Jeg kan huske da jeg var barn - og jeg gætter på det må have været omkring OL i '76 (Montreal) - havde jeg en diskussion med min mors daværende kæreste, om hvilken form for cykling der var fedest.

Han mente jo klart det var landevejscykling. Var overbevist, selv om jeg prøvede at tale ham fra det: jeg mente jo klart banecykling måtte være den fornemste disciplin.

For det var jo uforståeligt: hvordan kunne det være mere fornemt at køre på hullede landeveje, end på en fint designet bane, med matematisk buede sving, og dragter som lignede en superhelts?

Jeg kan jo kun sige: det er muligt at blive klogere. Med al respekt til baneryttere.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.