Det er ikke første gang jeg er ude med riven i forhold til Danmarks helt igennem skandaløse brug af varetægtsfængsel i stort set enhver straffesag.

Nu har TV2 til aften så historien om, hvordan sagen om en 15-årig pige som stak en klassekammerat med en urtekniv, foreløbig har udviklet sig til at hun har siddet godt ½ år i varetægtsfængsel. Uden at være tiltalt for noget endnu. Som om sagen ikke er tragisk nok i forvejen.

Pigen er i dag 16. Anklagemyndigheden undskylder sig med, at den slags tager tid, og sagen har skullet omkring retslægerådet, fordi der skulle tages stilling til pigen psykiske tilstand. Selv Peter Skaarup kan se, at det måske ikke er en særlig god sag, og begynder at ævle om servicecheck og kortere sagsbehandling.

Men det er bare ikke det der er problemet. Problemet er, hvorfor pokker hun skulle varetægtsfængsles i første omgang (for ikke at tale om anden, tredie etc). Det var jo ikke fordi hun var vaneforbryder eller havde gjort lignende før, såvidt jeg da er orienteret.

Så hvad er grunden til at anklagemyndigheden overhovedet bliver ved at kræve hende varetægtsfængsel? Og hvorfor pokker går dommeren med på det?

Det triste er, at svaret er vane - det er sådan vi plejer at gøre i Danmark, og så må vi hellere blive ved med det. Og hellere varetægtsfængsle nogle gange for meget end for lidt.

Og det er så skidehamrende skandaløst, at det her begreb om hensynet til retsfølelsen er gået hen og blevet så krænkende i forhold til det der burde være de fleste menneskers retsfølelse. Det er sgu ikke iorden at spærre en 15-16 årig inde i fængsel i halve år, uden en dom.

Og hvis jeg så skulle give anklagemyndigheden og Peter Skaarup et råd med på vejen: jeg tror sagsbehandlingstiden gennem systemet ville blive kortere, hvis man ikke propper så mange i varetægtsfængsel. Men det vel et servicecheck nok aldrig opdage.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.