Da lavenergi-pærerne kom frem, var jeg fyr & flamme; det lød jo genialt: både spare energi, og i længden på prisen, og ikke hele tiden skulle skifte de skide pærer.
Så jeg fik hurtigt installeret i de fleste lamper. Men jeg må tilstå, at glæden har fortaget sig en del efterhånden - især da der er en del af mine lamper, jeg simpelthen ikke kan holde ud at have tændt mere. Nuvel, det er selvfølgelig også en måde at spare energi, men alligevel...
Og det kommer meget an på lamperne - hvis de har en skærm som "støver" lyset lidt hjælper det; men det er altså stadig ikke godt.
I køkkenet bruger jeg stadig gammeldags pærer, nogle stykker i 40-watt. Og der vil jeg sige, jeg virkelig meget, meget nødig vil have sparepære; jeg tror jeg vil miste al fornemmelse for om maden ser rigtig ud eller ej.
Reelt set er jeg også i tvivl om hvor meget man sparer på en sparepære. For grunden til man sparer, er jo at mindre af pærens energiforbrug omsætes til varme. Men der hvor vi her i landet først og fremmest bruger de lang tids brændende pærer, er om vinteren; og der har vi alligevel brug for varmen. Så den varmeenergi vi ikke får fra el-pærerne må vi hente andre steder fra. Sikkert mere effektivt, så der er en besparelse - men ikke så stor som hvis man ser på de rene watt-tal.
Jeg glæder mig til næste generation af pærer og lysdioder og hvad de nu ellers finder på. Men jeg må tilstå - jeg tror jeg en af dagene går ned og køber et lager af den gamle slags, nogle 25- 40- og 60-watt. I begge kerte-størrelser.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
.jpg)
