Leoparddrengens
Public Key

lørdag den 13. marts 2010, kl. 09.43

Pasta med Kødsovs

Denne opskrift på pasta med kødsovs plejede at være rimelig populær, da jeg lavede den til mig og min eks (og siden børn). Og nu havde hun bedt om opskriften, så kan jeg vel også dele den her.

Og hvis det kan afholde nogle kvinder fra at gå ud og købe mad i byen, har jeg jo også gjort en god gerning...

Note: der er sovs til et par dage, hvis man ikke laver til mange mennesker. Vi plejede at lave ris til på anden dagen.

Tilberedningstiden er mindst 1 time. Der skal bruges:

100g Pancetta i en tyk skive; ellers bacon i strimler, som klippes i stykker
2-3 løg
1-2 fed hvidløg
2 gulerøder
evt 1 pastinak
500 g hakket okse 10-12%
kakaopulver
øl (gerne mørk, evt porter)
2 dåser hakket/flået tomat
1 lille dåse tomatkoncentrat
1 citron
½ rød chili, medium stærk
Herbes-de-Provence, salt, peber, andre krydderier efter lyst
eventuelt oksebouillion/fond

Pasta efter lyst. Jeg plejer at foretrække traditionel tør spaghetti, men pastaskruer er vist egentligt det rigtige (det fanger og opsamler sovsen).

Tilbehør:
Brød, parmesan
Lav gerne en grøn salat til efterfølgende
  1. Skær pancettaen i tern/mindre stykker og steg den i bunden af en rummelig gryde med oliven eller rapsolie.
  2. Efter et par minutter tilsættes hakkede løg og hakkede hvidløg; lad dem stege ved jævn varme ca 5 min under stadig omrøring - løgene skal ikke tage farve, men blive mere klare
  3. Tilsæt gulerødder og eventuelt pastinak, skåret i skiver på ca ½ cms tykkelse, eventuelt halverede hvis for store.
  4. Lad stege et par minutter - stadig under omrøring.
  5. Tilsæt en pakke med 500 g kød. Findel kødet med grydeske, og rør til stadighed rundt
  6. Når alt kødet har taget farve tilsættes 3/4 teske kakaopulver, og der røres så det fordeles
  7. Tilsæt en dl øl, og rør godt rundt. Lad den koge/sive ind 1 par minutter
  8. Tilsæt 2 dåser hakkede el flåede tomater, rør godt rundt i det hele.
  9. citronsaften er vigtig - retten føles lettere
  10. Tilsæt et god del herbes-de-provence, salt og peber, samt en halv fint hakket rød chili.
  11. Tilsæt 2/3 af en (lille) dåse tomatkoncentrat
  12. Tilsæt et par dl vand* + gerne noget god bouillion eller fond (okse eller vegetabilsk)
  13. Rør godt rundt!!
  14. Tilsæt saft fra et par skiver citron
  15. Rør rundt, og lad det simre
  16. Lad det simre længe, mindst en halv time, men så længe som muligt! Vedbliv at røre rundt ind imellem. Kommer der meget skum i overfladen fjernes det efterhånden med en teske.
  17. I passende tid inden maden skal på bordet sættes pasta over, og koges efter anvisninger på pakken.
  18. Et par minutter før kødsoves skal fra blusset, tilsættes saft fra et par skiver citron mere, samt evt resten af tomatkoncentraten, og der smages til med herbes-de-provence, salt og peber.
  19. Den færdige, afdryppede pasta + kødsovs serveres, eventuelt med flute og revet parmesan.
* Mængden af vand skal helst passe til efterfølgende kogetid. Tilsæt hellere for lidt vand end for meget - der kan altid tilsættes mere senere. 

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

1 kommentarer:

spunky sagde ...

den der med citronen den var ny for mig! ;-)