Da jeg nævnte tapas-retter i en overskrift fornylig, tænkte jeg mig ikke rigtigt om. For det skulle jo have været meze, jeg drømte.

Som desværre ikke er noget man ser så tit herhjemme, men som jeg fik glæden af at spise. sammen med ex'en, en dejlig aften på Cypern for snart en del (syv) år siden.

Meze er en pendant til tapas, men er mere mellemøstlig i sit udgangspunkt (og findes både på arabisk, tyrkisk og græsk.)

Og de retter vi fik serveret den aften var himmelske. Det kunne nok ikke betegnes som slankemad, for der var rigtig meget fedt i det, men hold da op hvor smagte det godt. Og så er det jo dejligt, når retterne bare bliver ved med at komme, og man ikke når at blive træt af noget inden man skal smage noget nyt, lækkert.

Så der måtte godt opstå en meze-bølge herhjemme, det ville være fint!

Det kostede nu også en del, skal siges. Men det gjorde i det hele taget det meste på Cypern - som er et dejligt sted, men billigt er det ikke at være der. Men så har man jo også haft fornøjelsen af at være i det østromerske imperium - for det kunne man indimellem føle sig hensat til.

Og altså haft fornøjelsen af meze!
Ceterum censeo Facebook esse delendam.