Via twitter blev jeg her til aften bekendt med det her opslag, som I åbenbart har hængt op i Palads.

Og jeg blev sgu noget chokeret - helt ærligt, hvad i alverden tænker I på?!

Et eller andet sted vælger jeg at tro I har ment det godt. At I har tænkt: Hurra, i disse dage har muslimerne i Danmark en stor fest, og for at fejre det går en del af dem i biografen, og det er vi rigtig glade for, for det tjener vi penge på, og den glæde vil vi gerne dele med andre.

Det er bare ikke det der kan læses af opslaget - det jeg læser er:

Muslimerne fejrer deres fest, drikker og æder, men de kan ikke alle nøjes med det, så nogen af dem kommer også og larmer i biografen (til bestemte film - hvad sker der for at udpege de film muslimerne især forventes at larme til?). Men bare rolig: vores fine G4S-folk (ja, tillykke med dem, dem er der jo ingen problemer med rundt om i verden...) beskytter jer mod de larmende muslimer, så hvis I har problemer med dem, så skal de nok klare det for jer. Vi ved det er slemt, men vi beskytter jer.

Det er altså hvad jeg læser.

Og det undrer mig - sidst jeg var udsat for virkelig meget larm i Palads, da var det en ganske almindelig fredag aften. Hvor jeg og en ven af uransagelige årsager var inde og se den iøvrigt ganske elendige Paranormal Activity 3.

Jeg er sikker på der til den forestilling var både muslimer, kristne, ateister og agnostikere. Hvad der først og fremmest var, var dog fulde teenagere. Som larmede - og ja, jeg kunne faktisk godt have haft lyst til at bede dem holde kæft hvis ikke 1) de godt kunne virke skræmmende, og 2) det tildels var mere underholdende at følge, end den elendige film.

Anyway, min pointe: hvorfor hang der ikke advarsler om, at der til denne forestilling kunne forventes fulde, larmende teenagere? Og at jeg kunne henvende mig til G4S, hvis det skulle blive for meget?
Jeg er sikker på, at Palads på det tidspunkt må have været klar over at det var standardklientellet for den film på de dage - så hvorfor ingen advarsel?

Nordisk Film - I har i den grad trådt i spinaten. Jeg håber I hurtigst muligt kommer med en kæmpe, kolonorm undskyldning, og at forklaringen er en medarbejder som ikke har været alt for trænet kommunikation. Eller noget i den stil.

Ellers ryger mine biografbesøg andre steder hen - og det selvom jeg har VIP Biozonen kort, og hele moletjavsen.

For jeg elsker film - men jeg elsker også muslimer og alle andre mennesker

[Opdateret: 19/8 kl 20]
Jeg er rigtig glad for, at Nordisk Film ret hurtigt i formiddags var ude og beklage - og at tingene viste sig at være som jeg håbede - en fejlkommunikation. Og iøvrigt at Palads har undskyldt direkte på bloggen her, giver naturligvis også point. Faktisk synes jeg krisestyringen har været så god som det var muligt, når nu fejlen var sket.

Der har så været en del debat på twitter i løbet af dagen om opslaget. Hvor nogen har ment, at opslaget muligvis var lidt kluntet, men ok, fordi det var helt i orden at advare.

Og hvis det ikke fremgik af ovesntående, vil jeg gerne slå fast: jeg har intet imod, at der bliver advaret mopd mulighed for ekstra larm/liv/støj, hvad man nu vil kalde det. Mit problem har alene været med formuleringen af opslaget.

For at demonstrere det tweetede jeg også et alternativt forslag, som efter min mening ville give en udmærkert, kort information, uden at (ud)støde nogen:


Andre har ment, at ja det var forkert formuleret, men det var dybest set en storm i et glas vand. Ja - det var det; nu hvor der er blevet undskyldt. Men havde sedlen fået lov at stå uimodsagt - så var det krafteddeme ikke en storm i et glas vand.

Sidst men ikke mindst: jo, selvfølgelig skal folk være stille i biografen. Bortset fra til Arnold-premierer og Rocky Horror Picture Show!

Anyways - er glad for at den sags ikke eksisterer mere.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

...findes det stadig? For så bør jeg ringe til dem.

Jeg så nemlig en kvinde i niqab i dag, men kom til at glemme det på grund af senere trængsler. Det var ellers noget af det mere positive ved dagen!

For jeg sad med ungerne og ventede på at reklamer skulle blive færdige, og filmen gå i gang i Palads største sal, som var næsten tom (til Olsen Banden På De Bonede Gulve), da denne niqab-klædte kvinde, med 5 børn af begge køn i følge går gennem salen 2 rækker foran os, fordi de skal over i modsatte side - de ender et par rækker bag os.

Og på en eller anden måde får det mig til at tro at Danmark da, trods alt hvad Pia K. kan finde på, har håb endnu. Når en niqab-bærende kvinde (sikkert konvertit, det er de vist alle sammen, men alligevel) er så åben overfor dansk kultur, at hun ser Olsen Banden På De Bonede Gulve 3D, lavet af nogle af de samme som lavede Terkel i Knibe og Rejsen til Saturn, sammen med sine børn.

Det er sgudda smukt, et eller andet sted?
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Ach, en af de mindre sjove dage! Dels på grund af den yngste har været noget svingende syg, med tilsvarende svingende humør de sidste dage, og dels på grund af noget opsparet frustration, tror jeg.

Den startede ellers fint: egentligt havde jeg haft nogle planer om at gå i Zoologisk Have i dag, da vejret så ok ud, og det var en af de ting den yngste var blevet stillet i udsigt, fordi han ikke var med i Rom. Men så i går, da vi skulle til middag hos min mor, og vi skal til Vesterport, ser han den store plakat med reklame for Olsen Banden På De Bonede Gulve. Og den ville han altså meget gerne se.

Ok, fint siger jeg så, så lad os gøre det i morgen (idag). Selvom jeg ikke regnede med det var noget for ham, var det ikke noget jeg ville nægte ham, og den ældste ville jo meget gerne se den.

Så det var så med forventning om hyggelig eftermiddag vi gik i Palads i dag, og så den (endda til halv pris - det var åbenbart Biografens Dag eller noget, i dag, så alle billetter var halv pris - sgu dyrt nok alligevel :) ). Filmen var så ikke særligt god - men det havde jeg egentlig heller ikke forventet. Men den ældste syntes den var herlig, så det var godtnok, den yngste var mere tvivlende, og det forstår jeg fint. Der har været rigtigt meget han ikke har haft forudsætninger for at fatte en bjælde af.

Jeg spørger så ungerne om vi skal gå på Burger King, hvilket de - ikke overraskende - meget gerne vil. Men på vejen derhen laver vi det om til McDonalds, da den yngste bedst kan lide det, på grund af deres bedre legefaciliteter. Og jeg og den ældste har længe fået vores vilje med BK (hvor vi vil hen på grund af den bedre mad.)

Så vi havner i kælderen ved legelandet i McD på Vesterbrogade, og ungerne hygger sig fint. Spiser ikke rigtigt noget, men det er så heller ikke det vigtige for dem. Jeg spiser en Big Mac (og jeg giver deres reklamer helt ret - den første bid er det bedste, siden går det bare nedad bakke...), og får tiltagende hovedpine af støjniveauet, lyssætningen og indeklimaet.

Og så er det på hjemvejen at det går galt: den yngste flipper helt ud, og klager over at vi ikke var i Zoologisk Have. Hvilket jeg får dårlig samvittighed over, fordi det jo var del af den deal omkring rejsen til Rom, som jeg også har dårlig samvittighed over, selvom det altså var en ret fornuftig ting at han ikke var med.

Og det mest absurde er, at jeg jo langt heller ville have været i Zoo - men det var jo ligesom på hans ønske. Men det er ikke lige til at få forklaret ham, ihvertfald ikke på en måde som virker.

Og højst usædvanligt - men jeg kaster altså skylden på hans skiftende feber - er han sur, vred og ked af det i forhold til mig resten af dagen, det var kun lige omkring sengetid han faldt lidt til ro. Og han kan altså være effektivt sur, vred & ked af det, hvis han vil. Men sjældent længe ad gangen.

Så nu ender det nok med, at jeg holder ham hjemme i morgen - syg eller ej - og så går i Zoo om eftermiddagen, når den ældste kommer fra skole. Ikke lige sådan jeg havde regnet med at bruge mandagen - hvor jeg regnede med første børnefri dag - men så må det være sådan.

Heldigvis holder det vist nogenlunde tørt.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Det hedder den 3D animationsfilm fra folkene bag Terkel i Knibe og Rejsen til Saturn som kommer i biograferne til efterårsferien. Det skal jo nok blive en sællert - jeg kommer nok til at skulle ind og se den med den ældste, og vil overveje den yngste - det sidste kommer nok an på omtalen.

Så kan de også få lov at opleve en Olsen Bande-premiere. Selvom jeg kan blive helt nostalgisk af at tænke på når der var premiere på Olsen Banden i Palads - dengang den var hvid og kun havde én (kæmpe) sal.

(Forfilmen er sponsoreret.)
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Jeg stiftede først kendskab til videospil på færgen til Oslo, da har jeg været 6 år gammel. Det har været "tv-tennis" hvor en kugle røg frem og tilbage over skærmen, og man skulle stoppe den før den røg over baglinien.

Og siden har det været Space Invaders, et cowboy skydespil, et tank spil, og så var der vist også et med at køre rundt med nogle biler på en meget lille bane, og undgå olien på vejene.

Jeg og min bror fik så siden en spillekonsol, hvor man på eget fjernsyn kunne spille TV-tennis + 3 andre spil (aller varianter af det samme).

Men spilleriet på datidens arcade spil tog først rigtigt fart, da jeg og min evige ven, opdagede at der var kommet spillemaskiner på den lokale kinagrill: Pacman og Galaxian. Og jeg husker hvordan jeg fik vabler på indersiden af langemand, efter for langvarig og belastende kontakt med joysticket.

Det blev starten på nogle år med et vanvittigt højt forbrug af en-kroner, hvor vi rendte rundt på områdets kinagriller - spillemaskinerne afgjorde hvilke der var hotte - og proppede penge i. Gog-ror-i-lol-lol var vores kode på røversprog, om hvad vi skulle tilbringe aftenen med.

Vores store drøm dengang - den totale uopnåelige utopi - var at have vores egen maskinpark, så man kunne spille hvad man ville så tit man ville.

Efterhånden blev vi jo så ældre, fik andre interesser. Og PC-spillene kom, med deres længere fokus end de par minutter man kunne opnå med 2 kroner på de gamle maskiner. Så interessen for betalingsmaskinerne gik fløjten, og i dag kan jeg kun ryste på hovedet over de enorme monstrummer der står i kælderen under Palads.

Tilgengæld er den gamle utopiske drøm jo allerede for nogle år siden blevet til virkelighed, med MAME: Multiple Arcade Machine Emulator. Som er et program som kan emulere de gamle maskiner.

Man skal så også hente ROMs for de spil man ønsker at spille - og det er naturligvis ulovligt at spille sådan en ROM, medmindre man også ejer en spillemaskine med spillet, eller på anden måde har en licens til det (nogle er faktisk givet fri).

Når man så har sin MAME og sine ROMs kan man ellers spille løs - jeg vil dog anbefale at man anskaffet et joystick, helst et som kan minde om de gamle - et game pad kan anbefales.

Hvis man så også fyrer op under frituren, og får nogle til at stå og heppe omkring en, kan illusionen af kinagrill årgang 1982 næsten gøres perfekt.

Jeg må så sige, at jeg faktisk ikke gider spille det så meget nu. Jeg er mere til de spil med bredere fokus - såsom Dragon Age: Origins eller Civilization. Men det er sjovt at genopleve - og det er sjovt lige pludselig at komme i tanker om et obskurt spil, som man måske prøvede på en endnu mere obskur grill i Dragør, og så ikke siden fik spillet, men altid havde lyst til at prøve mere.

Og så er det faktisk også ret sjovt at vise til drengene - og de gode spil holder altså endnu. (Det er så også lidt morsomt, at man får at kunne spille skal komme penge i - det sker så selvfølgelig ved tryk på en tast - det giver altså en lidt anden fornemmelse).

Her kan den seneste udgave af MAME downloades. ROMs må man lede lidt efter, men de har en rigtig stor samling på ROM-World.

En af dagene laver jeg et indlæg om mine yndlingsspil fra dengang, med links.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.