Jeg plejer ellers nok at kunne hidse mig op, når der er skandale i farvandet, men historien om Helle Thornings-Schmidt og Stephen Kinnock der været nødsaget til i offentlighed at afkræfte (nogle for mig nye) bøsse-rygter om Kinnock har ikke rigtigt kunnet hidse mig op.

Jeg har simpelthen - lige i det hjørne af den såkaldte (men forkert kaldte) "skattesag" svært ved at se nogle slubberter - som jeg ikke følte var værre slubberter i forvejen.

Men for at opsummere ganske kort: Ved at møde i SKAT siger parrets daværende revisor, som er den eneste fremmødte, angiveligt noget om at grunden til de ikke er fremmødt er at de ikke har lyst til at drøfte parrets privatliv - og siden skulle han så sige, at Stephen Kinnock er bi- eller homoseksuel.

Hvad han rent faktisk har sagt er lidt uklart, han skulle siden have benægtet at have sagt det, og siger han må være blevet misforstået. Hvordan det så skulle være sket.

Man kan undre sig over, hvorfor pokker han skal bringe Stephen Kinnocks sexliv på bane. Men rent hypotetisk kunne man sådan set godt forestille sig, at han kunne gøre det, for at sandsynliggøre at Stephen Kinncok virkeligt befandt sig meget i udlandet, mere end halvdelen af året som er den magiske grænse, skattemæssigt. Altså, give en antydning af, at han lever et dobbeltliv, og skejer ud i det berømte Geneveske bøssenatteliv halvdelen af året(?).

Rent hypotetisk. Jo, den del er ret underlig.

Men hvis det passer at han fremfører det, ser jeg ikke noget galt i at det bliver ført til referat.

Og at Peter Loft bruger en omskrivning af forholdet i sine berømte fire linier ser jeg heller ikke nødvendigvis vis noget galt i - det kan der være, men jeg synes ikke der er noget bevis for, at lige den del er ond vilje. Tilgengæld er det så helt igennem forrykt at han overhovedet er inde over, og overhovedet laver de fire linier, og prøver at presse dem ind i sagen. Men det har bare ikke nødvendigvis noget med homovinklen at gøre.

Ligesom det at sagens akter vandrer videre i ministeriet er slemt nok i sig selv - men her synes jeg heller ikke nødvendigvis der er noget ekstra forgjort i at der altså ligger antydninger af parrets privatliv i sagen - jeg mener at selve magtmisbruget og bruddet på de vandtætte skotter langt overgår det.

Lækken til B.T: Jo, den får lige en tand ekstra, når man ved de oplysninger er med. Men jeg synes i forvejen den handling er så himmelråbende syg, at den lille detalje ikke ændrer så meget.

Og B.T. - well, B.T. har jeg opgivet for længe siden. Det er en skamplet på journalistik, det er en skamplet på Berlingske, det er den dybeste sump. Så at de naturligvis begynder at forske i den vinkel, er jo blot dyrets natur.

Så - nej; jeg har sgu haft lidt svært ved at hidse mig op over sagen.

Det er der tilgengæld andre der ikke har haft svært ved - og vreden har sært nok især rettet sig mod Politiken. Fordi det var Politiken der i dag kørte historien.

Men, please: det var på Helle Thornings eget initiativ! Hun ville selv ud med historien - fordi hun udmærket var klar over, at den kommer op, nu hvor kommisionsundersøgelsen begynder. Der var ingen vej udenom. Og det handler ikke om, at pressen ikke skal blande sig i politikeres privatliv - for det kan vi godt allesammen mene - men når det privatliv er skrevet ind i de muligvis 4 mest centrale linier i hele sagskomplekset - så kan man ikke tale uden om det.

Så, nej. Mit pis er ikke kommet i kog i denne omgang. Ikke mere end det var i forvejen - det er en forfærdelig og beskæmmende sag. Og jeg skal ikke afvise, at homovinklen kan få det i kog i fremtiden - men der er lidt for mange ubekendte i forhold til hvad der var forsætligt, og hvad der egentligt er blevet sagt af revisor med videre. Men det gemmer jeg altså lidt.

Men jeg har lidt indtryk af, at de der har hidset sig op mod Politiken idag, faktisk ikke har læst hvad der står i artiklerne. Og måske har glemt hvad sagen i virkeligheden handler om. Og det hælper navnet også til med: "skattesagen" får det til at lyde som der er snydt i skat, og når man taler om "Helle Thornings skattesag" lyder det som om hun har snydt. Det B.T gerne vil have man skal tro, samt deres gode venner i Venstre.

Men sagen handler om magtmisbrug, korrupte embedsmænd og politikere, og forkvaklede B.T. journalister og redaktører. Niels Krause-Kjær opsummerer det ganske godt her.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.