WikiLeaks offentliggør i morgen små 400.000 hemmelige dokumenter om Irak-krigen. I blandt disse mange dokumenter er tilsyneladende beviser på krigsforbrydelser udført af danske tropper.

I form af udlevering af fanger til myndigheder, som man var vel vidende om ikke ville behandle dem efter genevekonventionens regler - hvorfor en sådan udlevering i sig selv er et brug på konventionen. Man har så søgt at skjule udleveringerne, ved at lade briterne stå for den administrative del - hvilket vel om noget viser, at man har vidst man var ude i noget rigtigt snavs.

Man kan sige at disse udleveringer er en fortsættelse af anklagerne mod forsvaret i den såkaldte tolke-sag, hvor det var fanger som blev udleveret til amerikansk varetægt i Afghanistan, der er tale om.

I begge tilfælde har danske myndigheder benægtet ethvert kendskab til at noget sådant har fundet sted - men personer i forsvaret har kendt til det. Ligesom deres overordnede hele vejen op har eller burde. Manglende kendskab kan ikke bruges, da der har været så mange forespørgsler til disse ting, og så mange skråsikre forsikringer om, at der ikke var noget at komme efter, at ansvaret stryger direkte til toppen.

Hvorfor man vel sådan set godt forstår NATOs generalsekretær, Anders Fogh Rasmussen, når han advarer WikiLeaks mod offentliggørelsen af dokumenterne, med ordene: Sådan en offentliggørelse kan få en meget uheldig og negativ sikkerhedsmæssige konsekvenser for de personer, der har været involveret.

Ja, det kan vist være ret usikkert at færdes i et fængsel. Og man kan vel ikke udelukke at krigsforbrydere havner der?
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Da jeg i morges så historien med, at Lene Espersen endnu engang ikke kunne komme til møde med Hillary & Co gibbede det jo i mig for at skrive noget satirisk.

Noget om ferie i Kasakhstan, og ikke kunne komme fordi man skulle overholde hviletidsbestemmelserne.

Men jeg besluttede mig for, at det ville jeg ikke - det var jo næsten synd for hende, når hun nu faktisk dennegang forsøgte.

Det er en beslutning jeg holder fast i. Selvom det har været svært i løbet af dagen, som historien har udviklet sig: for det kan jo godt være, at hun ikke var den eneste som blev fordrevet fra lufthavnen, men det lykkedes altså tilsyneladende for alle andre at nå frem, alligevel. Sådan kan det jo gå, og det har garanteret ikke været noget hun kunne gøre ved.

Og at gøre grin med at hun prøvede at nå frem til frokosten, efter mødet var forbi, ville jo virkelig være under bæltestedet, selvom det kunne lyde rigtigt morsomt.

Den usbekiske ambassadør?

Nu siger hun så, at hun vil indkalde den usbekiske ambassadør, og klage over at hun ikke kunne få tilladelse til at flyve over Usbekistan, og derfor ikke kunne nå frokosten. Der er så bare den hage ved det, at Danmark ikke har diplomatiske forbindelser med Usbekistan, og der derfor ikke er nogen ambassadør at klage til - men det ville virkelig være for meget forlangt, at en udenrigsminister skulle være klar over det, inden man begynder at varme op til diplomatiske skærmydsler.

Og Politiken synes jeg er rigtigt onde, når de påpeger at et større kontingent danske soldater ikke kunne nå hjem på påskeferie fra Afghanistan, fordi de ikke kunne få overflyvningstilladelse over Usbekistan - og at det ikke dengang gav anledning til diplomatiske samtaler - for dengang var det jo Forsvaret der klokkede i det, og glemte at udfylde de rigtige papirer.

Så alt i alt er jeg glad for at jeg ikke laver sjov med Lene Espersen i denne omgang - selvom det er svært at lade være.

(Og hvis man undrer sig over titlen på indlægget, er det fordi jeg før har været inde i nogle af de samme diskussioner med mig selv, i anledning af Lene Espersen.)
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Uighurerne er et central-asiatisk folefærd med rødder i det tyrkiske og tokhariske. Størstedelen af den anslåede befolkning på 15 millioner bor i Xinjiang (新疆维吾尔自治区) regionen i det nordvestlige Kina, men de bor også i områder i  Kasakhstan, Kirgisistan og Uzbekistan, samt i mindre grad i Pakistan, Afghanistan og Mongoliet - samt Rusland og Tyrkiet. Uighur-folket er for de flestes vedkommende sunni-muslimsk.

I Xinjiang har der periodevis de senere år været etniske og religiøse spændinger mellem blandt andre uighurerne og andre muslimske folkefærd og Han-kineserne. (Som tidligere har affødt dette indlæg af Leoparddrengen, om kønskampen i området.)
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Endnu en fremragende roman af Michael Gruber. Jeg er jo før gået i dybden med hans forfatterskab, og med denne bog slår han fast at han er en af mine absolutte yndlingsforfattere i øjeblikket, og muligvis den der sidder på det øverste trin på min rangstige.

Som han har haft for vane med sine seneste bøger går han nye veje, men bruger samtidigt nogle af de klassiske Gruber-elementer: den (i dette tilfælde de) hyperintelligente kvinde, med fantastisk sprogsans; interessante filosofiske tilgange til religion og tro, og noget så usædvanligt som moderne spændingsromaner, hvor gudelig indgriben ikke er uden for rækkevidde, men en faktisk mulighed.

The Good Son kunne genre/handlingsmæssigt sagtens være en Frederick Forsyth-bog, eller en anden af den skole - men har altså ovenstående Gruber-karakteristika til forskel. Samt at Gruber har en dyb respekt for de kulturer han beskriver - hvilket Forsyth tildels også har, dog med den forudsætning af the British way of Life naturligvis er den eneste rigtige.

Men altså - bogen er en spændingsroman, med lidt spiontema, og foregår tildels på gangene i NSA, dels i hovedet på en Black-Ops militærmand - hvis mor tages til fange på en særdeles mærkelig fredsmission i Pakistan, og dels i hovedet på samme mor. Hvor mor og søns tidlige liv efterhånden oprulles, og det er ikke småting de har oplevet. Og så handler det jo ellers for sønnen om at få befriet moren - men der er nu mere på spil end bare det.

Det er på mest fremragende vis infotainment, og giver først og fremmest et - føles det - uhyre realistisk billede af stammesamfundende i Afghanistan/dele af Pakistan. Og altså, som sagt, samtidig med en interessant tilgang til tro - ikke så udfordrende som i for eksempel Valley of Bones, men den har noget af det samme. Og kan således muligvis være en udfordring for den ateistiske/agnostiske læser, men jeg holder altså meget af det.

Så, bestemt - læs den, læs den; mine favoritter fra Michael Grubers hånd er stadig Tropic of Night og Valley of Bones - så dem vil jeg jo nok anbefale mest. Men den her kommer ind på en flot tredieplads - og har så ekstra relevans på grund af Afghanistan/Pakistan vinklen. Og er nok også noget lettere tilgengælig.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Husker I tolkesagen, om tolken der - angiveligt - advarede Forsvaret om hvad der skete på amerikanske millitærbaser, men bevidst blev overhørt; og udleveringer skete til trods af det, selvom internationale konventioner (bakket op af dansk lov) forbyder udlevering, hvis fanger ikke vil blive behandlet ordentligt? Den sag kommer snart for retten - Information giver en primer her.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Nu rejses der tiltale med krav om fængsel og bøder i forhold til de små fisk i jægerbogslækagesagen. Og det er vel ikke overraskende at der ikke kommer tiltaler højere op i systemet, men jeg ser nu frem til forklaringerne i retten.

Men jeg kan ikke lade være at tænke på - heller ikke selvom jeg har været inde på det før - hvorfor var det nu lige det var, at det var så slemt at bogen blev oversat til arabisk? Så man sad og googlede den på arabisk? Og tilsidst lavede en falsk oversættelse - på arabisk?

Jeg mener - når nu det var afghanske frihedskæmpere oprørssoldater talibanske terrorister man var bange for den skulle falde i hænderne på - så ville det vel være mere naturligt, at man var bange for at den blev oversat til dari eller pashto? Som er de udbredte sprog i Afghanistan.

Men det er de vel ikke klar over inde i forsvarskommandoen. Det synes jeg måske burde være basal viden for dem, når det nu er et land vi har været i krig med i mange år efterhånden?
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Næsten sådan lyder overskriften på en artikel på dr.dk - bare uden gåseøjne. For geologer fra Pentagon - tænk at de har sådan nogle? - mener at have fundet tegn på ganske betydelige ressourcer i den afghanske undergrund - først og fremmest guld og lithium. Der kan være tale om fund for over 1 (dansk) billion dollars.

Det bliver opfattet som en god nyhed - for minedriften kan blive landets redning fra krig og ulykke - med mindre der udbryder nye kampe om mineralerne.

Det med mindre vil jeg godt ophøje til at være med 100% sikkerhed. At forestille sig at et land, som stort set til alle tider har været styret af stridende klaner og krigsherrer, hvor den eneste samlende faktor er en fantatisk, middelalderlig islamistisk sekt - og hvor udenlandkse strategiske interesser gennem historien har været med til at puste til bålet - der skulle rige ressourcerforekomster pludselig skabe fred og fordragelighed?

Det må godtnok være noget effektivt tobak man ryger, hvis man tror på den. Eller muligvis var man rådgiver for Bush, dengang man fortalte ham at de amerikanske tropper ville blive modtaget med blomster & kys i Irak.

Jeg vil da bestemt ønske at jeg er for kynisk, og tager helt fejl af Verden og Afghanistan. For hvis de kan få noget lykkeligt ud af det, skal det være dem vel undt. Jeg tvivler bare på at der vil komme noget som helst godt ud af det, desværre.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

I går var jeg i små to timer til anti-Israel demonstration på Rådhuspladsen. Hvor jeg selvfølgelig straks rendte ind i en af min mors gamle veninder, som vist har været involveret i stort set alle fredsbevægelser og lignende gennem tiden. Hun havde lidt tilfældigt hørt om denne, og måtte som den gamle cirkushest jo også møde op her.

Og hun var ganske tilfreds med fremmødet. Selv var jeg lidt skuffet - men jeg har heller ikke været til mange demonstrationer de sidste mange år, og har derfor mest billerne fra min barndom og ungdom at sammenligne med. Og dengang virker ting for det første større, og derudover var der jo nogle notorisk store demonstrationer i 80'erne, som idag ikke rigtigt er til at hamle op med.

Og de sidste gange jeg ellers var aktiv demonstrerende var anti-Irakkrig demonstrationerne i 2003 - og de var altså også pænt store.

Der blev så selvfølgelig holdt taler, og spillet hiphop, som der jo nu gør. Og så syntes jeg efterhånden jeg havde gjort min pligt. Og skulle videre i teksten for:

Så skulle jeg ind og se Armadillo med min mor, som ville have mig med ind, fordi hun ikke var sikker på at kunne klare at se den alene.

God film, ingen tvivl om det. Og som det er blevet fremhævet af mange, utroligt flot fotograferet. Lydsiden tilgengæld generede mig lidt (men syntes nu også lyden i Grand (som min mor insisterer på at se film i, når hun kan?!) godt kunne være bedre.) Faktisk synes jeg filmen ville vinde ved at være tekstet.

Men lad mig slå det fast med det samme: jeg kan på ingen måde se, at de soldater gør noget forkert (udover altså overhovedet at tage afsted, men det er en anden diskussion.) Og hele den sag med likvidering etc er en fis i en hornlygte - og de stumper der har været vist i TV er iøvrigt klippet sammen, så de kan få en god historie ud af det, men det der bliver sagt i filmen er noget andet.

Og jeg kunne i det hele taget ikke blive særligt chokerede over soldaterne, snarere tværtimod.

Men, der hvor jeg virkelig synes filmen viser noget interessant, og som er blevet ganske ignoreret i medierne, er i forhold til lokalbefolkningen.

Okay, det har været fremhævet, at det ikke lige kunne røre soldaterne, hvis der døde en uskyldig, civil pige.

Men forholdet den anden vej: hvis man har et indtryk af, at lokalbefolkningen i Helmand ser danskerne som beskyttere, kan man godt tro om. Allerhelst vil de jo bare være i fred - og have både danskere og taliban langt pokker i vold, og ikke have deres køer og familiemedlemmer sprængt i stykker hele tiden.

Men hvis de skal vælge mellem 2 onder, vil de helst leve med Taliban og slipe for danskerne.

En særdeles flink dansk forbindelsesofficer, som altid er glatbarberet, og taler som om han var ansat på et socialkontor*, prøver fortvivlet at overtale dem til at indse, at de skal hjælpe danskerne med at fortælle hvad taliban laver, ellers bliver det aldrig bedre.

Men afghanerne ryster på hovedet af hans naivitet - hvis de hjælper danskerne, vil de få skåret halsen over, så snart danskerne er væk, forklarer han. Danskerne har våben, taliban har våben, men de lokale har ingenting.

"Jamen, hvis I ikke hjælper os, bliver det aldrig bedre!" prøver forbindelsesofficeren igen. (Via tolk - hvorfor kan de ikke få et oplært nogen i at tale pashtu?).

"Hvis vi hjælper jer, er vi alle døde." Siger afghaneren - som tydeligvis mener den pæne dansker er dybt debil. Og så er den diskussion ligesom ebbet ud i sandet. I andre samtaler griner de lokale hånligt, når danskerne taler om "når taliban er væk". Ingen tvivl om de regner danskernes kamp for håbløs.

Ligesom de lokale børns bagtaling af soldaterne på pashtu oversættes, og der bliver ikke lagt fingre i mellem.

Og det kan godt være danskerne er overlegne millitært, men man får på ingen måde et billede af, at det er noget der viser sig på jorden - hvor man mest får indtryk af danskerne som belejrede i et ørkenfort, hvorfra de ind i mellem tager ud på patruljer.

Anyway - fremragende film. Det er lidt mit indtryk at man som seer, alt efter hvem man er, slår ned på forskellige dele af filmen, og synes det er ekstra interessant, eller lærerigt. Men vi er et land i krig - den her film giver et billede af den krig, på godt og ondt. Det er en forbandet pligt at se den, lige meget om man er for eller imod krigen. For vi lever i et demokrati, og er dermed alle ansvarlige for den. Og så kan man heller ikke tillade sig at lukke øjnene.

Bagefter var jeg ærlig talt lidt smadret - så har først kunnet skrive indlæg nu.


*sådan virker han iøvrigt også, når han skal udbetale penge for bortsprængte køer, kalve og bedstemødre.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Afghanistans præsident, Hamid Karzai, var i den grad ude med riven i går i forhold til den udenlandske tilstedeværelse i Afghanistan. Han beskylder således vesterlandske organisationer og repræsentationer for korruption, valgsvindel og undergravende virksomhed.

Især FN-manden Peter Galbraith bliver lagt for had. Han som ellers fungerede som delvis whistleblower, fordi han ikke ville se stiltiende gennem fingre med den faktiske valgsvindel. (For alle parter er tilsyneladende enige om at der blev fusket på alle leder og kanter med det valg.)

Desuden omtaler Karzai de udenlandske tropper som indtrængende fjender. Og det kan ikke vær rar læsning for vesten og NATO, som jo netop fik indsat Karzai for at han skulle støtte "os". Og være garant for en demokratisk udvikling.

Begge dele ser mere og mere ud til at have været en fejltagelse. Men problemet er større for Vesten, end at Karzai skulle være ved at udvikle sig til en asiatisk udgave af Mugabe.

For man kan sige meget om Karzai, men dum er han ikke. Så når han lægger mere og mere afstand til Vesten, bør det ses som et forsøg på at tækkes befolkningen; ellers ville han absolut ikke have nogen grund til det, da det netop har været Vesten som har sørget for, at han er hvor han er.

Og det vidner så igen om, at NATO her 8½ efter den amerikanske invasion, stadig ikke ses som noget positivt, tværtimod. Og spørgsmålet er, om det vel ændre sig - ligemeget hvor mange pigeskoler man ellers får bygget.

Og at det absolut bedste man kan håbe på, er et gennemkorrupt styre, som man kan forlade med et "good riddance" fra landets indbyggere. Hvorefter landet vil degenerere i stammekrige indenfor et par år, indtil en samlende magt i form af fundamentalistiske islamister - vi kan kalde dem taliban, eller noget andet, det er ligegyldigt - overtager landet igen, bortset fra nogle yderområder, hvor klanerne holder stand som lokale krigsherrer. Situationen anno 2001.

Spørgsmålet er blot hvor længe NATO har lyst til at blive hængende, og hvor fjndtligt det good riddance skal være. Des længere tid, des mere fjendtligt.

Sovjet havde det hårdt i deres 10 år i landet. Men de havde i det mindste en regering i landet, som bakkede dem 100% op.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Under vore krige i Irak og Afghanistan, har det evige mantra været, at de soldater vi sender afsted hører til de bedst uddannede i verden - ja, faktisk fremgår det ofte, at de simpelthen er de bedste.

Tapre rekrutter på vej til krig på kontinentet i Afghanistan

Nu viser en hemmelig rapport fra Forsvaret selv som Avisen.dk hart fået fingre i (alene det er jo interessant, i et andet perspektiv) - at det vist ikke står helt så godt til. Faktisk dumpede rigtig mange af de soldater der stod til udskibning en prøve sidste år. Og bedømmelsen lød, at de skulle have mindst et år mere. Men da Hærens Operative Kommando én måned senere testede dem, med henblik på udsendelse, var alt pludselig ok.

Hvis man skal se objektivt på det, er det vel ikke lige til at sige, hvilke indenfor Forsvaret som har ret. Men det er ihvertfald tydeligt, at der er uenighed om, hvor klar soldater skal være, og/eller hvordan de skal bedømmes.

Og med stigende tabstal i Afghanistan, kan man måske få den tanke, at det ikke kun handler om missionernes farlighed - men i lige så høj grad om hvor godt klædt på, de folk der sendes ud, er.

Det er svært at vide, objektivt. Men med de erfaringer vi efterhånden har, for Forsvarets brug af spin i alle henseender, må man jo desværre vægte hemmeligtstemplede rapporter en del højere end hvad der er den officielle sandhed.

Og det er altså ikke særlig rar læsning.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Jyllandsposten har en noget speciel vinkling på de danske tilskadekomne soldater i Afghanistan: for de er så ilde tilredt, og så multiamputerede og med så ekstreme indre skader, at lægerne på Rigshospitaler bliver trænet på helt nye måder. Ikke bare indenfor sammenlapning, men også med genoptræning - og det kommer jo andre patienter til gavn.

Faktisk er det hele så solstråleagtigt, at hvis vi ikke havde den krig, måtte vi vel gøre noget for det. Sprænge nogle soldater i luften herhjemme, for eksempel.

Eller måske vi kan provokere alverdens muslimer bare lidt mere, så vi kan få nogle fanatikere til at sprænge nogle ordentlige terrorbomber herhjemme? Så kan lægerne virkelig få noget at arbejde med, og komme i god træning? Måske er det faktisk den samfundsnyttige opgave Jyllandsposten konstant arbejder henimod?

Jeg ved det ikke. Men jeg synes da det er godt, at der er nogen der kan få noget godt ud af den krig. Og at der er nogen der kan få øje på det, ikke mindst.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Nu er Per Stig Møller ude med, at hvis man overhovedet taler om at trække tropper hjem fra Afghanistan, så er det en støtte til  Taliban.

Jeg må sige, jeg ved snart ikke hvem man støtter ved at have  soldater der,  eller  ej. Men jeg kan genkende retorikken: det er den samme,  som da regeringen Fogh desperat prøvede at fastholde at det gik ufatteligt godt i Irak, og hvis man sagde andet var man landsforrædder. Stærkt inspireret af Bush -regeringens fremgangsmåde.

Jeg må  tilstå, at jeg har skelnet mellem indsatsen i Afghanistan og i Irak.

Hvor  jeg  altid omkring Irak  mente  krigen  var  ulovlig,  hul  i hovedet,  hykleri, massemord, en forbrydelse mod menneskeheden & mange andre ting,  har jeg  ment  krigen  i Afghanistan  var berettiget.

I første omgang som direkte reaktion på 11. september,  og  siden  med  (FN  mandat) som  et forsøg på at hjælpe et demokrati på vej. (Jeg mener ikke man kan indføre demokrati ved at presse det ned over hovedet på folk,  men at det muligvis kan lade sig gøre hvis man alligevel er i landet af andre årsager.)

Jeg har set det  som  en meget svær opgave, som nok blev nærmest umuliggjort da man fjernede størstedelen af tropperne for at sende dem til Irak. Men  stadig  så  jeg indsatsen  som havende  et vist moralsk fodfæste. Og da jeg er ret pacifistisk indstillet siger  det faktisk en del.

Men det er jo blevet mere og mere tydeligt, at det demokrati der skulle hjælpes på vej, ikke er et demokrati.  Eller måske rettere, at folket ikke ønskede et demokrati; og det er jo også en form for demokrati. Det skal de jo have lov til - men jeg ser ingen grund til at vi skal støtte det, hverken økonmisk eller millitært.

Og det e r vel ikke kun mig det er blevet klart for, som  tiden er gået. Så meget, at den officielle forklaring på  hvorfor vi er der, nu i følge Per Stig Møller ikke længere er hovedsageligt for at hjælpe et demokrati eller kvinders rettigheder,  eller hvad der nu ellers er blevet sagt gennem tiden.

Nej, nu er det for at forhindre taliban og al-Qaeda i at få et frirum, så de kan lave træningslejre og angribe  Vesten og destabilisere Pakistan.

Altså  selvforsvarskortet. Og det har jeg aldrig tillagt nogen værdi,  og gør det stadig ikke. Hvis det udelukkende handler om at stope træningslejre kan det gøres fra luften,  og der behøves ikke landtropper.

Faktisk troede jeg at det kun  var Bush-regeringen  der havde kørt på selvforsvarskortet. Jeg så så i en udsendelse for nyligt, at der længe i NATO  havde været en splittelse  mellem USA og resten om hvad formålet var - men at man nu var kommet til enighed (egentligt  utroligt at  have kørt en  krig  i 8 år uden enighed om formålet?). På det tidspunkt troede jeg, den nye enighed bestod  i opbygningen af demokrati.

Men det  kan jeg forstå på Per Stig Møller, at det ikke længere er tilfældet, at det ikke længere er formålet. Jeg kan  ikke lade være at spekulere på, om den nye enighed i NATO er den nye generalsekretærs fortjeneste?

Ihvertfald... hvor jeg tidligere har kunnet se et formål,  kan  jeg i dag fuldstændig afklaret sige, at  jeg ikke længere kan se et formål. Ikke med hvad der sker i landet, og slet ikke med de nye politiske udmeldinger.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Når en dansk soldat bliver dræbt i Afghanistan, er det ikke længere noget der bemærkes synderligt. Det kommer først 10 minutter inde i TV-avisen.

Bare en observation.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Midt i hele farcen omkring den "oversatte" "jægerbog". Hvor skrækken vistnok mest gik på at den skulle blive brugt/misbrugt af taliban i Afghanistan? Fordi de nu kunne se hvordan de danske jægersoldater arbejder?

Og da den blev "oversat" til arabisk (af Forsvarskommandoen) gik det helt amok, fordi nu kunne man se hvor interesserde de var i den?

Okay - hvis vi ser bort fra farcen . Kan nogen forklare mig hvorfor Taliban eller sympatiserende skulle oversætte bogen til arabisk - når de gængse sprog i Afghanistan er pashto, samt persiske og turkmenske dialekter. Men på ingen måde arabisk?
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

"Derfor skal vi ikke true med at gå. Vi skal hellere true med at blive!" sagde Per Stig Møller i TV-Avisen til aften om de væbnede styrker i Afghanistan.

Godt sagt - så kan de lære det, kan de!
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Nu breder der sig almindelig forargelse over de her irakere som udover at modtage fine frihedspriser, også modtager førtidspension med videre, mens de er generaler og hvad ved jeg i Irak.





Ceterum censeo Facebook esse delendam.