I mine teens, hvor jeg havde en eller anden form for forfatter i maven, så jeg tre mulige karriereveje jeg havde lyst til: enten som noget med at skrive, eller som layouter eller som programmør. Det blev jo det sidste jeg havde held med, og vel også det jeg havde mest lyst til.

Måske bortset fra skrivningen. Jeg skrev en del, dengang, men slet ikke nok til at blive rigtig god til det. Og jeg skrev nok for ensidigt, til rollespilsmiljøer (hvor jeg var redaktør på et blad, derfor også det med layoutet). Spilanmeldelser og noveller/føljetoner var hovedindholdet.

Min vens mors kæreste gav mig det råd, at jeg skulle skrive så meget som muligt, om hvad som helst. Hvilket jeg aldrig gjorde dengang, hvor jeg kun skrev for et formål. Men jeg kommer lidt til at tænke på, med den her blog, om det i virkeligheden ikke lidt er det jeg er begyndt på.

Man kan ihvertfald ikke rigtigt sige, at denne blog har et bestemt sigte eller emne - hvilket jeg sådan set er meget glad for - men er mere hvad der netop falder mig ind.

Så måske er det endnu et eksperiment, som bloggen også ubevidt rummer. Ihvertfald er jeg blevet endnu gladere for skrivningsprocessen, end jeg har været længe. Man kan så sige, at det ikke er de store pjojekter man begiver sig i kast med på sådan en blog. Hvor jeg ellers gennem tiden har fået idéer til lange noveller eller hele romaner - som så selvfølgelig har været så store projekter at jeg aldrig er kommet igang med dem.

Hvem ved - måske begynder jeg også at eksperimentere mere med skrivestile på et tidspunkt. Det ville han ihvertfald også have foreslået, min vens mors kæreste. Og måske får jeg engang modet og den ustoppelige lyst til at gå igang med et af de længere projekter.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.