Nedenstående er i dag del af eBogen Til almeen Dannelse, som man også kan læse mere om her.

Mange snakker i dag om Oplysningstiden, men desværre ved en del ikke hvad den egentligt handler om. Det vil jeg her prøve at rode bod på.

Helt kort fortalt udviklede Oplysningstiden sig til en kamp - både bogstavelig og begrebsmæssig - mellem Kirken og visse videnskaber, om hvad man skulle have lov til at tænke og gøre - og på grund af navnet, Oplysningstiden, er der i dag mange som tror at det handlede om hvilke typer pærer man skulle have lov at bruge.

Tidlig alkymi-vejledning

Men faktisk er hele navnet en misforståelse, der er sket et vokalskifte. Egentlig hedder det slet ikke Oplysningstiden, men Opløsningstiden. Den drivende kraft i udforskningen af verden var nemlig på det tidspunkt alkymien. Som i begyndelsen var en jagt på De Vises Sten, med hvilke man skulle kunne transformere Grundstofferne (mest omtalt er transformationen af bly til guld). Ret hurtigt viste det sig imidlertid, at det slet ikke drejede sig om Sten, men om væsker, hvori man kunne opløse metallerne, og inddampe krystaller som andre metaller.

Sidenhen gik den alkymiske jagt ind på at finde en Eliksir til Evigt Liv, men perioden på over hundrede år, hvor man arbejdede med at opløse metaller, er det som har givet navn til tiden: Opløsningstiden.

Kirken var som nævnt meget imod denne praksis, og fandt den vederstyggelig - den mente at det var at forsøge at ændre på Guds skaberværk. Derfor udsendtes bandbuller mod de som praktiserede alkymi og relaterede beskæftigelser. Og da jagten på Eliksiren gik ind, følte kirken at den måtte gøre et modtræk - og fandt på historien om den Hellige Gral, som hvis man drikker af den ligeledes giver evigt liv.

Symbolikken er klar - om vejen til det evige liv (frelsen) går gennem egen tanke (alkymien), eller gennem troen - repræsenteret ved den Hellige Gral. Det er i bund og grund også derfor Kirken i dag har så meget imod Dan Brown - fordi de nødigt vil have at der ændres på folks forestilling om hvad Gralen er, af frygt for at man atter skal vende sig til alkymien.

Herhjemme var vi godt med - Tycho Brahe var en af tidens store alkymister. Et uheld gjorde dog at han engang kom til at opløse en fjerdedel af statskassen, hvorfor han blev sendt ud på Hven, så han kunne eksperimentere der uden at gøre yderligere skade. Det var i det samme uheld at hans næse blev opløst, så han lavede en ny i indsaltet sølv.

Idag er han dog mere kendt som astrolog - han var den første der fandt på at lave dagshoroskoper (som man kender det fra aviserne i dag). De blev hurtigt umådeligt populære, og han måtte have flere hundrede munke (som straks blev ekskommunikeret) sendt ud på Hven, så de kunne arbejde som Skriverkarle og dagligt kopiere horoskoperne for hvert stjernetegn. Disse kopier blev så sejlet ind til København og derfra videre rundt i landet, så adelen (som var de eneste der havde råd til dem) kunne få at vide, hvad dagen ville bringe.

Da Tycho Brahes tyske ven, Johann Gutenberg, var på besøg, og så hvilke enorme ressourcer der blev brugt på at skrive denne mængde af horoskoper, tænkte han over om der ikke fandtes en bedre løsning - og det var på den måde han fandt på Trykpressen, som straks blev brugt til at udbrede dagshoroskoperne til endnu flere. Hvilket igen betød at en af Kirkens grundpiller, informationsmonopolet, blev brudt.

De tidligere munke, skriverkarlene, blev omskolet til at være typografer - og kort efter opfandt de Strejken og dermed Arbejdskampen, men det er en anden historie.

Opløsningstiden var stor i Danmark, men det land som fik mest ud af perioden er uden tvivl England. Det skyldes at den mest basale ingrediens i væskerne til opløsning var portvin. Og portvin laves som bekendt på rosiner, og nogle af de bedste rosiner kom fra de engelske besiddelser ved Gibraltar, på grund af den tørre og salte luft der er i strædet. Så England havde stort set monopol på portvin, og tjente styrtende med penge - ikke mindst fordi de øvrige lande, som også kunnet have produceret rosiner var på Kirken og Pavens side. Det også derfor Opløsningstiden på engelsk omtales som The Age of Raisins (Rosinernes Tidsalder).

Men for at få rosinerne fra Gibraltar til England måtte man først forbi Spanien. Og Spanien var måske det land, som var mest på Pavens side. Derfor oprettede de et elitehold af toldere, kaldet Den Spanske Inkvisition, som støttet af Den Spanske Armada skulle opbringe engelske skibe og konfiskere eventuel last af rosiner.

Hvis spanierne var gode toldere, var englænderne dog endnu bedre smuglere. Ledet af den snu Sir Francis Drake (kendt som Dronning Elisabeths elsker) klarede de engelske skibe sig igen og igen udenom den Spanske Armada. Dette ses af mange som grundlaget for det Britiske Imperiums senere storhed. I et legendarisk togt snød Drake således de spanske toldere ved at sejle hele vejen rundt om jorden - den havde de ikke set komme.

Mange mener iøvrigt at Shakespeare-skuespillet Romeo og Julie er en slet skjult hentydning til Elisabeth og Drakes forhold.

Englænderne var også de eneste der nåede frem til en virkningsfuld ungdomseliksir, men opskriften er (vistnok) siden gået tabt. Faktisk er den eneste man med sikkerhed ved den har virket på Dronning Elisabeth, der jo som bekendt stadig sidder på tronen.

Man hører det iøvrigt ofte sagt, at Islam skulle være en problematisk religion, fordi den ikke har oplevet en Opløsningstid. Og det er både rigtigt og forkert - for for Islam fandt Opløsningstiden sted i Arabien før religionens formulering ved Muhammed, hvor tidlige arabiske alkymister eksperimenterede med portvin. Idéer om Opløsningstiden er således inkorporeret i Koranen - det er for eksempel derfor der tales om, at man i Paradis modtager 72 rosiner (senere fejltolket til at betyde 72 jomfruer).

72 regnes som det perfekte tal, som også Tycho Brahe regnede sig frem til - det består af (2 gange 3 gange 7) plus 13 plus 17 - alle sublime tal, som allerede Pythagoras slog fast. (2 gange 3 gange 7) kender man iøvrigt også fra andre skrifter, hvor det betegnes som Svaret på Livet, Universet og Alting. Araberne siger dog at regnestykket hedder 0 + (2 gange 3 gange 7) plus 13 plus 17 - resultatet er dog det samme, men araberne var så glade for at have opfundet 0'et at de ville have det med.

Historisk grænser Opløsningstiden i Danmark op til Guldalderen,  og indeholder andre betydelige perioder, såsom Kaudervældet.

Det var en lille primer på Opløsningstiden / Oplysningstiden. Jeg håber den har været oplysende. (Undskyld ordspillet!)
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

På turen til Rom skulle vi jo også ned og se Peterskirken - selvom det bestemt ikke var den kristne del af Rom som interesserede mig eller den ældste synderligt, er det da et bygningsværk man sådan nok føler man bør se. Det er jo også med i nogle udgaver af Civilization.

Tidspunktet blev en søndag formiddag, det passede fint ind i andre planer, og var så i øvrigt min mors fødselsdag. Ville også passe hende fint med lidt hellighed på sin 70-årsdag, kunne jeg mærke.

Det er svært at se her, men paven befinder sig ca foran hovedporten

Så vi begav os på vej lidt i 11, og kunne efterhånden godt høre, efterhånden som vi nærmede os, lyde som af en  fjern 1. maj demonstration. Med en pibende pave-stemme som hovedtaler. Og det gik op for os, at det altså var en fungerende kirke og en fungerende kirke og en rigtig messe vi kom til. Jeg troede ellers det var noget med, hvis man var heldig, at man så paven vinke fra et vindue.

Men, nej: vi kommer til Peterspladsen, som er ganske fuld, og kommer igennem security (det eneste sted dernede bortset fra i lufthavnen hjem, vi så noget af den slags). Og så ser vi ellers det meste af ritualet.

Og det er jo ikke fordi jeg har noget specielt positivt forhold til religioner, og slet ikke til den nuværende pave, Benedikt XVI.

Men, fuck, jeg blev grebet af det. Hele det cirkus med kirken som baggrund, på latin - hvor de forskellige rangordner skulle stå forskelligt, og nogen specielt udvalgte hellige personer kom op for at modtage personlig velsignelse, og så ellers nadver med vin & brød og det hele som en hær af messedrenge - ja det var vist voksne, ved ikke om det er noget nyt at man vælger voksne af PR hensyn? - blev sendt ud for at fordele blandt pladsens tilhørere.

Så stod jeg ellers der og blev grebet af en eller anden samhørighed gennem i sær tid, fordi man kunne se hvordan det her var noget der var gået for sig på samme plads på samme måde gennem hundreder af år. En underlig følelse for en agnostiker og religionsskeptiker - men meget fint at opleve.

Og da det endte med at paven velsignede os alle - var det på en eller anden måde perfekt, for jeg kunne også mærke at det betød noget for min mor, at det skete netop på hendes 70 årsdag.

Den ældste var jo så - forståeligt nok - efterhånden blevet noget utålmodig - og da vi fandt ud af at der ville gå nogen timer efter ritualet sluttede helt - og vi anede ikke hvor længe det ville være - før man kunne få adgang til selve kirken, droppede vi det. Og gik under stadig messen og fik en kop kaffe.

Og, ja, det var sådan set det. Men meget fornem oplevelse.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Når man ser den engelske serie, Højt Spin, som jeg før har omtalt og stadig kan anbefale, kan man godt nogen gange synes det virker lidt langt ude det hele.

Men den her det britiske udenrigsministerium har formået, viser at serien ikke er så langt fra virkeligheden: I anledning af pavens besøg i England har de fundet ud af, hvad de dog skulle finde på i den anledning. Og det er, sikkert i ganske løftet stemning, man kan se det for sig, blevet til en del sympatiske og fantasifulde forslag.

Som at paven skulle vie et homoseksuelt par og besøge en abortklinik, og meget andet godt. Såsom lanceringen af en serie Benedict-kondomer, og så kan man da virkelig tale om at få noget på den dumme!

Og det var jo altsammen meget godt, og sikkert meget hyggeligt - og det kan jeg da snildt sympatisere med. Mindre smart var det jo så, at nogen i kådhed har skrevet officielt referat af mødet og rundsendt det - sikkert i bedste mening, så andre i ministeriet kunne få lidt underholdning.

Men som de fleste nok burde kunne regne ud - medmindre man er ansat i Forsvarsministeriet eller Venstres pressetjeneste - bliver den slags ikke indenfor ministeriets fire ydermurer - og har siden udviklet sig til en mindre diplomatisk krise med vatikanet. Og er ihvertfald udtryk for en inkompetence man nok ikke ønsker sig midt i en valgkamp.

Men vi andre kan da more os lidt over det...
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Der er selvfølgelig flere. Men lad mig se:

Op til jul skal der ihvertfald, i ethvert medie, opskrifter på flæskesteg med sprød svær, og proper bagt and med videre i julemenuen.
Der skal indslag om folk der ikke giver julegaver.
At prisen på juletræer er endnu højere end den plejer at være.
Noget om julepyntede huse, og el/C02 forbrug.
Nogle voxpops blandt folk der køber gaver den 22ende og 23ende, om hvordan det er at være ude i sidste øjeblik (i parentes bemærket køber jeg aldrig før).
Indslag om mænd der køber lingeri - og om hvordan de køber i forkerte størrelser.
Endnu et indslag med folk der køber ind henad kl 22 den 23ende.
Og et indslag med mænd der køber forkert størrelse BH'er henad kl 22 den 23ende.
Noget om at danskerne kun går i kirke til julegudstjeneste.

Selve juleaften er der garanteret nogle faste historier - men dem må jeg indrømme jeg ikke kender, for der er jeg optaget.

Så juledag kommer der nogle nye faste historier:

Folk der har spist for meget/fået kvababbelse/maveinfektioner.
At der har været mange indbrud i julen.
Et eller andet uheldigt der skete ved Pavens julemesse.

Og så iøvrigt opvarmning til Nytårets faste historier: om slankekure, fitnessløfter, rygestop, forsætter i almindelighed, nytårsdress, fyrværkeri & beskyttelse & skader, hvad der er sket i året der gik (og i år ti-året), bedste/værste whatever i det forgangne år etc.

Der er vel et helt fag på journalisthøjskolen hvor de historier bliver indterpet. Eller bliver de virkelig genopfundet hvert år?

(Så havde min mor i øvrigt købt Ekstra Bladet i dag, som en avis der udkom. Hun troede jeg ville blive glad for det; men det er vel efterhånden 10 år siden jeg gad læse den sprøjte. Og jeg blev godt nok chokeret over kvaliteten - følte det som om jeg havde fået et Se & Hør i ekstra billigt tryk mellem hænderne. Hovedhistorien var hvem der er bedst/værst til at score unge kvinder, Riskær eller Asschenfeldt...?!)

Skal jeg være helt ærlig kommer der nok også hvert år noget brok over at medierne skriver det samme hvert år ved jul & nytår.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.