Leoparddrengens
Public Key
Viser opslag med etiketten geografi. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten geografi. Vis alle opslag

lørdag den 8. december 2012

Quiz 162: Hvilket geografisk punkt

Ingen kommentarer
Når man kommer sejlende til havnen på Christmas Island i Det Indiske Ocean, skal man først uden om dette lumske forbjerg. Hvad hedder det?

Svaret på quizzen findes her.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

søndag den 18. oktober 2009

Hvad er Ydre Frederiksberg?

2 kommentarer
Nogen gange bruges udtrykket Ydre Frederiksberg - for eksempel i denne artikel.

Men jeg synes ærlig talt det er et noget flydende begreb - for de fleste bruger det vist som om Frederiksberg er en Københavns bydel. Og så vil ydre vel betyde udenfor Falkoner Allé/Allégade, som det gælder for Nørrebrog og Østerbro (i form af Jagtvej, som vejen jo hedder der).

Problemet er så, at det betyder at Frederiksberg Rådhus ligger på Ydre Frederiksberg, og det giver ærlig talt ikke så meget mening.

For reelt er det vel i forhold til Rådhuset - som på Frederiksberg jo ligger centralt* - man må måle om man bor på Ydre eller Indre Frederiksberg.

For eksempel mener jeg at jeg bor på Ydre Frederiksberg - det er ihvertfald i udkanten af Frederiksberg - selvom jeg samtidig har kortere til Københavns rådhus end til Frederiksbergs.

Men det er jo nok ikke lige noget det er til at få en fast definition på. Ihvertfald ikke en folk vil bruge.

* I modsætning til for eksempel København, hvor Rådhuset jo ligger på Vesterbro og ikke i City.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

fredag den 16. oktober 2009

At kigge på kort

Ingen kommentarer
Jeg kommer til at tænke på én af de opgaver jeg plejede at få hos min far da jeg var barn: han skrev en liste bredde/længdegrader + minutter op, og så skulle jeg ved at kigge i hans atals finde ud af hvikle byer der lå der.

Opgaver jeg hyggede mig gevaldigt med, fordi de appelerede til min forkærlighed for tal og systemer. Og samtidig meget lærerige på et andet plan, for der er ingen tvivl om at mit rimeligt ok billede af verden, og hvad der ligger hvor er blevet grundlagt på det tidspunkt.

Så det er vist noget jeg må tage mig sammen til at give videre til min ældste - det burde også være noget for ham; og det skader altså ikke at have lidt billede af hvad der ligger hvor, når man ser nyheder, så man ikke ender op som Sarah Palin. Eller gætter på Dhubai er hovedstad i Sydafrika, som en fra fodboldlandsholdet gjorde den andendag - det var nu også et trickspørgsmål, da Sydafrika har 3 officielle hovedstæder (hvilket jeg er sikker på de ikke vidste i sportsredaktionen, de gav da heller aldrig selv svaret.)

Jeg kom til at tænke på det, fordi jeg af en eller anden grund havde en stor forkærlighed for navnene på de store Sydamerikanske byer, især Buenos Aires og Rio de Janeiro fascinerede mig. Og nu så jeg så en søgning der havde bragt googlere til mig - Rio de Janerio fisting - og så kom jeg til at tænke på opgaverne.

Mange veje kan føre til Rom (41° 54 N, 12° 30 Ø).

Ceterum censeo Facebook esse delendam.