Da jeg var barn var jeg godt sur over at de ikke kunne have ventet nogle år med det, så jeg kunne opleve det. Og iøvrigt også over at de holdt op med måneflyvningerne.

Idag er jeg måske endnu surere over at de ikke kunne have evntet endnu mere, så jeg kunne have oplevet forskellen.

For vi i min generation og yngre er jo vokset op med, at vi godt kunne rejse til andre himmellegemer. Besværligt & dyrt, ja, men vi ved det er muligt. (Medmindre vi hopper på underlige konspirationsteorier.)

Men vi har ikke oplevet landvindingen, åbenbaringen om at det nu var muligt. Og den kunne jeg godt tænke mig at have fået med. Selv en rejse til Mars, hvor fantastisk det end vil være, vil jo ikke på samme måde være en omvæltning.

Måske mine børn vil tænke på samme måde om internettet, når de bliver voksne?