Med Trolæksagen i sin spæde oprulning, kom jeg i dag til at tænke på den amerikanske Plamegate - en af W. Bush-administrationens mange svinestreger, som i høj grad minder mig om den aktuelle danske.

For at ridse den op, kort - og jeg skal advare, jeg drager en del konklusioner, som ikke juridisk bevist, men som er mit klare billede af sagen:

I 2002 er er W-administrationen i færd med at oparbejde en "sag" mod Irak, så de kan få gjort kål på Saddam Hussein, og styr på landets olie. Man hører rygter om, at der bliver solgt beriget Uran fra Niger til Irak, hvorfor diplomaten Joseph Wilson sendes af sted for at undersøge. Han finder ingen tegn på at det skulle have fundet sted, hvilket han skriver en rapport om til Udenrigsministeriet.

I januar 2003 holder W. Bush så sin State of the Union tale, hvor han remser op hvor stor en trussel Irak er for USA og Verden, at de er nærmest få øjeblikke fra at have atomvåben, og de selvfølgelig har masser af Biologiske og Kemiske våben etc. Et af eksemplerne Bush bruger på hvad den onde Saddam har gang i, er at der importeres beriget uran fra Afrika*.

Et par måneder efter, i marts, begynder krigen så, og Iraks væbnede styrker bliver hurtigt nedkæmpet, og 1. maj holder W. Bush tale på Hangarskibet USS Abraham Lincoln - Mission Accomplished står der på banneret bag ham.

Alt er tilsyneladende godt, men noget mangler - de her masseødelæggelsesvåben som det jo skulle flyde med i landet.

Det får i juni 2003 Joseph Wilson til at skrive en række klummer, og kommer i en af dem ind på, at W. Bush talte usandt om Afrika-forbindelsen i sin State of the Union-tale.

Mindre end en uge efter afsløres det så, at Joseph Wilsons kone, Valery Wilson (med pigenavnet Plame, hvilket hun ofte omtales i starten, derfor navnet Plamegate), er CIA agent - i klummer skrevet af politiske kommentatorer (først breaket af Robert Novak, som pudsigt nok havde tilnavnet Prince of Darkness - Mørkets Fyrste - som i øjeblikket er populært til spindoktorer).

Hvilket vækker noget furore, men i starten dog begrænset - sådan er stemningen i USA på det tidspunkt. Dog kan de fleste se, at det ikke er skidesmart at out'e en hemmelig agent - spion - da det dels gør at hun naturligvis i fremtiden er ubrugelig som sådan, og dels kan være et større problem for hendes kontakter i de lande hun har opereret.

Karl Rove

Valerie Wilson er dog stædig, fastholder at det er Bush-regeringen som står bag afsløringen af hende, og en undersøgelse iværksættes. Det går dog meget langsomt med at komme nogen vegne, da journalister og klummeskribenter henholder sig til kildebeskyttelse.

Men lang tids efterforskning viser, at Karl "Turdblossom" Rove (topspindoktor for Bush, og kampagneleder i valgkampene), Vice-Præsident Dick Cheney og dennes stabschef Lewis "Scooter" Libby er impliceret i lækken. (Libby implicerer også Bush selv indirekte, ved at sige, at Cheney har sagt, at Bush har sagt god for delvis afsløring af klassificerede oplysninger).

Ingen af dem bliver dog dømt for noget - der er for mange uklarheder i forhold til hvem som vidste hvad, modstridende forklaringer og nok også mangel på bevis om forsæt, så de går alle fri i forhold til selve lækagen, og ikke mindst kan det ikke bevises at Libby - manden bag den endelige læk, vidste at Valerie Wilson var hemmelig agent, og ikke blot CIA ansat.

Dog dømmes Scooter Libby 30 måneders fængsel - ikke for lækken, men for at forhindre sagens opklaring. 30 måneders fængsel som han en måned efter blev benådet fra at skulle sidde af George W. Bush. Dog skulle Libby stadig betale en bøde på $ 250.000.

Dick Cheney

Og hvordan er det så jeg synes de to sager minder om hinanden - Plamegate og Trolæksagen? I deres udgangspunkt i forhold til motivet er de forskellige: Helle Thorning skulle slet og ret sværtes mest muligt, for at  gøre det sværere for hende, hendes parti og "Rød Blok" at opnå opbakning i befolkningen. Hvorimod Plamegate handler om hvordan Cheney og Rove kunne få hævn over det asshole, som vovede at tale deres administration imod, som vovede at sige sandheden; og ikke mindst har den - er jeg overbevist om - skullet tjene som eksempel, der skulle afskrække andre potentielle whistleblowers fra at overveje lignende.

Men mange ting minder også om hinanden - i begge tilfælde er det for eksempel ægtefællen man går efter, og der er tale om fortrolige oplysninger som lækkes for at skade modstanderne.

Men der hvor sagerne mest minder om hinanden, efter min mening, er den uhellige alliance der er mellem magthavere og nogle journalister/kommentatorer - som de har kunnet gå til, sikkert forvisset om at de kunne aflevere deres dirt uden at det ville komme tilbage og ramme dem i nakken, og i ligeså sikker forvisning om at historien ville rulle, som havde de bestilt den.

Man kan så indvende at det jo ikke virkede - sagerne er jo kommet frem?! Problemet ved at tro det, er at ihvertfald Plamegate var toppen af isbjerget. Der var tydelige tegn på lignende misbrug af hundreder af sager fra Bush-perioden - men i tilfældet Valerie Wilson gik de for langt; fordi deres sædvanlige base godt kunne se, at det af afsløre egne spioner måske ikke var så skidesmart i en tid, hvor efterretninger var det alle ville have mere af; derfor blev det til en undersøgelse.

Herhjemme har vi muligvis ikke set hundreder af lignende tilfælde, men vi har da set et par stykker, navnlig i Forsvarsministeriet - sager som aldrig bliver opklaret på grund af hensynet til kildebeskyttelsen. Og jeg er bange for, at det har været en mere udbredt praksis end vi tror. I en cocktail af en regering som har siddet så længe, at den begynder at føle sig magtfuldkommen, og en presse som ikke bare er villig til at kigge den anden vej, men rent faktisk gladeligt hjælper til, er det nærmest naturnødvendigt at det sker.

Uden at jeg egentligt vil rose Ekstra Bladet alt for meget, synes jeg det var velsignet, at de i søndags gik ud og "brød" kildebeskyttelsen af Peter Arnfeldt. Fordi det må få Ministrene og deres håndlangere til at overveje hvad de kan slippe afsted med i fremtiden, hvilket igen må afholde dem fra at lave de værste svinerier.

Hvis vi kan komme tilbage til en tilstand, hvor ministrene er folkets tjenere, og pressen er folkets vagthund - istedet for at pressen er skødehunde og rottweilere for ministrene - så vil det da være herligt.

Og B.T. - tjah, jeg synes det blad skulle drage hen hvor peberet gror. (Sammen med Facebook, men det er en anden historie.)


* Det var iøvrigt almindeligt kendt i troværdige aviser i verden på dette tidspunkt, at dette var løgn. Men ikke i amerikanske aviser, eller for eksempel Jyllands Posten eller Berlingske. Sådan var det med rigtigt mange historier på det tidspunkt. Noget pressen under et stadig mangler at få gjort op med.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Jeg forestiller mig, at i den generelle glæde over udviklingen i Ægypten, skides der rundt omkring grønne grise. For eksempel i Søren Espersens træningsbukser - han har været en af de argeste fortalere for, at det ville være bedst for alle, hvis Mubarak blev ved magten. Den umiddelbart mest indlysende grund er jo nok, at det ville sikre Israel - landet som er hans personlige ven - stabilitet længe fremover.

Men den virkelige, dybe frygt er sgu nok: hvad nu hvis Ægypten går hen og bliver demokratisk? Hvis Mellemøsten begynder at nærme sig demokrati? Nu har vi i et årti gået og hængt alt hvad vi sagde på, at muslimer, islam, muselmænd,  muhamedanere ikke er, ikke kan være demokratiske. Det vil jo være en nedsmeltning hvis det viser sig ikke at være rigtigt. Så naturligvis må heppes på diktatorerne. Trist, Søren, virkelig trist.

Andre som jeg kunne forestille mig skider lidt grønne grise, er de dele af USAs black-ops, som har udleveret fanger "ekstraordinært" til især Ægypten - så de kunne blive tortureret der, og måske komme med oplysninger som kunne være interessante i the War on Terror.

Jeg er ret sikker på Bush jr, Karl Rove, Dick Cheney og Donald Rumsfeld sidder på tønden lige nu. De prøver sikkert at berolige sig med, at der har været næsten 3 uger til at makulere det værste. Og der sikkert går adskillige måneder før der er styr på dokumenterne. Men samtidig ved de jo også godt, at der er mange der har tegnet nogle livsforsikringer i de dokumenter - de er ikke bare pist-væk allesammen. Og de skal nok komme for en dag- før eller siden.

The Haag is calling!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Måske en sandhed man ikke ønskede. Jeg ønsker den ikke. Ville ønske den aldrig havde eksisteret. Men det gjorde den. Det gør den.

Turd-blossom - lorteblomsten, Karl Rove, Bushs spindoctor, udtaler sig. Og det er ikke småting vi får at vide:

Ville Irak-krigen have fundet sted, hvis der ikke var WMD (masseødelæggelsesvåben)? Det mener Rove ikke. (Og spørgsmålet må dermed være, hvis man vidste at der ikke var WMDs - for de var der jo ikke). Men fortsætter, at der højst sandsynligt var WMDs, det var bare ham den skide Saddam Hussein der ødelagde dem inden krigen, eller flyttede dem til Syrien!

Han indrømmer dog at en af hans største fejltagelser i sin embedsperiode var, ikke at gøre nok ved den sandhed at der altså ikke var nogen WMDs. (Med andre ord, han løj ikke nok om det efterfølgende.)

Så bliver der diskuteret lidt EIT (Enhanced Interrogation Techniques, Forbedrede ForhørsTeknikker - såsom waterboarding. Som ellers klassificeres som tortur.) Hvor han mener at alle kendte til dem, og at demokraterne er nogle båtnakker at de nu lader som om de ikke gik ind for det. Hvilket desværre lyder sandt.

Han siger så også at præsidenten (Bush) aldrig godkendte tortur, tværtimod - tilsyneladende udfra den logik, at alt hvad præsidenten sagde god for per automatik ikke var tortur - ellers ville præsidenten ikke have godkendt det.

Ikke overraskende giver omtalen en et indtryk af en virkelig likable fyr. Og man undrer sig over, når vi nu avler 25 millioner svin om året i dette land: hvorfor kunne han så ikke være en af vore?
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Husker I Plamegate? Hvor en CIA-agents hemmelige cover bevidst blev lækket, som hævn mod hendes mands åbenmundethed omkring falske "beviser" i optakten til Irak-krigen?

Hvis ikke, er det et godt tidspunkt lige at genopfriske den - for den var et af de tydeligste symptomer på Bush-regeringens magtfuldkommenhed. Og endte op med en fængselsdom til Lewis Libby - ikke fordi han havde lækket noget, men på grund af mened i undersøgelsen. (Libby's dom blev senere omstødt af Bush, så han ikke skulle i fængsel, men heller ikke blev egentligt benådet.)

Den egentlige bagmand for lækken, er alle vist enige om, var Karl Rove - Bush's spindoctor som gav ham to valgsejre ved de mest nedrige kampagner USA endnu har set. Turdblossom (kokageblomst) som Bush yndede at kalde ham. Han endte med at måtte blive gået af en meget hårdt presset Bush.

Der er både ligheder og forskelligheder til den kørende Jacob Winther-historie. Den største forskel er nok motivet: hvor det i Plamegate var rendyrket hævn, er der i denne sag nok snarere tale om politisk opportunisme, spin som  går langt over stregen, i det den prøver at skabe en gunstig virkelighed.

Gunstig for regeringen, altså. I følge forsvaret bestemt ikke gunstig for folkene på jorden i Irak. Ligesom lækken af Valerie Plame's cover bestemt ikke var gunstig for hendes virke for CIA.

Lighedspunkterne er mange - først og fremmest naturligvis, at vi har at gøre med en spindoktor som ikke skyr nogen midler. Men også magtfuldkommenheden - og det er her overskriften kommer ind i billedet. For hvor meget jeg ikke respekterer Lars Løkke, mener jeg ikke at hans regering besidder den samme stemning af magtfuldkommenhed (og det er positivt) som hans forgængers.

Jeg mener simpelthen den historie er ærketypisk for Fogh-regeringen, som på utroligt mange punkter minder om Bush-administrationen, ikke mindst i sin håndtering af medierne, og jeg er sikker på der ligger mange flere lignende sager og gemmer sig. Og en af grundende til at de dukker frem nu, er netop at "far" Fogh har været væk længe nok til at disciplinen begynder at falme. Og nogle journalister ikke længere lader sig kue - men altså ikke alle.

For at undgå injuriesager skal jeg selvfølgelig lige specificere, at dette er tanker jeg gør mig, angående hvis påstandende om lækken er sande.... :rolleyes
Ceterum censeo Facebook esse delendam.