookies og vores privatliv. Oprindeligt sikkert en fin tanke, men resultatet er tåbeligt, i det de er faldet i den modsatte grøft, at alle cookies skal accepteres på en eller anden måde af brugeren. Det er omsonst, da 99% af alle sites bruger cookies i en eller anden form, og det ikke siger noget som helst om, hvorvidt ens privatliv er i fare.
Så det er blot blevet til en generende faktor, hvor man hurtigst muligt klikker "gå væk" til de sites, der rent faktisk laver en popup-info om det, som de skal. De kunne ligesågodt kræve, at man blev advaret om, at man er på internettet, når man går ind på et site.
Og de dele som kan være et problem - de kan så køre fint videre, fordi man jo har accepteret de cookies som er nødvendige.
Et par afsluttende småting
Cookies opbevares per bruger - så hvis du har flere logins på en PC, er der forskellige cookies for hvert login.
Cookies kan slettes - det kan du bede browseren om at gøre. Men vær altså opmærksom på, at flash cookies ikke nødvendigvis ryger ved samme lejlighed.
Man kan også sætte forskellige browserindstillinger og bruge "porn mode" for at undgå at cookies gemmes / undgå third party cookies.
Og man kan finde forskellige programmer, der blokerer for uønskede cookies. (Og @TwomasC har på G+ nævnt dette Collusion plugin til Chrome som viser hvad der er aktuelt er af 3rd party cookies).
Wikipedia om cookies og flash cookies.
For at runde helt af
Det giver altså ikke mening at tale om, om cookies er gode eller onde - det kommer helt an på hvordan de anvendes.
Tilsyneladende har Radikale i dette tilfælde brugt third party cookies - men om de har lavet decideret grisefy er ikke rigtigt til at afgøre. De har ihvertfald næppe lavet mere grisefy end der bruges i alle mulige andre marketingkampagner; men når det handler om politik er det muligvis lidt mere følsomt.
Det eneste der er helt sikkert er at JyllandsPosten fik skrevet en forfærdelig masse vrøvl. Og Ritzau og derefter alle mulige andre lykkeligt kolporterede det videre.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Etiketter:
cookies,
EU,
guide,
Jyllands Pesten,
medier,
Radikale Venstre
lørdag den 28. januar 2012
Nøgne mennesker i EU
EU vil meget gerne oplyse om at de gør et eller andet ved privatlivets fred på nettet, så det har de nu lavet en kampagne som de vil betale mig for at bringe (eller rettere, betale mig for at nogen ser).
Desværre er den ganske intetsigende - man er vist nødt til at klikke videre for at blive klogere. Lidt synd, for midt i balladen om PIPA, SOPA og ACTA ville det da være udmærket med noget reel oplysning. Men de kampagner der kommer fra EU er altså ikke særligt oplysende. Jeg ved ikke om det skyldes at de har en babelsk opgave, og skal lave samme kampagne til 27 forskellige lande?
Nå - men de ved jo at nøgenhed sælger, så der er selvfølgeligt kommet nogle nøgne EU-borgere med i filmen. Så bliver man da så meget klogere!
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Desværre er den ganske intetsigende - man er vist nødt til at klikke videre for at blive klogere. Lidt synd, for midt i balladen om PIPA, SOPA og ACTA ville det da være udmærket med noget reel oplysning. Men de kampagner der kommer fra EU er altså ikke særligt oplysende. Jeg ved ikke om det skyldes at de har en babelsk opgave, og skal lave samme kampagne til 27 forskellige lande?
Nå - men de ved jo at nøgenhed sælger, så der er selvfølgeligt kommet nogle nøgne EU-borgere med i filmen. Så bliver man da så meget klogere!
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Etiketter:
EU,
internettet,
privatliv,
viral kampagne
fredag den 29. oktober 2010
Interview med en Statsminister & Statsmand
Det er en tydeligt forandret Lars Løkke Rasmussen der toner frem i Skype, da jeg får hul igennem til Bruxelles. Væk er trætheden og anstrøget af panik der har vist sig de seneste måneder. Væk er bekymringerne omkring torturanklager, overbetaling, løgn og vildledning af Folketing og Rigsrevisorer, værdidebatter, feriesager, kidnapninger og NemID som han ikke har kunnet få til at virke.Nu er det en statsmand som hviler i sig selv; den statsmand han hele tiden har vidst han havde i sig, men som han ikke har kunnet få forløst. Indtil i går, da han brød dødvandet i EU, og kom med et banebrydende kompromisforslag. Og lige pludselig blev stemningen lidt bedre, for at bruge en parafrase af en gammel reklame.
LPD: Goddag, Lars Løkke - og til lykke med som tingene har udviklet sig!
LLR: Tak, Leoparddreng!
LPD: Jeg ville jo morderligt gerne høre lidt om direktiv-forslaget i detaljer...
LLR: Ja, men jeg vil jo også gerne fortælle dig mere om det. Men der er mange ting der ikke er forhandlet på plads endnu, så vi må gøre det off the record?
LPD: Ja, selvfølgelig. Vi tager det som ren baggrund. Måske vil jeg spørge om jeg må bruge enkelte ting? Vi kan sige det kommer fra "en kilde tæt på statsministeren"?
LLR: Det lyder fint!
LPD: Godt, så! Altså - for det første: Hvad mener du om, at dit forslag med det samme af vittige hoveder er blevet døbt slavedirektivet?
LLR: Det var jo helt ærligt ikke andet end jeg havde forventet. Men vi har jo ytringsfrihed, så det skal folk selvfølgelig have ret til. Man kan så sige, at de folk jo måske kan risikere at blive udvekslet med andre lande - og vær sikker på det, jeg er udmærket klar over hvem der er tale om!
LPD: Men er det et slavedirektiv?
LLR: Nej, selvfølgelig er det ikke det. Men jeg har altid ment - som venstre i øvrigt - at det er vigtigt at blive ved at se mennesker som en ressource. At det er forkert at betragte nogle mennesker som værdiløse, og de bare går og laver ingenting. Og venstrefløjen har jo længe gået og talt om at arbejde er en ret. Jeg tænker bare tanken helt til ende, og slår fast, at arbejde ikke blot er en ret, men en pligt!
LPD: Hvilket jo altså så vil betyde, at man nu kan tvinge danske bistandsklienter til at arbejde i udlandet, uden løn?
LLR: Det er jo rent hypotetisk. I Danmark sørger vi jo for at betale vores regninger - det mindes jeg da iøvrigt at have forklaret dig før? Så medmindre de røde kommer til, er der næppe risiko - eller mulighed, om man vil - for at det skal ske med danske modtagere af overførselsindkomster. Men altså, hvis det skulle ske - de har vel også bare godt af at komme ud og se verden lidt?
LPD: Men, altså - i princippet. Man kan tvangsudsende mennesker til at arbejde et statsunderskud af, under kummerlige forhold?
LLR: Jeg synes sådan set ikke man kan tale om kummerlige forhold. Men beskedne, jovist.
LPD: Og hvordan harmonerer det så med Venstres partiprogram, om frihed og lighed for alle mennesker?
LLR: Det står der nu heller ikke... nå, jeg tror jeg ved hvorfor. Du har et af de gamle programmer, der havde sneget sig en fejl ind. Der skulle stå - og det er det der står nu - frihed for alle lige mennesker. Og det er jo noget helt andet.
LPD: For alle mennesker er ikke lige?
LLR: Nej, naturligvis ikke!
LPD: Hvordan finder man så ud af hvem der er lige og hvem som ikke er?
LLR: Ja, det er jo det man kan kalde et godt politisk spørgsmål. Politik handler som bekendt om prioriteringer, det muliges kunst og at kunne tælle til 90. Og for eksempel står det da klart, at indvandrere naturligvis ikke er så lige som andre.
LPD: Det gør det?
LLR: Ja, naturligvis. Det kan du jo allerede se i dag, med starthjælp og så videre. Det er da tydeligt de ikke er lige!
LPD: Og når de ikke er lige, har de heller ikke krav på frihed?
LLR: Nej, det synes jeg ærligt talt nærmest giver sig selv!
LPD: Okay... så hvis Danmark ikke skal til at afgive ArbejdsKraftsUdligningsEnheder, så vil vi jo måske komme til at stå til at skulle modtage nogen. Er der nogen projekter du tænker på, det kunne være oplagt at bruge sådan nogle til?
LLR: Vi står jo foran at skulle bygge en Femern-bro - der tænker jeg det kan være oplagt med AKUE'er - vi har beregnet at det sandsynligvis kan gøres til under halv pris.
LPD: Men de folk vi får er jo næppe uddannet til den slags?
LLR: Nej, men mængden vil opveje kvaliteten. Og så behøver man jo ikke bekymre sig om arbejdsmiljølove - det er en af de smarte ting. Og det er faktisk noget af det mest bekostelige ved byggearbejde - arbejdsmiljølovene.
LPD: Andre ting?
LLR: Jeg har længe tænkt, at vores statsministerbolig var lige lovlig beskeden. Sådan lidt H.C. Andersen agtig. I andre lande jeg besøger, bor folk af min beskaffenhed i paladser. Så det tænkte jeg også kunne være et godt projekt - et statsministerpalads!
LPD: Vil det så ikke ærgre dig, når en anden flytter ind?
LLR: Haha, den var god. Du kan være helt rolig, det kommer ikke til at ske!
LPD: Indtrykket har jo været, at dit forslag gik glat igennem Ministerrådet? Var der slet ingen indvendinger?
LLR: Merkel var lidt forbeholden først - noget med Tyskland og deres historie, og noget med arbejde under krigen. Men jeg tror hun har set fidusen nu.
LPD: Og fidusen er altså - at når man på denne måde flytter folk, mister de samtisig deres rettigheder?
LLR: Præcis. Man kan jo så diskutere om de nogen sinde havde rettighederne i første instans. Men, jo - det er noget af det smarte med et tværnationalt samarbejde.
LPD: For at springe lidt i det... Lene Espersen var endnu engang i samråd i Finansudvalget i Folketinget i dag. Resultatet bliver sandsynligvis blot at hun får en næse med tilhørende begmand. Men hvis det ender med Folketinget erklærer mistillid til ministeren, hvad vil du så gøre?
LLR: Fyre hende. Faktisk ville jeg ønske de gjorde det. Jeg har ikke længere brug for Lene - eller de Konservative i det hele taget...
LPD: Heller ikke Brian Mikkelsen... jeg tænker på...
LLR: Ja, jeg ved hvad du tænker på. Hvad fanden havde han gang i? Jeg fatter ikke den mand. Dreng. Whatever.
LPD: Nå, jeg tror også jeg er ved at have hvad jeg skulle bruge. Du skal have mange tak, Lars.
LLR: Lars, ja. Haha. Det kan godt være du ikke får lov at kalde mig det næste gang. Til den tid tror jeg jeg insisterer på vi skal være des!
LPD: Naturligvis...
LLR: Noget andet - jeg har bemærket du ikke længere er på min venneliste på Facebook?
LPD: Nej, forstår De... jeg har meldt mig ud af Facebook. Jeg bryder mig ikke om det mere.
LLR: Hvor højst besynderligt?! Så har du jo ingen venner?
LPD: Nej, det har De ret i!
LLR: Jeg ser nu gerne at du tilmelder dig igen. Om jeg så skal være din eneste ven. Bare som tegn på respekt?!
LPD: Det skal ske! Mange tak!
LLR: Det var så lidt. Og husk nu... kun til baggrund!
LPD: Som lovet! Og endnu engang tak skal De have!
LLR: Farvel, Leoparddreng. Jeg ønsker alt godt for dig og dine!
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Etiketter:
brian mikkelsen,
EU,
fiktion,
Lars Løkke Rasmussen,
Lene Espersen,
Leoparddrengen,
satire
torsdag den 28. oktober 2010
Løkke redder EU
Midt i optrækket til en ny forfatningskrise i EU, redder lille Danmarks Lars Løkke Rasmussen hele situationen med sit kompromisforslag. Løkke omtales som ikke mindre end Europas naturlige leder og en sand Alexander (Alexander d. Store. red.) af sine kolleger, efter at han her til aften løste den gordiske knude.
 |
| Alexander den Store - man kan godt se ligheden med Lars Løkke |
Der var ellers lagt op til store problemer, fordi Frankrig og Tyskland stod stejlt på, at fratage stemmeretten fra lande, som ikke kunne opfylde EUs konvergenskrav. Ikke fordi der som sådan var noget demokratisk problem i forslaget, men fordi det ville kunne medføre at der skulle en ny EU-forfatning til. Og det kunne så medføre et demokratisk problem, da det i flere lande formodentlig så ville komme til folkeafstemninger.
Det er derfor Løkkes forslag om arbejdskraftudligning er så genialt, da det kan gennemføres med simple direktiver - der er nemlig ingen lande som afgiver suverænitet, så det hele kan ordnes manuelt.
Det kommende direktiv, som allerede har fået det fængende navn, slavedirektivet, forventes færdigformuleret i løbet af foråret 2011, og vedtaget i løbet af næste efterår, hvorefter det kan implementeres i løbet af foråret 2012 - en del forud for den tidsfrist man arbejdede med, hvis der skulle en helt ny traktat til.
Og, hvad er det så direktivforslaget indebærer: jo, det siger, at for hver procentpoint et lands statsfinanser overstiger underskuddet tilladt efter konvergenskravene, skal underskuddet erstattes overfor de øvrige EU-lande med betaling i arbejdskraftoverførsel. Altså arbejdskraft, som i øjeblikket findes i EU-landet med underskud, flyttes til de lande som har overskud - og som jo reelt betaler for de lande som har underskuddet.
Rent praktisk vil det nok foregå ved, at LiD'en (Land in Deficit) udvælger arbejdsløse og folk på overførselsindkomster, som så flyttes til de øvrige lande, hvor de kan arbejde gælden af. Og der skelnes ikke på etnicitet - så ville forslaget jo være racisitisk, så man kan nok forestille sig at de første til at blive flyttet vil være indvandrere fra uden for EU.
Og hvorfor skulle modtagerlandene så være interesseret i at modtage disse WUXs (Worker Units in eXchange), på dansk AKUE'er (ArbejdsKraftUdligningsEnheder)? De har jo muligvis allerede en høj arbejdsløshed de slås med?
Men, der tænker man ikke på at den arbejdsløshed jo kun er der, fordi folk ikke vil arbejde billigt nok. AKUE'erne behøver kun modtage kost og logi - og det behøver ikke være noget fancy, som forslaget ligger i dag, der tales om sovesale med mindst 1½ kvadratmeter pr AKUE, og mindst et toilet pr 250 AKUE'er - og med det omkostningsniveau (selv når man medregner prisen til opsynsmænd og motivatører) vil der nok være mange som vil være interesseret i at benytte arbejdskraften: EU kan rent faktisk blive konkurrencedygtigt med Kina i produktionsleddet.
Ydermere giver det en række fordele i modtagerlandene, for eksempel jublede Sarkozy over at man nu kunne give fagforeningerne tørt på, og Berlusconi glædede sig over at der kunne blive gjort rent i Napoli, samt hjemme hos ham selv.
LiD'erne har også en klar fordel, da de jo har en klar interesse i at slippe for at betale overførselsindkomster til AKUE'erne, og de ligeledes kan slippe af med en masse sociale spændinger, ved på den måde at kunne justere befolkningen.
Jeg fik en kort kommentar fra Lars Løkke, hvor jeg naturligvis lykønskede ham med den positive reaktion planen har fået. Han lovede mig et længere interview senere, men fortalte lige kort hvor han fik inspirationen fra:
Ja, jeg sad jo og arbejdede med Ghettoplanen, fortæller Lars Løkke. Og midt i arbejdet hører vi jo så i radioen, om hvordan forsvaret kreativt har omgået diverse konventioner med videre, ved at udlevere folk mellem forskellige lande og jurisdiktioner. Og det gik op for mig, at på den måde er der jo en hel masse unødigt bureaukrati man kan undgå. Og, ja, så lå den her løsning jo lige for. Det er jo en naturlig følge af Rom-traktatens grundidé - om arbejdskraftens fri bevægelighed.
Jeg ser frem til det længere interview. Men glæder mig i første omgang over, at EU slipper uden demokratiske problemer.
Det er derfor Løkkes forslag om arbejdskraftudligning er så genialt, da det kan gennemføres med simple direktiver - der er nemlig ingen lande som afgiver suverænitet, så det hele kan ordnes manuelt.
Det kommende direktiv, som allerede har fået det fængende navn, slavedirektivet, forventes færdigformuleret i løbet af foråret 2011, og vedtaget i løbet af næste efterår, hvorefter det kan implementeres i løbet af foråret 2012 - en del forud for den tidsfrist man arbejdede med, hvis der skulle en helt ny traktat til.
Og, hvad er det så direktivforslaget indebærer: jo, det siger, at for hver procentpoint et lands statsfinanser overstiger underskuddet tilladt efter konvergenskravene, skal underskuddet erstattes overfor de øvrige EU-lande med betaling i arbejdskraftoverførsel. Altså arbejdskraft, som i øjeblikket findes i EU-landet med underskud, flyttes til de lande som har overskud - og som jo reelt betaler for de lande som har underskuddet.
Rent praktisk vil det nok foregå ved, at LiD'en (Land in Deficit) udvælger arbejdsløse og folk på overførselsindkomster, som så flyttes til de øvrige lande, hvor de kan arbejde gælden af. Og der skelnes ikke på etnicitet - så ville forslaget jo være racisitisk, så man kan nok forestille sig at de første til at blive flyttet vil være indvandrere fra uden for EU.
Og hvorfor skulle modtagerlandene så være interesseret i at modtage disse WUXs (Worker Units in eXchange), på dansk AKUE'er (ArbejdsKraftUdligningsEnheder)? De har jo muligvis allerede en høj arbejdsløshed de slås med?
Men, der tænker man ikke på at den arbejdsløshed jo kun er der, fordi folk ikke vil arbejde billigt nok. AKUE'erne behøver kun modtage kost og logi - og det behøver ikke være noget fancy, som forslaget ligger i dag, der tales om sovesale med mindst 1½ kvadratmeter pr AKUE, og mindst et toilet pr 250 AKUE'er - og med det omkostningsniveau (selv når man medregner prisen til opsynsmænd og motivatører) vil der nok være mange som vil være interesseret i at benytte arbejdskraften: EU kan rent faktisk blive konkurrencedygtigt med Kina i produktionsleddet.
Ydermere giver det en række fordele i modtagerlandene, for eksempel jublede Sarkozy over at man nu kunne give fagforeningerne tørt på, og Berlusconi glædede sig over at der kunne blive gjort rent i Napoli, samt hjemme hos ham selv.
LiD'erne har også en klar fordel, da de jo har en klar interesse i at slippe for at betale overførselsindkomster til AKUE'erne, og de ligeledes kan slippe af med en masse sociale spændinger, ved på den måde at kunne justere befolkningen.
Jeg fik en kort kommentar fra Lars Løkke, hvor jeg naturligvis lykønskede ham med den positive reaktion planen har fået. Han lovede mig et længere interview senere, men fortalte lige kort hvor han fik inspirationen fra:
Ja, jeg sad jo og arbejdede med Ghettoplanen, fortæller Lars Løkke. Og midt i arbejdet hører vi jo så i radioen, om hvordan forsvaret kreativt har omgået diverse konventioner med videre, ved at udlevere folk mellem forskellige lande og jurisdiktioner. Og det gik op for mig, at på den måde er der jo en hel masse unødigt bureaukrati man kan undgå. Og, ja, så lå den her løsning jo lige for. Det er jo en naturlig følge af Rom-traktatens grundidé - om arbejdskraftens fri bevægelighed.
Jeg ser frem til det længere interview. Men glæder mig i første omgang over, at EU slipper uden demokratiske problemer.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Etiketter:
EU,
fiktion,
kina,
Lars Løkke Rasmussen,
satire
tirsdag den 12. oktober 2010
Quiz 109: Hvilken lov
Denne lov er Folketingets efterkommelse af EU-direktivet omkring standardisering af hulstørrelser i filtrerende køkkenredskaber. Og har fået hvilket populært navn?
Svar findes her.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Svar findes her.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Etiketter:
EU,
Folketinget,
quiz
mandag den 9. august 2010
Seriøst mange afbud
Nu er Per Stig Møller så kommet i søgelyset på grund af mange afbud til EU-møder. Om det er slemt eller ikke slemt med de afbud aner jeg faktisk ikke - jeg har mest mistanke om, at det er en bytter fra Lene Espersens støtter, på grund af tidligere lækager.
Som samtidig skal få det til at se ud som om Lene Espersen alligevel er flittig - eller ihvertfald ikke mere doven end hendes forgænger.
Men Per Stig er jo også konservativ - og så må Henriette Kjær ud og forsvare ham. Og som fortsættelse af tidligere saglig sprogbrug, så kalder hun hans afbud for seriøse.
Og der er det altså kæden springer af for mig - og forhåbentligt rigtigt mange andre. For det første synes jeg ikke ordet seriøse er synderligt heldigt. For det giver ikke nødvendigvis den positive vinkling hun gerne vil have: han havde mange seriøse afbud bliver meget hurtigt vendt om til han havde seriøst mange afbud.
Men værst af alt: når Henriette Kjær forsvarer Per Stig Møller i denne situation flyver det med lort i alle retninger, som alt sammen på magisk vis rammer hendes partiformand på munthe+simonsen spadseredragten.
For hvis man endeligt tager det seriøse... øh... seriøst, så tænker man (jeg): "Okay, Per Stig var så seriøs i sine afbud. I modsætning til hvem?"
Og der er det så Lene Espersen står med lortepletter overalt på det fine tøj igen.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Som samtidig skal få det til at se ud som om Lene Espersen alligevel er flittig - eller ihvertfald ikke mere doven end hendes forgænger.
Men Per Stig er jo også konservativ - og så må Henriette Kjær ud og forsvare ham. Og som fortsættelse af tidligere saglig sprogbrug, så kalder hun hans afbud for seriøse.Og der er det altså kæden springer af for mig - og forhåbentligt rigtigt mange andre. For det første synes jeg ikke ordet seriøse er synderligt heldigt. For det giver ikke nødvendigvis den positive vinkling hun gerne vil have: han havde mange seriøse afbud bliver meget hurtigt vendt om til han havde seriøst mange afbud.
Men værst af alt: når Henriette Kjær forsvarer Per Stig Møller i denne situation flyver det med lort i alle retninger, som alt sammen på magisk vis rammer hendes partiformand på munthe+simonsen spadseredragten.
For hvis man endeligt tager det seriøse... øh... seriøst, så tænker man (jeg): "Okay, Per Stig var så seriøs i sine afbud. I modsætning til hvem?"
Og der er det så Lene Espersen står med lortepletter overalt på det fine tøj igen.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Etiketter:
EU,
Henriette Kjær,
Konservative,
Lene Espersen,
Per Stig Møller
torsdag den 15. juli 2010
Hvad sker der for EU
De vil have mig til at bringe nedenstående film - og vil betale for fremvisningen.
Og det gør jeg så - men altså mest fordi jeg har lyst til at dele min forundring over elendigheden i deres "markedsføring". Er det noget som sker, fordi det skal være den samme kampagne til alle EUs lande - og humoren (hvis man overhovedet kan tale om det) så bliver laveste fællesnævner?
Eller er det bare noget med at man har fået et budget, og så giver man ukritisk pengene til et eller andet reklamebureau.
I dette tilfælde er resultatet altså ikke bare ikke sjov, det er også meningsløst - og næsten det værste, det kommer for sent. Altså - hvis nu sådan noget rygestop & fodbold var kommet inden VM eller i starten, kunne det give en form for mening. Men når det hele er forbi, og de fleste mennesker er totalt mættet af alt hvad der har med fodbold at gøre?!
Fantastisk!
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Og det gør jeg så - men altså mest fordi jeg har lyst til at dele min forundring over elendigheden i deres "markedsføring". Er det noget som sker, fordi det skal være den samme kampagne til alle EUs lande - og humoren (hvis man overhovedet kan tale om det) så bliver laveste fællesnævner?
Eller er det bare noget med at man har fået et budget, og så giver man ukritisk pengene til et eller andet reklamebureau.
I dette tilfælde er resultatet altså ikke bare ikke sjov, det er også meningsløst - og næsten det værste, det kommer for sent. Altså - hvis nu sådan noget rygestop & fodbold var kommet inden VM eller i starten, kunne det give en form for mening. Men når det hele er forbi, og de fleste mennesker er totalt mættet af alt hvad der har med fodbold at gøre?!
Fantastisk!
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Etiketter:
børne-reklame,
EU,
rygning,
viral kampagne
tirsdag den 13. juli 2010
Uinspireret
Jeg ved ikke om det er varmen, men jeg har usædvanligt svært ved at få skrevet et fornuftigt indlæg om noget som helst i dag (og i aftes, for den sags skyld).
Jeg synes ellers der er nok af emner: Saxo Banks direktører der truer med ikke at sige mere - (jeg er sikker på Lars Seier føler sig som den rene John Galt, vi andre kan bare få lidt fred); Tour de France; en boganmeldelse der har ventet en uge, den bestilte henstilling til Danmark, Amagerbanken og hvordan jeg ihvertfald ikke ville skyde flere penge i den, mere VM-satire... og meget, meget mere.
Men når jeg nu ikke kan finde inspiration til det, kan jeg vel bruge et af de ældste trick i bogen og skrive om manglende inspiration. Og det være hermed gjort.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Jeg synes ellers der er nok af emner: Saxo Banks direktører der truer med ikke at sige mere - (jeg er sikker på Lars Seier føler sig som den rene John Galt, vi andre kan bare få lidt fred); Tour de France; en boganmeldelse der har ventet en uge, den bestilte henstilling til Danmark, Amagerbanken og hvordan jeg ihvertfald ikke ville skyde flere penge i den, mere VM-satire... og meget, meget mere.Men når jeg nu ikke kan finde inspiration til det, kan jeg vel bruge et af de ældste trick i bogen og skrive om manglende inspiration. Og det være hermed gjort.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Etiketter:
EU,
Lars Seier,
regeringen,
Saxo Bank,
tour de france,
VM
torsdag den 1. juli 2010
Prince kommer måske alligevel på Roskilde
Natlige forhandlinger mellem jurister i Økonomi- og Erhvervsministeriet anført af Brian Mikkelsen selv, samt repræsentanter for Prince har muligvis ført til et positivt resultat.
Det har ellers længe set ud til, at Prince på grund af sit navn ikke kunne få lov til at optræde på dette års Roskilde Festival, på grund af Økonomi- og Erhvervsministeriets tolkning af EU-regler om forbud mod tobaksreklamer.
Men nu lader det altså til at et kompromis er på vej. En hemmelig kilde i Forsvaret udtaler: "Efter hvad jeg har hørt mangler der kun lige nogle detaljer, så er der en aftale. Den går i al sin enkelthed ud på, at Prince på sit tøj skal have tydelig mærkning af sundhedsfaren ved rygning - så skulle EUs regler være opfyldt."
Brian Mikkelsen ville ikke udtale noget konkret, men siger: "Jeg er sikker på vi vil opnå en aftale som alle vil være tilfredse med. Jeg vil være tilfreds, er jeg sikker på! Og så er jeg sikker på der alligevel ikke bliver nogen retssager."
Roskilde Festivalen siger, at de selvfølgelig vil være glade hvis Prince alligevel kommer, men ser nye problemer i de mange Smokie-fans, som havde set op til at deres idoler skulle lukke festivalen i stedet for Prince.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
 |
| Prince prøver ny garderobe. |
Men nu lader det altså til at et kompromis er på vej. En hemmelig kilde i Forsvaret udtaler: "Efter hvad jeg har hørt mangler der kun lige nogle detaljer, så er der en aftale. Den går i al sin enkelthed ud på, at Prince på sit tøj skal have tydelig mærkning af sundhedsfaren ved rygning - så skulle EUs regler være opfyldt."
Brian Mikkelsen ville ikke udtale noget konkret, men siger: "Jeg er sikker på vi vil opnå en aftale som alle vil være tilfredse med. Jeg vil være tilfreds, er jeg sikker på! Og så er jeg sikker på der alligevel ikke bliver nogen retssager."
Roskilde Festivalen siger, at de selvfølgelig vil være glade hvis Prince alligevel kommer, men ser nye problemer i de mange Smokie-fans, som havde set op til at deres idoler skulle lukke festivalen i stedet for Prince.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Etiketter:
brian mikkelsen,
EU,
fiktion,
forsvaret,
løgnehistorie,
Prince,
Roskilde Festival,
rygning,
satire
søndag den 27. juni 2010
Prince overvejer at skifte navn
Efter at Brian Mikkelsen har forbudt Prince at optræde på Orange Scene på Roskilde, fordi hans navn kan opfattes som en tobaksreklame, siger en talsmand for Prince nu, at stjernen overvejer at tage et nyt navn.
Ifølge vedholdende rygter bliver det nye navn - eller rettere symbol - en tatovering af en rygende cigaret med et rødt kryds over. Og han han kommer i daglig tale til at gå under navnet FONSA (Formally, Officially Non Smoking Artist).
Prince har dog valgt at holde fast i sine sagsanlæg - og det vides endnu ikke, om navneskiftet betyder at der alligevel kan gennemføres koncert med Prince på dansk jord, eller om koncerten stadig er aflyst. Den politiske tumult fortsætter også - efter sigende er den seneste udvikling på den front, at Brian Mikkelsen har modtaget et fest-telegram fra SFU med ordlyden Suck My Butt (sug mit skod). Men det er endnu ubekræftet.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Ifølge vedholdende rygter bliver det nye navn - eller rettere symbol - en tatovering af en rygende cigaret med et rødt kryds over. Og han han kommer i daglig tale til at gå under navnet FONSA (Formally, Officially Non Smoking Artist).
Prince har dog valgt at holde fast i sine sagsanlæg - og det vides endnu ikke, om navneskiftet betyder at der alligevel kan gennemføres koncert med Prince på dansk jord, eller om koncerten stadig er aflyst. Den politiske tumult fortsætter også - efter sigende er den seneste udvikling på den front, at Brian Mikkelsen har modtaget et fest-telegram fra SFU med ordlyden Suck My Butt (sug mit skod). Men det er endnu ubekræftet.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Etiketter:
brian mikkelsen,
EU,
fiktion,
løgnehistorie,
Prince,
Roskilde Festival,
rygning,
satire
lørdag den 26. juni 2010
Politisk tumult efter Prince Roskilde-forbud
Efter at Økonomi & Erhvervsministeriet har forbudt Prince at optræde på Roskilde Festivalen under navnet Prince, fordi det ifølge EUs regler er at sidestille med en tobaksreklame, tyder det på, at det vil få et politisk efterspil i Folketinget.
Socialdemokratiets politiske ordstyrer, Henrik Sass Larsen, har således allerede indkald til krisemøde i Folketinget, og har bedt om samråd med Økonomi- og Erhvervsminister Brian Mikkelsen. "Jeg kan ikke forstå hvad Brian Mikkelsen har gang i," udtaler Sass Larsen. "Det må da være tydeligt for enhver, at Prince ikke reklamerer for smøger. Eller røg i det hele taget. Det er jo Purple Rain han synger om, ikke Purple Haze!" Og han fortsætter: "Det her er en historie som kan koste Danmark dyrt - både på det kulturelle plan, og på det økonomiske. Mig bekendt har Prince's advokater allerede udtaget stævning mod Danmark med et milliardkrav." [Omtalt her] "Det er ikke lige noget vi har brug for i Danmarks nuværende økonomiske situation."
Også Enhedslisten reagerer på forbuddet mod Prince's optræden. Johanne Schmidt-Nielsen erklærer dog en vis sympati for forbuddet: "Det må jo betyde, at Brian Mikkelsen også vil forbyde Kongehuset," mener hun. "For de er da om nogen omvandrende reklamer for King's og Queen's og Prince - både med deres titler og deres eksempel! Og alt hvad der peger i retning af en afskaffelse af monarkiet, vil få Enhedslistens støtte!"
Brian Mikkelsen selv er fåmælt, men fastholder synspunktet om at de unge i forvejen ryger for meget på Roskilde Festivalen. "Og hvis der er mere ballade med dem, så flytter vi den festival til Lømmelparken, så kan de jo se hvor sjovt de synes der er der!" siger Brian Mikkelsen.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Socialdemokratiets politiske ordstyrer, Henrik Sass Larsen, har således allerede indkald til krisemøde i Folketinget, og har bedt om samråd med Økonomi- og Erhvervsminister Brian Mikkelsen. "Jeg kan ikke forstå hvad Brian Mikkelsen har gang i," udtaler Sass Larsen. "Det må da være tydeligt for enhver, at Prince ikke reklamerer for smøger. Eller røg i det hele taget. Det er jo Purple Rain han synger om, ikke Purple Haze!" Og han fortsætter: "Det her er en historie som kan koste Danmark dyrt - både på det kulturelle plan, og på det økonomiske. Mig bekendt har Prince's advokater allerede udtaget stævning mod Danmark med et milliardkrav." [Omtalt her] "Det er ikke lige noget vi har brug for i Danmarks nuværende økonomiske situation."
Også Enhedslisten reagerer på forbuddet mod Prince's optræden. Johanne Schmidt-Nielsen erklærer dog en vis sympati for forbuddet: "Det må jo betyde, at Brian Mikkelsen også vil forbyde Kongehuset," mener hun. "For de er da om nogen omvandrende reklamer for King's og Queen's og Prince - både med deres titler og deres eksempel! Og alt hvad der peger i retning af en afskaffelse af monarkiet, vil få Enhedslistens støtte!"
Brian Mikkelsen selv er fåmælt, men fastholder synspunktet om at de unge i forvejen ryger for meget på Roskilde Festivalen. "Og hvis der er mere ballade med dem, så flytter vi den festival til Lømmelparken, så kan de jo se hvor sjovt de synes der er der!" siger Brian Mikkelsen.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Etiketter:
brian mikkelsen,
EU,
fiktion,
Folketinget,
løgnehistorie,
Prince,
rygning,
satire
Efter aflysningen - Prince lægger sag an
Som tidligere meddelt, er koncerten med Prince på Roskilde Festival aflyst - fordi Økonomi- og Erhvervsministeriet (Brian Mikkelsen) mener Prince's navn, og dermed optræden, er i strid med EUs anti-tobaksreklamedirektiver.
Det har fået Prince op i det røde felt - og i følge en talsmand er hans advokater allerede i gang med at udforme et søgsmål mod EU-Kommisionen, den danske stat, Roskilde Festival og British American Tobacco (som i dag ejer House of Prince/Skandinavisk Tobakskompagni).
Brian Mikkelsen udtaler at han er glad for afgørelsen, for der bliver i forvejen røget alt for meget på Roskilde Festival, og det er godt hvis de unge kan få sig nogle sunde vaner i stedet.
Roskilde Festival har stadig ingen kommentarer, men vedholdende rygter siger at de arbejder på at få Smokie til at spille istedet for Prince.
Billetter til Roskilde refunderes ikke, da de ikke er købt specielt til Prince-koncerten.
[Opdatering:] Læs også om den politiske tumult efter Prince-aflysningen.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Det har fået Prince op i det røde felt - og i følge en talsmand er hans advokater allerede i gang med at udforme et søgsmål mod EU-Kommisionen, den danske stat, Roskilde Festival og British American Tobacco (som i dag ejer House of Prince/Skandinavisk Tobakskompagni).
Brian Mikkelsen udtaler at han er glad for afgørelsen, for der bliver i forvejen røget alt for meget på Roskilde Festival, og det er godt hvis de unge kan få sig nogle sunde vaner i stedet.
Roskilde Festival har stadig ingen kommentarer, men vedholdende rygter siger at de arbejder på at få Smokie til at spille istedet for Prince.
Billetter til Roskilde refunderes ikke, da de ikke er købt specielt til Prince-koncerten.
[Opdatering:] Læs også om den politiske tumult efter Prince-aflysningen.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Etiketter:
brian mikkelsen,
EU,
fiktion,
løgnehistorie,
Prince,
Roskilde Festival,
rygning,
satire
Prince aflyst på Roskilde - EU forbyder optræden
Som overskriften siger bliver der ikke noget af Prince på årets Roskilde Festival - medmindre han da skifter navn igen.EU vil nemlig ikke tillade at han optræder, fordi hans navn opfattes som en tobaksreklame, hvilket ifølge EU-direktiver ikke er tilladt.
Der er endnu ingen officiel kommentar fra Roskilde Festivalen, men tidligere direktør Leif skov udtaler: "Det var ikke sket i min tid.
[Opdatering:] Se også indlæg om Prince's sagsanlæg. Og læs om den politiske tumult efter forbuddet mod Prince's optræden på Roskilde.
[Seneste:] Prince overvejer at skifte navn for at tilfredsstille Brian Mikkelsen.
[Allerseneste:] Prince måske ikke aflyst alligevel - muligvis er kompromis nået.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Etiketter:
EU,
fiktion,
løgnehistorie,
Prince,
reklame,
Roskilde Festival,
satire
tirsdag den 22. juni 2010
Livet uden V
Er mere trist end jeg hade forudset. Har allerede droppet adskillige indlæg fordi det ikke er til at overskue, at skulle kopiere så mange v'er ind.
Bare her til morgen var der et indlæg om Lene Espersen og EU-landsbrugsstøtte der bød sig til. For ikke at tale om de oplagte om vældige vuvuzelaer og hval-vivisektioner - men deres V-faktor er alt for høj.
Jeg må vist ud og købe et nyt tastatur meget snart.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Bare her til morgen var der et indlæg om Lene Espersen og EU-landsbrugsstøtte der bød sig til. For ikke at tale om de oplagte om vældige vuvuzelaer og hval-vivisektioner - men deres V-faktor er alt for høj.
Jeg må vist ud og købe et nyt tastatur meget snart.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Etiketter:
EU,
Lene Espersen
fredag den 21. maj 2010
En hemmelig optagelse fra Bruxelles
Bruxelles End: This is Olli Rehn!
Copenhagen End: Hello Mr. Rehn, this is Claus Hjort calling from Copenhagen.
Bru: Ah, Hello, Mr Hjort, how may I assist you?
Cop: Yes, you see - we received a letter from the commision today - about the state of the Danish finances and the economy, and what you would like us to do about it?
Bru: Oh, you have received it? That's good. I'm sure you are happy with it?
Cop: That's just it - no we are not happy with it!
Bru: But, why? Mr Hjort, we explain that the Danish economy is in excellent health, and you should just move forward, make growth.
Cop: Ah, but you see Mr Rehn, that is not what we tell here at home. Here we say we have to cut our spending by 24 billion kroner. I think that is something like 3 billion €.
Bru: But whatever for? I really must advise against that, Mr Hjort. That will significantly lower your expected growth - which is bad, not just for you but also for Greece and Spain - if you don't buy their olives, they will have a harder time getting out of this crisis.
Cop: But we are saying you will punish us, if we don't save these money...
Bru: What kind of bogeyman are you making us out to be, Mr Hjort? Even if we wanted you to cut your budget, we have no jurisdiction in Denmark - you are, sadly, not part of the Euro. So - as you well know - we can guide you, but we cannot really do anything else.
Cop: But we've been saying, that if we don't do these cuts, then we will end up like Greece or Portugal!
Bru: Mr Hjort, you frighten me. As it is, your Central Bank have a problem making room for all the foreign currency going to Denmark. If this goes on you will have to make negative interest, to keep in lign with the €.
Cop: The bottom line is, Mr Rehn, we need you to go back on your earlier statement, and say we need to make cuts of 24 billion kroner! Otherwise, we will make a huge stink, and go to the greeks and the spaniards and the portuguese, and say it is only them who has to meet these demands, and not us i Denmark, and Germany, and Belgium and Holland, and so on!
Bru: But that is not correct, Mr Hjort?!
Cop: It is if I say it is.
Bru: Mr Hjort, do you understand what that will mean? It will mean riots in the streets of Athens and Lisboa; people killed perhaps. Remember what happened in the bank in Athens a few weeks back?
Cop: So be it!
Bru: So you want me to make a new statement, saying your country needs a tighter budget, when it doesn't; saying we will punish you if you don't - when we can't. Or you will stir trouble in the south.
Cop: Yes. 24 billion Danish kroner.
Bru: That's ridiculous. But really, I have more important matters to deal with, and anyway, I have no jurisdiction over you. I will have something sent to you later this afternoon.
Cop: That is very good of you, mr Commisioner. I'm glad we were able to see things the same way!
Bru: * inaudible grumble *
Copenhagen End: Hello Mr. Rehn, this is Claus Hjort calling from Copenhagen.
Bru: Ah, Hello, Mr Hjort, how may I assist you?
Cop: Yes, you see - we received a letter from the commision today - about the state of the Danish finances and the economy, and what you would like us to do about it?
Bru: Oh, you have received it? That's good. I'm sure you are happy with it?
Cop: That's just it - no we are not happy with it!
Bru: But, why? Mr Hjort, we explain that the Danish economy is in excellent health, and you should just move forward, make growth.
Cop: Ah, but you see Mr Rehn, that is not what we tell here at home. Here we say we have to cut our spending by 24 billion kroner. I think that is something like 3 billion €.
Bru: But whatever for? I really must advise against that, Mr Hjort. That will significantly lower your expected growth - which is bad, not just for you but also for Greece and Spain - if you don't buy their olives, they will have a harder time getting out of this crisis.
Cop: But we are saying you will punish us, if we don't save these money...
Bru: What kind of bogeyman are you making us out to be, Mr Hjort? Even if we wanted you to cut your budget, we have no jurisdiction in Denmark - you are, sadly, not part of the Euro. So - as you well know - we can guide you, but we cannot really do anything else.
Cop: But we've been saying, that if we don't do these cuts, then we will end up like Greece or Portugal!
Bru: Mr Hjort, you frighten me. As it is, your Central Bank have a problem making room for all the foreign currency going to Denmark. If this goes on you will have to make negative interest, to keep in lign with the €.
Cop: The bottom line is, Mr Rehn, we need you to go back on your earlier statement, and say we need to make cuts of 24 billion kroner! Otherwise, we will make a huge stink, and go to the greeks and the spaniards and the portuguese, and say it is only them who has to meet these demands, and not us i Denmark, and Germany, and Belgium and Holland, and so on!
Bru: But that is not correct, Mr Hjort?!
Cop: It is if I say it is.
Bru: Mr Hjort, do you understand what that will mean? It will mean riots in the streets of Athens and Lisboa; people killed perhaps. Remember what happened in the bank in Athens a few weeks back?
Cop: So be it!
Bru: So you want me to make a new statement, saying your country needs a tighter budget, when it doesn't; saying we will punish you if you don't - when we can't. Or you will stir trouble in the south.
Cop: Yes. 24 billion Danish kroner.
Bru: That's ridiculous. But really, I have more important matters to deal with, and anyway, I have no jurisdiction over you. I will have something sent to you later this afternoon.
Cop: That is very good of you, mr Commisioner. I'm glad we were able to see things the same way!
Bru: * inaudible grumble *
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
fredag den 30. april 2010
Forureneren betaler?
Det går jo for at være et hævdvundent princip i Danmark, og via et EU direktiv er det vist endda et princip man ikke kan dispensere sig fra. Selvom visse kommuner ønsker at give erhverstilskud via rabatter på forureningsafgifter.
Når nu det princip ellers ligger fast - så forekommer det højst mærkværdigt, at det er efter den succesfulde politireform nu er husejere som er ansvarlige, når hunde skider på fortovet foran deres hus. Ansvarlige for at få fjernet lorten, og ansvarlige hvis nogen skulle skvatte i den og komme til skade.
Hundeejeren hæfter ikke for noget, og kan lade sin hund skide som det passer hømme.
Jeg synes i sandhed det er mærkværdigt.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Når nu det princip ellers ligger fast - så forekommer det højst mærkværdigt, at det er efter den succesfulde politireform nu er husejere som er ansvarlige, når hunde skider på fortovet foran deres hus. Ansvarlige for at få fjernet lorten, og ansvarlige hvis nogen skulle skvatte i den og komme til skade.
Hundeejeren hæfter ikke for noget, og kan lade sin hund skide som det passer hømme.
Jeg synes i sandhed det er mærkværdigt.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Abonner på:
Opslag (Atom)
