Den er så lang og kroget og interessant, og har endda betydning for sproget den dag i dag, så jeg synes jeg ville fortælle den her, da ikke ret mange vist kender den.

Fredelig ser den jo ud i, Esrum Sø...

Historien starter i Frankrig ca år 800. Karl d. Store har netop grundlagt det kejserrige som bliver Det Hellige Romerske Imperium. Som en del af de handler som ledte til hans vej til tronen, har han solgt de kanariske ø'er til maurerne på Iberia.

Indtil dette tidspunkt har de kanariske øer været en guldgrube fordi man har dyrket sukkerrør der, men inden salget får Karl d. Store fældet alle sukkerrørene og sejlet dem til Frankrig. Her inddampes, gæres og destilleres de til deres essens, som Frankerne kalder Rhûm - en særdeles alkoholrig drik på omkring de 75%.

Karl ser de mange millioner af liter af denne væske som en af sine største skatte, og er bange for at de skal falde i forkerte hænder. Derfor giver han sin paladin de Vaillant (som iøvrigt siden bliver forlæg for Hal Fosters Prins Valiant) den opgave at bringe rhümen - rommen - i sikkerhed hos barbarerne mod nord.

de Vaillant sender folk ud for at lede efter et passende sted til rommen, og de finder et stenbrud (som efter alt at dømme blev brugt til at skaffe sten til opførelsen af Dannevirke) i det der i vore dage er Nordsjælland, som efter deres beregninger netop kan rumme rommen. Derefter iværksættes et af datidens største transportopgaver: et vogntog bestående af titusinder af vogne læsset med tønder bringer rommen op gennem Europa - hvor den bliver fyldt i stenbruddet.

Den resulterende sø af næsten ren alkohol bevogtes til hans død af de Vaillant, men derefter virker det som om den er gået i glemmebogen nede i Europa.

Imens har danerne døbt søen Syarlmawnes Rhum (=Karl d. Stores Rom), hvilket over tid - århundreder - bliver kortet ned til S's Rhum, derefter ß-rum, og tilsidst blot skrevet Esrum. Men da dette nu bruges til at betegne hele området, specificeres søen som Esrum Sø.

Men her slutter historien ikke. Under Kaudervældet opføres to søfartsskoler: den ene ved Arresø, og den anden ved Esrum Sø.

Den ved Arresø er for begynderne, og dem der skal lære at sejle i indre farvande. Mens den ved Esrum Sø er beregnet på at træne havsejlads under sikre forhold: for det første er den dybere end nogen anden sø vi har i Danmark, men den havde også den specielle egenskab, at alkoholdampene effektivt simulerede, at de søfarende var ude i heftig bølgegang, ligesom den hurtigt gjorde folk immune for søsyge. Og det er grunden til, at vi i Danmark havde så mange mænd, som gjorde det godt til havs - Tordenskiold, for eksempel, blev sendt til Danmark for at studere på Esrum Sø.

Og det er også her et andet søfartsudtryk opstod - lærerne på Arresø skræmte gerne deres begynderhold med at tale om bare vent til i kommer i 'Rum Sø - en henvisning til de barske forhold på Esrum Sø. Og siden ville sømænd på de syv have tale om at de var i rum sø - svarende til det engelske high seas.

Men efterhånden dampede alkoholen helt af, og søfartsskolen blev nedlagt - og idag er styrken i Esrum Sø desværre ikke stærkere end en lys pilsner. Men jeg synes da stadig det er en fascinerende historie!

[Opdatering: Denner historie er også at finde i min bog, Til almeen Dannelse, blandt andre lærerige fortællinger.]
Ceterum censeo Facebook esse delendam.