Inspireret af Belles beskriverlser fra hostel-tur, skal jeg her forsøge mig med beskrivelse af min nok mest betydende rejse; okay der er en tur til Prag der måske kommer på siden af i betydning, men det bliver en anden gang.

En af mine venner havde studeret i et år i en mindre by i Colorado; mindre for der boede egentlig ikke så mange - noget større på grund af de studerende. Så vi fandt uda af, at jeg tog over og besøgte ham, da han blev færdig derovre, og så ville vi tage på rundtur i USA.

Så det gjorde jeg, var først nogle dage i den flække. Så tog vi til San Diego, og var et lille smut i Tijuana (søsterbyen på den anden side af den mexicanske grænse). Tog op til San Francisco, som jeg forelskede mig i, mens han kørte ud og så på bjergene i Yosemite. Fløj til Seattle - grungehovedstaden; det var i vinteren '94. Hvor vi boede på youth hostel, og fandt ud af det var meget fed form.

Og så var det vi skiltes. Han skulle et smut tilbage til Colorado og sige farvel til semikæreste, og vi ville mødes i New York, på youth hostel vi allerede havde booket.

Og så var det min fantastiske rejse begyndte. For jeg besluttede mig til at prøve at køre med AmTrak fra Seattle til New York. En tur på tre døgn i tog. Tilgengæld var der tilbud på den, så den kostede kun $99.

Og det blev en utrolig oplevelsesrig tur, hvor jeg virkelig kom tæt på hr og fru og frøken lower midlleclass america. Gennemsnitsvægten, eller især gennemsnitsvolumen, var simpelthen utroligt. Og nogle af de grimmeste amerikanske sider kom frem. (Det er jo ikke normalt for amerikanere at rejse i tog; de fleste tager fly, eller kører selv. Eller til nød Greyhound. Tog regnes for virkelig lowlife.)

Men samtidig var der mange grænser der blev nedbrudt. Racismen for eksempel, kunne man mærke skiftede undervejs; den som ellers var der så konstant og allestedsnærværende. (Igen - det var i '94, hvor Clinton kun havde siddet et år, og man stadig kunne mærke Reagan og Bush, sr årene. Jeg var igen i USA i '99 hvor stemningen var helt anderledes!)

Et interessant optrin var, da en af de flommefede damer fik låst sig inde på toilettet, og ikke kunne komme ud, og først kom ud efter en halv time, hvor togpersonalet fandt ud af at tage hængslerne af døren. Og hun kom ud til at kor af "sue them, sue them, sue them" fra de andre flommefede.

Men den sjoveste nat var andet døgnet, hvor vi var sluppet igennem Montana, og vi lavede fest i bar vognen. Koblede en ghetooblaster til strømmen, og så kørte der ellers Salt n Pepa ud, og vi der havde været på turen hele vejen gav den gas. Jeg har stadig et billede af dt her tog, der kører gennem North Dakota eller Missouri, med slukket lys, bortset fra barvognen, og blæsende Let's Talk About Sex ud. (Det er så slet ikke korrekt, for det nummer var ikke del af det, men det er nu hvad jeg forbinder med Sal 'n Pepa).

Vi skulle så efter 2 døgn skifte i Chigaco - dobbeltdækkertogene vi havde kørt med, var der ikke plads til på østkystens banenet. Det gav os 3 timer der, og jeg nåede op i Sears Tower, plus jeg fandt ud af at Burger King var noget lort i downtown Chicago.

Hvorefter turen gik videre i mindre tog mod New York. Også en ganske underholdende tur, de fleste blev ved med at prøve at overbevise mig om jeg ville blive slået ihjel, eller i det mindste frarøvet alt, i samme øjeblik jeg ankom. Det er vist sådan nationalsport at gøre New York så slem som mulig.

Men vi ankom, og jeg fandt youth hostel, som lå på grænsen til Harlem, og dagen efter kom min ven. Vi havde det særdeles varmt, for på vores fælles værelse boede en brasilianer, som skruede varmen op til 35 grader. Fik oplevet byen (og ja, var i World Trade Center, hvilket gjorde 2001 ekstra underlig; ved godt jeg ikke er den eneste), og fløj så hjem derfra.

Mange store oplevelser, især i San Francisco; men størst af alt var altså togturen.