Så du dokumentaren på DR i går om Pigen Der Ikke Ville Dø? Hvis ikke, vil jeg meget opfordre dig til at følge linket og se den.

Det er en ret fantastisk historie - især om livsvilje, og hvor langt man kan være nede - og alligevel vende tilbage. Og hvor meget genoptræning kan gøre, endda hurtigt.

Forløbet i historien kan forekomme mirakuløst - jeg vil nu gætte på der findes flere af den slags historier. Det helt utrolige er nok, at en filmhold var på plads til at optage den - og ikke mindst at familien gav tilladelse til, at vi kunne være med på første parket hele vejen igennem - også da de troede det hele var forbi.

Lægerne lavede fejlskøn - og der er næppe tvivl om, at de har lavet deciderede fejl - ihvertfald virker de alt for skråsikre om noget så afgørende, hvor de samtidig kun kan tale om hvad de tror der vil ske. Og det kører familien nu en klagesag på. Det kan jeg godt forstå - og det er vigtigt sagen belyses, så man kan lære mest muligt til fremtidige tilfælde. Men for mig er det ikke en historie om lægesjusk der står tilbage - det er en historie om livsvilje, på trods af alle odds - også lægernes.

Hvad det ihvertfald ikke er - er en historie om for eller imod organdonation, som medierne har pisket det op til. Eller for den sags skyld, om familien burde være blevet spurgt om organdonation. Jeg synes det er hen i vejret at holde fokus på det - og det er dokumentarens største fejl. Muligvis en fikseringsfejl, som de selv taler så meget om - fordi deres oprindelige formål var at lave dokumentar om organdonation.

Faktisk kan man argumentere for, at hun overlevede fordi familien sagde ja til organdonation. For ellers havde de på hospitalet været hurtigere ude med at stoppe behandling og slukke for respirator. For så var der ingen grund til at prøve at bevare kroppens øvrige organer så godt som muligt. Og lægernes fejlskøn havde ike noget med donation at gøre.

Men hvis man endelig skal uddrage en lære fra historien, som har noget med donation at gøre - må det være, at det er vigtigt selv at tage stilling, mens man kan. Så det ikke er familien der skal sidde med det valg, oven i alt det andet. Jeg har ihvertfald ikke fortrudt for år tilbage at have tilmeldt mig donorregistret.

Igen - se filmen - men ikke med organdonation for øje. Foromtalen og den debat skæmmer desværre historien.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.