Det glæder mig virkelig at se, at Bush føler sig tvunget til at aflyse besøg i Schweiz, af frygt for at blive anholdt for sit ansvar for tortur.

En schweizisk avis, Berner Zeitung, hævder godt nok skråsikkert at en sådan anholdelse aldrig vil kunne komme på tale, da Bush nyder immunitet på grund af sin status som tidligere statsleder. Jeg ville ikke være så sikker - jeg ved ganske vist ikke hvordan lovgivningen er i Schweiz på det område, men efter retssagen mod Augusto Pinochet i Storbritannien, hvor han begæredes udleveret til Spanien, er den der immunitet heldigvis ikke ret meget værd længere.

Så jeg tror det er ganske sundt for Bush at blive på prærien i sit elskede Texas.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

I skat er medarbejderne rystede i deres grundvold, og fatter ikke hvad de skal udsættes for, som statens tro tjenere. Med god grund:

I løbet af sommeren opstod ude i det danske samfund, nærmere bestemt hos dagbladet BT, en sag - det var noget med at den handlede om en mand der boede i Danmark men arbejdede i Schweiz, var 33 weekender i landet eller ej - og om han skulle betale skat her eller i Schweiz.

Skatteministeren forsøger at berolige de ansatte

Han sørgede ganske vist for straks at betale for en sikkerheds skyld, så han både betalte det ene og det andet sted. Men sagen havnede alligevel på en stakkels medarbejders bord i Skat.

Og det var jo i sig selv slemt nok - men mandens kone er fremtrædende medierne og i det politiske liv, så det kunne jo godt give mavesår sådan noget.

Men det begyndte at gå rent galt, da en person fra hustruens parti, udtalte til medierne, at han (og sikkert partiet) håbede, at sagen ville blive hurtigt behandlet.

Det pres fik 27 skattemedarbejdere til at lægge sig syge, og 2 sagde deres stilling op.

Som om det ikke var slemt nok, udtalte parrets revisor så i pressen, at han og hans klienter var meget utålmodige.

Der knækkede kamelens ryg, krukken gik for længe til vands og bægeret flød over! Yderligere 57 medarbejdere lagde sig syge, 23 blev indlagt med akut depression, 4 forsøgte selvmord - én er stadig i kritisk tilstand. Men det måske tydeligste tegn på at situationen var helt gal: 27 medarbejdere har søgt om forflyttelse til Ringkøbing.

Nu kunne skatteminister Troels Lund Poulsen ikke mere. Han havde ellers været tilbageholdende, fordi det kunne virke som om han blandede sig af politiske årsager, for sagen skal jo gerne behandles som enhver anden! Men nu måtte han forsvare medarbejderne inden hele systemet brød sammen - derfor er han gået i brechen, hvor han modigt forsvarer sine medarbejdere mod den utidige chikane de udsættes for.

Jeg håber at medarbejderne i Skat sætter pris på, at de har en så loyal og beskyttende chef! Og at de kan være trygge ved, at ministeren vil slå ned på enhver, som ytrer sig med håb om en hurtig afgørelse - for det hører virkelig ingen steder hjemme.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Det er jo så i morgen (eller rettere idag, klokken er over midnat) at anden fase af EUs opgør med Internet Explorer træder i kraft. (Første fase var, da der for noget tid siden skulle træffes tvungent browservalg.)

Ifølge planen Kommisionen har udviklet, skulle dette valg så være gennemført nu, så fra kl 23 i aften dansk tid (når klokken bliver midnat i de første lande indenfor EU), lukkes der for adgang til DNS-servere for Internet Explorer i alle domæner i EU. (Bortset fra Storbritannien (.uk) - de vil ikke være med på boykotten, som det reelt er.)

Jeg synes det er ganske fornuftigt, men alt for hurtigt. Jeg tror der er mange, som slet ikke har foretaget browservalget endnu, og endnu færre som er klar over konsekvenserne. Derfor vil jeg prøve at beskrive dem her, og også komme med nogle smuthuller.

Lidt forklaring først: En DNS fungerer som en telefonbog: så når man har et navn (en URL), kan man bruge DNS'en til at finde nummeret, på internettet er det et IP-nr, som fortæller hvilken server et website fysisk ligger på.

Så når der lukkes for DNS'erne for Internet Explorer på EUs domæner, betyder det i praksis at det bliver næsten umuligt at surfe indenfor EU, hvis man bruger IE - man vil få 401-fejl på stort set alle sine opslag, som ikke er på .com eller lignende (og .uk domæner vil altså også stadig virke).

Lidt absurd er det, at det kun gælder opslag der stammer fra indenfor EU - hvis man surfer ind udefra er der ingen problemer, så amerikanere kan godt for eksempel tilgå .dk domæner. Og faktisk kan man også bruge Internet Explorer på Mac, for det er sammenhængen mellem Windows og Internet Explorer en dom fra EF-domstolen har sagt var ulovlig, og som Kommisionen nu griber ind overfor.

Og inde fra EU kan man altså også gå på domæner udenfor, for eksempel .com domæner er uberørte (også selvom serveren fysisk befinder sig indenfor EU). De berørte domæner er: .eu, .it, .fr., .es, .nl, .de, .cz, .dk, .se, .lu, .ro, .be, .lt, .ie*, .fi, .sk, .pl, .lv, .hu, .li, .at + muligvis et par jeg har glemt.

* .ie = Irland - lidt langt ude at man ikke kan gå på et .ie domæne med IE... ;)

Som jeg også skrev i mit indlæg om browservalget vil jeg klart foreslå og anbefale at man skifter til foreksempel Firefox eller Google Chrome. Og som man nok kan forstå bliver det ret besværligt at være IE bruger i Europa i fremtiden. men der er nogle smutveje:

Schweiz
Nogle Schweiziske entreprenører har set en smart fidus i, at hoste EU-landes websites under deres .ch domæne. Så mange europæiske firmaer har fået en hosting aftale der gør, at de nu også er repræsenteret i Schweiz, med næsten deres gamle domænenavn, og requestet omdirigeres automatisk, så som bruger opdager man ikke noget.

Det eneste man skal huske (som bruger) er at tilføje et .ch til den eksisterende web-adresse, så for eksempel denne blog ville komme til at hedde: blog.leoparddrengen.dk.ch - lige det virker så ikke, for jeg har ikke købt mig ind på den Schweiziske løsning.

hosts-filen
En anden mulighed er selv at indskrive adresserne på de URL'er man bruger meget i den såkaldte hosts-fil. Den svarer, for at blive i den tidligere analogi, til ens egen lommebog (eller idag mobiltelefon), hvor man skriver folks numre, så man ikke behøver slå op i telefonbogen (DNS'en). Hvis vi siger Windows ligger på c-drevet, finder man hosts-filen i directoriet "C:\\Windows\System32\drivers\etc\" hvor den simpelthen hedder hosts (uden endelse). Den er en ren tekstfil, og bør redigeres i Notepad.

Men det er altså kun for teknisk kyndige, man skal ikke gøre det hvis man ikke har styr på hvad man gør. Og iøvrigt kræver det man kender URL'en på de websites man besøger, og det kan jo hurtigt blive mange.

Proxy
Den sidste løsning jeg vil nævne, er nok den enkleste og den jeg vil anbefale: hvis man sætter Internet Explorer op til at bruge en proxy-server ("stedfortræder") som befinder sig uden for EU, opdager DNS'erne ikke at de ikke må benyttes.

Og jeg har fundet en fin en i Norge, som jeg vil anbefale.

Man gør således, i Internet Explorer: Gå ind i menuen Funktioner, vælg nederste punkt Internetindstillinger, klik på fanebladet Forbindelser, klik på knappen LAN-indstillinger, marker flueben nede ved Brug en Proxyserver og skriv IP-adressen i feltet: 1.4.20.10. Porten skal være 80, og sæt flueben i Brug ikke proxyserver til lokale adresser.

Men vær klar over, den fungerer ikke før midnat i aften, så vent hellere med at gøre det, til du begynder at få 401-fejl med IE. Og hvis du ikke er teknisk kyndig, skal nok få en sådan til at hjælpe dig.

Under alle omstændigheder
Download hellere en alternativ browser i dag, for når først IE ikke længere virker er det for sent.
Du kan hente Firefox her.
Og du kan hente Google Chrome her.
Eller hent Opera.
Safari findes sørme også til PC.

Oplys andre
Det er ikke noget jeg normalt beder folk om, men hvis du har læst denne artikel, og kender nogen der bruger IE, vil de sikkert være glad hvis du sender dem et link til indlægget. Det er mit indtryk at mange ikke er klar over hvad de skal gøre, eller i det hele taget hvad der vil ske.

Og så skal det blive spændende at se hvad der kommer til at ske i aften, når klokken bliver midnat mellem 1. og 2. april på Cypern.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Jeg er ikke økonom, så ligesom med så meget andet udtaler jeg mig nu som lægmand. Dog også - ligesom med så meget andet - som en informeret lægmand, i det jeg med de fleste ting på et eller andet tidpunkt har sat mig lidt ind i nogle grundkoncepter.

Og inden for økonomi er jeg ret meget tilhænger af Keynes tanker. Som desværre ikke er særlig brugte i de seneste 40-50 år - hvor mantraet først og fremmest har kørt på at holde inflationen i bund.

Keynes er ret ligeglad med inflation - ifølge ham er det vigtigste at bevare arbejdspladser. Nok udfra den tanke at sålænge der produceres så meget som muligt*, vil den usynlige hånd i sidste ende sørge for at det er for alles bedste.

Til det formål, at holde en stabil og fuld beskæftigelse, er der i Keynes tankang et par grundteser, som kort fortalt går på: at i krisetider (recession) skal staten overforbruge: først og fremmest investere i infrastruktur, eller andre offentlige projekter - eventuelt (men ikke som mål) give skattelettelser for at øge den generelle spenderlyst, og sætte gang i hjulene. (Her streg under den generelle, hvorfor det er halsløs gerning at give skattelettelser i toppen.)

Det var den sjove del - og den hvor rigtig mange politikere kan være med. Men modsætningen er den svære: I opgangstider skal staten holde igen økonomisk, spare op, gerne sætte skatterne op! - for at få råd til investeringerne i recessionen, og samtidig lægge en dæmper på økonomien, så den ikke udvikler sig til de store bobler.

Med andre ord skal staten fungere, i økonomisk henseende, som en buffer - som inddrager overskuddet for at fyre det af når der iøvrigt er underskud - for at agere som en balancerende og stabiliserende faktor.

Jeg synes det er indlysende rigtigt.

Men det giver mig også nogle problemer. For eksempel når vi har en regering, som i øjeblikket. Som har haft alle muligheder med kæmpe overskud fra de kom til, indtil for 1½ års tid siden. Og har brugt dem på.... skattelettelser.

Og deres opskrift på at komme ud af krisen er.... skattelettelser.

Well, den første del var oplagt forkert - men altså overskud på statsbudgettet er de Konservatives og Anders Samuelsens våde drøm, den hvor de for alvor kan skrige på skattelettelser - selvom det er det absolut værste tidspunkt at komme med dem.

Hvad siger man så, når svaret på krisen fra regeringen er: flere skattelettelser? For det absurde er, at nu er det ikke helt så oplagt forkert som de første.(Obama røg ind i et tilsvarende problem iøvrigt, i USA). Men svaret er, at den måde de gives på stadig er dødforkerte - at give skattelettelser i toppen påvirker stort set ikke hjulende i landet, det er blot penge som ryger ind på en schweizisk konto. Skal der gives skattelettelser skal det være over en bred kam, så pengene kan risle nedad, og omformes til beskæftigelse.

Mere, langt mere, indlysende ville det dog være at bruge pengene på offentlige investeringer, som nedslidte skoler, veje og kommuner generelt.

På langt sigt skal pengene jo ind igen: og der må jeg sige, at jeg bliver bekymret af både den ene og den anden fløj i Folketinget. For højrefløjen ved vi hvordan kører. Men Helle Thornings siger - vel fordi hun ikke forstår bedre, og for ikke at skræmme for mange væk - at man skal gemme skattelettelser til der er råd til dem. Hvilket er præcis det værste tidspunkt at give dem! (Og vi lever faktisk i øjeblikket med konsekvenserne af præcis den tankegang - Bendt Bendtsens fingeraftryk på Danmarkshistorien; granted, han var ikke ene om det i verden.)

Derudover skal vi trækkes med den hellige ko: konvergenskriterierne. Som vi ikke er forpliget til at følge, men som ingen, ingen sætter spørgsmålstegn ved. Vi er ikke med i Euroen, faktisk har danskerne bevidst valgt at beholde den handlefrihed, der ligger i ikke at være med. Så hvorfor skal vi være så forhippede på at opfylde de standarder, som stort set ingen af Euroens medlemslande selv opfylder?

Ikke for det: jeg går jo ikke ind for mange år med kæmpeunderskud på statsbudgettet - men lige nu er tiden til det. Og der ville også være rigeligt råd til det - hvis altså politikerne havde modet til i opgangstider at snøre livremmen ind, og sige nej til Bendt Bendtsen og Anders Samuelsen. Så det er jo godt at vi nu har fået en viljestærk person som.... Brian Mikkelsen som økonomiminister.

*suk*

Nå... det var aftenens galde. Hvis det har gjort lidt flere intereserede i Keynes har tiden været godt givet ud. (Det morsomme er lidt at venstrefløjen vistnok ser Keynes lidt som et dyr i en åbenbaring, selvom han i virkeligheden langt henad vejen taler deres sag: flere arbejdspladser. Men tror han fik dårligt ry i 60'erne og 70'erne - for fy føj, manden var jo kapitalist!)


* Jeg er selvfølgelig ikke mere naiv, end jeg godt er klar over at teorien bør gentænkes i et øko/klimaktisk perspektiv. Det gælder så iøvrigt for stort set alle økonomiske teorier...
Ceterum censeo Facebook esse delendam.