Håber du tilgiver jeg spørger på denne måde - måske det kan udvikle sig til ny leg i et sommerramt blogland. (Men har faktisk gjort lignende før...)

Anyway: jeg spekulerer lidt på dit navn? Er der nogen speciel grund til det? Er det inspireret af Jean Grey eller måske Rachel Summers?

Eller har det til dels noget at gøre med, at være vendt tilbage til et liv, man længe havde lagt bag sig? Lidt som navnet på bloggen her er.

Og til sidst dit "superhelte portræt"? Er det en man burde kende, eller hvor stammer det fra?

(Hvis det her skal gøres til en blogleg, kan du jo eventuelt svare hos dig, og så linke hertil. Og hvis du laver nyt spørgsmål kan du linke til dit svar, så der kommer en kæde, man kan gå tilbage igennem.)
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Var på indkøb for lidt siden, og huskede så, at jeg skulle besøge Irma, for at se om der var paraguayo'er  - og det var der, så købte en bakke (samme slags som første gang jeg købte dem). Om det er fordi Irma forhandler dem igen, at jeg pludselig får mange der googler dem som havner hos mig, eller de er blevet mere udbredte kan jeg dog dårligt vide.

Anyway, indgangs-delen i min Irma er samtidig frugt & grønt delen. Som er et aflangt rum, med reoler skiftende diagonalt på tværs, og en gang forbi reoler i hver side. Der er ikke supermeget plads mellem væggene og reolerne der hvor de er yderst, men dog nok til at det normalt går at man kan komme igennem uden problemer.

Så - der er altså disse to gange hvor alle der skal ind i butikken partout skal forbi. I den ene side er så spærret af en mand, der er ved at finde varer, som han skal have i sin indkøbskurv. Ok, så er der jo den anden side.

Men nej, her har to ferieramte familer, som åbenbart kender hinanden, taget opstilling på det absolut smalleste sted, for at drøfte hvad de skal de næste dage, og det er vel nok varmt, og så skal der måske grilles?

Lige ved siden af dem er der hak ind mellem reolerne, hvor de snildt kunne stå allesammen. Men nej, de skal stå på det smalleste sted. Jeg maser mig ind imellem dem, hvilket får dem til at gynge et par centimeter, hvorefter de glider tilbage på plads da jeg er passeret - det olme blik jeg sender dem, for at få deres hjerner i omdrejninger mødes blot af et dødt udtryk.

Nu var det så ikke det store problem for mig at komme igennem, da jeg er adræt og ikke tyk, men jeg stod jo så og studerede dem. For de blev naturligvis ved med at tale om ingenting i mange minutter. Og ca hvert 30 skeund kom der nogen, der måtte mase sig igennem, eller puffe til dem med vogne. Hver gang kom der plads, hvorefter de gled tilbage.

Spørgsmål udefra reagerede de ikke på, såsom om de ikke kunne flytte sig et andet sted hen - det var ikke en del af deres verden.

Og så pludselig kom de forløsende ord, "Nå - vi må også se at komme videre...", sagt i det der tonefald, at nej hvor har hele den her samtale været ligegyldig, og endelig kan vi komme afsted. Og så opløstes proppen, og alt var normalt igen.

Tja - jeg syntes altså det var syret at beskue, men måske er det mig der har hedehjerne, og ikke dem?
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Du er lige stået op i det varme sommerhus. De andre er gået, uvist hvorhen. Du blev liggende længe i sengen, netop for at du ikke skulle med. Du har lyst til fred. Resterne af deres morgenmad står stadig på bordet. Syltetøjet har tiltrukket bier og fluer, som nu summer rundt. Zumm-zumm. I vinduerne flyver fluer rundt, de summer, de vil ud. Du vil også ud. Du tager et tæppe. Og du tager en dyne og en bog. Lægger det ud på græsset, arrangerer det, og lægger dig. Formiddagssolen står ned, den varmer dig. Du lægger dig godt til rette. Fluerne summer omkring dig. Du begynder at læse. Bierne summer omkring dig. Varmen varmer dig op, dit hoved bliver tungt. Alt summer omkring dig. Bogen du læser bliver tungere. Det summer, og du må læse det du læser igen og igen. Dine øjne bliver tungere. Det summer. Dine solbriller falder af. Det summer. Du sover. Det summer.

Jeg ved ikke om det er minder eller associationer som ovenstående. Men jeg har endnu ikke kunnet se en fodboldkamp under dette VM, uden indenfor de første 10 minutter at blive forfærdeligt søvnig. Måske med undtagelse af Holland-Danmark kampen, hvor der trods alt var lidt mere på spil.

Med nogle kampe har det været forståeligt, der er ikke sket meget. Med andre har været godt gang i kampen fra første færd, men mine øjenlåg bliver alligevel tungere og tungere. Og jeg ender med at vågne, når første halvleg er forbi.

Jeg er ikke i tvivl om at det er vuvuzelaerne, der gør det. Så jeg overvejer lidt, om jeg som middel mod søvnløshed, skal prøve at få en optagelse - uden kommentatorlyd, men udelukkende vuvuzela-summen fra stadion. Så kan jeg sætte den på om natten, når jeg ikke kan falde i søvn.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Det er så efterårsjævndøgn i aften - det vil sige det er nu efteråret rigtig begynder (det der med at det begynder 1. september er efter min mening noget vrøvl). Og vinterhalvåret. suk.

Jeg må tilstå at dette sol-pejlemærke er det jeg bryder mig mindst om. Forårsjævndøgn er nok mit foretrukne, for da begynder man at kunne mærke lyset, og kan se frem til et dejligt langt forår og efterfølgende sommer.

Jeg har derfor også haft noget svært ved at tage det her med at årstiderne skifter ved solhverv/jævndøgn til mig - selvom jeg synes det giver meget mening. Men det betyder at jeg pludselig er født om efteråret i stedet for om vinteren - og det bryder jeg mig ikke om, hellere vinteren trods alt. Og i virkeligheden skulle jeg have været det - jeg er født 10 dage for tidligt, så det burde have været vinter!
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Gik lige en tur omkring min lokale sø - en dejlig aften, stadig vildt varmt og total vindstille. Og en af de gode anarkistiske stemninger blandt løbere, indvandrerfamilier, branderter af vekslende styrke og James Bond-springvandet og stanken af råd & gær fra søen, og de koleriske fluer som fløj rundt i de sidste lysglimt reflekterende fra skyerne fra den nedgåede sol.

Dejligt.


Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Glem agurketid, Sankt Hans, høje temperaturer med videre. Men når DR begynder at sende meget, meget underlige pseudovidenskabelige katastrofeminiserier - som de gør netop nu - så er det man ved det er sommer!
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

For det her er godtnok varmt!

Jeg forestiller mig at en tunge der vandrer over ens krop kunne hjælpe med nedkøling; ihvertfald hvis den tunge ikke var forbundet til en varmeudstrålende krop, og man iøvrigt kunne undgå at ens krop øgede energiudladning på grund af påvirkningen.

Sådan kan man jo overveje så meget.

Det er iøvrigt ret underligt med sådan en sejltur; man mærker ikke det gynger undervejs, men jeg sidder og svajer lidt nu, fra side til side. (Ville egentligt have skrevet frem & tilbage, men jeg ved det ville blive udlagt forkert!)

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Jeg kommer vist med en længere beretning om hjemsejladsen, for det fortjener den. Men det må blivere senere, når jeg har bedre tid.










Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Min ældste søn fortalte lige den yngste, at det varede rigtigt længe før han (den ældste) skulle bruge sin skoletaske igen.

Så sagde jeg, at det nu ikke var helt rigtigt, for jeg havde meldt ham til en kristen skole her i sommeferien. Så han ikke skulle komme til at kede sig.

Og for at man rigtigt kunne nyde morgenen begyndte skolen allerede klokken 6 om morgenen, med nogle timers morgensang.

Og der var naturligvis også skole om søndagen, hvor man blandt andet skulle synge kor i kirken.

Af en eller anden grund fik han et underligt udtryk i ansigtet, og begyndte at slå på mig, mens han råbte, "Far! Det passer ikke! Sig det ikke passer!"

Mærkeligt. Jeg troede han var så glad for at gå i skole og lære noget. Jeg tror aldrig jeg kommer til at forstå ham...
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Var lige et smut udenfor - hvor jeg blev mødt af den dejlige sommeragtigte duft af regn og lyn efter lang tids tørke. Nice.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.