DR.dk har, som del af deres serie om udenlandsk uddannede læger af tvivlsom karakter, en artikel om danske yngre læge, som har kritiseret nogle af disse undenlandske læger, men ikke tør stå åbent frem:

De frygter, at hvis de kritiserer sundhedssystemet internt, vil det få konsekvenser for deres jobmuligheder i fremtiden.

Det synes jeg er meget bekymrende. Naturligvis. Men altså ikke blot i forhold til de her kvaksalvere, der får arbejde efter at have trukket deres diplom i en automat et eller andet sted.

Jeg føler det stærkt bekymrende i forhold til hele sundhedsvæsnet og industrien. For hvis der hersker sådan en cover-up stemning, hvor de holder kæft for ikke at skade deres egen karriere, må det jo nødvendigvis gå igen i mange andre forhold.

Det kan være fejlbehandlinger (uheld, eller sytematiske som Boneloc), uetiske forsøg, medicin som giver bivirkninger... og et utal af andre ting, hvor det sgu er nødvendigt at læger siger fra, hvis de opdager at der er noget galt.

Jeg kan faktisk ikke umiddelbart komme på et område, hvor der er mere brug for åbenhed om fejl (måske bortset fra atomkraftværker, men dem har vi jo ingen af). Fordi det er et område med så store konsekvenser for mennesker, når noget er galt.

Så der er naturligvis brug for et sundhedsvæsen som kan lytte til kritik - også af systemet selv - uden at give et indtryk af at det er skadeligt for folks karriere.

Og så er der ved grød også brug for noget rygrad hos lægerne, så de tør sige fra - også selvom de er bange for egen karriere, og frygter at havne på Næstved Sygehus. Det er menneskeligt at tænke i de baner, men som læge har man altså påtaget sig et ansvar, som går længere end som så.

Jeg tror vi atter har brug for professor Moesgaard og en Operation Morgenluft. Denne gang ikke kun på Riget, men i hele væsnet.


Ceterum censeo Facebook esse delendam.