EU vil meget gerne oplyse om at de gør et eller andet ved privatlivets fred på nettet, så det har de nu lavet en kampagne som de vil betale mig for at bringe (eller rettere, betale mig for at nogen ser).

Desværre er den ganske intetsigende - man er vist nødt til at klikke videre for at blive klogere. Lidt synd, for midt i balladen om PIPA, SOPA og ACTA ville det da være udmærket med noget reel oplysning. Men de kampagner der kommer fra EU er altså ikke særligt oplysende. Jeg ved ikke om det skyldes at de har en babelsk opgave, og skal lave samme kampagne til 27 forskellige lande?

Nå - men de ved jo at nøgenhed sælger, så der er selvfølgeligt kommet nogle nøgne EU-borgere med i filmen. Så bliver man da så meget klogere!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Indimellem støder man på et site, som man bare føler sig rigtigt glad for langt om længe at have bevæget sig ind på. Sådan havde jeg det lidt, da jeg oprettede en profil på bit.ly for et par dage siden.

Jeg kendte det selvfølgeligt godt i forvejen, for de fleste url'er i twitter forkortes jo af bit.ly - og jeg har egentligt også selv været indirekte bruger længe, da TwitterFeed, som omdanner mine blogudgivelser til automatiske tweets også laver et link til indlæggene med bit.ly.

For dem der ikke kender stedet, er bit.ly en url-forkorter; det vil sige, man kan give den en url - og de kan jo være ganske lange og kryptiske - og så laver den url'en om til en meget kortere - for eksempel http://bit.ly/ik62Ar (den leder direkte til bloggen her). Det kan især være vigtigt på Twitter, hvor man jo kun har 140 karakterer til sine meddelelser, og så kan sådan en url på 60-70 karakterer godt ødelægge lidt af stemningen.

(Rent teknisk sker der jo det, når man sådan forkorter en url, at den peger et helt andet sted hen - her til bit.ly's server. Når man så klikker på linket, kan bit.ly se koden tilsidst i url'en, slår den op i sin database, og omdirigerer så brugerens browser til den oprindelige url.)

Nu er det jo ikke fordi url-forkortere er noget nyt - jeg har selv længe brugt tinyurl.com, som var den første. Der hvor bit.ly var fed, opdagede jeg,  er at man jo altså kan lave sin egen brugerprofil. Og så kan man gå ind og se statistiker på brugen af de links man har lavet via bit.ly - og det synes jeg er interessant.

På den måde kan jeg - hvis jeg husker at bruge bit.ly til at lave links - se hvor mange som egentligt følger links ud fra mine indlæg - hvor mange som for eksempel læser en artikel i Politiken jeg henviser til. Ligesom jeg sikkert kan snuse på en masse andet. (Jeg spekulerer dog lidt på hvorvidt PageRank bliver ramt af det - om et url-forkortet link bliver talt med. Det kommer sandsynligvis an på den teknik der bruges ved redirigeringen - og den skulle man tro de folk der laver det har på plads.)

Og jeg synes jo det er lidt sjovt det med at kunne følge med i statistiker.

Da jeg så opdagede at bit.ly også havde en Chrome-extension som - blandt andet - gør det überultra nemt at lave sådan en forkortet url var det jo lige før den gik i bukserne på mig. Og glæden intensiveredes yderligere, da jeg opdagede jeg kunne integrere min TwitterFeed account med min bit.ly account, så de url-forkortede links TwitterFeed genererer til min blog laves under min bit.ly konto - og jeg kan dermed også se statistik på det.

(Iøvrigt blev jeg også ret glad for TwitterFeed da jeg kiggede nærmere på det - man kan faktisk sætte en del op jeg slet ikke var klar over!)

Anyway - som man kan høre er jeg blevet ret glad for bit.ly, og den måde den integreres. Så jeg gik på Wikipedia for at læse mere om sitet. Hvor jeg blandt andet fandt ud af - det havde jeg ellers ikke tænkt på - at endelsen .ly er fordi det er registreret under det libyske top-level domæne. Det kan man jo ikke lade være at tænke lidt over i disse dage - tænk hvis for eksempel alle libyske sites af en eller anden grund blev boykottet, og smidt ud af dns'er - så ville der pludseligt opstå et kæmpeproblem. For twitterbrugere, men også andre.

(Det er selvfølgeligt ikke fordi bit.ly egentligt er libysk - de har bare kunnet lide endelsen; ligesom rigtigt mange danske firmaer - NemID, for eksempel - bruger endelsen .nu, som egentligt tilhører østaten Niue.)

Og så lige et tip jeg fik, da jeg så på Wikipedia om bit.ly: Hvis man ikke er interesseret i at gå til et bit.ly link (for eksempel fordi man tror det er spam eller lignende),  men gerne vil have mere infomation om linket, kan man tilføje et '+' (plus-tegn) tilsidst i URL'en. Så omdirigerer bit.ly dig ikke, men fortæller i stedet de informationer serveren har om linket.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Jeg hørte første gang om Qwiki-projektet, som er i en Alpha-test, for nogle måneder siden, og meldte mig til. For jeg synes det er rimeligt cool - jeg ved ikke om det er fantastisk, men ihvertfald cool.

Det handler om, at de har lavet et program som gennemtrawler nettet for viden (nok især Wikipedia), og udfra det laves (automatisk) et leksikon med kortfattede opslag, digests, af den viden systemet har fundet.

Det bliver så præsenteret med billeder og stemmesyntetisering - som var det en science fiction film (og det har vist også været et af målene at efterligne netop det.)

Nu er deres test så gået i hvad de kalder en public Alpha - og hvorfor det så ikke er en beta ved jeg ikke helt - og så ville jeg lige gøre opmærksom på det. Prøv at gå på www.qwiki.com og check nogle opslag ud - det er altså lidt fascinerende.

Herunder et par eksempler:
Leopard


Frederiksberg


Månen

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Jeg vil ikke planlægge at være alt for afhængig af internettet den 8. juni - for da tester nogle af de store spillere på markedet (Google, Yahoo, Facebook blandt andre) internettets IPv6 infrastruktur.

IPv6 er den adresseringsprotokol, som skal give hele internettet flere adresser - det løber nemlig tøt inden for de næste måneder. Men det skal altså lige testes lidt i stor skala. Hvilket er det man vil forsøge sig ud i den 8. juni.

Og det skulle forløbe smertefrit for langt de fleste... men jeg kender nok til computere til at vide, at meget kan gå galt i sådan en test... Bare tænk på hvad der ville ske, hvis PostDanmark fra den ene dag til den næste skulle operere med 1.000 gange så mange adresser som hidtil... (for internettet handler det dog om fantasiliarder så mange adresser - men så skulle der også være til et par år).

Man kan læse mere om World IPv6 Day på Googles blog.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Denne (alkoholiske) drink var ekstremt populær i slutfirserne og starten af halvfemserne. Men med internettets udbredelse blev den for generende, og er derfor nu forbudt. Hvilken drink er der tale om?

Svar findes her.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Som den opmærksomme læser måske har lagt mærke til, har der været fredeligt på reklamefronten her på bloggen den sidste uges tid - der har nemlig slet ikke været nogen. (Hvilket har efterladt nogle ukønne huller i designet.)

Hvorfor AdSense ikke har fungeret i denne periode er jeg faktisk ikke klar over - jeg har nogle formodninger, men jeg har intet hørt fra dem, så det er rent gætteri fra min side. Men den del med AdSense gemmer jeg til et andet indlæg.

Nu blev jeg så træt af hullerne i designet, så jeg bruger nu noget andet end AdSense - noget som hedder Partner-ads. Jeg har allerede brugt det ovre på den erotiske del, men prøver det nu også her (med dydige annoncer skam!)

Det er noget anderledes end AdSense - man har en del mere kontrol over hvilke reklamer der vises, og i hvilket omfang - tilgengæld er der ikke den kobling mellem indholdet på den enkelte side og reklamerne, som AdSense (forsøger) at opnå.

Afregning fungerer også noget anderledes - de fleste reklamer afregnes ikke per klik, som AdSense, men per lead/sale (det vil sige noget som fører til en transaktion i den anden ende), eller på provisionsbasis, som procent af et eventuelt salg. (Til gengæld må jeg vist godt opfordre mine læsere til at klikke løs - jeg får bare ikke noget ud af det, medmindre I også køber noget...)

Hvad der fungerer bedst økonomisk for mig, har jeg ingen idé om; det er ikke for pengene jeg gør det (jeg fik nu aldrig noget særligt ud af AdSense) - for mig er det stadig et eksperiment, for at vide noget om hvad og hvordan den side af 'nettet fungerer.

Nå - det var en lille opdatering på reklamefronten. Da I (de faste læsere) jo kommer til at kigge på dem indimellem, synes jeg næsten jeg skylder at opdatere omkring det. Og... hvis der er nogen reklamer som virkeligt irriterer - så lad mig det vide; med den nye kontrol kan jeg gå ind og sige, at jeg ikke vil have dem, eller at de skal vises sjældnere!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

En af de måder Google benytter til at prøve at finde ud af, hvilke sider som er mest betydende - og dermed skal stå længere oppe i et søgeresultat - er PageRank.

Larry Page

Det skal understreges, at det kun er én af måderne, og Google har selv prøvet at nedtone betydningen af den. Men da det samtidig er en målbar størrelse, og det er noget man kan gøre noget ved, er det en, som ihvertfald nogle SEO folk hæfter sig meget ved.

PageRank hedder ikke sådan, fordi man rangerer sider med den - det er ikke den officielle forklaring ihvertfald. Den er derimod opkaldt efter sin opfinder, Larry Page - som så tilfældigvis også er en af grundlæggerne af Google. Algoritmen er patenteret - et patent som Stanford University ejer, men som de har fået en hulens masse aktier i Google, for at give google eksklusiv retten til at bruge.

Idéen i PageRank er, at den kan bruges til at beregne hvor stor en sandsynlighed der er, for at en tilfældigt klikkende bruger havner på en bestemt side på nettet. Alle sider har en (meget lille) basis sandsynlighed, men hvis der tilgår links til siden øges denne sandsynlighed - alt efter hvor mange links der er, og hvor de kommer fra.

For hvis et link kommer fra en side, hvor der er står sandsynlighed for at man kommer, vil denne sandsynlighed smitte af på modtageren af linket.

På samme måde giver man også sin sandsynlighed videre - de links der findes på en side, giver ligeligt deres sandsynlighed til de sider der linkes til.

Hvis man ikke linker ud fra en side overhovedet, er det defineret som, at man linker til alle sider på nettet (for den tilfældigt klikkende bruger stopper ikke, men han er nødt til at gå op og skrive en tilfældig url i adresselinien).

Og en detalje i algoritmen gør, at der er en fordampende effekt; et links "styrke" fortaber sig, efterhånden som det kommer igennem flere led.

I det hele taget synes jeg man får det bedste billede, ved at se hver side som en flod (eller bæk). Der løber vand til fra forskellige sider, af strømme af forskellig styrke. Og længere nede splittes floden så op igen - nu i strømme af ensartet styrke, som fordeler sig ud til andre floder.

Så - for at få en høj PageRank, gælder det om at få så mange til at linke til sig, som muligt, og meget gerne fra steder som selv har en høj PageRank.

Wikipedia har i deres omtale en meget illustrativt tegning af et mini-net, med forskellige sider, som modtager og afgiver forskellige antal links - sidernes resulterende PageRank er illustreret ved størrelsen af cirklen som symboliserer den enkelte side.

At lave en sådan PageRank beregning er ikke en lille ting, da den kræver flere gennemløb af hele nettet - og det kan aldrig blive et præcist resultat, da beregninger afhænger af andre beregninger, som ikke er foretaget endnu. Som jeg forstår det, bliver de enklete sider opdateret 3-4 gange om året, men mit gæt er, at det sker som del af en løbende proces.

Som sagt har det at have en høj PageRank - især for nogen SEO folk - stået som en meget, meget vigtig ting. Hvorfor de har gjort meget for at få mængder af links til at pege på sider. Men det forpurrede Google til dels, da de indførte nofollow linket (som jeg tidligere har forklaret) - for nofollow links tæller heller ikke i PageRank-regnskabet (så den tilfældige klikker er holdt op med at klikke helt tilfældigt). Istedet er der så opstået sider, som har opnået høj PageRank, hvor man kan købe sig ind, og få et link.

En farlig praksis, da Google ikke bryder sig om købte links, og hvis de opdager det, kan de gå ind og sætte de involveredes siders PageRank til 0.

Man kan få oplyst PageRank for en url på forskellig måde: hvis man har Google Toolbar kørende i Internet Explorer kan man sætte den op til at vise det, for den side man er inde på. I Firefox og Chrome (og sikkert andre) kan man installere en plugin som viser det. Ellers er der forskellige sider på nettet, som viser PageRank for en url - for eksempel www.checkpagerank.net. (Jeg har så aldrig fundet ud af, hvor de slår det op henne, hvilket irriterer mig.)

Det tal man får oplyst der, er ikke en procentchance for et tilfældigt besøg - det tal ville nok også være meget, meget lille - men et tal mellem 0 og 10. Jeg er ikke ganske sikker på hvordan man kommer fra det ene tal til det andet, men det er en form for logaritmisk skala, så det kræver en del mere at gå fra 7 til 8, end fra 1 til 2, for eksempel.

Anyway: man skal ikke lægge for meget vægt på PageRank, som Google da også selv understreger. Men som en af de ting, som får nettet til at fungere som det gør, kan det jo være meget godt at kende lidt til. Så det håber jeg, at jeg har kunne bidrage til.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Et lidt teknisk orienteret indlæg, men om noget jeg ikke desto mindre kan forestille mig kan være interessant for mine medbloggere - ihvertfald de af jer, som ikke er så teknisk mindede, at I allerede kender til det.

Alle links er nemlig ikke lige, og det kan være meget godt at vide!

Oprindeligt var de lige, og Google havde nogle fine algoritmer omkring PageRanks, og ord på en side og de ord der står i et link (ankerteksten), for at finde ud af, om en side var relevant for en søgning.

Det at Google brugte ankerteksten, fra andre sider, som linkede til en side, var epokegørende, og en af de ting, der gjorde at google bare fungerede meget bedre end konkurrenterne. Ikke den eneste grund, men medvirkende.

Det medførste dog også, at der gik sport i at kæde sider sammen med bestemte termer - for det var en måde at påvirke søgningen på et site, som man kunne udføre uden at have adgang til sitet. Mest berømt er nok, da tusinder af web-sider linkede til George W. Bush' biografi side på nettet (som jeg husker det), med termen "worst president ever". Så når man søgte på det, var første hit førnævnte Bush-side. Dette på et tidspunkt hvor de fleste amerikanere endnu mente han var Guds gave til deres land - og ikke en straf, som de fleste dog senere indså.

Anyway, for at få folk til at komme til en side, gjaldt det om at have en masse links til siden, som brugte bestemte ord. Og så var det datidens SEO folk gik amok. Og begyndte at spamme kommentarfelter, debatfora, med videre, i et væk. Alle steder hvor man kunne skrive et link til det site, man ville have op i googles lister - relevans var i det store og hele ligegyldigt.

Og problemet var, at det virkede. Det ene problem var at spam'en i kommentarfelter og fora røg ud af kontrol. Det andet var at firmaer var tvunget til at bruge den slags metoder (Black Hat SEO, som de kaldes), fordi deres konkurrenter gjorde det - ellers ville det ryge i bunden af søgninger; og det er ikke sjovt for et firma som gerne vil have en tilstedeværelse på nettet. Og det smadrede Googles fine algoritmer, at folk på den måde bevidst prøvede at snyde dem.

Så i 2005 gjorde Google en "opfindelse". Hvor et normalt link for eksempel ser således ud:
<a href="http://blog.leoparddrengen.dk/">Det sejeste sted på nettet</a>
(et link til Bloggen her, med teksten "Det sejeste sted på nettet"), indførte Google en tilføjelse:
<a href="http://blog.leoparddrengen.dk/" rel="nofollow">Det sejeste sted på nettet</a>

Det nye er at linket indeholder det her rel=nofollow.

Og det betyder i alt sin enkelthed, at hvis det optræder, ignorer Google linket i forhold til sine indekseringer. Det var imidlertid kun halvdelen af opgaven. De skulle så også have andre søgemaskiner til at anerkende det, altså ignorere det, og så få folk - programmører - til at bruge det.

Heldigvis gik idéen op for folk, så idag er det vist kun en enkelt af de lidt større søgemaskiner, som ikke springer nofollow links over.

Men den største hurdle har været at få det indført i alt den kode som genererer de web-sider vi ser. Blogger for eksempel (det var dog nok ikke så svært, da Google jo også ejer Blogger) og Wordpress, og diskussionsfora softwaren.

Men det er også i det store og hele lykkedes.

Så idag kan man være ret sikker på, hvis der er nogen steder du som besøgende frit kan oprette links vil det være nofollow links.

Hvis du for eksempel skriver en kommentar til dette indlæg, gør Blogger at linket til din hjemmeside/bloggerprofil er et nofollow link; ligesom alle links du måtte lave i kommentaren bliver lavet til nofollow links. Hvilket igen betyder, at dit link kun virker på de mennesker der læser kommentaren, de gør ikke noget som helst i forhold til de maskiner, der finder ud af hvor langt oppe i søgninger siden skal stå.

Hvis man selv hoster sin WordPress blog, kan man selv sætte det op, men som udgangspunkt fungerer det på samme måde.

Links du skriver i selve dine indlæg, derimod, de er ikke nofollow (de er dofollow, kalder man dem, selvom det ikke er noget der står i html-koden). Så de er dyrebare! Ligesom hvis du har en blog-rulle - de er heller ikke nofollow. Som udgangspunkt er alt det du laver som blogejer rigtige links, mens det gæsterne laver er nofollow (dog også hvis du selv kommenterer).

Jeg håber at denne lille redegørelse har været forståelig - og at jeg ikke tog fejl i at det måske kunne være interessant.

Tilsidst - nofollow links betyder selvfølgelig ikke, at der ikke længere findes Black Hat SEO teknikker, men det er blevet meget mere besværligt for dem. Nu laver de hele blogge, for at kunne lave deres links - hvilket også er en forklaring på, at Google kan sætte en blog på obervationsliste, eller helt smide den i karantæne, søgemæssigt.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Er det bare mig, eller har nettet været meget, meget ustabilt i dag? Især hvis jeg skulle på udenlandske sider, samt googles har det enten taget en evighed, eller slet ikke fungeret?

Well - om det er nettet eller min udbyder, der kludrer: skam jer!
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Som DR skriver, er det nu 25 år siden det første .com domænenavn blev registreret. Pudsigt at tænke på, men det bringer mig et par kæpheste i hu.

Den ene er, hvorfor amerikanerne totalt ikke kan finde på andre domænenavne end .com? Især, hvorfor de ikke kan bruge .us til indenlandske forretninger, ligesom vi andre. Og så gemme .com til ting som går på tværs af landegrænser? (Et naivt spørgsmål, jeg ved det - ligesom alle USA regerings-kørte domæner ikke burde hører .gov, men ligeledes noget under .us). Men man har jo lov til at stille lidt naive spørgsmål indimellem.

Den anden kæphest: kan vi dog ikke få lavet det .cum toplevel-domæne? Og flytte al pornoen dertil? Ikke fordi jeg har så meget imod pornoen ligger i .com - jeg ville bare synes det var rigtig sjovt med et .cum...
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Selveste Internettet er blevet nomineret til Nobels Fredspris. Men der er jo lige det, at Internettet lissom ikke rigtigt er en person - så hvem skal så modtage den, skulle nettet gå hen og vinde?
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Jeg gider ikke selv, men jeg har lige tjekket: og både stadigundren.dk og stadig-undren.dk er ledige.

Det burde være nogle ret gode domæner, der hurtigt kan opnå høj PageRank med videre - fordi der burde blive linket meget til dem.

For hvem vil ikke gerne være en kilde til stadig undren?
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Inanna var igår inde på, om det ikke var lidt dårlig timing med ny computer, samtidig med at internettet stryger.

Men faktisk er den ret perfekt. Hvis det bare ikke varer for længe. For idag modtog jeg Dragon Age: Origins med posten. Så alt er lagt op til at gå i totalt nørd mode, med den totale spilfordybelse den næste tid. Uden et lokkende internet til at kæmpe om opmærksomheden.

Jeg er dog nok nødt til at vove mig ud i verden ind imellem, for dog lige at få checket mails - så jeg håber da heller ikke det varer for længe.

Men lige nogle dage væk i en anden verden kan jeg vist godt nyde.

(Er dog også lige nødt til at sørge for unger indimellem - hvad gik lige galt med planlægningen dér?)

Det betyder jo også, kære læsere og læsinder, at I nok må indstille jer på at jeg er særdeles fraværende herfra de næste dage. Og jeg har ikke engang forberedt et hudorme-epos til jer. Forhåbentlig har jeg jo så en masse historier til jer, når jeg vender tilbage. (Og jeg kan nok ikke helt holde mig være fra korte bemærkninger, når jeg alligevel checker mail.)
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Er det ikke motto i en af ugebladsreklamerne? Ude & Hjemme, eller sådan?

Nå, ligemeget. Det er ikke derfor jeg glæder mig til mandag. Bestemt ikke.

Men mandag for jeg nogle dejlige nye kasser, indeholdende min nye PC. Det bliver fedt - og så kan jeg skrive indlæg uden at det her gamle hakkebræt jeg bruger nu, indsætter tilfældige mellemrum rundtomkring i teksten.

Og så kan jeg spille Dragon Age: Origins når det også kommer engang i næste uge.

Til gengæld forsvinder mit internet nogle dage, fra engang tirsdag til det nye kommer op. Så det bliver nok ikke fordi jeg bliver meget mere aktiv her, tværtimod. Eller måske spørger jeg nogle naboer om jeg kan koble mig på deres trådløse midlertidigt.

Men indtil videre nøjes jeg med at glæde mig til mandag.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Jeg fik lidt an aha-oplevelse, eller nok snarere en jamen-dog-olpevelse, eller måske var det ih-da. Ihvertfald sad jeg i metroen og læste deres MetroNyt, hvor der var en artikel om trafikomlægninger på grund af at arbejdet går i gang med CityRingen.

I denne optræder denne sætning: hvor der omlægges forsyningsledninger som el, gas, vand, internet og kloak. Og det slog mig: ikke et ord om telefonledninger - det hedder nu internet.

Og det er vel sandt - langt den meste båndbredde bruges vel idag på Internet, mens telefonien er stadigt faldende.

Men jeg kan ikke lade være at tænke på at det er lidt at et skifte, at man faktisk slet ikke taler om telefonledninger mere.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

I stigende grad bliver jeg tilbudt medvirken i meningsmålinger, kvalitetsmålinger og hvad ved jeg, når jeg klikker rundt på nettet.

De vil "kun" tage 5-15 minutter af min tid....? som om det ikke er er en del.

Og i stigende grad klikker jeg "Nej" til om jeg vil deltage. Jeg har nok engang klikket ja, for hvem ville da ikke gerne være med til at gøre nettet bedre? Men tiden for idealisme på nettet er altså forbi, så hvis jeg ikke tilbydes noget for at bruge min tid for jer, hedder det altså nej!
Ceterum censeo Facebook esse delendam.