Leoparddrengens
Public Key
Viser opslag med etiketten monarki. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten monarki. Vis alle opslag

fredag den 6. august 2010

Selvsving

2 kommentarer
Medierne er gået i sælskind.
Øh, undskyld, selvsving.
De må da være glade hos de Konservative nu. For knap havde de lært det nye ord selvsving, som de så alle (især Naser Khader) gik i selvsving over - før Kronprinsesse Mary gik i selvsving og nu venter selvsvingende tvillinger.

Grunden til at de Konservative kan være glade er ikke så meget deres traditionelle kærlighed til Kongehuset - men mere at nu kan medierne det næste års tid - indtil den dobbelte barnedåb - Åh Gud! - for alvor gå i selvsving, men med noget helt andet end Lene Espersen og hvad de nu ellers dummer sig med hos de Konservative.

Faktisk tror jeg nogenlunde man kan droppe alle medier det næste års tid, for de som ikke skriver om de dejlige tvillinger, skriver om hvor forrykt det er at alle medier skriver om de dejlige tvillinger. Inklusive denne blog.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

fredag den 5. marts 2010

Statistisk entydigt: Gå af, dronning!

Ingen kommentarer
En meningsmålig foretaget af Capinion (eller var det Megacent?) har slået fast at en ovevejende del af befolkningen mener Dronning Margrethe bør gå af.

Om ikke nu, så inden for de næste 50-100 år. "Hun bliver jo ikke yngre," som den mest typiske modstander af, at dronningen bliver siddende på tronen mere end 100 år endnu udtaler (han er blikkenslager fra Fredericias opland, hedder Werner, og går til bowling i fritiden.)

"Sikke noget vrøvl," forsvarer dronningens mest statistisk ivrige forsvarer hende, "dronningen har den alder dronninger skal have, og hun kan sagtens blive siddende sålænge hun selv vil, og lidt til." (Der er statistisk tale om en frisørelev fra Rødovre ved navn Tinna (med to n'er), som er single, men altid på udkig (ring til mig, drenge!), som har Telenor som teleselskab.)

Undersøgelsen viser også, at hvis det var op til hun-katte havde vi slet ikke et kongehus, for 80% hunkatte foretrækker Whiskas fremfor et kongehus.

Meningsmålingen er foretaget ved telefonopkald til et repræsentativt udsnit af landets befolkning mellem 16 og 16:30 og er behæftet med en usikkerhed på +/- 84,5%.

Det skal understreges at ingen dyr kom til skade under rundspørgen (men enkelte katte blev dybt fornærmede.)

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

torsdag den 23. juli 2009

Grundlovs-ændring, please!

Ingen kommentarer
Kan vi ikke få gennemført en ændring af Grundloven, således at Kongehuset gøres agnostisk? Ikke så meget fordi de ikke må tro på noget (det må de gerne for min skyld - jeg undrer mig sådan set mere over at der i øjeblikket står hvad de skal tro) - men fordi vi da så kunne slippe for alle disse kirkelige højtideligheder.

Hvad er det dennegang? Barnedåb? Give me a fucking break, altså - vi andre nøjes med at dumpe en formular ind hos kordegnen (og hvorfor det lige skal være kordegnen fatter jeg iøvrigt heller ikke).

Alternativt, hvis det hele absolut skal være så religiøst, så lad de forskellige medlemmer være medlem af forskellige religioner. Det ville også være godt for integrationen - eller disintegrationen om man vil. Og jeg ville elske at se Pia Ks ansigt ved fremlæggelse af forslaget - for ikke at tale om præstefætrene. Så ville de sgu nok tage en tørn mere på tinge.

Og så ville det altså være væsentligt mere spændende at skulle overvære en tv-transmitteret prinse-bris.

Apropos præstefætrene, tjek lige denne liste over stednavne i Seem Sogn ud. Jeg ville bare til at skrive at det vistnok lå et sted mellem Lem og Tarm, men den er næsten bedre.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

onsdag den 10. juni 2009

Prinsessegemalinde?

4 kommentarer
Der er selvfølgelig en pointe i, hvis der skal være ligestilling i Kongehuset - eller vi bør vel kalde det Monarkiet - så bør Prins Henrik være Kong Henrik.

Medmindre vi indfører at det kun er en regerende Dronning, som hedder Dronning. Og en kvinde som er gift med en (regerende) Konge istedet er Prinsessegemalinde? Eller ok, Prinsesseviv er måske egentlig mer korrekt. Men ikke helt så absurd. Og jeg går jo efter det absurde i Kong.... øh, Monarkiet.

Prinsesseviv Mary lyder vel også meget godt?

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

fredag den 8. maj 2009

Jeg - en monarkist!

2 kommentarer
Kongehuset er lidt oppe at vende igen i disse dage, på grund af prinsefødsel og frygt for manglende stemmer til tronfølgelov.

Så jeg føler det er på sin plads, at jeg siger hvad jeg mener om at vi har et monarki. Og det er sikkert noget der kan overraske en og anden som har fulgt med her.

Men jeg er monarkist. Totalt!

hvorfor? Fordi jeg synes det er så absurd og anakronistisk at det sætter hele vores demokratiske system i et fornuftigt perspektiv. Og burde fortælle folk, at det hele ikke skal tages alt for alvorligt. Jeg er så udmærket klar over, at de fleste mennesker rent faktisk tager det alvorligt, og måske endda mere endnu alvorligere på grund af netop kongehuset - men det er deres problem.

For mig giver det mening at nye ministre skal ind og velsignes af nogle blåblodede. Det burde ligesom sætte noget på plads for enhver.

Og pengene? Rolig nu, selvfølgelig koster det. Men det ville ikke være være fucking billigere hvis vi havde en præsident, som endda skulle udskiftes indimellem - tværtimod. Og tænk tanken til ende, hvis vi skulle have sådan en, var vi nok aldrig sluppet af med lystløgneren og krigsforbryderen - så havde han fundet et nyt fint job han ville have.

Så, nej - giv os vort oldgamle monarki, med dens fuldstændig latterlige traditioner. At vi indimellem må afskrive en tv-dag til barnedåb eller bryllup er så en del af prisen - og det kan sikkert også være meget sundt at skulle finde på noget andet at lave.

(Noget andet er, at jeg nok aldrig helt har kunne opgive min barndoms fantasi, at jeg i virkeligheden var en forbyttet prins, og en Frederik eller Joachim har taget min plads (de har fødselsdag på hver side af mig); og i øvrigt også som RPGer synes det er meget fint med et monarki og en adel.)

Ceterum censeo Facebook esse delendam.