Jeg modtog min giveaway prize i går, fra Flo's Diner. Bogen Drengen i kufferten af Lene Kaaberbøl og Agnete Friis.

Og da jeg ikke lige var igang med noget andet, begyndte jeg på den i aftes. Det viste sig at være en rigtig pageturner, kan jeg sige her 300 sider efter.

Jeg vil ikke sige for meget om handlingen - for meget af drivet i bogen går på, at prøve at finde ud af hvad der egentlig foregår, men det er nok ikke at gå for vidt at sige at den handler om en dansk kvinde, Nina Borg, som finder en dreng i en kuffert. Og en litauisk kvinde som vågner op, og mangler sin dreng. Hvis man tror der er en sammenhæng mellem de to ting, må det være for egen regning, jeg siger ikke mere!

Min største anke i forhold til bogen er nok, at jeg synes Nina Borg er noget irrationel i sin tilgang til sagen. Det forklares og kan accepteres, men pressede min suspension of disbelief.

Og så kunne jeg godt have undværet passagerne med hendes mand - enten må han tegnes klarere op og komme mere i karakter, eller man må skære dem ud. Jeg forstår godt hvorfor passagerne er der, men den persontegning af Nina Borg der opnås, kunne være fremkommet på anden vis. Men det er i småtingsafdelingen.

Som regel læser jeg bøger på engelsk, og når jeg indimellem læser en dansk bog kan jeg godt blive irriteret over sproget. At der partout skal bindes krummelurer omkring hver eneste sætning, istedet for at fokusere på fortællingen. Jeg følte lidt af det samme med denne bog, men heldigvis kun i starten. Måske overså jeg det senere, fordi jeg var grebet af handlingen, måske er jeg i vane med at læse på dansk efter Afrika-trilogien, eller også er den bare dejligt fri for dem.

Det er en bog der sagtens kan anbefales til læsning i sommerlandet, eller på et hvilket som helst andet land, hvis man trænger til noget gedigen, dansk spændingsroman. Bogen er så den første om Nina Borg, kan jeg se - jeg skal bestemt ikke afvise at jeg får fat på de næste i rækken, Et stille umærkeligt drab og hvad der videre måtte komme.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.