Indrømmet - det var oprindeligt forfængelighed. Og hvad der føltes som et quick-fix for at få nogle kilo (eller rettere nok bare et halv-kilo) til ikke at ses på maven.

Men efterhånden har jeg vænnet mig ret meget til det: at gå med spændte mavemuskler. Og når det ikke længere er uvant at gå med, virker det faktisk både sundt og naturligt. Egentligt føles det jo når man begynder, som om nman overhovedet ikke kan ånde. Men i virkeligheden kan man ånde helt naturligt, og lave dybe indåndinger, hvis man vil.

Og kroppen føles som om den holdes rankere og sundere.

Så selv om man føler sig noget uptight, forfængelig og latterlig: spekulerer jeg på om det egentlig ikke er meget sundt? Men det er aldrig noget jeg har set omtalt nogen steder??
Ceterum censeo Facebook esse delendam.