Denne (alkoholiske) drink var ekstremt populær i slutfirserne og starten af halvfemserne. Men med internettets udbredelse blev den for generende, og er derfor nu forbudt. Hvilken drink er der tale om?
Svar findes her.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Viser opslag med etiketten alkohol. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten alkohol. Vis alle opslag
torsdag den 30. december 2010
søndag den 7. november 2010
Når det er svært at få bukser på
kl.
15.41
2
kommentarer
Førnævnte Steen AA postede den anden dag en video jeg synes bør være obligatorisk før julefrokoster - der viser hvor galt det kan gå, når man skal være smart når man danser (og er godt lakket til).
Den kom jeg til at se (og grine af) nogle gange - og kom så også til at se en af de relaterede videoer. Og den er altså også ret underholdende - hvis man da kan få det over sit hjerte, at grine af andre. Den handler om, hvor svært det kan være at få nogle bukser rigtigt på. En følelse vi sikkert alle kender.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Den kom jeg til at se (og grine af) nogle gange - og kom så også til at se en af de relaterede videoer. Og den er altså også ret underholdende - hvis man da kan få det over sit hjerte, at grine af andre. Den handler om, hvor svært det kan være at få nogle bukser rigtigt på. En følelse vi sikkert alle kender.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
onsdag den 6. oktober 2010
Men så får man jo ikke sex?
kl.
18.09
4
kommentarer
Sundhedsstyrelsen er ude med en ny kampagne - som jeg har lidt svært ved at blive klog på.
Men så vidt jeg kan forstå, handler den om at gå tidligt i seng - eller ihvertfald at man skal gå hjem fra byen inden klokken bliver 5, for ellers falder man bare i søvn og tisser i bukserne eller på gulvet. Eller også vil de have man skal blive ved - det hele er lidt dobbelttydigt, men man kan vist selv lægge den mening man synes ind i filmen. Det er sådan noget smart markedsføringsteknik, det der flertydighed, tror jeg nok.
De har endda lavet kampagnen i to udgaver, en til hvert køn. Men budskabet er lige forståeligt i hver udgave.
Jeg har lidt problemer med kampagnen:
For det første, hvis man allerede skal gå hjem inden klokken 5, så bliver det ekstra svært at leve op til nogle af de andre krav fra Sundhedsstyrelsen. Ikke mindst det der hedder, at man skal indtage mindst 21 genstande om dagen (kvinder kan dog nøjes med 14). Og medmindre man starter vildt tidligt, kan det altså godt være svært at have nået inden klokken 5.
Og for det andet - og det skulle være ret oplagt - hvis man slutter før 5, når man aldrig til sex - og det er da et problem?!
(klippene er sponsoreret.)
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Men så vidt jeg kan forstå, handler den om at gå tidligt i seng - eller ihvertfald at man skal gå hjem fra byen inden klokken bliver 5, for ellers falder man bare i søvn og tisser i bukserne eller på gulvet. Eller også vil de have man skal blive ved - det hele er lidt dobbelttydigt, men man kan vist selv lægge den mening man synes ind i filmen. Det er sådan noget smart markedsføringsteknik, det der flertydighed, tror jeg nok.
De har endda lavet kampagnen i to udgaver, en til hvert køn. Men budskabet er lige forståeligt i hver udgave.
Jeg har lidt problemer med kampagnen:
For det første, hvis man allerede skal gå hjem inden klokken 5, så bliver det ekstra svært at leve op til nogle af de andre krav fra Sundhedsstyrelsen. Ikke mindst det der hedder, at man skal indtage mindst 21 genstande om dagen (kvinder kan dog nøjes med 14). Og medmindre man starter vildt tidligt, kan det altså godt være svært at have nået inden klokken 5.
Og for det andet - og det skulle være ret oplagt - hvis man slutter før 5, når man aldrig til sex - og det er da et problem?!
(klippene er sponsoreret.)
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Etiketter:
alkohol,
sex,
sundhedsstyrelsen,
viral kampagne
mandag den 19. juli 2010
En lidt for smart alkotrold
TV-Avisen havde et indslag, hvor blandt andet politiet advarede imod nogle håndkøbs promilletests man kan købe, ved navn AlkoTrol.
Og det var ikke så meget teknikken i den, der var problemet - men det, at man skulle tolke sin promille udfra hvilken farve et filter man sugede igennem fik.
En advarsel jeg godt kan forstå, for udfra billederne var det forskellige udgaver af skod-gul man skulle bedømme. Så jeg kan sagtens se for mig, folk der sidder på en mørk bodega i dæmpet belysning, eller står foran bilen i lyset fra gadelampen: "Jojo, djen er shgudda hel fin, højst 0,3 pro *hik* mille, far her kjan <bøvs> klare sine bajsere ennu."
Virker ikke som den klareste måde at fortælle folk, at de ikke skal køre. Men det er måske også noget som kan gøre den populær - og derfor meningen?
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Og det var ikke så meget teknikken i den, der var problemet - men det, at man skulle tolke sin promille udfra hvilken farve et filter man sugede igennem fik.
En advarsel jeg godt kan forstå, for udfra billederne var det forskellige udgaver af skod-gul man skulle bedømme. Så jeg kan sagtens se for mig, folk der sidder på en mørk bodega i dæmpet belysning, eller står foran bilen i lyset fra gadelampen: "Jojo, djen er shgudda hel fin, højst 0,3 pro *hik* mille, far her kjan <bøvs> klare sine bajsere ennu."
Virker ikke som den klareste måde at fortælle folk, at de ikke skal køre. Men det er måske også noget som kan gøre den populær - og derfor meningen?
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Etiketter:
alkohol,
biler,
spritkørsel
torsdag den 24. juni 2010
Vejen til den kernesunde kost
Morfars fortælling om den forfejlede planche fra en eller anden velmenende offentlig virksomhed fik mig til at tænke på Swami Olsen, som jeg kan takke for mit gode helbred i dag.
Swami var sundhedsguru på den bodega hvor jeg voksede op - ja faktisk var han guru for en masse ting, men det her kommer til at handle om sundhed.
Han var 43 år da han døde, men holdt sig rigtig godt - han kunne sagtens gå for at være under 40, ihvertfald de dage hvor han huskede sin bro i overmunden, og når toupeen sad rigtigt. Og han var meget seksuelt aktiv til det sidste, det fortalte han meget om. Det er ikke til at vide hvor længe han kunne have levet, hvis han ikke var blevet kørt ned af en lastbil en decemberaften, da han var på vej hjem fra bodegaen.
Men ihvertfald: Swami lærte mig , at der er fire kostgrupper: Alkohol, grøntsager, kød og slik.
Alkohol er nem nok, den er i fin balance med de øvrige, man skal bare sørge for at få nok*. Men de øvrige skal man sørge for balancerer indbyrdes, så man får lige meget grøntsager, kød og slik.
Og det kan jo være svært at holde styr på. Derfor havde Swami fundet en smart metode, så han ihvertfald kunne holde styr på kød og grøntsager - slikket mente han gik nogen lunde af sig selv, han havde altid et par poser lakrids på sig, det hjalp også på dårlig ånde når han skulle score, fortalte han.
Nå, men kød og grøntsager: hans metode var, at han altid havde to gryder til fritering over blusset derhjemme: den ene gryde var fyldt med animalsk fedt (eller bestialsk fedt, som han kaldte det), den anden med en eller anden planteolie.
Og så gik det ellers ud på at fritere al sin mad - og at sørge for at fritere grøntsager i det bestialske fedt, og kød i planteolien. På den måde blev der altid opretholdt en fuldendt balance mellem grøntsager og kød - og man sørgede samtidig for altid at være mættet med fedtsyrer, det er nemlig også meget vigtigt.
Så var det også meget smart altid at have frituregryderne kørende, for udover altid at kunne lave lynhurtig mad, gav det en dejlig varme om vinteren, så man sjældent behøvede slæbe petroleum op.
Swami lærte mig mange ting, og jeg tror jeg i den næste tid vil prøve at videregive nogle af hans dannende råd. Swami var iøvrigt ikke hans rigtige navn, det blev han kaldt efter han kastede op på en indisk restaurant engang, jeg ved ikke hvad hans rigtige navn var.
* Siden dengang har sundhedsstyrelsen som bekendt sat tal på hvor meget alkohol man skal have, det notoriske minimum på 21 genstande om dagen for mænd, og kvinder kan nøjes med 14. Hvis man får sin fulde dosis kan det faktisk godt samtidig være svært at få nok af de andre kostgrupper, så jeg har fundet en metode hvor jeg prøver at veksle mellem øl eller Bloody Mary (for grøntsagerne), White Russian (for kødet/det animalske) samt Små Grå (for slikket).
Men som jeg før har været inde på, synes jeg altså godt at de kan være hårde at leve op til indimellem, de der sundhedsråd om alkohol.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Swami var sundhedsguru på den bodega hvor jeg voksede op - ja faktisk var han guru for en masse ting, men det her kommer til at handle om sundhed.
Han var 43 år da han døde, men holdt sig rigtig godt - han kunne sagtens gå for at være under 40, ihvertfald de dage hvor han huskede sin bro i overmunden, og når toupeen sad rigtigt. Og han var meget seksuelt aktiv til det sidste, det fortalte han meget om. Det er ikke til at vide hvor længe han kunne have levet, hvis han ikke var blevet kørt ned af en lastbil en decemberaften, da han var på vej hjem fra bodegaen.
Men ihvertfald: Swami lærte mig , at der er fire kostgrupper: Alkohol, grøntsager, kød og slik.
Alkohol er nem nok, den er i fin balance med de øvrige, man skal bare sørge for at få nok*. Men de øvrige skal man sørge for balancerer indbyrdes, så man får lige meget grøntsager, kød og slik.
Og det kan jo være svært at holde styr på. Derfor havde Swami fundet en smart metode, så han ihvertfald kunne holde styr på kød og grøntsager - slikket mente han gik nogen lunde af sig selv, han havde altid et par poser lakrids på sig, det hjalp også på dårlig ånde når han skulle score, fortalte han.
Nå, men kød og grøntsager: hans metode var, at han altid havde to gryder til fritering over blusset derhjemme: den ene gryde var fyldt med animalsk fedt (eller bestialsk fedt, som han kaldte det), den anden med en eller anden planteolie.
Og så gik det ellers ud på at fritere al sin mad - og at sørge for at fritere grøntsager i det bestialske fedt, og kød i planteolien. På den måde blev der altid opretholdt en fuldendt balance mellem grøntsager og kød - og man sørgede samtidig for altid at være mættet med fedtsyrer, det er nemlig også meget vigtigt.
Så var det også meget smart altid at have frituregryderne kørende, for udover altid at kunne lave lynhurtig mad, gav det en dejlig varme om vinteren, så man sjældent behøvede slæbe petroleum op.
Swami lærte mig mange ting, og jeg tror jeg i den næste tid vil prøve at videregive nogle af hans dannende råd. Swami var iøvrigt ikke hans rigtige navn, det blev han kaldt efter han kastede op på en indisk restaurant engang, jeg ved ikke hvad hans rigtige navn var.
* Siden dengang har sundhedsstyrelsen som bekendt sat tal på hvor meget alkohol man skal have, det notoriske minimum på 21 genstande om dagen for mænd, og kvinder kan nøjes med 14. Hvis man får sin fulde dosis kan det faktisk godt samtidig være svært at få nok af de andre kostgrupper, så jeg har fundet en metode hvor jeg prøver at veksle mellem øl eller Bloody Mary (for grøntsagerne), White Russian (for kødet/det animalske) samt Små Grå (for slikket).
Men som jeg før har været inde på, synes jeg altså godt at de kan være hårde at leve op til indimellem, de der sundhedsråd om alkohol.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Etiketter:
alkohol,
fiktion,
løgnehistorie,
mad,
satire,
sundhedsstyrelsen,
Swami Olsen
mandag den 24. maj 2010
Leoparddrengen beklager
Hvis jeg har skrevet en kommentar hos dig i aftes/nat - som er endnu mere dum end normen fra min hånd. For blev vist ganske stiv i går efter at der var lagt en bund fra pinsefrokost - og synes ikke det jeg har set jeg har skrevet i nat har været synderligt kvikt. (Kan nu stadig meget godt lide quiz'en.)
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
lørdag den 12. december 2009
Alko-fri december
Nåja, så ikke hele december.
Men jeg besluttede mig i starten af den forløbne uge for, at jeg ikke ville drikke før på næste fredag. Fordi jeg trængte til det, det havde efterhånden været længere uden en længere, sammenhængende periode uden druk.
Og fordi jeg har muligheden - stort set hele familien er bortrejst til min nevøs dåb i eksotisk land langt herfra, og det er faktisk i deres selskab det kan være sværest at forklare at man er på vandvognen af egen lyst.
Og så er det faktisk også udmærket, fordi december ellers let går op i langtidshyggedruk - det slipper jeg så for.
Men lidt tomt kan det jo også føles. I sær på en dag som i dag, hvor man læser om alle I andres branderter til diverse julefrokoster i går. Så kan man jo godt savne det lidt. Og i morgen er det min fødselsdag - det bliver vist første gang siden jeg var barn jeg kommer til at være ædru på sådan en.
I det hele taget bliver den lidt underlig - jeg har jo for længe siden opgivet at prøve at lave nogen form for fest i weekenden for min fødselsdag, for det er umuligt på store julefrokostdag. Men jeg plejer at have familien på selve dagen - som så altså i år er bortrejst.
Så jeghar faktisk kun børnene i morgen. Hvor jeg havde planer om at vi gik ud ved frokosttid og prøvede det dér Jensens Bøfhus, som vist skulle være forfærdeligt, men noget børn kan lide. Og senere vil jeg så sende den yngste til sin mor, mens jeg og den ældste går hjem og ser første del af Ringenes Herre-filmen, for første gang for hans vedkommende.
Udmærket plan, synes jeg. Men nu ligger den yngste med høj feber. Ikke andre symptomer - endnu. Men meget kan tyde på at de planer ikke kommer til at holde nogensteder - jeg syntes ellers de var meget beskedne?!
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Men jeg besluttede mig i starten af den forløbne uge for, at jeg ikke ville drikke før på næste fredag. Fordi jeg trængte til det, det havde efterhånden været længere uden en længere, sammenhængende periode uden druk.
Og fordi jeg har muligheden - stort set hele familien er bortrejst til min nevøs dåb i eksotisk land langt herfra, og det er faktisk i deres selskab det kan være sværest at forklare at man er på vandvognen af egen lyst.
Og så er det faktisk også udmærket, fordi december ellers let går op i langtidshyggedruk - det slipper jeg så for.
Men lidt tomt kan det jo også føles. I sær på en dag som i dag, hvor man læser om alle I andres branderter til diverse julefrokoster i går. Så kan man jo godt savne det lidt. Og i morgen er det min fødselsdag - det bliver vist første gang siden jeg var barn jeg kommer til at være ædru på sådan en.
I det hele taget bliver den lidt underlig - jeg har jo for længe siden opgivet at prøve at lave nogen form for fest i weekenden for min fødselsdag, for det er umuligt på store julefrokostdag. Men jeg plejer at have familien på selve dagen - som så altså i år er bortrejst.
Så jeghar faktisk kun børnene i morgen. Hvor jeg havde planer om at vi gik ud ved frokosttid og prøvede det dér Jensens Bøfhus, som vist skulle være forfærdeligt, men noget børn kan lide. Og senere vil jeg så sende den yngste til sin mor, mens jeg og den ældste går hjem og ser første del af Ringenes Herre-filmen, for første gang for hans vedkommende.
Udmærket plan, synes jeg. Men nu ligger den yngste med høj feber. Ikke andre symptomer - endnu. Men meget kan tyde på at de planer ikke kommer til at holde nogensteder - jeg syntes ellers de var meget beskedne?!
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Etiketter:
alkohol,
december,
fødselsdag,
Jensens Bøfhus,
julefrokost,
ringenes herre
onsdag den 23. september 2009
Blåbærvin
Jeg har denne sensommer virkelig fået en del mere smag for blåbær end tidligere - måske fordi jeg i det hele taget er mere på frugter end før, og så synes jeg også de har været meget billige i perioder.
Det kunne være et interessant eksperiment.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Men jeg kom til at tænke på den anden dag, om der egentlig nogensinde er nogen der har prøvet at lave vin af dem? (Dumt spørgsmål, for selvfølgelig er der det - jeg tror ikke der er noget organisk, som der ikke er forsøgt at få alkohol ud af på et tidspunkt.)
Jeg kan ihvertfald forestille mig, at man kan få et ganske godt resultat ud af dem, for på mange måder minder de jo om druer i samg og konsistens, og den mørke skal med et lyst indre. Og så er de af naturen kernefri.
Så måske man skulle begynde at prøve at lave vin selv - ligesom min far gjorde da jeg var barn, og altid havde nogle balloner stående og bløbbe - vist som regel med tvivlsomme resultater, men han drak det da alligevel.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
lørdag den 27. juni 2009
Min første Roskilde
Nu hvor campingen allerede er blevet stormet, og jeg blev mindet om den tidligere i en kommentar ovre hos Infotainer, så må det vel være på tide at nedfælde mine erindringer om Roskilde '87.
Jeg var 18, havde ikke været der før (dog næsten én gang før, men det er en historie vi gemmer til en anden gang), men nu spillede Iggy der, og det var jo kort efter jeg for alvor havde opdaget ham. Jeg mener jeg havde set ham til koncert i løbaet af foråret (i Saga?), men man kunne jo ikke få nok.
Så jeg tog afsted solo, uden telt eller sovepose, med det formål at se Iggy om fredagen ved 18 tiden, og Pretenders senere, og så ellers holde ud så længe jeg gad, og tage hjem når jeg ikke gad mere.
Det var dengang også kort efter jeg havde gjort mine første forsøg med hashen. Og det hørte jo til på Roskilde, så jeg havde en mindre klump med. (½ gram tror jeg; har aldrig været den store misbruger af det stof.) Men jeg havde ikke rigtigt styr på det der med at lave joints med videre.
Så da jeg ankommer fredag eftermiddag beslutter jeg mig for bare at æde noget af det, og så lade det virke stille og roligt. Og det fungerer også helt fint, og Iggy er fremragende, og vejret er smukt, og Pretenders senere er vist også positivt.
Men natten falder jo efterhånden på, og jeg har som bekendt ingen steder at sove, og det har jeg som sådan ingen problemer med - det havde jeg jo indstillet mig på. Så hænger ud ved området foran Orange scene hele natten. Jeg kan huske jeg er overrasket over hvor lidt liv der er, at der faktisk ikke er mange der kører allniters af derinde.
Ved 6 tiden næste dag begynder de første folk så småt at vågne op og finde morgenmads- og øl steder. De fleste ganske søvndrukne og smadrede; jeg er overordentlig frisk, har jo ikke sovet om natten (og det var jeg særdeles vant til dengang).
Jeg ender op med at falde i snak med 2 piger - de taler engelsk, men jeg finder ud af den ene er dansker, og den anden amerikaner (fra Hawaii, for at det ikke skal være løgn; men ikke etnisk polyneser), hvis mor vist var delvis dansk, og i øjeblikket bor hos noget familie eller lignende i Brumleby.
Vi klinger ret godt sammen, og bliver ret hurtigt der tidligt på formiddagen pænt stive. Især amerikaneren tiltaler mig meget, og jeg bliver i løbet af dagen noget lun på hende.
Senere får vi følgeskab af nogle svenskere, som er endnu stivere end os (imponerende) og jeg lærer noget om hvordan svenskere gør på en festival. En ting der har været vigtig i forståelse af vort broderfolk siden. Og det er noget med store mængder lunken æble- og pærevin.
Jeg skal indrømme at der ikke er så mange detaljer fra senere der hænger fast, men vi skilles på et tidspunkt. Jeg har dog fået deres adresser og telefonnumre.
(Og det er faktisk hos amerikaneren jeg har været til fest, da jeg har mit Ayn Rand eventyr. Hvor jeg finder ud af at amerikaneren synes jeg er sød, men for ung. Danskeren derimod ville vist gerne have noget med mig at gøre, men det er jeg ike på i min umiddelbare skuffelse.)
Overladt til mig selv bliver jeg hurtigt indhentet af træthed, hjulpet af alkohol. Og falder i søvn et eller andet sted i nærheden af Orange Scene. Hvor jeg senere vågner op med meget kraftig hovedpine, til nogle svenskere der kalder sig Europe og skråler "it's the final countdown" meget, meget højt. En sang jeg ikke brød mig om før, men ved gud hader på det tidspunkt.
Jeg søger lidt væk fra lydmuren, og får tanket op i alkohol for at fjerne rystelser, kulde, solstik og hovedpine. Og Europe holder inde, og jeg er ved at være i form igen, og meget udsyret. Hvorefter Gnags går på. Og jeg finder ud af hvor udsyret jeg er, da jeg rent faktisk ryger med i den store fællessang til deres tåbelige musik. Så efter noget tid med morskab jeg undrer mig over, tænker jeg at nu må jeg sgu hellre komme hjem.
Og på en eller anden måde finde vej ned til Roskilde station, og videre hjem til Østerbro.
Så alt i alt en meget fredelig Roskilde, men en god træning. Og ingen regn. Og fik trænet mit engelsk rigtigt meget, uden at kunne huske hvad vi snakkede om. (Der var dog noget med "hey, baby, light my fire", som af en eller anden grund var usandsynlig morsomt og gentaget i en uendelighed.)
Tilføjelse: Nu har jeg prøvet at kigge på programmet, og kan næsten regne ud hvad der er sket: Stranglers spillede lørdag kl 20, og dem har jeg væretmeget interesseret i at se; og de andre har sikkert ikke gidet, eller skulle noget andet. Så jeg er gået hen for at se dem. Og er faldet i søvn (har ihvertfald ingen erindring om at have set dem overhovedet). Og vågner altså først senere, da Europe går på...
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Jeg var 18, havde ikke været der før (dog næsten én gang før, men det er en historie vi gemmer til en anden gang), men nu spillede Iggy der, og det var jo kort efter jeg for alvor havde opdaget ham. Jeg mener jeg havde set ham til koncert i løbaet af foråret (i Saga?), men man kunne jo ikke få nok.
Så jeg tog afsted solo, uden telt eller sovepose, med det formål at se Iggy om fredagen ved 18 tiden, og Pretenders senere, og så ellers holde ud så længe jeg gad, og tage hjem når jeg ikke gad mere.
Det var dengang også kort efter jeg havde gjort mine første forsøg med hashen. Og det hørte jo til på Roskilde, så jeg havde en mindre klump med. (½ gram tror jeg; har aldrig været den store misbruger af det stof.) Men jeg havde ikke rigtigt styr på det der med at lave joints med videre.
Så da jeg ankommer fredag eftermiddag beslutter jeg mig for bare at æde noget af det, og så lade det virke stille og roligt. Og det fungerer også helt fint, og Iggy er fremragende, og vejret er smukt, og Pretenders senere er vist også positivt.
Men natten falder jo efterhånden på, og jeg har som bekendt ingen steder at sove, og det har jeg som sådan ingen problemer med - det havde jeg jo indstillet mig på. Så hænger ud ved området foran Orange scene hele natten. Jeg kan huske jeg er overrasket over hvor lidt liv der er, at der faktisk ikke er mange der kører allniters af derinde.
Ved 6 tiden næste dag begynder de første folk så småt at vågne op og finde morgenmads- og øl steder. De fleste ganske søvndrukne og smadrede; jeg er overordentlig frisk, har jo ikke sovet om natten (og det var jeg særdeles vant til dengang).
Jeg ender op med at falde i snak med 2 piger - de taler engelsk, men jeg finder ud af den ene er dansker, og den anden amerikaner (fra Hawaii, for at det ikke skal være løgn; men ikke etnisk polyneser), hvis mor vist var delvis dansk, og i øjeblikket bor hos noget familie eller lignende i Brumleby.
Vi klinger ret godt sammen, og bliver ret hurtigt der tidligt på formiddagen pænt stive. Især amerikaneren tiltaler mig meget, og jeg bliver i løbet af dagen noget lun på hende.
Senere får vi følgeskab af nogle svenskere, som er endnu stivere end os (imponerende) og jeg lærer noget om hvordan svenskere gør på en festival. En ting der har været vigtig i forståelse af vort broderfolk siden. Og det er noget med store mængder lunken æble- og pærevin.
Jeg skal indrømme at der ikke er så mange detaljer fra senere der hænger fast, men vi skilles på et tidspunkt. Jeg har dog fået deres adresser og telefonnumre.
(Og det er faktisk hos amerikaneren jeg har været til fest, da jeg har mit Ayn Rand eventyr. Hvor jeg finder ud af at amerikaneren synes jeg er sød, men for ung. Danskeren derimod ville vist gerne have noget med mig at gøre, men det er jeg ike på i min umiddelbare skuffelse.)
Overladt til mig selv bliver jeg hurtigt indhentet af træthed, hjulpet af alkohol. Og falder i søvn et eller andet sted i nærheden af Orange Scene. Hvor jeg senere vågner op med meget kraftig hovedpine, til nogle svenskere der kalder sig Europe og skråler "it's the final countdown" meget, meget højt. En sang jeg ikke brød mig om før, men ved gud hader på det tidspunkt.
Jeg søger lidt væk fra lydmuren, og får tanket op i alkohol for at fjerne rystelser, kulde, solstik og hovedpine. Og Europe holder inde, og jeg er ved at være i form igen, og meget udsyret. Hvorefter Gnags går på. Og jeg finder ud af hvor udsyret jeg er, da jeg rent faktisk ryger med i den store fællessang til deres tåbelige musik. Så efter noget tid med morskab jeg undrer mig over, tænker jeg at nu må jeg sgu hellre komme hjem.
Og på en eller anden måde finde vej ned til Roskilde station, og videre hjem til Østerbro.
Så alt i alt en meget fredelig Roskilde, men en god træning. Og ingen regn. Og fik trænet mit engelsk rigtigt meget, uden at kunne huske hvad vi snakkede om. (Der var dog noget med "hey, baby, light my fire", som af en eller anden grund var usandsynlig morsomt og gentaget i en uendelighed.)
Tilføjelse: Nu har jeg prøvet at kigge på programmet, og kan næsten regne ud hvad der er sket: Stranglers spillede lørdag kl 20, og dem har jeg væretmeget interesseret i at se; og de andre har sikkert ikke gidet, eller skulle noget andet. Så jeg er gået hen for at se dem. Og er faldet i søvn (har ihvertfald ingen erindring om at have set dem overhovedet). Og vågner altså først senere, da Europe går på...
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Etiketter:
alkohol,
Ayn Rand,
Brumleby,
Europe,
Gnags,
hash,
Hawaii,
Iggy Pop,
Pretenders,
pærevin,
Roskilde Festival,
The Final Countdown,
æblevin,
østerbro
søndag den 31. maj 2009
Brandfare!
kl.
20.43
2
kommentarer
Skal lige passe på min ånde ikke kommer for tæt på steder med stærk strøm. Den må være så fyldt med alkohol at der er eksplosionsfare, ihvertfald kan jeg ikke komme udenom den er antændelig.
Kom hjem fra min gamle vens 40-års dag i morges ved 6-7-8 tiden, efter at jeg af en eller anden grund havde valgt at gå hele vejen fra Søborg; op ved middagstid, hurtigt bad, og så hente unger og til familiepinsefrokost. Rigtigt, rigtigt hyggeligt - men med snapse og øller er jeg ærlig talt nu lidt ved at lukke ned for de fleste systemer.
Med andre ord - jeg kommer muligvis til at komme med lidt bemærkninger rundt omkring på blogs, og de kommer sikkert til at være upassende. Undskyld!
ehfku shkfe?!
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Kom hjem fra min gamle vens 40-års dag i morges ved 6-7-8 tiden, efter at jeg af en eller anden grund havde valgt at gå hele vejen fra Søborg; op ved middagstid, hurtigt bad, og så hente unger og til familiepinsefrokost. Rigtigt, rigtigt hyggeligt - men med snapse og øller er jeg ærlig talt nu lidt ved at lukke ned for de fleste systemer.
Med andre ord - jeg kommer muligvis til at komme med lidt bemærkninger rundt omkring på blogs, og de kommer sikkert til at være upassende. Undskyld!
ehfku shkfe?!
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Etiketter:
alkohol,
familetamtam,
pinse,
unger
fredag den 10. april 2009
Lynstegt
Har indtaget ugens første alkohol i form af en Carlsberg Hvede fadøl, med en gang hummus og salat (har endnu ikke droppet det vegetariske) på min lokale café - storartet, og masser af sol. Men føler mig allerede lidt bimmelim... så det skal nok blive sjovt senere.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
lørdag den 21. februar 2009
Alkohol anbefalinger
Det med det lægeanbefalede får mig til at tænke på, om jeg mon er den eneste der synes at Sundhedsstyrelsens alkoholanbefalinger kan være svære at leve op til?
Altså de der berømte, og ofte gentagne, med at mænd skal drikke mindst 21 genstande om dagen, kvinder kan dog nøjes med 14?
Jeg prøver, jeg prøver virkelig, men nogen dage kan det altså være svært!
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Altså de der berømte, og ofte gentagne, med at mænd skal drikke mindst 21 genstande om dagen, kvinder kan dog nøjes med 14?
Jeg prøver, jeg prøver virkelig, men nogen dage kan det altså være svært!
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Etiketter:
alkohol,
sundhedsstyrelsen
Abonner på:
Opslag (Atom)





