Leoparddrengens
Public Key

lørdag den 13. marts 2010, kl. 17.58

For eller imod homo-adoption

Adoptiv-emner?
Der udspiller sig en heftig debat i disse dage, om hvorvidt Folketinget skal sige ja eller nej til homo-adoption. Nogle vil endda følge grundloven og stemme efter deres samvittighed, selvom deres respektive partier siger at det må de ikke.

Baggrunden for debatten er, at nogle mener, at homoseksuelle har en så forfærdelig levevis, at man aldrig skal have lov til at adoptere dem. Andre mener, at de er mennesker som du og jeg, og naturligvis skal man have lov til at adoptere dem.

Det skal ikke være nogen hemmelighed: jeg går helt ind for retten til at adoptere homoseksuelle. Faktisk tror jeg, hvis det bliver tilladt, at jeg vil prøve at ansøge om en lesbisk thai-teenager. Det tror jeg kan give en ny form for dynamik i det lille hjem!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

0 kommentarer: