Ærlig talt, jeg synes det er så bundpinligt, når et ledende medlem i et parti eller en regering bruger et noget søgt udtryk, og alle nedad i hierarkiet efterfølgende også bruger det. Det minder vel mest og alt om en scene fra Kundskabens Træ, hvor eleverne i klassen gør alt for at mene det samme.
I dette tilfælde er det statsministeren, som for et par dage lancerede den der med, at Lene Espersen bliver målt på en anden vægt - og straks skal Brian Mikkelsen udstille sit tomrum, og følge trop.
Brian til møde med sin politiske støtte, Otto |
Brian Mikkelsen fortæller også, at det som minister kan være svært at nå til alle de møder man bliver inviteret til - som Kulturminister fik han for eksempel mellem 50 og 100 invitationer om ugen, men måtte takke nej til de fleste. (Der er måske også lidt forskel på indvielsen af et nyt badminton-net i Nørre Sneum Hallen, eller fernisering i Mundmalerforeningen og et internationalt topmøde - men fint nok.)
Det giver mig så bare lyst til at spørge: Hvad så med mødeaktiviteten i Brian Mikkelsens nuværende job, som Økonomi- og Ehvervsminister? Hvorfor nævner han ikke den? Svaret er nok det indlysende, at der er mødeaktiviten ærligt talt ikke særlig høj. Men det skal man ihvertfald ikke kritisere Brian for - for hans mødeaktivitet er alligevel langt, langt højere end hans forgængeres! (Og det er jo målestokken nu om dage.)
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
0 kommentarer:
Send en kommentar