Okay, så hård har dagen vel heller ikke været. Faktisk meget hyggelig. Som annonceret var jeg med ungerne i Cirkus Summarum på 10-øren. Forfærdeligt dyrt arrangement, på den måde at entre var dyrt, og alt derude var dyrt; men så påstår de også at alt overskud går til Muskelsvindsfonden, så det er jo svært at råbe for højt op om priser.
Selvom overskud jo kan defineres på mange måder. Er også kommet til at deltage i tonsvis af lodtrækninger om ture til Legoland, mod at Codan må få lov til at kontakte mig. så dem har jeg nok på mailen det næste halve år - synd for dem, for det for de ikke noget ud af.
Men drengene hyggede sig - og det er jo det vigtigste. Selv fik jeg desværre ikke nogen mulighed for at flirte med Signe Lindquist, selvom jeg synes hun faktsik er ganske tiltalende. Jeg må så satse på at møde hende i Irma igen snarligst, jo. Og indtil da leve af de fantasier min betændte hjerne fik skabt af hende inde i kassen, da hun var den oversavede dame. (Meget sødt iøvrigt: den ældste forlnagte en forklaring af mig på hvordan de lavede det trick, og jeg kunne jo ikke sige andet end det måtte være magi.... han blev godt nok muggen på mig.)
Efter forestilling var det noget med at time hjemturen mellem byger. Og efter at aflevere drengene igen en logistisk øvelse, for skulle se Mont Ventoux etape, uden at finde ud af hvad der var sket inden jeg så den; og samtisig være sikker på etapen var slut.
Men det lykkedes også. Den sluttede for mig for en times tid siden - lidt kedelig etape alt taget i betragtning, egentligt - lidt synd at Andy Schleck var så bundet op på at hjælpe brormand, at udbruddet fik lov at køre hjem. Og så har jeg haft moderen i røret omkring tur til Marielyst mandag, i den sidste halve time.
Så nu kan jeg slappe af. Og prøve at lade op til at komme lidt ud i aften. Forhåbentligt.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Din Adresse til Sex og Erotik Qloo.dk
5 måneder siden
0 kommentarer:
Send en kommentar