Leoparddrengens
Public Key
Viser opslag med etiketten Jes Dorph-Petersen. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Jes Dorph-Petersen. Vis alle opslag

mandag den 8. marts 2010

Mærkeligt - sådan husker jeg det ikke?

Ingen kommentarer
I Irak var stemmeprocenten ved det netop afholdte valg 62%. Det fik Jes Dorph til i TV2 Nyhederne at sige, at det var usædvanligt højt for regionen.

Og det er så det der undrer mig - for jeg synes da bestemt jeg kan huske valg i - ja, faktisk i selv samme Irak - for blot 8-9 år siden. Hvor stemmeprocenten var over 100%?!

Og så er 62% jo altså ikke ret meget??

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

mandag den 7. december 2009

Nok ikke verdens bedste idé

Ingen kommentarer


TV2 Nyhederne havde i dagens anledning (Klimatopmødet) brugt deres studie på Rådhuspladsen i København. Hvad det så skulle gøre godt for, om studiet ligger i Odense eller i København kommer vel ud på et? Men de ville vel gerne give indtryk af at have fingeren på pulsen og være i begivenhedernes centrum.

Det kom de så også, nok lidt for meget. For studiet er åbenbart ikke særlig lydisoleret, og der var en del forvirrende lyd fra pladsen. Og helt galt gik det da Nephew gik på udenfor, og Jes Dorph til sidst måtte sidde og råbe hvad der stod på teleprompteren ud til os seere. Ikke at det gik særlig klart igennem af den grund.

Og hvert indslag gik henover hovedet på mig, fordi jeg blev så overrasket over den pludselige stilhed, når lyden fra studiet blev filtreret bort, at jeg slet ikke kunne koncentrere mig om hvad der blev sagt.

Så jeg vil da nok foreslå dem at tage tilbage til Odense i morgen. Og have fingeren på pulsen der...

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

tirsdag den 10. marts 2009

Divya Das igen

Ingen kommentarer

Nej, og så har Jes Dorph netop sagt, at Divya er vært på 22 Nyhederne - altså ikke på News, men på hovedkanalen. Så kan jeg altså komme til at se hende igen - det må næsten være belønning for at nævne hende på bloggen, så ny gør jeg det igen. (At hun så kommer til at omkranse Brian Mikkelsen er selvfølgelig synd, men sådan er skæbnen så lunefuld.)

Ceterum censeo Facebook esse delendam.