Leoparddrengens
Public Key
Viser opslag med etiketten bøger. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten bøger. Vis alle opslag

onsdag den 11. juni 2014

Dan Simmons: The Abominable - en anmeldelse

Ingen kommentarer
Det er ingen hemmelighed at Dan Simmons er en af de forfattere jeg holder rigtigt meget af - især hans science fiction, med Hyperion-bøgerne som de absolutte stjerner, men også hans gentolkning af Illiaden (bøgerne Illium + Olympos) står mig nært.

Denne sag, The Abominable, er ikke science fiction. Men man er langt henad vejen lidt i tvivl om hvilken type bog det så er: er det en rejsefortælling, en thriller, eller er det en monsterbog - titlen lægger op til at vi skal møde en afskyelig snemand - og da handlingen for en stor dels vedkommende udspiller sig på ganske få kvadratmeter af Himalaya - nærmere bestemt Mt Everest - er det vel også temmeligt nærliggende.

Tintin i Tibet er et af de værker jeg ofte kom til at tænke på undervejs - men ellers er det en meget klassisk komponeret bog, som i sin grundighed i forberedelsen af læseren til ekspeditionen nærmest kan give mindelser om Jules Verne eller Kaptajn Marryat. (Okay, må indrømme det er meget længe siden jeg har læst sidstnævnte, så jeg er ikke sikker på sammenligning holder - men det var ihvertfald en tanke jeg fik undervejs.)

Plottet er da også på overfladen klassisk: den unge bjergbestiger Jake Perry får i 1925 chancen for at komme med en ekspedition med sin mentor til Mt Everest. Officielt for at lede efter (formoder de) liget af en ung brite af god familie (men vist lidt af en laps), som forsvandt på bjerget året før - næsten samtidig med Mallory og Irvine. Uofficielt er deres mål at nå toppen - når de nu har finansieringen af ekspeditionen på plads.

At der er ugler i mosen får man en fornemmelse af undervejs, hvor forberedelserne således også går over en bayersk vinkælder med nogle ubehagelige tyskere i brune skjorter.

Bjergbestigning er ikke noget jeg har haft nogen synderlig interesse for - så det er noget af en bedrift at bogen (over 672 fysiske sider, skriver Amazon - jeg læste den på Kindle) kan gøre ikke blot bjergbestigningen men også teknikken og logistikken sindsygt medrivende.

For medrevet blev jeg - på bjerget og spillet udenom, som afsløres undervejs, og gør fabelagtig brug af den historiske ramme, på en måde jeg som historieforfalsker kun kan sætte pris på. Og som læsere af Simmons vil vide: når hans personer kommer under huden på én, så sidder de fast - således også med flere i denne. Jo, der dryppede tårer adskillige gange undervejs.

Jeg kan kun anbefale den, den er i mine øjne fremragende - men den må være lidt acquired taste, for på Amazon har den kun et gennemsnit omkring de 3.5 - for mig er det en klar 5'er. Jeg tror muligvis det er den meget lange og meget grundige indledning der skræmmer nogen væk.

For mig var det ihvertfald fortrinlig litteratur til en uges badeferie. Og, iøvrigt - hvis nogen har købt et Kodak Vest Pocket kamera på et loppemarked, cirka 1992, må de meget gerne lade mig det vide!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

tirsdag den 11. september 2012

Mitt Romney on A Game of Thrones

Ingen kommentarer
Todays entry on The Leopard Boy-blog is rather special, as I have a unique opportunity for an interview with Presidential candidate, Mitt Romney. Therefore, this whole entry will be in English.

TLB: First, Mr Romney, thank you for joining me for this interview, it's quite an honor!

MR: Why, Leopard Boy, I'm flattered to be here - and I'm happy to get a chance to reach your Swedish audience!

TLB: Ah ... Danish, actually ...

MR: No, thank you, I'm good, just this coffee.

TLB: Well, yes. Good. Anyway, this interview is part of my series Your Favorite Book, and you told me you were going to talk about A Game of Thrones?!

MR: Well, actually the real name is A Song of Ice and Fire, A Game of Thrones is only the first book.

TLB: Yes. Yes, it is. But, forgive me, Mr Romney, I was rather surprised when I heard that was the book you wanted to talk about ... ?!

MR: Yes, I get that a lot, I guess the books have a kind of bad reputation. But, of course, I got mine from The Tabernacle Bookstore, so there is no reason to think there should be anything offensive about the book.

TLB: The Tabernacle Bookstore?

MR: Yes, in Utah. Of course, the Book of Mormon is good and beautiful, but you have to keep an open mind, read new ideas. And the Tabernacle Bookstore makes sure that is possible, if something is problematic it is put into a correct context.

TLB: Nice - so you read all kinds of fiction, not just the Book of Mormon?

MR: All kinds!

TLB: Still, I would think there are some troublesome parts for a man as devaout as yourself. For example, the relationship between Cersei and Jaimie Lannister ...?

MR: Well, I can see how you would find that problematic. But you must realize that King Robert is a tragic figure - always coming home drunk. It's no wonder she turns to her brother.

TLB: But she has always been with her brother ...?

MR: Yes, but that is a good mormon tradition, to do these things together as a family. And Cersei wants children - of course, she's a woman - and her husband has this problem, so of course she turns to prayer with her brother.

TLB: Prayer?

MR: Yes, the only way to reach God, and have a child in that situation.

TLB: So, that is what Cersei and Jaime do, they pray together? In this tabernacle book?

MR: Yes, of course. In God they trust. They are most devout!

TLB: And in Game of Thrones, in the old tower, they are also praying?

MR: To get closer to their Lord, yes.

TLB: And Bran stumbles upon them ... praying?

MR: Yes, this Bran-character. I don't really like him. He reminds me of a fellow in college - but I showed him his place! Anyway - yes, they are praying, and Bran is about to sneak through the window, when Jaime mid-prayer exclaims "What I do for love!" and Bran is startled and falls to the ground.

TLB: Tragic, don't you think?

MR: Well, what is really tragic is that the Starks - with their heathen gods - do not want to allow Jaime and Cersei to pray for Bran, so they have to do it at a distance, but still Bran is healed, even though he is a sinner - that really show you the power of God!

TLB: So - that relationship is ok, because they are praying?

MR: Yes, but there really are a lot of praying in that book, I like that a lot. Also, I think it's really great on it's view on fostercare in that regard!

TLB: Could you elaborate?

MR: Yes, many times children, especially the girls and sometimes young women, are asked to pray, but do not want to. But then they are made to pray. That is really the only way to deal with that, sometimes you have to put your foot down - eventually the children will see what is good for them.

TLB: But Arya manages to avoid this forced prayer ...?

MR: Yes, and what a tragic figure she is. A heathen, and half the time she dresses as a boy - now I'm only in book two, but I'm sure she will end up a mess, when she grows up. I often pray for her, alone - in my head, when I think about her before I fall asleep.

TLB: Still - I begin to see how you can condone the book, but I'm a bit surprised you'd want to talk about it particularly before the election?

MR: But, don't you see ... I think there are so many ideas Amercia could learn from this book. Like the Wall. I mean, of course we already have a tiny wall down south, towards Mexico, but Amercia needs a real wall in the North - where barbaric tribes roam!

TLB: You mean Canada?

MR: Yes, if that is what they call themselves these days. We must stop it. Put an end to it!!

TLB: Okay ... so do you see any parallels to the current election. Who would President Obama be, for example?

MR: I see him as Daenerys Targaryen. We are not really sure where she is born, somewhat immature, prays with horsemen, and she is mostly out of the country. That's Obama to me!

TLB: All right, and yourself?

MR: That's pretty clear I think - I'm Joffrey Baratheon! Born rich, born to rule. Harsh when necessary, but wisdom leads his way - he reminds me of myself in college! Maybe I should dye my hair blond, what do you think?

TLB ...

MR: Anyway, yes - Joffrey is me - I am Joffrey. I only hope the Amercian people can see it!

TLB: I'm sure they can! But a little suggestion, to help showing them?

MR: Yes?

TLB: You might start calling yourself Mitt Joffrey!?

MJ: That is brilliant, Leopard Boy, absolutely brilliant!

TLB: I'm happy you like it ... but I also think that concludes our interview ...

MJ: Thank, you very much, Leopard Boy. I will keep you in my prayers!

TLB: Actually, I'd rather not ...

MJ: Oh, yes, Leopard Boy. I insist. A Lannister always pays his debts!

TLB: I thought you were a Baratheon?

MJ: Don't twist my words. That makes me angry if you twist my words!

TLB: No, no, I won't! Anyway, have a nice trip home.

MJ: I'd really rather stay, to be honest. It seems Ann picked up a home-decorating book, about wall papers, from the Tabernacle Bookstore. 50 Shades of Grey, I believe it was called, I really don't want to get into that mess!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

onsdag den 12. maj 2010

At lave sin blog til bog

4 kommentarer
Jeg kan huske, at Belle Blues havde et indlæg om at lave blogs til bøger, og om det var noget man fandt interessant (fordi flere blogs jo gennem tiden er udkommet). Og som jeg husker det, var de fleste af den holdning, at det sjældent fungerer.

Personligt synes jeg det lyder helt dødfødt - en blog er et ganske andet media end en bog - bare det at der er mulighed for links i en blog gør en kæmpeforskel - så medmindre man skriver bloggen som afsnit i en bog, har jeg svært ved at se det. Og så er det jo spørgsmålet om der overhovedet er tale om en blog.

Jeg tror også, at de blogudgivelser man ser, vil være et forbigående fænomen, som mest kan sælge fordi de kan rettes imod ikke-bloglæsere, som tror de kan blive hippe på den måde. Det finder de jo nok hurtigt ud af ikke fungerer.

Men skulle man alligevel have lyst til at lave sin blog om til bog - og det er da ihvertfald en hurtig måde at blive trykt forfatter - så jeg på BloggerBuzz at der findes en service, der hedder Blog2Print (den er vist specialsyet til Blogger/Blogspot blogs).

Så hvis man skulle gå med den slags lyster, er tippet hermed givet videre.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

lørdag den 24. oktober 2009

Skræmmende, gribende og stærk

Ingen kommentarer
Og fængslende - det er længe siden jeg har læst en bog så koncentreret, 470 sider på omkring et døgn. Men jeg kunne dårligt slippe den.

Der er tale om bogen Child 44 af debutanten Tom Rob Smith. Det er lidt svært at sige entydigt hvad slags bog det er, men det er nok først og fremmest en thriller om jagten på en seriemorder.

Dette står imidlertid ikke særlig klart i lang tid; for den foregår i Sovjet i 1953, under Stalin. Og vilkårene og paranoiaen spiller også en hovedrolle i gennem hele bogen.

Bogen lægger hårdt ud, med en frygtelig historie. Og derfra bliver det bare værre. Kapitel for kapitel drages man ind i den syge virkelighed - som virker uhyggeligt autentisk beskrevet.

Jeg kender selv en del til tænkemåden gennem bekendtskaber, og selvom de er vokset op ca 20-30 år senere i en noget mere fredelig tid, trods alt, kan jeg genkende meget.

Det er i begyndelsen svært at få sympati for nogen af de karakterer man møder, ihvertfald ikke uforbeholden. Og hvis man får, kan man være ret sikker på de snart vil være døde. Men man kan forstå dem.

Jeg hader at gå i detaljer med bøger - for jeg vil selv helst vide så lidt som muligt inden jeg går igang - men en interessant pointe i bogen er, hvor let det har været for en seriemorder at operere på den tid.

For traditionel kriminalitet som tyveri og mord skulle jo ikke forekomme i den lykkelige kommuniststat, derfor anerkendes forbrydelser som mord helst ikke, men slås hen som ulykkestilfælde. Eller hvis bølgerne går højt hænger man en åndssvag eller bøsse eller anden afviger op på det, det er også ok.

Men at anerkende at der sker kriminalitet er et angreb på selve Sovjetstaten og kan let medføre 25 år i Gulag. Ligesom det slet ikke går at begynde at tale om en sag, hvis man ikke har en (man kan sige er) skyldig, for det vil jo vise inkompetence, og det sker sandelig ikke; det har ihvertfald grelle konsekvenser.

Bogen er simpelthen interessant, udfordrende og bevægende på så mange planer - og så fungerer den også som spændingsroman. Jeg vil dog sige at den svageste del er den sidste tredjedel (bortset fra selve slutningen), hvor der går lidt meget action i den. Ikke at jeg kunne lægge den fra mig af den grund, forstås.

Så den kan i den grad anbefales - der er tale om en tour de force, og den er meget tæt på at være et mesterværk.

Den er også oversat til dansk med titlen Barn nr. 44.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.