(med tak til B-52's for inspiration til overskrift)

Jeg drager til den evige stad i morgen, med den ældste og min mor. Dernede skal vi fejre moderens 70-års fødselsdag. Det bliver sådan set rimeligt afslappet, i forhold til da hun blev 60, og dengang talte om at ved de 70 skulle hele familien på safari i Afrika. Nu er det så efterhånden - af forskellige årsager - blevet barberet ned til at det kun er os der tager afsted.

Og selvom jeg har lidt dårlig samivittighed i forhold til den yngste, som bliver hjemme med sin mor, er jeg egentligt ret glad for at det er blevet sådan. For ingen tvivl om at vi alle for bedre muligheder for at opleve byen, og det der interesserer os, på denne måde.

En uge bliver det til. Jeg har aldrig været i Rom før, og det er egentligt ikke noget jeg har tænkt så meget over - før her op til afrejse. Men nu går jeg faktisk og bliver lidt spændt på det hele.

Ikke mindst på grund af det som efter min mening er den bedste TV-serie ever, Rome. Som jeg i den grad har nydt alle de gange jeg har set den. Og som jeg nu som opvarmning til turen skriver nogle indlæg om, som kan blive postet mens jer er væk.

Rome
Alle jeg kender som har set serien på DVD har været vilde med den. Men blandt dem der har set den i TV har det været færre. Sandsynligvis fordi man ikke ser den på samme koncentrerede måde, og måske går glip af nogle afsnit. Og fordi den vistnok er blevet vist på kanaler med reklamer.

Det sidste er helt hul i hovedet, da den jo er en HBO-produktion. Og HBO har netop ikke reklamer, hvorfor manuskriptet ikke behøver være bygget op em et kimaks hvert kvarter. Og hvorfor det bliver totalt forstyrrende når reklamer smides ind på steder, hvor det aldrig var beregnet der skulle være en reklameblok.

Så har du snuset til den, og syntes den så lidt interessant ud, men uden at blive fanget - gør dig selv den tjeneste at prøev at se den på DVD. Jeg tror den er gammel nok til at den ikke længere koster en herregård at købe (som den gjorde da jeg fik den i sin tid).

Serien blev også i sin tid beskyldt for at spekulere i vold & sex. Hvilket overhovedet ikke passer. Bevares, der er vold & sex i, men ville det ikke være højst besynderligt med en historie om Romerriget, hvor det ikke indgik? Det føles på ingen måde overdrevent eller påklistret efter min mening.

Manuskriptet og skuespilspræstationerne er efter min mening absolut fantastiske. TV Serie som Kunst. Måske fordi de fleste skuespillere er engelske (BBC er også inde over som co-producer, og engelske skuespillere er generelt billigere og bedre.)

Og så behandler serien en periode, som vel nærmest for den vestlige civilisation er den mest betydende overhovedet - perioden omkring de romerske borgerkrige, hvor republikken bliver et kejserrige, først ledet af den guddommelige diktator, Julius Cæsar, og siden hans navne-arving Oktavian Cæsar (senere Augustus Cæsar).

Seriens pilot er ganske god - som jeg husker det var jeg en smule skuffet efter at have set dette første afsnit, fordi mine forventninger var ganske høje. Men fra middelgodt stiger det stødt over fremragende indtil afnit 8, som er helt suverænt - og det er så et niveau der holdes hele 1. sæson ud, med et lille dyk i afsnit 9.

Anden sæson (afsnit 13-22) er mere svingende, men bestemt overordnet set helt fantastisk. Og man lærer utrolig meget historie - på den gode måde - hele serien igennem. Jeg kan huske jeg brugte en time eller to efter hvert fasnit på at checke historiske facts, og læse uddybende om begivenhederne.

Og selvfølgeligt er der tilrettet enkelte ting af dramatiske hensyn, men i det store og hele er den særdeles nøjagtig.

Og - så får man også en del mere forståelse for fascismens væsen, og hvad den udspringer af.

Det eneste dårlige jeg har at sige om serien, er i virkeligheden at den slutter. De havde åbenbart ikke spekuleret nok i sex og vold, for den gav ikke penge nok til at fortsætte den ret dyre produktion. Hvilket kan ærgre, for jeg havde gerne set den fortsætte hele romerrigets tid ud, istedet for de blot 20-30 år den strejker sig over.

De følgende indlæg - hvis jeg når at få dem skrevet - vil jeg koncentrere mig om nogle af karaktererne fra serien.

[Opdatering] Nej, det nåede jeg så ikke. Jeg priorioterede fredelig pakning først. I overlever nok også uden. Til gengæld fik jeg tilføjet fin latinsk footer til alle indlæg! ;)

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Dette var et indlæg, som jeg lå og tænkte over i morges, da jeg var kommet hjem fra spil, og ikke kunne sove. Og jeg har været tæt på ikke at skrive det, da det - kombineret med anden viden på bloggen - kan afsløre min identitet. Men jeg satser nu på, at det er for svært at lave den kombination. Eller for uinteressant...

Anyway, den lidt pudsige ting, jeg ikke kunne lade være med at filosofere over, er at både min far og min farfar i diverse biografier står opførst som Arkivarer. Og jegkan også huske det var det, der stod på nogle officielle breve min far modtog, da jeg var barn. Arkivar. Et pudsigt ord, og et jeg ikke rigtigt forstod som barn.

Og det er nu heller ikke særligt dækkende, for de har begge lavet ganske meget andet gennem deres liv, faktisk har det vel kun været ganske få år de har fungeret som egentlige - arkivarer.

Og hvad fanden er en arkivar? Well, så vidt jeg husker har der været en berømt arkivar i min levetid, Frede Farmand - og det har mest handlet om at han har skaffet sig adgang til skjulte optagelser af gud og hver mand, eller noget. Og det er iøvrigt meget, meget længe siden man har hørt noget til ham, han er nok under jorden.

Det jeg forstår ved en arkivar i titlens forstand, er en person som fungerer som researcher for andre, som har en bred basisviden, og kan bruge den til at vide hvor man skal kigge i arkivet, for at finde netop de oplysninger som har relevans i forhold til noget.

Og under den definition passer både min far og min farfar ind. Nok mest min farfar, som i en periode nærmest var landskendt i det, og også var medredaktør på flere leksika. Men min far har altså også mestret det, men måske mere i privat regi (og der er ihvertfald en anekdote jeg troede jeg havde skrevet, men jeg kan se mangler at blive nedfældet -den kommer så snart).

Anyway, det der slog mig var - at det er jo for en stor del også det jeg gør på denne blog. Ikke blot med Google Spørgsmålene, men også med alt det viden jeg indimellem finder det fornødent at pushe i hovedet på jer læsere.

Arkivet er nok lidt større end min fars og farfars - hele internettet - men idéen og drivet må næsten være den samme. Noget med at vide, at man er god til at skrabe viden sammen, og samtidig have et ønske om at dele ud af den samme viden.

Hvilket så igen får mig til at tænke på, om det er en eller anden jødisk tradition - idet det er gennem fædrene jeg har mine jødiske aner. Og jeg ikke kan lade være med at tænke på for eksempel Isaac Asimovs biografi, hvori han fortæller hvordan hans (til Amerika emigrerede far) fortalte om de jødiske forfædre, at de var scholars. Og det ret snart gik op for ham, at alle jøder i den der lille fattige jødiske landsby i Rusland hans forældre kom fra, altså alle var doctors eller scholars.

Hvilket jo næppe passer, men viser noget om, at det er en kultur der sætter både det at tilegne sig viden, men også det at videregive den højt.

Og det kunne jeg så ikke lade være at fundere over, at det da var lidt pudsigt gik igen, på den måde. Og lidt sejt.

(Og så er jeg i øvrigt vanvittigt uretfærdig overfor min mor og min morfar - som begge var lærere på forskellige niveauer, og har udgivet mange antologier og lærdomsbøger i det hele taget - men jeg har bare aldrig opfattet, at de havde det samme bærende princip, omkring videreformidling af den rene viden. For dem har det skullet gennemtygges og fortolkes først. Og det er jo ikke det samme.)
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

...med ikke at være i Fælledparken idag. Eller rettere: jeg har det ikke underligt med det - og det har jeg det underligt med.

Det har ellers været fast tradition, næsten ligegyldigt vejret. Men de seneste år har jeg været forhindret. Og hvor den ældste nåede at lære det som tradition, har den yngste ikke samme forhold til det - så der er ikke noget pres fra ham. (Og den ældste er blevet så mageligt anlagt, at han ikke vil insistere.)

Og min far og min bror som jeg ellers plejer at hænge ud med, kommer ikke i år.

Så er det altså lidt svært ved at se et formål, når vejret ikke er mere indbydende. Og det har jeg det egentligt fint med.

Og det føles altså lidt underligt.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Så fik jeg ellers en fødselsdags/julegave - hele Battlestar Galactica serien i en samlet pakkeløsning! Hvor jeg påtænker at se det/de første afsnit lige om lidt.

Min far var jo så kommet hjem fra dåbsrejse, og det her eksotiske land. Som forventet havde han - lige bortset fra selve dåben - brugt det meste af tiden på sit hotelværelse, hvor han kunne læse, se film og pimpe i fred.

Jeg spurgte ham til hvordan han havde oplevet solnedgangene - for de skulle jo være sådan her *knips*. Det havde han ikke lige lagt mærke til - og var i øvrigt ikke lige klar over om der skulle være noget specielt ved solnedgangene? Eller om det egentlig var et tropisk eller subtropisk eller tempereret land han var i?

For helvede, xxx er nok det mest notorisk ækvatoriale land - måske lige bortset fra Ecuador?! Det bliver ikke mere tropisk! Sagde jeg.

Nå... sagde han. Det havde han ikke lige så meget styr på.

+ jeg hørte nogle flere meget upraktiske historier om brormands håndtering. Nogle gange forstår jeg ikke det der med gener. Selvom jeg egentlig kan genkende dem hele tiden i min famile, kan de altså benyttes meget, meget forskelligt.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.