Leoparddrengens
Public Key
Viser opslag med etiketten programmering. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten programmering. Vis alle opslag

søndag den 16. marts 2014

Mød Tweetmeet.dk

Ingen kommentarer
Egentligt begyndte det for et lille års tid siden, da en #twedagsbar blev annonceret - flere undrede sig i min twitter-timeline over at tilmeldingen foregik på Facebook. Jeg fik derfor den idé at lave et lille site, hvor folk kunne tilmelde sig - og luftede den på twitter.

Men det så @LauraJul - den på alle måder initiativrige og skønne bagkvinde til Twedagsbar - ikke noget behov for, hun var udmærket tilfreds med Facebook-løsningen, og i øvrigt var tilmelding slet ikke nødvendig, det handlede mere om at give folk mulighed for at connecte forud og efterfølgende.

Så jeg droppede den tanke - lidt ærgerlig, for jeg syntes egentligt det var en fin idé (og som notorisk Facebook-modstander er enhver tanke om at få noget ud af Facebook frydefuld).

Men en tanke blev hængende - hvad om man lavede sådan et site, ikke for Twedagsbar, men for alle lignende tweet-ups rundt om i landet? Det ville da give mening, for så kunne man få et samlet overblik over hvad der skete hvor, hvornår.

Og hvis man så kunne logge ind via twitter, og tilføje oplysninger til sin profil på sitet - såsom links til Facebook eller LinkedIn - så skulle der også være åbent for connections videre.

Det site havde jeg egentligt lyst til at lave. Men jeg var igang med et andet projekt (mere derom ved en anden lejlighed) og ville nødig miste fokus. Men det har gibbet lidt i mig, hver gang jeg så en Twodensebar eller Twaarhusbar - eller, ja, Twedagsbar - annonceret.

Og så for en måneds tid siden opstod et afbræk - og jeg havde egentligt også behov for at få testet nogle ting live, og der ville et lille site være idéelt.

Så jeg besluttede mig for, at nu laver jeg det, sgu! Jeg fandt så ret hurtigt ud af, at tweetup.dk, som jeg egentlig havde tænkt sitets navn, var taget, og lå ubrugt, ejet af en eller anden i Tyskland residerende dansker. Så det droppede jeg, og kom i stedet op med http://tweetmeet.dk - som jeg nu er blevet ganske glad for - ligesom jeg er for sitets twitterbruger, @Tweetmeet_dk, som pipper om nye events og ændringer.

Undervejs i programmeringen er det gået op for mig, at det sitet måske kan bruges til noget mere, end det det først var tænkt - som annoncering af de faste arrangementer, og tilmeldinger i det omfang der nu var tilmeldinger. For når man er opmærksom på det, opdager man at der faktisk foregår en mængde mere eller mindre ad-hoc'e sammenkomster på twitter, ligesom der bliver arrangeret filmvisninger i forskelligt regi, pludseligt er Social Media Week eller Folkemøde eller twitterkurser.

Alt sammen noget hvor jeg ser et potentiale for tweetmeet.dk - ja, selv demonstrationer eller manifesteringer af den ene eller anden art kan det potentielt bruges til.

Det kræver selvfølgeligt at nok vil bruge det - så jeg håber det bliver vel modtaget. Det er gratis & reklamefrit (jeg har dog tilføjet en Flattr-knap) - det er tænkt som en gave til twitter-communitiet. Og jeg håber det bliver modtaget i den ånd.

Beta
Jeg har i skrivende stund migreret sitet og dets database ud i den store verden. Der kan ikke undgå at opstå fejl i den forbindelse (omend jeg nok tror jeg har fundet de fleste), ligesom der ikke er andre end mig der har kigget på sitet før nu.

Så der er garanteret uhensigtmæssigheder og grimheder (især på mobil er det meget begrænset hvor meget jeg hidtil har kunne teste). Så, please, vær tålmodig og giv mig et heads-up på de ting som ikke fungerer?

Anyways, Godspeed tweetmeet.dk! *knuser champagneflaske mod monitoren*

Efterskrift
Jeg skrev dette for et par dage siden, i mellemtiden har jeg så fortalt enkelte udvalgte om sitet. Det har allerede givet anledninger til et par tilføjelser, man kan for eksempel nu helt slå fra at der skal være tilmeldingsmulighed, og man kan linke til et andet site fra et Tweetmeet - hvis man for eksempel bare vil annoncere, men synes ens eget system fungerer storartet.

Desuden kan man nu selv vælge hvilke svar det er muligt at give ved tilmelding.

Og en af dagene indfører jeg en option, så man kan vælge at alle skal kunne oprette events for et tweetmeet (som de anarkistisisk #twodenseanere gør det).

Jeg havde egentligt ikke regnet med at publicere det her allerede nu, men da sitet og @Tweetmeet_dk tilsyneladende er opdaget, må jeg hellere få forklaringen ud også :)


Ceterum censeo Facebook esse delendam.

tirsdag den 12. marts 2013

Fuck jer, Oracle

4 kommentarer
Omkring 1997 gjorde jeg mine første erfaringer med Java, det som dengang var et nyt programmeringssprog med et nyt koncept rettet mod internettet: det skulle kunne afvikles på alle computere, uden at man som programmør behøvede lave særudgaver, og det skulle kunne afvikles direkte i browseren.

Og jeg kunne lide sproget - ikke så hardcore som C++, som ellers var mit foretrukne dengang, men man slap så for at tænke over en masse detaljer. Og for en netværks-analfabet som mig, var det interessant at man fik en masse stuff omhandlende nettet med som del af sproget.

Så jeg var ret positiv i forhold til Java. Og selvom det egentligt rent praktisk har været begrænset hvor meget jeg har lavet i sproget, har jeg fortsat haft sympati for det.

Men sprogets anvendelse i browsere viste sig ikke at blive stor - dets tænkte rolle blev i stedet overtaget af det teknisk meget anderledes JavaScript, som på trods af navnet er noget helt andet.

Og Sun, som var de oprindelige udviklere af Java (og en masse andet), kunne ikke få deres forretningsmodel til at køre, og blev overtaget af Oracle.

Et firma som er kendt for at lave middelmådige produkter, men på en eller anden måde at tjene styrtende på det.

Og medmindre man roder med mods til Minecraft, eller skriver android-apps, eller på anden måde arbejder professionelt med Java, er det de færreste brugere rundt om i verden, der i dag egentlig har meget brug for Java.

Man hører da også mest om det, når der med tilsyneladende kortere og kortere mellemrum dukker fatale sikkerhedhuller op i Java. Huller, der gør det farligt at besøge websteder - hvis man altså har slået Java til.

Og vigtigst - huller, der kræver at man opdaterer sin java. Med det samme. Ellers risikerer du hvad som helst. Og du er stadig ikke sikker - for kun halvdelen af hullet er lukket - men bare rolig, om 14 dage kommer der en ny haste-update, og når den er inde, så er du sikker. Indtil næste gang.

Det er så hvad det er. Og levede vi ikke i NemID Danmark kunne vi sådan set være ligeglade. Men på grund af dette fejldesignede systems mystiske valg af Java som vejen til banken og offentlige myndigheder, er vi i Danmark tvunget til rent faktisk at opdatere vores Java-versioner, og ikke bare slå Java fra overalt. En situation der får folk rundt om i verden til at ryste på hovedet i undren over vores dumhed, når de hører om det.

Og så er det - ved denne faste, rituelle opdatering, at jeg gang på gang pisses af af Oracle. For her har de fundet en måde at tjene penge. En måde som er rent bondefangeri, men som gør at de kan tjene flere penge, des flere latterlige sikkerhedshuller med livsnødvendige efterfølgende opdateringer de formår at lave.

For når man er næsten færdig med sin Java-installation mødes man af denne popup:


Hvor Oracle anbefaler, at man sammen med sin fucking opdatering installerer en latterlig toolbar fra Ask.com  - samt gør Ask til ens default søgemaskine.

Vel at mærke - og det er det rigtigt slemme - med et flueben markeret, så man aktivt skal fravælge at få den ind.

Hvis man er rimeligt velbevandret i computere er dette ikke det store problem - så opdager man den slags, og fravælger den, og så er det ikke værre. Man bliver bare lidt irriteret.

Men jeg kender rigtigt mange, som ikke er de store lys hvad angår hvordan en computer virker. Og som kun kan foretage installationer ved at klikke Next, Next, Next.

Som så ender med en latterlig toolbar, og værst af alt, en default søgeside, som er noget lort. Og begge dele er møgbesværlige at komme af med, det er faktisk svært at skelne fra en virus. Det ved jeg, for det er mig, der ender med at skulle fjerne det lort fra venner og families computere.

Så fuck jer Oracle. I har endnu engang fundet en smart måde, hvor I kan tjene flere penge hvis I laver lort - for I får jo naturligvis nogle håndører hvergang I får snydt en Ask-søgemaskine ind på en computer. Og Ask, de tjener så penge på annoncerne på de søgninger folk pludselig tvinges til at udføre gennem deres uønskede søgeside. Og des mere lort i laver, des mere tjener i. For der er slevfølgeligt hvergang nogen som ikke får klikket sig fri.

I skulle krafteddeme skamme jer. Og miste retten til at udgive ting på nettet.

Men hvad der pisser mig allermest af, er at I har formået at gøre, at det Java jeg engang havde stor sympati for, i dag hænger mig ud af halsen.

Jeg kan kun anbefale, at man har så lidt med jer at gøre som muligt.

(Opdatering, 8/4: Jeg har nu skrevet en henvendelse om Oracles java-bondefangeri til Forbrugerombudsmanden.)

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

fredag den 17. september 2010

En advarsel om selvafsluttende script-tags!

Ingen kommentarer
Ja, det her bliver så lige et lidt indspist html-programmeringsindlæg. Som nok ikke har den store interesse for de fleste af mine faste læsere, men jeg syntes lige jeg ville poste det, hvis nogen siden løber ind i samme problem:

Little Miss Phoenix gjorde mig - for anden gang - opmærksom på, at min kontakt-knap altså ikke virkede. Hvilket undrede mig, for det gjorde den da hos mig (i Chrome). Men dennegang satte jeg mig for at få undersøgt sagen.

Og forklaringen er, at jeg har lavet et javascript med nogle funktioner til at lave en simpelt kodet email adresse om til mail-adresse som ser rigtig ud, og virker rigtig. Så jeg kan skrive adresser uden at harvesters får fat på dem, og bruger dem til spam, men så de ser ok ud for læserne/fungerer rigtigt i browseren. Og det er altsammen meget fint.

Men det kaldte jeg med:
<script src="minkodeurl.js" type="text/javascript" />
<script type="text/javascript">minfunktion();</script>

Altså - jeg læser først scriptet ind, og så udfører jeg en funktion i det.

Og det fungerede fint - i Chrome. Men det viser sig at Chrome er for flink. For af uransagelige årsager siger DTD'en åbenbart, at script-tagget ikke må gøres selvafsluttende, selvom der ikke skal ære noget i det. Det kan man vist så alligevel, hvis man sender i en anden content-type end text/html, men så opstår der andre problemer.

Så den helt simple løsning er, at lade være at selvafslutte script-tags - røvirriterende når man nu ellers er begyndt at vænne sig til xml-syntaksen. Så jeg rettede altså ovenstående kode til
<script src="minkodeurl.js" type="text/javascript"></script>
<script type="text/javascript">minfunktion();</script>

og så virkede det.

Sikkert en helt banal & almindeligt kendt fejl - men jeg var altså ikke stødt på den før. Så advarsel er hermed givet videre.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

fredag den 3. september 2010

En storartet dag

Ingen kommentarer
Smukt vejr, har været programmerings-produktiv på en glædelig og fornøjelig måde, børn har været glade - ikke mindst da jeg præsenterede dem for Toy Story 3 spillet, som ankom med posten i dag, og som de har været umådeligt glade for.

Jeg tror faktisk ikke jeg kan finde en finger at sætte på dagen - selv ikke hvis jeg kigger grundigt efter. Der må være noget galt?!

Knock on wood, salt over skulder...

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

torsdag den 2. september 2010

Letter of Intent

2 kommentarer
Opmærksomme som jeg ved at mine læsere er, går jeg ud fra at I har bemærket at jeg på det seneste er kommet med flere tip & guide end jeg plejer.

Det er der sådan set en grund til: jeg har nemlig fået den idé, at tilbyde mine tjenester til hvis folk har noget ved deres Blogger-template de gerne vil have skræddersyet, eller fikset, eller andet.

I den forbindelse har jeg så også tænkt mig at tilbyde en standardpakke, hvor jeg fikser mange af de ting jeg har skrevet indlæg om gennem tiden - enten mod beskeden betaling, eller ganske gratis - det sidste blot med den klausul, at modtageren viser et link eller et lille logo/knap, som henviser til siden med tjenester, som del af sin blog. For på den måde at lave lidt reklame (og skaffe lidt linkjuice). Og derfor altså nogle af disse indlæg, for at have en beskrivelse af, hvad det er jeg tilbyder (udover altså at give viden videre).

Det er ikke noget jeg regner med bliver den store geschäft, på den anden side synes jeg også det er synd, når nu jeg efterhånden har fået opbygget lidt knowhow, hvis det blot skal gå til spilde. (Og så er det selvfølgelig en del af min onde plan, for at blive enehersker i Blogland.)

Og jeg forstår godt hvis ikke-teknikere vægrer sig imod at rode med de dybere ting i de her templates, for så tilgængelige er de heller ikke - så jeg forestiller mig, at der kan være nogen interesse.

Der går nok en uges tid (lidt afhængig af unger) endnu, før jeg er klar, jeg skal lige have nogle ting på plads. Når jeg skriver om det nu, er det dels som forklaring på de mange indlæg af den type - og dels, hvis nu man overvejer at nogle af tingene da kunne være meget godt at få gjort, men man kan ikke rigtigt overskue det med at rode med templates, xml og html - så kan man eventuelt udsætte det lidt, og benytte sig af Leoparddrengens Blogger Service.

Flere detaljer senere.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Tip: Søgeord fra billedesøgning i Google Analytics

Ingen kommentarer
Hvis du bruger Google Analytics har du muligvis bemærket, at google.dk eller google.com nogle gange optræder som henvisningssteder. Og hvis du kikker nærmere på dem, kan du se at de kommer fra en henvisningssti som hedder /imgres. Og ikke andet.

Det er billedesøgninger på Google, der har resulteret i at nogen er kommet til din side. Du kan se, hvad destinationssiden er - men i modsætning til en normal google-søgning kan du ikke se hvilket søgeord der er brugt. Det skyldes at en billedesøgning skal gennem et led længere, så søgeordet ligger ikke på samme måde.

Og det kan jo være lidt irriterende, blandt andet fordi søgeord kan være notorisk underholdende at holde øje med.

Samtidig ser du muligvis andre søgemaskiner optræde - for eksempel får jeg indimellem fra find.tdconline.dk og verden.abcsok.no - begge er egentligt ikke søgemaskiner, men har lagt sig ovenpå Google. Og dem vil man jo også gerne have søgeinfo på....?

Herunder er et script du kan lægge ind i din template - det skal erstatte det du oprindeligt fik da du lagde GA ind på bloggen.

Det vil få de to søgemaskiner ind og ligge blandt de andre, og billedesøgningerne vil stå som komme fra søgemaskinerne images.google.dk eller images.google.com - og alle søgeordene vil blive fanget, som var de kommet ind via en af de almindelige søgninger.

Hvis man har styr på scripts vil man måske undre sig lidt over den måde enkelt- og dobbeltgåseøjne er skrevet, men for at de kan komme ind i ens template uden problemer, er de escapet som det kaldes.

Koden er muligvis lidt langhåret, men det den gør, er at gå ind og se om referer url'en svarer til en fra Googles billedesøgning, og modificerer den så, så den kommer til at ligne en almindelig søgning; og smækker samtidig lige billedesøgemaskinen ind som en søgemaskine i GA.

Det skulle være ren cut and paste, du skal bare ændre dit Google Analytics id. Se eventuelt også mit indlæg om at koble Google Analytics til Blogger, for at se hvor og hvordan - det er koden i det indlæg, som skal erstattes med dette:
<script type='text/javascript'>
var gaJsHost = ((&quot;https:&quot; == document.location.protocol) ? &quot;https://ssl.&quot; : &quot;http://www.&quot;);
document.write(unescape(&quot;%3Cscript src=&#39;&quot; + gaJsHost + &quot;google-analytics.com/ga.js&#39; type=&#39;text/javascript&#39;%3E%3C/script%3E&quot;));
</script>
<script charset='utf-8' type='text/javascript'>
try {
   var pageTracker = _gat._getTracker(&#39;UA-XXXXXXX-X&#39;);
   var ref = document.referrer;
   if (ref.search(/images.google|google.([^\/]+)\/imgres/) != -1 &amp;&amp; ref.search(/prev/) != -1) {
      var regex = new RegExp(&#39;google.([^\/]+).*&amp;prev=([^&amp;]+)&#39;);
      var match = regex.exec(ref);
      pageTracker._addOrganic(&#39;images.google.&#39;+ match[1],&#39;q&#39;,true);
      pageTracker._setReferrerOverride(&#39;http://images.google.&#39; + match[1] +     unescape(match[2]));
   }
   else {
      pageTracker._addOrganic(&#39;find.tdconline.dk&#39;,&#39;q&#39;);
      pageTracker._addOrganic(&#39;verden.abcsok.no&#39;,&#39;q&#39;);
   }

   pageTracker._trackPageview();
} catch(err) {}
</script>

Som altid - tag lige en backup af din template før du forsøger dig, ikke?! Og hold så iøvrigt lige øje med din GA i tiden derefter - hvis der ikke bliver registreret nogle hits er der nok gået noget galt, og så må du hente din backup ind.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

mandag den 30. august 2010

Tip: Undgå at dine arkiv-oversigter indekseres af Google

3 kommentarer
Advarsel: Følg kun anvisningerne herunder efter også at have læst det opfølgende indlæg - og jeg vil anbefale at man bruger løsningen angivet der - medmindre man er helt klar over konsekvenserne af nedenstående, og alligevel ønsker det.

Dette indlæg er henvendt til de som har en Blogger-blog; og skal jeg være helt ærlig har jeg ikke rigtigt styr på effekten af det (endnu).

Men når jeg kigger i Google Analytics, kan jeg for en del søgninger se, at de havner på en side, som for eksempel kan hedde /2009_11_01_archive.html. Dette er en af mine arkiv-sider - for mig er de ordnet ugentligt, for de fleste vil de være inddelt i måneder - men de indeholder alle indlæg for perioden.

Det har virket meget tilfældigt, hvornår Google har valgt at bruge en oversigtsside, eller indlægget selv; sandsynligvis har det noget at gøre med en tilfældig i rækkefølgen i hvornår indekseringsrobotten er nået til den enkelte side.

Og det irriterer mig - for jeg vil helst have, at de som søger skal finde dét indlæg, der handler om det de søger efter - så de ikke skal rode rundt i alle de ikke-relevante indlæg, som de også får frem. Og sandsynligheden er, at den søgende hopper videre til næste søgeresultat, hvis de ikke umiddelbart kan se noget relevant på min side. Desuden ved jeg, at Google ikke bryder sig om, at det samme indhold står flere steder - og det gør det jo på sin vis på disse samle-sider - uden at jeg selv er skyld i det.

Så derfor ville jeg gerne have Google (og øvrige søgemaskiner for den sags skyld) til ignorere mine oversigtssider - inklusive min blog-forside! - og kun indeksere de enkelte indlægssider.

Og jeg fandt en løsning, som jeg nu har haft aktiv i ca fjorten dage. Jeg tror nok den virker - men jeg får stadig søgninger ind på nogle af de gamle arkiver (men ikke af nyere dato). Det skyldes sandsynligvis, at Googles robot er mange måneder om at komme rundt i alle krogene, og derfor endnu ikke har læst, at de sider ikke skal indekseres.

Anyway, den løsning jeg fandt på, er at lægge følgende kodestump ind i headeren i sin template:

<b:if cond='data:blog.pageType == "item"'>
   <meta content='index,follow' name='robots'/>
<b:else/>
   <meta content='noindex,follow' name='robots'/>
</b:if>


(Se eventuelt indlægget om en bedre title i Blogger for at se hvor det skal lægges ind - for det skal ind ved siden af det jeg beskriver der - i <head>-sektionen. Man kan faktisk også slå de to kodestumper sammen, det kan man jo gøre hvis man har styr på den slags.)

Det der sker i den ovenstående stump kode, er at så frermt det er et indlæg, gives der besked til indekseringsrobotterne, at denne side skal de indeksere; men hvis det ikke er et indlæg skal de holde sig væk fra at komme indholdet i deres indeks, men følge links til udersider. (Den første linie er faktisk ligegyldig, da det er default behaviour - men jeg kan bedst lide at have den med for overblikkets skyld.)

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

mandag den 23. august 2010

Teknisk uheld, vi beklager

8 kommentarer
Mit webhotel er nede på grund af et kabelbrud - oh, ak & ve!

Så selve bloggen skulle fungere - den kører Google, jo - men alt det andet krimskrams ligger på den utilgængelige server.

Så hvis siden ser forkert ud, er det forklaringen.

(Det mest dødssyge var, at jeg sad og arbejdede med noget, hvor jeg skulle hente noget fra serveren. Og det fungerede så ikke - så jeg har siddet 3 kvarter og ledt efter en fejl i programmet, som ikke var der.)

[Opdatering]: Well, det lader til at serveren er kørende igen. Det var rart!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

søndag den 8. august 2010

Blogger Tools / Label Manager Hjælp

Ingen kommentarer
Dette er hjælpesiden til mit Blogger Værktøj Label Manager. Stil meget gerne spørgsmål, eller kom med forslag til forbedringer, som kommentarer!

Baggrund
Grunden til at jeg kom på idéen til Label Manager var, at jeg begyndte at kigge på Bloggers API. Og så slog det mig, at jeg jo med det kunne løse nogle af de problemer jeg selv synes jeg har haft med labels (etiketter) i Blogger.

Hvor det største og mest irriterende nok er, at det er meget svært at rette en fejl, når den først er lavet. Især hvis det handler om store & små bogstaver - fordi Blogger går ind og sætter det indtastede til det, som allerede findes. Derfor er man nødt til første at fjerne alle forekomster af det forkerte ord, og dernæst tilføje dem igen - hvis man da kan huske hvor det var.

Andre ting jeg gernet har villet kunne, har været at komme bredere dækkende etiketter (vi kan kalde dem kategorier, men det er stadig en etiket) på typer af indlæg. Et eksempel kunne være, at jeg gerne ville tilføje etiketten "POLITIK" til alle indlæg som indeholder etiketter med navne på politikere: "Lene Espersen, Brian Mikkelsen, Helle Thorning-Smith etc".

Og så har jeg savnet muligheden for udskiftning eller sammenlægning af etiketter. For eksempel har jeg nogle gange overvejet, om jeg virkelig har brug for en etiket til løgnehistorier og en til fiktion eller om det hele kunne slås sammen til fiktion. Eller jeg synes måske slet og ret en etiket burde hedde noget andet, eller helt fjernes.

Alle disse ting kan man med Label Manager. Og jeg håber andre end jeg kan få fornøjelse af dem.

Funktionalitet og kommandoer
Login via Google: Det første mans skal gøre er at give Leoparddrengen.dk tilladelse til at få adgang til din Blogger-blog. Dette gøres ved at man bliver dirigeret til en ekstern Google side. Her skal man logge ind (hvis man ikke allerede er det), og give sin tilladelse. Indtil videre er kommunikationen med Google ikke krypteret, hvorfor Google viser en advarsel (indtil jeg får et certifikat til at fungere). Men dit kontonavn og adgangskode er helt sikret (og dem kommer jeg aldrig i nærheden af), det eneste der sendes ukrypteret er indholdet af din blog. Og det er jo sandsynligvis offentlig i forvejen.

Valg af Blog: Har du flere blogs tilknyttet din konto, skal du vælge en af dem at arbejde med, i den øverste drop down. Ellers - hvis du kun har en - skulle den være valgt allerede.

Ellers består siden af en liste, hvor alle dine etiketter fra bloggen er stillet op, alfabetisk (og der kan være ret mange). En mindre boks, hvor der vises hvilke etiketter fra listen som er valgt. Samt et felt hvor du kan skrive en eventuel ny etiket.

Og så er der knapper til at udføre fire kommandoer. Når du klikker på en af knapperne til at udføre en kommando, vil der blive vist en beskrivelse af hvad kommandoen vil gøre, samt hvilke indlæg det vil berøre. Først når du herefter klikker ok udføres kommandoen.

Fjern: Kræver at mindst en etiket er valgt. Denne knap giver mere eller mindre sig selv - den fjerner enhver forekomst af de valgte etiketter fra bloggen.

Tilføj:  Kræver at mindst en etiket er valgt, samt at der står noget i feltet til Ny etiket. I alle de indæg hvor en af de valgte etiketter optræder, vil den nye etiket også blive tilføjet.

Udskift: Kræver at mindst en etiket er valgt, samt at der står noget i feltet Udskift med etiket. Denne kommando fjerner alle forekomster af de valgte etiketter, tilføjer istedet etiketten skrevet i feltet Udskift med etiket. (Denne kan godt være en af de valgte etiketter.)

Ret bogstaver: Kræver at én og kun én etiket er valgt, og at der står noget i feltet Udskift med etiket. Denne kommando går ind og fjerner alle forekomster af den valgte etiket fra bloggen - derefter tilføjes den nye etiket
på alle de indlæg, hvor den valgte etiket optrådte. Dette er den eneste måde at rette store og små bogstaver.


Kommentarer/Forslag/Spørgsmål
Er som sagt meget velkomne!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

lørdag den 7. august 2010

Flittige dage

2 kommentarer
I har måske opdaget at der ikke er kommet så mange indlæg fra min kant de sidste par dage? Det er nu ikke fordi jeg ikke sidder ved tasterne - men jeg har været optaget af noget programmering. Som jeg synes bliver lidt cool - og glæder mig til at kunne offentliggøre indenfor ikke for lang tid. (Well, det er faktisk allerede offentligttilgængeligt, men det kræver I gætter en url - for mig får I den ikke af - endnu.)

Som sagt, ganske sjovt at programmere op mod google. Lidt mindre sjovt i dag at prøve at få et certifikat og en private-key til at fungere med det. Jeg ved ikke hvad det er med de certifikater, hvorfor programmerne der laver & administrerer dem absolut skal være totalt utilgængelige - og dokumentation omkring dem ligeså.

Det burde være muligt at lave en guide til det jeg skal bruge på ca 20 linier. Som kan følges fuldstændig slavisk. Men jeg har vel besøgt 30 forskellige sites idag i den forbindelse, læst 20 forskellige guides til forskellige systemer - og stadig ikke fået det til at virke. Men det er nu sat på standby, for det er faktisk skideligegyldigt, ihvertfald i første omgang.

Anyways - på trods af frustrationer har jeg fået lavet en del, og tror det kan udvikle sig til 3-4-5 ganske brugbare værktøjer til Blogger-brugere. Og det rigtigt, rigtigt gode er, at jeg har kunnet holde fokus længere end jeg har kunnet i lang tid. Hvilket er alpha & omega for mig, når jeg programmerer.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

søndag den 18. juli 2010

Google-programmering

2 kommentarer
For første gang er jeg nu gået igang med et mindre projekt, hvor jeg direkte programmerer i forhold til nogle Google-services - og det er faktisk ganske sjovt.

Det er noget, som gerne skulle komme mine Blogger-kolleger til gavn så watch this space. Med lidt held har jeg noget parat inden jeg skal i sommerhus om en lille uge, ellers går der lidt længere.

Men hvis nogle Blogger-brugere derude har forslag til noget der kan gøre Blogger bedre i forhold til administration af ens blog, må I gerne sige hvad det for eksempel kunne være. For det er i det område jeg kigger  på nogle ting.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

torsdag den 1. juli 2010

Norsk nørdkrigsdrama

Ingen kommentarer
En anti-.Net, pro-Java film. Jeg synes nok de er lidt vel hårde mod .Net, men det skal de have lov til. Det er ganske underholdende - hvis man er lidt programmerings-nørdet naturligvis. Ellers må man hygge sig med det norske.


Ceterum censeo Facebook esse delendam.

mandag den 8. marts 2010

Browservalg

4 kommentarer
EU har pålagt Microsoft at Windows-brugerne fra idag skal tvinges til at tage stilling til hvilken browser de ønsker at køre med. Således at Microsoft skulle miste sin automatiske førertrøje - ved at langt de fleste bare bruger Internet Explorer fordi den jo er der.

Og så er spørgsmålet jo, som de mindre teknisk kyndige nok vil stille sig selv: hvad skal jeg vælge?

Som en der ind imellem skal lave webprogrammering og design, har jeg mere en bøn end et forslag: Vælg alt andet end Internet Explorer! For den giver altså os programmører mv grå hår i hovedet. Også selvom den langtfra er så slem som den har været. (Versionerne omkring 4-6 var mareridt!)

Med de andre browsere (ihvertfald Firefox og Chrome, mener også Safari) kan man godt regne med, at hvis man har kodet sine ting rigtigt, ser det også rigtigt ud i browseren. Med IE kan man håbe.

Men det værste er alle de smarte (og underlige) features, som Microsoft gennem tiden har lagt på - og som gør at kode skrevet til IE ikke fungerer i andre browsere. (Og iøvrigt - er jeg ganske sikker på - er en af grundene til at IE er blevet så langsom - fordi den skal understøtte årtiers underlige idéer.)

Selv skiftede jeg til Chrome for nogle måneder siden - og det har jeg siden været lykkelig for. Den kører vanvittigt hurtigt, og med version kan man tilknytte et væld af udvidelser og specialiseringer, meget som i Firefox. (Og så bliver man altså meget, meget vant til det med at adresselinien også er søgefelt. Og ønsker ikke andet sidenhen.)

Så jeg anbefaler gerne Chrome - men altså; bare ikke Internet Explorer, please!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

mandag den 1. marts 2010

Hvad er nu det?

5 kommentarer

Jeg har på det sidste leget lidt mere med web-siden af ting end jeg er vant til, herunder lidt layout og design. Som jeg ellers plejer at prøve at få overstået så hurtigt som muligt, eller alerhelst overlade til andre.

Men der er faktisk for første gang sket det, at jeg begynder at få lidt føling for CSS*. Altså, jeg har jo altid vidst at det i teorien var smart, og det rigtige at bruge. Men når man nu lige akkurat gider nedværdige sig til HTML*, og har vænnet sig til det, så er CSS altså lidt sygt også at skulle bruge.

Når altså man ikke er designer, vel at mærke.

Jeg tror et af problemerne ved CSS, er at syntaksen er så anderledes HTML - og jeg forstår stadig ikke hvorfor man ikke kunne få de to dele til at være lidt mere ens og intuitive. Men filosofien har jo muligvis nok været, da man fandt på CSS, at det gjaldt noget andet end HTML, og så skulle det sgu også skrives på en anden måde. Så folk vidste det var noget andet. Måske har de endda tænkt, at det jo aldrig ville være de samme folk, der rodede med både CSS og HTML.

Ja, i en utopisk verden måske. Men den tror jeg nu ikke på. Og jeg tror altså heller ikke på, at jeg skulle være den eneste, der har siddet med noget html, hvor der skulle bruges en inline style, og været i tvivl om hvad jeg skulle sætte af tegn næste gang: et '=', et ':', et ';' eller et '"'. Og hvis man så er ind i at det er noget javascript der skal skrive inline stylen, og det hele skal escapes rigtigt. Så kan man godt blive en anelse irriteret.

Eller er jeg den eneste?

Nå, anyway - jeg synes stadig godt det kunne være smartere integreret, men jeg er altså også som sagt ved at få lidt føling for det der CSS. Og det er sgu meget rart!

*HTML og CSS:
Selv de fleste ikke-nørder, der har levet med internettet noget tid, ved vel lidt hvad HTML er? Meget kort fortalt er det det kode, som fortæller hvad indholdet på en web-side er.

I gamle dage indeholdt HTML'en også oplysning om hvordan indholdet skulle se ud, altså designet. For det er det enkleste og hurtigste, og man havde mest statisk indhold dengang.

Problemet er, hvis indholdet ændrer sig - så er man samtidig nødt til at holde styr på designet, og det bliver meget hurtigt et mareridt.

Men det allerstørste problem er, når man finder ud af, at man altså vil give sit website en ansigstløftning, og ændre på hvordan det ser ud - men indholdet skal være det samme. Det er en næsten uoverkommelig opgave hvis design og indhold er blandet sammen.

Derfor fandt man på CSS, som bruges til at beskrive hvordan indhold skal se ud, men ikke aner noget om hvad indholdet er.

I en ideel verden kan du så lave dit indhold, og i det sige hvilke designelementer der bruges.

Hvis du senere ønsker at ændre på indholdet gør du bare det; og hvis du ønsker det hele skal se anderledes ud, ændrer du bare på designelementerne.

Og så eneklt er det naturligvis ikke i praksis, me det er teorien bag. Og der er da ingen tvivl om, at det gør livet meget nemmere, hvis det gøres rigtigt.

(Jeg har så også et par gange i mit liv været ude for jeg skulle gøre noget ved et site, hvor CSS'en var den værste spaghetti man kan forestille sig - fordelt på mange forskellige filer, og inden i hver fil splittet særdeles mystisk op. Så hvis man ændrede et sted havde man ingen idé om hvad det havde af konsekvenser andre steder.

Og når man så ovenikøbet er havnet i en gruppe, som retter rask væk i CSS'en, selvom man har sagt at det er nødt til at foregå disciplineret, fordi tingene er som de er.... så kan man godt blive en anelse træt. Det er heldigvis længe siden nu.)

Nå... nogenlunde styr på HTML. Begynder at få det på CSS. Så mangler vi bare at få afskaffet Internet Explorer, så kunne jeg såmænd blive nogenlunde tilfreds webprogrammør. Lidt spild af ressourcer, men wtf.

Iøvrigt... den der CSS-kop på billedet? Det er altså ret god værkstedshumor!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

torsdag den 25. februar 2010

Kodning

Ingen kommentarer
Nøj, jeg har kodet effektivt idag - en idé til et formål meldte sig igår, og nu har jeg så endda gennemført det.

Det er selvfølgelig ikke noget jeg får nogen penge ud af, men det var for en form for godt formål. Og så kunne jeg bruge det til at få hul på en byld, og rent faktisk lave noget effektivt - jeg kan jo godt endnu!

Når det bliver godkendt af interessenter kommer der nok et link her, så kan I såmænd nok gætte hvad det var til den tid.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

fredag den 12. februar 2010

Nyt fra Dansk Sprogævl: Sprogrygterne III

2 kommentarer
Hermed udkommer vi med tredie udgave af Sprogrygterne. De kan læse andet nummer her.


I dette nummer vil vi fokusere på matematiske og logiske termer, som mange af gode grunde har problemer med. Og vi vil komme med mere logiske/intuitive alternativer!


Problem 1: Mulighed / Sandsynlighed
Disse to begreber giver mange problemer for folk, der har svært ved at se forskellen. At noget er muligt er jo som bekendt enten eller, og det giver ikke meget mening at tale om gode eller store muligheder - alligevel er der mange der gør det, fordi de tror de taler om sandsynligheder.


Vi foreslår derfor, at ordene muligt/mulighed med videre afskaffes, slet og ret. De kan istedet omformuleres til: kan ikke lade sig gøre, eller lignende.


Istedet foreslår vi så to nye ord, der betegner noget med en henholdsvis lille og stor sandsynlighed for at ske:


Nemlig: en smulighed, for noget med lille sandsynlighed.
Og: en stormusynlighed for noget som er meget sandsynligt.




Problem 2: Procenter og Procentpoint
Her sker det også tit at der byttes rundt på begreberne, og man taler om at noget er steget med 10 %, når det i virkeligheden er steget med 10 procentpoint. Eller (lidt sjældnere) det omvendte, hvor folk taler om procentpoint (måske fordi de synes det lyder smart), men i virkeligheden mener procent - og ting så slet ikke giver mening.


Det er jo ikke svært at forstå hvorfor det går galt - ordene er næsten de samme, og langt de fleste fatter alligevel ikke forskellen.


Derfor gælder det om at gøre ordene mere forskellige, men samtidigt gøre det mere intuitivt at huske hvad der hvad.


Vi foreslår at man bibeholder ordet procent som det bruges for nuværende.


Men procentpoint skal hedde noget andet. Og da de fleste alligevel ikke forstår hvad det betyder, men har haft nogen i deres skoleklasse, som gjorde, er det mest naturligt at associere det med dem.


Så der er forskellige muligheder: fedte-point, stræber-point, dukse-point, fesser-point, kæledægge-point. Vi mener fra Dansk Sprogævl at det mest neutralt ladede, og samtidig intuitive er fesserpoint.


Så et eksempel på brug kunne være: Arbejdsløsheden var for et par år siden kun 2 procent. Men siden da er den steget 6 fesserpoint.




Problem 3: Normalisering (databaser)
Vi er her inde i fagudtrykkenes område, men der er jo ikke nogen der siger, at de ikke også skal være intuitive og dækkende.


Og ordet for det her med at normalisere en database er altså meget udækkende. For jeg tror de alle som har set forskellen på en ikke normaliseret og en normaliseret database, vil indrømme at den ikke-normaliserede er mest normal!


Heldigvis er løsningen enkel - for sådan en normaliseret database indeholder som regel en hel masse flere numre end en ikke-normaliseret.


Derfor foreslår vi ganske enkelt, at normalisering om døbes til nummerlisering!




Endnu engang skal vi takke for deres opmærksomhed!
Dansk Sprog Ævl, Februar 2010

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

torsdag den 11. februar 2010

En Award? Haps!

13 kommentarer
Jeg har fået en Kreativ Blogger-award stukket videre fra Tårnet. Og den slags tager man jo imod med kyshånd, så mange tak! Han synes åbenbart jeg er et kreativt natdyr?!

Det er så meningen jeg i den anledning skal fortælle 7 ting om mig selv, så here goes:

  1. Jeg har før modtaget en lignende, dengang var det 10 ting, så for ikke at gentage mig freewheeler jeg bare, og ser så om jeg er rendt ind i noget af det samme efterfølgende.
  2. Apropos freewheeling, Freewheeling Franklin, Fat Freddy (med samt kat) og Phineas var nogle af mine yndlingstegneseriefigurer i sen-70'erne / start 80'erne. (Flipkompagniet / Fabulous Furry Freak Brothers).
  3. Apropos tegneserier har superhelte jo altid haft et godt tag i mig. Men som barn var det især Fantomet der trak - og han er vel ikke engang rigtig superhelt - og allerede dengang optrådte jeg som Fantomet på billeder i bladet. Så de som er i besiddelse af alle numre på dansk (og der findes overraskende mange nørder, der er det) kan finde et billede af en meget ung leoparddreng i forkert dragt. Heldigvis er jeg ikke den eneste der optræder sådan.
  4. Apropos Fantomet, så havde han to mærker: et dødningehoved, som viste hans fjender. Og det gode mærke, som hans venner og allierede fik - de viste at man stod under Fantomets beskyttelse. Det er lidt det samme der er idéen bag Leoparddrengens Hjerte.
  5. Apropos mærker - jeg kan oplyse at jeg ikke har nogen tatoveringer eller piercinger. Det har jeg altså aldrig rigtig fundet interessant. Jeg havde dog engang et par ørenringe, men det er vist ikke helt det samme?
  6. Apropos "det samme" er der mange der siger jeg er mærkelig, eller med et positivt twist, anderledes. Jeg synes nu selv jeg er ganske normal.
  7. Apropos normal er jeg ganske ferm til at normalisere databaser!
Så slap jeg også igennem det - endda uden alt for meget tankevirksomhed, men forhåbentlig opfattes det kreativt.

Det er så også meningen jeg skal give awarden videre, for reglerne siger:
  1. Vis prisen på bloggen
  2. Linke til den man har fået af
  3. Skrive syv ting om sig selv
  4. Give prisen videre til syv andre
7 (syv!) andre? Det her er da vist mere et kædebrev end en award? Nå, altså, jeg gider så ikke bruge tid på at finde ud af, om nogle af modtagerne eventuelt allerede har modtaget den, så må de bare ignorere den, eller gøre det igen. Hvad ved jeg.

Jeg giver videre til:
  1. SidneyLise, for de er både unge, smukke & kreative
  2. Lenore, for hun er ny
  3. BrainOnFire og
  4. LilleQ - for jeg er nysgerrig efter om de vil skrive om andet end sex (og ellers tager jeg gerne det med!)
  5. Aurelia fordi hun helt sikkert har fortjent en award!
  6. Innana for at være Innana
  7. Infotainer for at hun kan overleve i Århus
Så kom jeg vist det hele igennem!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

onsdag den 10. februar 2010

Modtag et hjerte fra Leoparddrengen

2 kommentarer
Inspireret af den kommende Valentines Dag deler jeg nu ud af bankende leopard-hjerter - som det du kan se ude i venstre kolonne.

Det kan blive dit, hvis du har en Blogger/Blogspot blog - så går installationen næsten helt af sig selv!

Bare klik på hjertet, så bliver du taget til en form med nærmere oplysninger!

Hjertet symboliserer at man går ind for forskellighed og respekt mellem mennesker. Og viser samtidig at din blog står under Leoparddrengens beskyttelse og at du er i hans tanker.

Jeg kigger snart på hvor svært det er at lave en WordPress-udgave!

Alternativt kan man bruge denne html:

<div align="center">
<b>Leoparddrengens Hjerte</b><br />
<a href="http://leoparddrengen.dk/LeoHeart.aspx"
style="cursor: url('http://leoparddrengen.dk/hand_cursor.cur') 8 0, url('http://leoparddrengen.dk/hand_cursor.cur'), auto;">
<img src="http://leoparddrengen.dk/images/s_leo_heart_anim.gif"
border="0" alt="Leoparddrengens bankende hjerte" />
</a><br />
<b>banker for mig!</b>
</div>

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

fredag den 29. januar 2010

Man er jo ikke sneleopard...

Ingen kommentarer

Så jeg tror bare jeg holder mig hjemme i aften - man skal med andre ord ikke gå ud for at kigge efter mig. Det er der nok heller ikke mange der ville, med det vejr...

Men det passer mig faktisk ganske udmærket - for jeg er inde i meget god stime med programmeringen i denne uge, hvilket jeg er overordentlig glad for. Jeg ville næsten ønske de sendte håndbold lidt oftere, så jeg ikke behøvede at spekulere over om der er noget i TV jeg gider at se - for det har da været utrolig begrænset denne uge.

Men god fornøjelse til de som vover sig ud!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

torsdag den 28. januar 2010

CAPTCHA

2 kommentarer
Et tip til webdesignere og -programmører. Well, de fleste pro's kender dem jo nok i forvejen, men jeg har aldrig dyrket så meget webprogrammering, mere det bagved.

Hvis man gerne vil have sådan en CAPTCHA*-ting et eller flere steder på sit site, kan jeg anbefale reCAPTCHA. Som leverer en gratis løsning - med let opsætning, og samtidig mulighed for customization. Og, det synes jeg er vigtigt, den har også en audio-mulighed for synshandicappede.

Dette sidste manglede den første ting jeg hentede ned, en ASP.NET CAPTCHA server control fra codinghorror. Den fungerede ellers også rigtigt godt, og var endnu lettere at customize - men jeg savnede altså det for de synshæmmede.

reCAPTCHA kan iøvrigt også hjælpe med metoder til at gemme email-adresser på websites, for at undgå email-harvesters. Og dem bryder vi os jo om - så hvis man absolut skal have mailadresser stående på sit site er det måske en mulighed (ellers kan man jo også kode sig ud af det).

* CAPTCHA er et acronym for Completely Automated Public Turing test to tell Computers and Humans Apart (og det skal lyde henad capture) - og dækker over metoder til at bekræfte at det er et menneske og ikke en computer der snakkes med.

Man kender dem mest fra de her billeder, hvor man skal skrive den tekst man ser i et felt - som regel når man skal oprette en brugerkonto et sted, eller på mange blogs, når man skal skrive en kommentar.

Hovedformålet er at undgå tilfælde af forskellige former for spam, eller falske oprettelser med videre (hvor en fjendtlig computer ellers hurtigt kan lægge et system ned.)

(En Turing-test er ellers egentlig det modsatte, hvor en computer skal bevise kunstig intelligens ved at fremstå som menneske - vi er ovre i noget Blade Runner agtigt. Først foreslået af en af computernes pionerer, Alan Turing.)

Ceterum censeo Facebook esse delendam.