Leoparddrengens
Public Key
Viser opslag med etiketten bubber. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten bubber. Vis alle opslag

torsdag den 7. april 2011

Derfor bliver Bubber vred over dyresex

3 kommentarer
Ligesom sin doppelgänger, Lars Barfoed, er Bubber vred. Vred over dyresex - det vil man kunne se i et program i aften på TV2. Det forhindrer dog ikke en del mennesker i at blive vrede på Bubber - selvom de også er vrede over dyresex. I det hele taget er der rigtigt meget vrede.

Nu prøver Bubber så i helsides annoncer at forklare hvad han har i mod dyresex, så ingen skal være i tvivl:

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

fredag den 14. januar 2011

Barfoeds Badekar

Ingen kommentarer
Kommende valgplakat for Lars Barfoed
Når nu Bubber er blevet politisk leder for de Konservative (under pseudonymet Lars Barfoed) istedet for Helle Ib, så er jeg spændt på hvad næste træk bliver.

Men mon ikke det bliver noget med en række pseudo-reality programmer på TV2 - sådan noget med H.A. og Barfoed på Stroppetur (hvor H.A. er Helge Adam Møller, naturligvis). Eller måske bliver det snarere noget med optagelser fra det konservative Danmark, som kan forundre og pirre. Og der skal altid være noget med bryster, så vi får en topløs Henriette Kjær, og Charlotte Dyremose som indretter swingerklub i en hestestald.

Og mon ikke der kommer nogle kokkeprogrammer - Mad med Lars og Naser. Samt den prisvindende Barfoed bag Tremmer, fra da Bubber blev anholdt under klimatopmødet. (Hvorfor er der iøvrigt ikke nogen der har gravet i det?)

Og så selvfølgeligt godt med genudsendelser af de gamle Barfoeds Badekar-programmer: de kommende vælgere skal jo også være tunet ind på hvem de skal stemme på.

Jo, jeg tror hurtigt det skal gå frem med meningsmålingerne for de Konservative.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

torsdag den 13. januar 2011

Google: Hvor gammel er Lars Barfoed?

Ingen kommentarer
Tja, der kommer jo nok mange spørgsmål om ham de næste dage, og de første som ovenstående klikker allerede ind. Man kan selvfølgelig finde svarene på Wikipedia, men lad da bare mig høste nogle hits.

Lars Barfoed er født 4. juli 1957, og det gør at dags dato er Lars Barfoed 53 år gammel. Han blev medlem af folketinget i 2001, og var Familie- & Forbrugerminister 2005-2006 (efter Henriette Kjær var blevet gået efter mandens økonomiske udskejelser). Selv blev Lars Barfoed gået efter en række madskandaler, som endte med at Dansk Folkeparti ikke kunne holde til at bakke ham op.

Efter en periode uden ministerpost blev han taget til nåde igen i 2008, hvor han blev transportminister, og efter Brian Mikkelsen blev Økonomi- & Erhvervsminister i 2010 overtog Lars Barfoed justistministeriet.

Lars Barfoed er valgt i Fredensborgkredsen, og er med i VL-2... hvis man er til loger & den slags.

Og så er han muligvis iøvrigt storebror til Niels Christian Meyer, bedre kendt som Bubber - ligheden er ihvertfald slående.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

fredag den 23. juli 2010

Er Bubber udenrigsminister?

2 kommentarer
Bubber
Lars Barfoed
Det slog mig i dag, da TV Avisen havde et indslag, hvor udenrigsministerjustistminister Lars Barfoed skulle forklare, at det bestemt ikke var racisme at vise 23 romaer ud uden at de var dømt for noget, at han da egentligt ligner Bubber utroligt meget. Og ikke bare ligner, hans mimik er også en tro kopi.

Faktisk så meget, at jeg tilsidst kom i tvivl: er Bubber faktisk Lars Barfoed? Eller er det Lars Barfoed som er Bubber? Og hvem af dem er det som er udenrigsminister? Og vidste Hillary, at Lars Barfoed var blevet fængslet under klimatopmødet? Indvirkede det på Danmarks chancer for at få fat på olien i Arktis?

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

onsdag den 13. maj 2009

Sankt Bubber

3 kommentarer
Det lader til at Bubber kan mere, end jeg umiddelbart ville have givet ham credit for - ihvertfald har han ifølge Evangelist helbredt 5 mennesker ved et bønnemøde; og det må vel være ganske vist så.

Ifølge nyhederne.tv2.dk skriver Evangelist om det ene tilfælde "'L' var skizofren og ikke rigtig troende, men blev ør i hovedet og udfriet under bøn." Det kan jeg egentlig godt genkende, jeg plejer også at blive ør i hovedet når jeg ser Bubber, og føler mig vældig udfriet når jeg skifter kanal.

Men så er det jo bare at vente på, han kommer med i pavens kanon.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

lørdag den 22. november 2008

Noget andet jeg ikke forstår ved Verden

Ingen kommentarer
Hvordan kan det være trusselsvurderingen er højere for Obama end Bubber?

Ceterum censeo Facebook esse delendam.