Leoparddrengens
Public Key

fredag den 12. marts 2010, kl. 23.22

Så er der for lidt, og nu er der for meget

Saltkrystal - 4kt - lille misfarvning - værdi ca kr 150.000
Det er ikke længe siden, der blev skreget helt vildt på mere salt i Nordjylland. Og nu får de så en del, 18 millioner tons salt, og så er det også galt?

De er svære at blive kloge på, deroppe!

For at være alvorlig må jeg tilstå jeg ikke aner hvad der er op og ned i det der; og jeg synes ikke rigtig artiklen på DR gør noget for at gøre mig klogere - degt eneste den indeholder er nogen der siger det er helt galt, og nogen andre der siger det er helt fint.

Hvad jeg mest hæftede mig ved, var ordet naturkatastrofe. Og det plejer altså at være noget med, at naturen forårsager en katastrofe på os mennesker. Noget med hundrede, tusinder - hvis man er heldig hundredetusinder af døde.

Derfor læse jeg også artiklen med stor spænding - var det et oplæg til en katastrofefilm? Ville vi se nordjyder i   tusindvis blive begravet i salt langs Limfjordens bredder?

Men, nej, jeg blev skuffet. Det handlede ikke om en katastrofe fra naturen, men en katastrofe mod naturen. Det som så plejer at blive kaldt en miljøkatastrofe?

Og så er der jo altså ikke så meget ved det...

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

0 kommentarer: