Leoparddrengens
Public Key
Viser opslag med etiketten Game of Thrones. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Game of Thrones. Vis alle opslag

søndag den 20. november 2016

Helt på piller…

kl. 14.35 Ingen kommentarer
Jeg er lige blevet færdig med at se den britiske mini-serie Paranoid på Netflix.

Den var jeg ret hurtig til at begynde at se, da Netflix sendte mig en mail om at den var kommet på, da jeg kunne se Indira Varma havde en større rolle i den. Hende har jeg haft et godt øje til siden jeg så hende i Rome, og stadig efter hun også kom med i Game of Thrones.

Jeg var så også ret tæt på at stå af igen efter ét afsnit, for hold kæft hvor er de underlige alle sammen. (Og det tror jeg mange har gjort — jeg tror at det er forklaringen på den meget lave karakter på IMDb.)

Men heldigvis blev jeg hængende. Og, jo, folk (og historien) vedbliver at være underlige — men når man bliver tunet ind på serien bliver karaktererne og deres excentriciteter og galskaber ret underholdende.

Egentligt er den en krimi; jeg tror endda markedsføringen prøver at gøre den til en thriller, men det er da langt fra.

Men ihvertfald: det starter med et mord. På en legeplads. Og det skal jo så opklares af den lokale politistation, hvis ansatte virker til allesammen at være småskøre (for ikke at sige storskøre). Det er de så ikke ene om; stort set alle er ude på nogle overdrev — ikke mindste psykiateren. Nogle er på piller, nogle er ikke…

Og det viser sig at være en stor del af humlen, det med pillerne. De trækker et spor til Düsseldorf, hvor de også er skøre, men muntre.

Anyways, herligt skuespil (Polly Walker, også Rome, kommer også med i en mindre, men overbevisende rolle), weird manuskript (der er stadig ting jeg undrer mig over) og pudsig produktion. Som jeg efter et par afsnit virkeligt morede mig over.

Men som starter skævt, lige på — og derfor kan filmen let knække for en. Det er nok også grunden til at jeg skriver dette indlæg, for det er lidt synd hvis ingen kommer videre. Og ihvertfald synd med så lav karakter.

For den kan man bestemt godt se, for underholdningens skyld. Men det hjælper sikkert at være på piller.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Etiketter: , , , , ,

mandag den 3. oktober 2016

Westworld — første indtryk

kl. 23.53 Ingen kommentarer
Da jeg første hørte at HBO var igang med at lave en serie baseret på den gamle, semi-klassiske Science Fiction film Westworld, syntes jeg det lød interessant, men så heller ikke mere.

Det var først da jeg for nogle måneder siden stødte på et interview med en af hovedrolleindehaverne i serien, Evan Rachel Wood, at jeg fik fornemmelse af at det måske var mere end blot… interessant. (Og, ja, jeg ved godt interviews gerne må skabe hype, men jeg fornemmede nu en ærlighed, som jeg i det hele taget finder hos hende. Har fulgt hende på twitter et års tid.)

Sister Babe Knudsen introducerede Westworld
Så jeg har gået og glædet mig til det skulle blive start oktober pænt længe. Og fik så muligheden for at komme ind og se premiere-afsnittet i Imperial i dag. (Man kunne godt have fortalt mig det var en decideret gallapremiere med rød løber og fotografer, så skulle jeg nok være kommet i leoparddragt!)

Og det er en lettere opgave end normalt at fortælle indtryk, for jeg er normalt meget undvigende i forhold til at fortælle selv basale ting om historien, da jeg ikke vil spoile noget. Men når serien er baseret på en 40 år gammel film, kan man vel godt slippe afsted med at fortælle hvad grundkonceptet er: Westworld er en forlystelsespark, hvor folk i dyre domme kan tage hen og opleve en tur i det vilde vesten. Og der er befolket med menneskelignene robotter, så du kan skyde beboerne som du lyster. Eller gøre andre interessante ting med dem. Og naturligvis går det hele på et tidspunkt galt. (Jurassic Park med robotter; eller snarere omvendt, da Michael Crichton lavede Westworld længe inden han skrev Jurassic Park.)

Den oprindelige film husker jeg (omend det er længe siden jeg har set den) mest af alt som en forgænger til Terminator.

Men allerede fra seriens første øjeblik drages tankerne snarere hen på Blade Runner; det lyder næsten som er vi havnet i en Voight-Kampff-test.

Og selv om jeg var særdeles interesseret i handlingen på lærredet, sattes mine tanker undervejs igang: fra hvor kunne det være fedt at være gæst i sådan en park — ikke nødvendigvis for at skyde eller kneppe nogen, men for det fuldstændige rollespil, over ville være interessant at skulle programmere de storylines de skal følge, må være meget som level-programmering i et CRPG, til hvordan kan man som gæst være sikker på man ikke er vært [værter er seriens betegnelse for androiderne/robotterne], det er sgudda Paint It Black og fuck, der kommer mange lag i det her!

Netop det sidste synes jeg meget man fornemmer. Det her er ikke gjort med et Spartacus-lignende robotoprør, og lidt bugs værterne har svært ved at håndtere.

Vi skal dybere ind — helt ind i sindet. Og dertil kommer intriger i parkens ledelse, en skjult dagsorden, Asimov og filosofi. Og vi er ikke engang kommet igang endnu, så vi har ikke fået nogen J.J. Abrams what the fuck-øjeblikke endnu, men vi ved det kommer.

Den levede op til mine forventninger for første afsnit. Jeg glæder mig helt vildt til næste mandag. Og jeg tror den ender med at blive større end Game of Thrones. Ihvertfald for mig.

Produktion og cast er der naturligvis ikke en finger at sætte på, det skriger blot på mere. Dobbelt-plus-godt.

[Skal måske lige gøre opmærksom på at jeg ikke fik billet tilgengæld for anmeldelse, dette er skrevet helt på eget initiativ. Billetten havde jeg også fået som almindelig dødelig!]

Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Etiketter: , , , , , , ,

lørdag den 19. december 2015

The Force Awakens — Indtryk

kl. 00.16 Ingen kommentarer
Spoiler Alert: Kan & gider ikke finde ud af at skrive dette som en renset anmeldelse eller lignende, det er mine rimeligt ustrukturerede tanker efter filmen, så hvis du ikke har set den ville jeg holde mig væk.

Åh, hvor var det dog vidunderligt at vende tilbage til Star Wars universet her til aften. Vel, at mærke: det rigtige Star Wars-univers.

Og så fuck at handlingen langt hen ad vejen kunne være skrevet som en remake af A New Hope; og at jeg savnede info om hvordan pokker Galaksen var havnet så meget i samme kattepine igen, som den vi troede de var sluppet ud af for en generation siden (udover hvad forteksterne gav os); urealistisk tilfældige møder; uforståelige ting.

For det virker: magien er tilbage; goddamn, magien er tilbage! Det var som om i den første halvdel af filmen, at den misere der er Star Wars 1-3 blev vasket bort, og jeg tænkte at denne film virkeligt var A New Hope — for Star Wars.

Og væk var plastikfølelsen fra 1-3; syveren føltes virkelig. Virkelig virkelig. At der så køres løs i arketyper: det forventer vi jo for pokker, af Star Wars. Og genbrug dem endeligt. Det er det de er der for. Jeg tænkte indimellem undervejs, at scener mindede om et Bioware-spil; og det skal tages som en ros, både til The Force Awakens, Bioware og RPG-spilgenren.

At Han måtte dø; det er buhuuu, men fantastisk at vi fik muligheden for at se det. Og hvem skulle for små 40 år siden have troet at hans død skulle blive nærmest en parallel til Obi-Wans?

Castet elsker jeg; fra starten ramt lige på kornet med Max von Sydow, som jeg altid har haft svært ved at skelne fra Alec Guiness, og nu var han så pludseligt der, i en rolle der lignede uden jeg nogensinde helt fandt ud af who the fuck han var; men no matter. [Sidetrack: ser lige at han har en rolle i Game of Thrones S6E1, som hedder Three-Eyed Raven; uhadada]

Men mest af alt elsker jeg selvfølgeligt Rey. Kan man andet? Og er hun ikke det største naturtalent inden for Kraften, ever? Og ja, jeg taler større end Anakin!

Det var så lidt what the fuck!! at se Adam Driver fra Girls som Kylo Ren, men på den gode måde, han fungerede fint som Han & Leias forsømte barn på gale veje.

Selv BB8, som jeg til at starte med var særdeles skeptisk i forhold til, endte jeg faktisk med at komme til at holde af. I hvertfald til en vis grad.

Jeg er fuld af beundring for hvad J.J Abrams har gjort; nogle vil måske sige at det var et sikkert valg at lave den på denne måde, jeg synes nu det krævede mod. Den står for mig mindste som den tredjebedste film i serien, umiddelbart, kun overgået af Empire Strikes Back og A New Hope.

Men det kan selvfølgeligt ændre sig efter hvad efterfølgerne giver / gør. Lige nu kan jeg ikke vente på 8'eren. Bliver nok nødt til at se The Force Awakens igen, snart.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Etiketter: , , , ,

torsdag den 22. maj 2014

X-Men: Days of Future Past - en anmeldelse

kl. 17.08 Ingen kommentarer
Jeg havde meget store forventninger, da jeg i går var til forpremiere på denne femte X-Men film (eller syvende, hvis vi tællere wolfies side-film med). I modsætning til Spiderman - som i de moderne Marvel-film også har 5 film under vesten - har der heldigvis ikke været noget reboot undervejs. Istedet er man så hoppet tilbage i tiden for at se på de unge dage.

I den aktuelle x-travaganza får vi så hele kagen - alternativ fremtid, fortid og glimt fra en nutid vi vel strengt taget ikke kan være sikre på eksisterer. Med et cast der kan sparke benene væk under de fleste, selv Avengers-filmene kan dårligt følge med.

Fra en fremtid, der ikke hverken historiemæssigt eller visuelt er helt uinspireret af Terminator, kæmper de sidste mutanter for overlevelse. Som en desperat udvej sender de den eneste hvis krop og sind kan holde til belastningen (guess who ...) tilbage i tiden til sit eget tidligere jeg, i det herrens år 1973, for at forhindre at historien skal udvikle sig som den har gjort.

Der går kun en smule Austin Powers i den, mens man puster ud - og inden løjerne genoptages. I første omgang gælder det om at få forklaret datidens helte (og skurke), at man altså godt kan komme fra fremtiden - og den ser grum ud.

Og så går det ellers over stok og sten og stadion og Det Hvide Hus i en legesyg, fantastisk film, der også byder på Peter Dinklage (Tyrion Lannister i Game of Thrones) i egen lave person i protagonistens rolle. Og Nixon, ikke at forglemme.

Jojo, man kan godt komme med indvendinger om tidsparadokser (og at det da er en tidlig alternativ fremtid vi starter i, når hverken professor X eller Magneto er døde af alderdom). Og undre sig over de tidslinier der efter filmen muligvis ikke længere eksisterer, muligvis aldrig har gjort det og muligvis aldrig vil komme til det. (Lidt som når man ser Fringe.) Sådan vil det uvægerligt være.

Men forhåbentligt er det ikke noget man fordyber sig for meget i mens musikken spiller - hvilket den gør med fuldt drøn på alle subwoofer-kanaler.

Efter X-Men 2 - som for mig stadig er den mest vellykkede Marvel-film - vil jeg for nuværende sige at dette er min favorit blandt de øvrige X-Men. (Som det vil være en god idé at få set inden denne film, da meget vil give en del mindre mening uden den viden. (Det vil sige, 3'eren er det måske mindre forvirrende ikke at have set ....) ).

Er man til ramasjang og X-Men - i deres mange skikkelser - er dette en must-see. Mine forventinger blev indfriet!

(Men jeg savnede nu lidt Stan Lee ...)

Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Etiketter: , , , , , ,

torsdag den 20. december 2012

Om billeder og bøger - Game of Thrones revisited

kl. 01.08 Ingen kommentarer
Jeg har altid haft den fornemmelse, at man skulle læse en bog først, før man så en filmatisering, for så man først filmatiseringen ville man ikke selv kunne danne billeder på bogen. Blandt andre grunde - mange andre til at læse bogen først.

Nå, men - synes lige jeg har haft lidt sjov/interessant oplevelse i den anledning.

I marts i år så jeg over en meget kort periode første sæson af Game of Thrones. Det hører med at det var en sær tid - min mor lå for døden, og jeg fik opkaldet om hendes død ca 2/3-dele inde i afsnit 2. Der er ingen tvivl om at det har sat sit præg på min oplevelse af serien.

Ikke desto mindre synes jeg det er lidt pudsigt, at jeg nu efterfølgende har læst bog 1-5 i A Song of Ice and Fire - som serien Game of Thrones retteligt burde hedde, A Game of Thrones er blot titlen på første bind - og åbenbart kunnet danne mine helt egne billeder i hovedet, som stort set totalt har "overskrevet" dem jeg fik fra første sæson af serien.

For nu hvor jeg har fået HBO Nordic til at virke - og det var ved grød en større bedrift, som nok bliver selvstændigt indlæg en dag - og jeg kan begynde at se anden sæson - sidder jeg hele tiden og tænker om de forskellige karakterer: "Nå, er det sådan høn ser ud?!" - og det altså selvom jeg allerede har set på 10 timers serie med karaktererne. Og det skal understreges, det er ikke fordi de er fejlcastede - det passede bare ikke længere til mit indre billede.

Der er dog den meget store ting i forhold til casting af Game of Thrones, at de unge karakterer alle i serien er en del ældre end de er i bogen - ellers ville rigtigt mange scener simpelthen være ganske ulovlige. Men det forklarer ikke alt - faktisk er de eneste karakterer, som ser ud som jeg huskede dem, dem hvor jeg kendte skuespillerne i forvejen.

Så, jo, jeg vil revurdere hvor meget film (serier, nu om dage) egentligt sætter sit præg. Litteratur kan godt overskrive billedet. Det er så for A Song of Ice and Fires vedkommende rigtig mange tusinde sider, men alligevel - værd at bemærke.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Etiketter: , ,

tirsdag den 11. september 2012

Mitt Romney on A Game of Thrones

kl. 00.21 Ingen kommentarer
Todays entry on The Leopard Boy-blog is rather special, as I have a unique opportunity for an interview with Presidential candidate, Mitt Romney. Therefore, this whole entry will be in English.

TLB: First, Mr Romney, thank you for joining me for this interview, it's quite an honor!

MR: Why, Leopard Boy, I'm flattered to be here - and I'm happy to get a chance to reach your Swedish audience!

TLB: Ah ... Danish, actually ...

MR: No, thank you, I'm good, just this coffee.

TLB: Well, yes. Good. Anyway, this interview is part of my series Your Favorite Book, and you told me you were going to talk about A Game of Thrones?!

MR: Well, actually the real name is A Song of Ice and Fire, A Game of Thrones is only the first book.

TLB: Yes. Yes, it is. But, forgive me, Mr Romney, I was rather surprised when I heard that was the book you wanted to talk about ... ?!

MR: Yes, I get that a lot, I guess the books have a kind of bad reputation. But, of course, I got mine from The Tabernacle Bookstore, so there is no reason to think there should be anything offensive about the book.

TLB: The Tabernacle Bookstore?

MR: Yes, in Utah. Of course, the Book of Mormon is good and beautiful, but you have to keep an open mind, read new ideas. And the Tabernacle Bookstore makes sure that is possible, if something is problematic it is put into a correct context.

TLB: Nice - so you read all kinds of fiction, not just the Book of Mormon?

MR: All kinds!

TLB: Still, I would think there are some troublesome parts for a man as devaout as yourself. For example, the relationship between Cersei and Jaimie Lannister ...?

MR: Well, I can see how you would find that problematic. But you must realize that King Robert is a tragic figure - always coming home drunk. It's no wonder she turns to her brother.

TLB: But she has always been with her brother ...?

MR: Yes, but that is a good mormon tradition, to do these things together as a family. And Cersei wants children - of course, she's a woman - and her husband has this problem, so of course she turns to prayer with her brother.

TLB: Prayer?

MR: Yes, the only way to reach God, and have a child in that situation.

TLB: So, that is what Cersei and Jaime do, they pray together? In this tabernacle book?

MR: Yes, of course. In God they trust. They are most devout!

TLB: And in Game of Thrones, in the old tower, they are also praying?

MR: To get closer to their Lord, yes.

TLB: And Bran stumbles upon them ... praying?

MR: Yes, this Bran-character. I don't really like him. He reminds me of a fellow in college - but I showed him his place! Anyway - yes, they are praying, and Bran is about to sneak through the window, when Jaime mid-prayer exclaims "What I do for love!" and Bran is startled and falls to the ground.

TLB: Tragic, don't you think?

MR: Well, what is really tragic is that the Starks - with their heathen gods - do not want to allow Jaime and Cersei to pray for Bran, so they have to do it at a distance, but still Bran is healed, even though he is a sinner - that really show you the power of God!

TLB: So - that relationship is ok, because they are praying?

MR: Yes, but there really are a lot of praying in that book, I like that a lot. Also, I think it's really great on it's view on fostercare in that regard!

TLB: Could you elaborate?

MR: Yes, many times children, especially the girls and sometimes young women, are asked to pray, but do not want to. But then they are made to pray. That is really the only way to deal with that, sometimes you have to put your foot down - eventually the children will see what is good for them.

TLB: But Arya manages to avoid this forced prayer ...?

MR: Yes, and what a tragic figure she is. A heathen, and half the time she dresses as a boy - now I'm only in book two, but I'm sure she will end up a mess, when she grows up. I often pray for her, alone - in my head, when I think about her before I fall asleep.

TLB: Still - I begin to see how you can condone the book, but I'm a bit surprised you'd want to talk about it particularly before the election?

MR: But, don't you see ... I think there are so many ideas Amercia could learn from this book. Like the Wall. I mean, of course we already have a tiny wall down south, towards Mexico, but Amercia needs a real wall in the North - where barbaric tribes roam!

TLB: You mean Canada?

MR: Yes, if that is what they call themselves these days. We must stop it. Put an end to it!!

TLB: Okay ... so do you see any parallels to the current election. Who would President Obama be, for example?

MR: I see him as Daenerys Targaryen. We are not really sure where she is born, somewhat immature, prays with horsemen, and she is mostly out of the country. That's Obama to me!

TLB: All right, and yourself?

MR: That's pretty clear I think - I'm Joffrey Baratheon! Born rich, born to rule. Harsh when necessary, but wisdom leads his way - he reminds me of myself in college! Maybe I should dye my hair blond, what do you think?

TLB ...

MR: Anyway, yes - Joffrey is me - I am Joffrey. I only hope the Amercian people can see it!

TLB: I'm sure they can! But a little suggestion, to help showing them?

MR: Yes?

TLB: You might start calling yourself Mitt Joffrey!?

MJ: That is brilliant, Leopard Boy, absolutely brilliant!

TLB: I'm happy you like it ... but I also think that concludes our interview ...

MJ: Thank, you very much, Leopard Boy. I will keep you in my prayers!

TLB: Actually, I'd rather not ...

MJ: Oh, yes, Leopard Boy. I insist. A Lannister always pays his debts!

TLB: I thought you were a Baratheon?

MJ: Don't twist my words. That makes me angry if you twist my words!

TLB: No, no, I won't! Anyway, have a nice trip home.

MJ: I'd really rather stay, to be honest. It seems Ann picked up a home-decorating book, about wall papers, from the Tabernacle Bookstore. 50 Shades of Grey, I believe it was called, I really don't want to get into that mess!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Etiketter: , , , , , ,
Abonner på: Opslag (Atom)