Jeg er træt af at høre olieudslippet i den Mexicanske Golf omtalt som en naturkatastrofe - hvilket er sket adskillige gange i TV i aften. Det er det ikke.

Det er en katastrofe for naturen, ja. Men naturkatastrofer er katastrofer skabt af naturen - som vulkaner, jordskælv, orkaner med videre kan medføre. Men det er der jo ikke tale om her - det er sgu ikke naturen, der har stukket et rør ned i en undersøisk olielomme, og er begyndt at pumpe olien ud.

Det er sikkert bare dårligt sprog, men det virker også som et ubevidst forsøg på at fralægge sig ansvaret. Derfor pisser det mig af.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Saltkrystal - 4kt - lille misfarvning - værdi ca kr 150.000

Det er ikke længe siden, der blev skreget helt vildt på mere salt i Nordjylland. Og nu får de så en del, 18 millioner tons salt, og så er det også galt?

De er svære at blive kloge på, deroppe!

For at være alvorlig må jeg tilstå jeg ikke aner hvad der er op og ned i det der; og jeg synes ikke rigtig artiklen på DR gør noget for at gøre mig klogere - degt eneste den indeholder er nogen der siger det er helt galt, og nogen andre der siger det er helt fint.

Hvad jeg mest hæftede mig ved, var ordet naturkatastrofe. Og det plejer altså at være noget med, at naturen forårsager en katastrofe på os mennesker. Noget med hundrede, tusinder - hvis man er heldig hundredetusinder af døde.

Derfor læse jeg også artiklen med stor spænding - var det et oplæg til en katastrofefilm? Ville vi se nordjyder i   tusindvis blive begravet i salt langs Limfjordens bredder?

Men, nej, jeg blev skuffet. Det handlede ikke om en katastrofe fra naturen, men en katastrofe mod naturen. Det som så plejer at blive kaldt en miljøkatastrofe?

Og så er der jo altså ikke så meget ved det...
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

På den ene side er det jo smart - med chokolade hvor fedtet er erstattet af vand og mayo stort set uden næse. Hvis det altså passer at der ikke er nogen forskel.

På den anden side virker det altså lidt uhyggeligt på mig, med sådan nogle "gensplejsede"  madprodukter. Er det så stadig mad? Eller - det er det jo; men har det noget med natur at gøre?

Er vi ikke dybest set på vej mod en verden, hvor mad ikke længere er noget der baserer sig på ting, der findes i naturen. Men hvor mad bliver til via moderne alkymi udfra en ursuppe af ting, som engang har været i naturen. Lidt som kødet jo går hen og bliver, med thrombin.

Og det er jo meget smart, sikkert, udfra ressourcemæssige og endda ernæringsmæssige hensyn. Når vi nu ikke kan finde ud af balancere vores indtag af energi, i forhold til hvad vi forbruger.

Men lidt uhyggeligt er det altså. Og jeg kan ikke helt lade være at tænke på de fremtidige mennesker i Pixar's Wall-E.


Ceterum censeo Facebook esse delendam.

I Lorry her til aften var der et meget fascinerende indslag om forsøg med at få sydamerikanske tæger til at tage blodprøver på dyr. De kunne nemlig gøre det diskret og uden at dyret opdagede nogetsomhelst.

Jeg tror jeg fandt det ekstra fascinerende, fordi jeg godt kan lide løsninger hvor man opdager at naturen kan erstatte den kliniske verden, og endda gøre det bedre.

Jeg kan kun anbefale, at man lige bruger 5 minutter på at se indslaget - jeg synes det er det værd.

(Og jo - der er dækning for overskriften! ;) )
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

I dag er jeg jo snart en gammel mand, med børn og så videre - så nu går jeg jo også helt ind for beskyttelse af det dér klima-noget.

Men ikke sådan i mine unge dage. For da jeg var 10-12 år var jeg tæt på at være dyrefanatiker, og satte dyrs ret til liv højere end menneskers. Og var medlem af pandaklubben og den slags.

Men så begyndte snak om global opvarmning. Og der mistede jeg meget for de etablerede naturforeninger. For de gik jo ind for at stoppe den globale opvarmning. Det kunne jeg absolut ikke se noget formål med; for naturen skulle jo nok overleve - men hvis man kunne komme af med menneskeheden ved dens egen dumhed ville det da være en fordel for naturen!

Så da det gik op for mig, at de forskellige naturbeskyttelsesforeninger i virkeligheden arbejdede for beskyttelsen af mennesket (selvom en masse mennesker godt nok ikke så det på den måde sidst i '70erne) mistede jeg interessen for dem.

(Og kort efter mistede jeg så interessen for naturen, det billige skidt.)
Ceterum censeo Facebook esse delendam.