Leoparddrengens
Public Key
Viser opslag med etiketten kage. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten kage. Vis alle opslag

søndag den 28. november 2010

Fødselsdag i kage

Ingen kommentarer
Nej, det er ikke for det - den ældstes 11 årsdag i dag forløb sådan set udmærket. Men da jeg - af hensyn til eget stressniveau omkring fokus og klassearrangement hjemme i morgen, havde valgt at henlægge festligholdelsen på La Glace er overskriften rimeligt dækkende.

Jeg tror efterhånden der er nogenlunde styr på det - men jeg glæder mig godtnok til imorgen aften, når det er overstået, og jeg kan slappe helt af med børnefri.

En ting er helt sikker - jeg bliver aldrig nogen god vært. Forstået på den måde, at jeg sådan set nok er en okay vært for mine gæster - men jeg bliver altid vildt stresset af rollen, og kan på ingen måde slappe af.

I morgen er det dog heldigvis kun børn - dem har jeg det ok med. Det er værre hvis deres forældre også kommer - og det værste når min eks trænger sig på og vil "hjælpe". Det har jeg heldigvis fået forhindret dennegang - men ikke uden en akavet situation eller to.

Nå - som jeg lærte første gang jeg afholdt børnefødselsdag, passer intro-sangen fra Luftens Helte godt, til at få lidt optimisme - eller i det mindste mindre pessimisme - omkring det:
bum-bum-bum bum-bum bum-bum
det skal nok gå

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

torsdag den 25. november 2010

"Jamen, hvorfor spiser de ikke bare lagkage"

Ingen kommentarer
Jeg skal på ingen måde gøre mig til ekspert på skibsfart med container - men jeg kan ikke lade være at finde det lidt morsomt, at Mærsk-ledelsen nu åbenbart har dummet sig gevaldigt.

De har nemlig under krisen skåret helt ind til benet, hvilket også vil sige at der er skåret gevaldigt ned om bord på skibene - faktisk så galt, at skibene har været tæt på at løbe tør for proviant, og i enkelte tilfælde har været ude for det. (Det kan ikke være særligt sjov, hvis man befinder sig på i rum sø, på et af de syv have...)

Men nu går det fremad, det seneste kvartalsregnskab har vist rekordoverskud - hvilket har glædet fokene på Esplanaden så meget, at de har rundsendt, at det skal fejres på alle skibe den 19. november - med en lagkage.

Og det har så fået folk på skibene ganske meget op i det røde felt... jeg finder det svært ikke at komme til at tænke på en fransk dronning, som ikke helt var i forbindelse med sit folk.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.