Leoparddrengens
Public Key
Viser opslag med etiketten Gabrielle Giffords. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Gabrielle Giffords. Vis alle opslag

torsdag den 13. januar 2011

En glædens & sorgens dag

2 kommentarer
Der skal ikke herske tvivl om, at jeg er ovenud glad for at Lene Espersen idag er blevet tvunget til at tage sit gode tøj og gå. Jeg kunne ganske vist forestille mig bedre scenarier - for eksempel at hun var blevet, og havde kørt partiet helt under spærregrænsen. Eller at Brian, som jeg hepper på, overtager roret og gør det.

Det sidste er dog nok urealistisk - at han bliver valgt altså. Jeg er ikke i tvivl om, at han vil få ødelagt partiet fuldstændig hvis det skulle ske. Lars Barfoed er jo nok den mest sandsynlige og bedste kandidat de Konservative kan stile med. Hans største problem er nok, at DF hader ham - men det må man jo sådan set sige er et sympatisk træk.

Kan man føle sig fristet til at have medlidenhed med Lene Espersen? Muligvis kan nogle - min mor havde det for eksempel allerede lidt i efteråret. Jeg har ingen medlidenhed whatsoever. For mig er der ingen tvivl om, at hun er et af de største svin der har haft sin gang i dansk politik, eksemplificeret af hendes behandling af Camilla Broe og de danske retsprincipper.

Dog skal det indrømmes, at jeg på ingen måde mener Lene Espersen er dum. Hun er en yderst, yderst ubehagelig person, men dum er hun ikke. Og man må da også sige hun klarede sin aftrædelsestale storartet. Det fantastiske (og stadig urealistiske) ville dog være, hvis Brian kunne overtage - for han er ikke blot en yderst, yderst ubehagelig person, men også en yderst, yderst dum person. Så muligvis peger Lene på ham - som hun plejer - så hun igen kan komme til stå sig bedre end hun ellers ville. Vi for dog næppe at vide hvem der peger på hvem, imorgen.

Når jeg også nævner det er en sorgens dag, er det på grund af mindehøjtideligheden i Tucson, for de dræbte og sårede ved skyderiet i lørdags. Og egentligt skete det sørgelige naturligvis i lørdags, men jeg må sige at jeg begyndte at græde snot, da jeg så klip fra Obamas tale (bragt i sin helhed herunder) - især da det handlede om den niårige pige, født 11. september 2001 - så kan det altså næsten heller ikke komme længere ud.

(Og så har jeg iøvrigt helt personligt haft en ganske storartet & produktiv dag, så er vist i det hele taget lidt højspændt til aften.)

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

søndag den 9. januar 2011

Så er der 16 tilbage...

Ingen kommentarer
En plakat fra Sarah Palin - over 20 særligt hadede demokrater, som efter Palins mening har "stjålet" en republikansk plads i repræsentanternes hus, og endda har vovet at stemme for sundhedsreformen.

De er smagfuldt udpeget med kikkertsigte, og teksten It's time to take a stand - som vel kan oversættes med Det er tid til et opgør. 3 er markeret med rødt - det var pladser demokraterne tabte ved midtvejsvalget. Derfor står der også nederst: 17 tilbage!

Medmindre Gabrielle Giffords mirakuløst skulle komme nok til hægterne igen, efter at hun igår blev skudt gennem hjernen, til at hun kan genoptage arbejdet i Huset, kan plakaten passende rettes til 16 more to go.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

lørdag den 8. januar 2011

Jeg er ikke typen der beder

2 kommentarer
Men hvis jeg var amerikaner ville jeg nok sige, at jeg beder for Gabrielle Giffords, det medlem af repræsentanternes hus, som i dag er blevet skudt i hovedet. Og først blev meldt dræbt, men senest rapporteres in critical condition.

Ikke at jeg kan alle medlemmerne af repræsentanternes hus, men en kvinde, demokrat, som det lykkes at vinde i Arizona, over en mandlig tea party favorit, fortjener opmærksomhed. Og når Wikipedia kan fortælle, at hun gør meget for solkraft (god ide i Arizona) og er gift med en astronaut... så øges sympatien for en nørd som mig. Og med sine 40 år er hun samtidig nogenlunde jævnaldrende, hvilket også øger indlevelsen. Så det berører mig.

Men en debat om våbenlovgivningen i USA fører det jo næppe til, ligemeget hvad udfaldet bliver.

Jeg er ikke typen der beder. Men hun vil være i mine tanker den næste tid. Ligesom de øvrige fra den galningeskydning vil være, men det bliver på et - endnu mere - abstrakt plan.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.