Gabriel: "Høje Herre - lad mig fortælle en trist og glædelig historie!"

Gud: "Lad høre, Gabriel. Det trænger Vi til!"

Gabriel: "En families datter er kørt galt med et automobil - men midt i sorgen finder familien overskud til at dele hendes organer, så andre kan leve, hvis de skulle rammes af sygdom."

Gud: "Det var dog en aldeles uselvisk gerning. Hør - Gabriel, skulle vi ikke sende et lille mirakel deres vej? Lad pigen leve! siger jeg."

Et år efter.

Gabriel: "Æh, Høje Herre - vi har fået et lille problem ..."

Gud: "Hvad er det, Gabriel. Sig blot frem."

Gabriel: "Jo - De husker miraklet med pigen, der kom sig ...?"

Gud: "Ja ... - og ?"

Gabriel: "Jo, nu har de andre mennesker i landet hørt om det. Og nu vil de ikke være organdonorer!"

Gud: "Jeg lærer aldrig at forstå menneskene - deres veje er uransagelige!"